bliver ens planer ændret fuldstændigt, bare ved en opringning. Jeg måtte lige køre 80 km. for at hente det her:
Men hvad gør det? Kan egentlig ikke huske, at jeg nogensinde har hentet mine børn, på ukristelige tidspunkter, og det kan man jo ikke sige en lørdag formiddag er. Så kommer man hjem til det her:
som postdamen har lagt fra et cetera. Man tør jo ikke skrive noget som helst om, hvad man ikke har prøvet, for tænk, hvad hun så finder på at sende/gøre. Tusind, tusind tak - du skøre kvindemenneske. Derfor skal hun have årets sidste rose, fra en af de få roser, som jeg har i haven. Den dufter helt vidunderligt, så jeg puster herfra til Nordjylland.
lørdag den 22. september 2007
Nogen gange
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
15 kommentarer:
Nåh, der er nok een der har ondt i håret idag. Men så kan han da lære det kan han :-) Godt at de kan ringe efter os. Jeg har prøvet at skulle restituere min datters veninde der havde fået lidt for meget og ikke turde komme hjem i den tilstand. Så bliver man glad når ens egen unge slæber hende herhjem så vi lige kunne hælde lidt kaffe på hende og give hende et bad inden hun blev afleveret!Flot rose forresten og god week-end til dig !
Uha, han bliver ikke glad for det billede, når han får øjne igen. Men det må man jo tage med... ;-) Håber han ikke har alt for ondt i håret. *s*
Jamen altså... hende Et Cetera er jo en værre én. På den GODE måde.
God weekend ønskes også herfra. ;-)
Fr. Koch, det er da forfærdeligt, hvis man som barn, ikke tør komme hjem. Godt du var der.
Frk. bibo - det er da bare et lille udskyldigt barn, der ligger og sover. Ikke noget mærkeligt i det ;o) Men han kommer nu ikke til at se det. Læser ikke med i mors blog.
Hun er en værre en, du må opdrage hende, nu må det slutte, hun skal passe og pleje sig selv og ikke alle os andre. Basta.
Uha, kan kun være enig med dig, søde søster. Hun skal tænke på sig selv, skal hun. Men du kender godt dén dér med "hunden og lære den nye kunstner", ikke? Det er lidt svært. SAMTIDIG vil jeg så mene at for hende er det en del af healingsprocessen. Oder Wass, Et Cetera? (Hun kommer blæsende ind fra sidelinjen lige pludselig - hihi)
Kærlige kram til hende, dig og alle. ;-)
Uha, det billede giver da mening til vendingen: ligner noget katten har slæbt med ind! Mener at kunne huske, hvordan et føles. Heldigvis er han jo klar igen efter et døgns tid!
Gem lidt at teen, jeg vil også gerne smage, når jeg kommer forbi engang! Dejligt at blive forkælet, ikk´?
Og ang. Et cetera, så tror jeg også Frk. Bibo har ret, det healer at være noget for andre også!
I lige måde kram, frk. bibo.
Nina - det lille barn sover sødt og vågner nok først i morgen.
Gemmer ikke noget til dig, nemlig, vil nyde det helt alene. Jeps sådan kan hun også være ;o)
Frk. bibo har altid ret.
ØV! Så stjal jeg da bare lidt af duften fra roserne, da den drev her forbi for lidt siden, ha!
Pjat med dig, stedet hvor det der te-værk sælges ligger næsten lige ved siden af hvor jeg bor - og jeg skulle jo afsted på posthus alligevel - og så er du forresten ikke en snus bedre selv ...
Nej, jeg er selvfølgelig glad for at du blev glad - og I ser helt rigtigt, Nina og Bibo - det er en god "healing" at flytte fokus væk fra mig selv.
Nina, kom forbi hos mig så får du en kop, jeg bor vist også tættere på :-)
Hov, jeg glemte at skrive tak for roserne - de har en vidunderlig farve - og du siger de dufter lige så skønt? Du véd vel ikke tilfældigvis hvad rosen hedder?
Frk. Bibo har ikke altid ret - Frk. Bibo bruger såmænd bare sine empatiske evner og forsøger at finpudse dem i processen. ;-)
:-( vil ikke ha skæld-ud i dag.
et cetera, det var en rose, der stod her, som noget af det eneste, da vi købte huset, så desværre, kan ikke hjælpe med et navn.
ja vi henter jo vores børn, uanset hvor langt væk ;-) ikke?
Kan da faktisk ærgre mig over at jeg er kaffe drikker, måske skulle jeg prøve det te ?
Je' drikker både te og kaffe, så jeg er frisk på det hele. ;-)
Sender kramme-kram afsted til søster - der er ingen der skælder her. Så kommer jeg efter dem og hiver dem over mine halvfede lårbasser. Nemlig!
Hvad skulle jeg dog gøre uden min bodyguard, med halvfede lårbasser. Skønt.
Til alle jer, der var bekrymrede på sønnes vegne, mht. billedet, så har han set det, og synes det er et godt billede. "Hvor er mine ben, og man kan se dig mor."
Han har det bedre nu ;o)
Send en kommentar