der sker endelig noget. Troede faktisk vi skulle have 2 års jubilæum her til marts. Der begyndte vi nemlig, at tage gammelt tapet ned osv. osv. Nu har Jens knoklet i 2 dage, med glasfiltvævopsættelse, så nu er det op til mig, at få malet inden jul. Ved I hvad? Det når jeg.
Der blev "heldigvis" ingen diskussion, om der skulle være en frise tilbage fra den gamle malermester, som malede huset i 1920.
søndag den 16. december 2007
Jubii, dubii, duuuuuu
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Tillykke, Sister, det bliver vel nok dejligt for jer at blive færdige med jeres trappe! Og jeg kan godt forstå, du glæder dig ;-)
Nemlig madame og tak - det bliver bare så skønt.
Som Mark Twain sagde: "Jeg har så mange bekymringer, men de bliver nu sjældent til noget (problemer)" :-)
Den gang bliver flot - og der bliver helt afgjort "jul i den flyvende tallerken" i år igen :-D
Det gør det nemlig et cetera, og bekymringerne er "næsten" pist væk ;o)
er der noget så godt ,som at få løse ender gjort færdige? hvor ser jeres trappe og maling og tapet og...dog rigtig godt ud...frem med penslen sister bonde
Ja klart, du rekker å male til jul. En uke igjen jo :-)
Å så blir det jo så fint i trappen der når julehelgen kommer.
Men du, er det ikke rart hvor mannfolk alltid skal ha sånn skryt med en gang de gjør noe fornuftig i heimen ??
I dag har husbonden her ryddet i et "rotrom" i kjeøøeren her. Kastet, vasket og ryddet (hans eget rot altså!!) Holdt på flere timer... og etterpå du. Even og Anne!!!! kom å se !!! Kom og se igjen !!! Se inn i skapet !!! hvor stor plass det har blitt. Skikkelig system !!!
Trøstes min, enn om jeg skulle skrytt sånn av meg selv hver gang jeg vasker noe..., badet f.eks. Jødde min... da hadde de blitt bra lei. Mannfolka altså.
Ja ja... lykke til med malingen kjære Sister. Men hvilken farge blir det??
Stor klem herfra i kveld.
Åhhh, Sister, hvor blir der fint. Og godt, at I beholdt frisen!
Hvor har jeg nydt at læse med de seneste dage, sent, når jeg har haft fri.
Sjovt, som du fulgte op på det halve blogår, det er en god idé, for der kommer så meget til, som dagene går!
En dejlig sansetur mere, med skønne billeder. Herligt at opleve med de voksende børn!
Den julefrokost ser sandelig hyggelig ud. Det må være vidunderligt for dig at have kontakt med kolleger, du kan snakke og dele med. Julehilsner, det har du i den grad fortjent, du varme menneske!
Og der er da vist ingen, der er i tvivl om, at du forstår at omgive dig med smukke ting, også selvom de ikke har kostet en formue. Ormamenterne er måske ikke ligefrem smukke, men de har en smuk historie, og det er jo nok i sig selv.
Beskrivelsen af din tur omkring Balle minder mig om mine egne ture her i omegnen, og det der med at hilse. Det er så dejligt, at hilse højt og velment og blive gengældt, også selvom man ikke umiddelbart kender hinanden. For man har noget til fælles, bare fordi man sanser i det samme område! Godt gået!
Ja det var bare lige det, jeg ville sige.
Ha´ det fortsat godt, du!
Det er der nemlig ikke Anne, og jeg gør det i dag. Skal lige grunde først.
Anemone, hvor flot, husk at rose ham i høje skyer. Farven bliver hvid - selfølgelig ;o)
Nina - vi beholdt IKKE frisen, der blev jo ingen diskussion. Jens kunne godt se (heldigvis), at helheden ville blive ødelagt.
Tak for alle dine kommentarer til de forskellige indlæg, utroligt, at du har tid til det. Flot.
Undskyld, Sister, der huskede jeg forkert, og jeg må indrømme, at jeg ikke læste indlægget om frisen igen - så blot billederne. Og så antog jeg vist, at du bare sådan pr. automatik ville handle som mig, og jeg havde jo stået på hovedet for at bevare den, bare fordi, den allerede havde været der så længe, og uanset hvordan den ville se ud. Der er forresten nok derfor mit hjem aldrig bliver stilfuldt, men derimod noget forfærdeligt rod. Jeg tror du har ret, det bliver smukkere uden! :o)
Du må aldrig nogen sinde undskylde Nina - det er for meget.
Dit hjem er helt sikkert stilfuldt og fyldt med varme ;o)
Send en kommentar