De kongelige

har jeg altid været meget, meget glad for. Hvorfor ved jeg ikke, sådan er det bare, og jeg er stolt af at indrømme det. Det er der mange der ikke vil/kan. Jeg indrømmer blankt, at jeg køber Billedbladet, ikke hver uge, men næsten. Da jeg arbejdede i lægehuset, var det jo ikke nødvendigt, at bruge penge på bladet, det er det nu, og derfor bliver det ikke hver uge det bliver købt. Frisørtiden bliver stort set altid lagt på en torsdag - derfor. Misforstå mig ikke - det er ikke så meget pga de 26 kr det koster - der er mere fordi jeg bladrer, læser det ikke, ser billeder i en ½ time, og så er bladet glemt, så hvad der er sparet er tjent. Det er nok også derfor jeg beskriver min blog som et fotoalbum/billedblad. Jeg elsker billeder, har altid gjort det. Kom lidt på afveje der.
Da jeg blev 50 fik jeg dette fotografi/billede af Dronningen.
Nu er det ikke min mening at fornærme nogen, men det var da godt nok én af de rigtig gode gaver jeg fik den dag. Det er signeret af fotografen him self, og er fra 1996. Tøsen, som foræredre mig det, havde det stående i et skab, hun havde fået det personligt AF fotografen. Hvordan kan man gøre sådan noget, sætte det væk i mørke?

Da Dronningen blev 60, var Jens og jeg inde og give hende en gave, vi blev interviewet til TV-avisen, da det var en speciel gave. Min svigerinde har siden hen påstået, at vi er skyld i at Dronningen har dårlige knæ, fordi hun "sparker" rundt med Prinsen i Fredensborg have, om vinteren. Det tror jeg nu ikke. Vi har også givet en bryllupsgave til Frederik og Mary, om de bruger deres gave - hmmmm - her må gættes. Men den vil jeg vise jer i et senere indlæg.Takkebrevene fra de kongelige er indrammet. Kald mig tosset - det er helt ok.