fredag den 22. februar 2008

Et møde

på Kommunen i sidste uge, har jeg ikke fortalt jer om, for det endte med noget af en rystende oplevelse. Den skulle lige falde på plads og den skulle lige ud hos lægen i går.

Mødet skulle jo omhandle, hvorfor jeg ikke var kommet ud på arbejdsmarkedet. Øhhhh, det er jo li'som Kommunen, som for 4½ mdr. siden, lagde en plan for mig - den lød god og spændende, men der er intet sket, på trods af, at jeg har rykket og henvendt mig rigtig, rigtig mange gange. Dette møde blev samme smøre en gang til, dog med en anden virksomhedskonsulent.

Midt i at vi sad og snakkede - nu kun sagsbehandleren - rettede jeg mit navn på hendes sagsmappe, så det var stavet rigtigt og med alt det jeg nu hedder. Hun blev stiktosset: Ja, det hedder du jo også, tog sin kuglepen og stregede mit navn ud, så det var lige før kuglepennen var gået gennem bordet. Der fulgte en skideballe, om at det var at overskride hendes grænse, jeg skulle f.... ikke skrive på HENDES mappe osv. osv.
Det skulle jeg måske heller ikke, og muligt, at jeg ikke kan tillade mig det - ved det godt - men kunne hun ikke bare have tænkt: Skidt pyt, jeg går da bare ud og henter en ny mappe. Eller det tilbød jeg faktisk at gøre.

Jeg gik og skal ikke se hende mere, eller det vil jeg gøre alt for. Muligt, at hun har haft en skidt dag, at hun er frustreret over, at der ikke er gjort noget/nok for mig, som lovet. Men det er ikke min opgave at være psykolog og sige: Nu tager du det helt stille og roligt osv. osv.

Har talt med lægen, tidl. kollegaer, min mor, min mand osv. osv. om episoden - alle støtter mig i, at det var fint at gå, men ét el. andet sted, har jeg det skidt med det hele. Hmmmmm.Og hvad har det billede så med hele sagen at gøre? Når nu jeg var i Stege, skulle jeg da lige tjekke at Magda var væk.

21 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg synes det var helt OK at gå fra sådan en forestilling. Det er uforskammet hvorledes en kommune kan behandle én som gerne vil i arbejde. Jeg kan ligeledes godt forstå hvis du ønsker en anden sagsbehandler og selv en dårlig dag kan ikke undskylde hendes adfærd.
Det med at skrive på hendes journal var måske nok at gå lidt for vidt !

kokken sagde ...

Den type mennesker skal hurtigst muligt skifte branche, for de har da ihvertfald ikke evnen til at arbejde med mennesker. Godt du gik. Nu håber jeg bare at du kontakter kommunen for at få en anden sagsbehandler, for hende her kan du jo ikke bruge til en sk..! God dag til dig

Marianne sagde ...

Det er ikke dig der er noget galt med. Der er flere forhold i dette.

Sagsbehandlerne er alt for overbebyrdede, ikke uddannede nok og mangler engagement.
Ofte er deres sagsbehandling blevet en rutine, der helst skal køres hurtigt igennem. De "glemmer" at det er mennesker de sagsbehandler og ikke et nummer.

Det var jo faktisk det du gjorde hende opmærksom på i forhold til at dit navn ikke var korrekt - du gjorde hende opmærksom på at du ikke bare er et nummer (hvilket er helt rigtigt).

Men i hendes verden - så brød du ind i hendes kodex af upersonlige numre - du blev menneskelig.
Det kunne hun ikke finde ud af at håndterer på andenvis end at udvise "stress" symptom - ved at strege kraftigt i dit navn.

Du skulle da ikke hente et ny mappe - det er jo hende der helt galt på den, ikke dig SisterB.
Hun burde på stedet undskylde at dit navn ikke var korrekt.
Du skal ikke begynde at undskylde hendes opførelse i forhold til at hun måske havde en dårlig dag eller lign. hallo det har vi alle, men det berettigere altså ikke til dårlig opførelse...

SisterB. ret ryggen - sagsbehandlerens ageren siger mere om hende end om dig. Og hende kan du altså ikke bruge til noget....

Unknown sagde ...

Tak Henry - du har ret, men er det hendes journal el. er det min?

Fr. kokpip - senere på dagen, altså for en uge siden, tænkte jeg, hun burde være på en hundekennel/pensionat, og dog, for der er ingen, hverken mennesker el. dyr, som bør skældes ud.

Marianne - you have made my day - retter ryggen og sender dig et kram.

Anonym sagde ...

Hold da lige op, hvor Marianne lige kan sætte de rigtige ord på Sister...for selvfølgelig er det ikke dig der er galt på den, sagsbehandleren er jo givet overbebyrdet, men det skal jo på ingen måde gå udover dig...Så endnu engang ret ryggen og vær glad for dig selv. :-)

Unknown sagde ...

Anne - jeg ved det jo godt, at det ikke var rigtigt det jeg gjorde, men det berettiger ikke hendes reaktion - overhovedet.
Tak og jeg lover at være glad for mig selv :D

Nille sagde ...

Puha Sister! Sikke en dårlig oplevelse! Den sagsbehandler har vist haft mere end en almindelig dårlig dag! Eller måske mener hun, at hun er dig overlegen i den rolle hun sidder i? (PLADDER!) Uanset - så berettiger det ingen mennesker til at behandle andre på den måde!!!! Jeg var sandelig også gået min vej - og jeg havde nok lukket døren lidt hårdere end strengt nødvendigt!

Unknown sagde ...

Nille - der er glasdøre, så man kan se ind alle vejne i tilfælde af overfald. De verbale, kan man dog ikke høre, det havde måske været godt. Jeg gik uden at sige farvel.

Ella sagde ...

Hvor ville jeg ønske, at der var et minimum af humor ind over sådanne møder. Situationen kunne snildt være reddet af hende, med et smil og et hov, det er da godt at du opdagede det, tak skal du have - jeg finder en ny mappe og ændrer det. Men hun er sikkert så stresset, at hendes evne til at vise overskud er ikkeeksisterende.

Det er rigtig ubehageligt, at komme ud for det som klient, hun har jo fat i den lange ende, med økonomi osv.

Pøj pøj :-)

johanne sagde ...

Nu kommer jeg så også lige ilende og giver dig et stort kram.
- Sikke dog en...
Marianne siger så fint de ord, der skal siges og menes.
Sagsbehandleren "brød sammen", da du sprang ud som et menneske og gjorde opmærksom på, at du sørme også har et navn.
Hun kogte simpelthen over. Ikke over dig personligt, men måske sit eget job el. andre frustrationer, vi kun kan gætte os til.

Jeg synes, du bør være stolt af dig selv.
Tja....og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan hun efterfølgende selv har haft det over sit meget uprofessionelle udbrud. Sikkert skidt.

Ret ryggen kære lillesister, og vær stolt af dig selv og den person du er.

Unknown sagde ...

Ella - sådan tænkte jeg og sådan sagde min læge - det den sagsbehandler gjorde, hører ingen steder hjemme. Tak søde.

Johanne - det er jo det der er pointen, det opfattes personligt, for man ved/kender jo ikke baggrunden for hendes reaktion. Stakkels menneske.
Tak for din support - den luner dejligt.

Lene sagde ...

Sister, alle har sagt det så godt, så her får du en virtuel knuser, ret du kun ryggen :-)

og god weekend

Unknown sagde ...

Tusind tak Lene og i lige måde god weekend.

Anonym sagde ...

Jeg synes at Johanne og Shabby har skrevet nogle supergode kommentarer, men jeg har lige et par tilføjelser.

Det var nok ikke så heldigt at rette på hendes mappe. Derved overskrider du hendes "sikkerhedszone" og den er meget vigtig for en person i hendes job. Men hendes reaktion er fuldstændig ude af proportion med situationen. Når folk reagerer uforholdsmæssigt, betyder det ofte at de simpelthen reagerer på noget helt andet. Måske har du ramt et ømt punkt uden at vide det. Måske føler hun sig i forvejen utilstrækkelig? Eller måske har hun personlige problemer? I så fald burde hun naturligvis ikke tage dem med på arbejde - men sagsbehandlere er jo også kun mennesker! Måske er der nogen i den nærmeste familie som er dødssyg? Måske er hun ved at blive skilt? Måske har de tre foregående brugere været ubehagelige, truende eller aggressive? Måske har hun bare problemer med stress? Jeg tror ærlig talt ikke at hun har et sjovt job, og derfor synes jeg at man skal være overbærende. Folk som arbejder med kundekontakt og kundeservice skal virkelig finde sig i utrolig meget og jeg forstår godt når det hele bliver for meget og de bryder sammen. Men man skal også trække grænser og jeg synes at du reagerede på den helt rigtige måde. Du rejste dig og gik - stille og roligt. Du bevarede din selvbeherskelse og din værdighed. Modsat din sagsbehandler, så var din reaktion passende i forhold til den faktiske situation.

Hendes voldsomme reaktion har overhovedet ikke noget med dig at gøre. Det håber jeg i hvert fald ikke, for hun er jo dybt inkompetent til at arbejde med mennesker, hvis hun reagerer på den måde, hver gang hun føler at der er nogen som træder hende over tæerne.

Alligevel kan jeg godt forstå at du har det skidt med denne situation - det ville jeg også have. Mon ikke det er fordi at du føler dig uretfærdigt behandlet? Måske føler du dig magtesløs og er fuldstændig uforstående overfor hendes adfærd? Det var i hvert fald en følelse jeg ville forstå og det giver jo mening. Hendes vrede skyldes slet ikke dig. Den skyldes hendes mand, hendes job, hendes børn, hendes chef, andre brugere eller noget helt andet.Jeg er sikker på, at der er nogen som overskrider hendes grænser hver evige eneste dag - uden at hun kan stoppe dem. Hun føler sig fuldstændig magtesløs. Uheldigvis var det bare dig som stod i vejen da hun eksploderede. Men der er intet som retfærdiggør hendes adfærd og jeg synes helt sikkert, at du skal forlange en ny sagsbehandler. På den måde kan du måske også hjælpe hende. På et eller andet tidspunkt er der vel nogen som opdager at hun har brug for hjælp. Jeg er sikker på, at hun er fuldstændig brændt sammen indvendig. Hun har brug for en meget lang sygemelding og noget professionel krisehjælp.

Unknown sagde ...

Jens - jeg svarer dig i morgen - den fantastisk fine kommentar, skal der lige soves og tygges på ;o)

Unknown sagde ...

Jens - du har jo fuldstændig ret, det var jo alt det jeg tænkte på. Men det kan da ikke være meningen, at jeg skal undskylde hende, hendes reaktion, i den situation, som jeg pt. er i.
Hvis min psykolog hører om den episode, vil han helt sikkert også anbefale, det du gør til sidst.

Jens - mange tusind tak for din meget smukke kommentar, som jeg ved har kostet megen tid og tænkning, men jeg håber inderligt, at mange har/får glæde af at læse den. Klem til dig

Anonym sagde ...

Tak Sister. Det er vist noget rod jeg har skrevet, men jeg kan høre at du har fanget pointen. Jeg håber at du glemmer hende så hurtigt som muligt. Jeg ved godt at det sikkert er svært, for det var en meget ubehagelig oplevelse. Men det var ikke dit ansvar og du har allerede brugt alt for meget tid og energi på det.

Det gule hus sagde ...

Et lille forsigtigt råd:
Måske du skulle fortælle om din oplevelse til sagsbehandlerens øverste chef. Dels for at få mulighed for at give han/hun din beskrivelse af oplevelsen og dels fordi man f... ikke skal finde sig i sådan en ydmygelse.

Det er vildt flot af dig, at du kunne rejse dig og gå.

Unknown sagde ...

Det gule hus - hold da helt k..., hvor er det dejligt med alle disse nye kommentatorer - VELKOMMEN.
Har tænkt at gøre som du foreslår. Kunne bare lige mærke, at der skulle gå et stykke tid. Udmeldingen kommer jo, når jeg skal bede om en ny sagsbehandler.
Tak for din ros, den varmer enormt.

Anonym sagde ...

Den sagsbehandler sidder i mit job, det er præcis hvad jeg laver.

Aller først vil jeg sige, at det ikke er acceptabelt, at der ikke er fundet en eneste løsning efter 4 måneder. Man har pligt til, at indkalde sine borgere til samtale hver 3. måned, eller at komme med en eller anden form for tilbud, hvilket kommunerne også takseres efter.

Der er dog steder her i landet, bl.a. i Sydsjælland, hvor sagsbehandlerne har så store sagsstammer, at de aldrig vil kunne overholde disse frister. Det er virkelig frustrerende, og ødelægger alle de gode hensigter de ellers har.

Men det er ikke den enkelte borgers skyld/ansvar, og det berettiger ikke en sagsbehandler til, at behandle sine borgere på den måde. Selv om hun er et menneske som alle andre, så er hun på arbejde, et job hun sikkert slev har valgt, og hun skal derfor også være professionel og anerkendende. Længere er den faktisk ikke. SLUT FÆRDIG. Og er der noget der tynger hende så meget, at hun ikke kan passe sit arbejde på tilfredsstillende måde, må hun jo melde sig syg, sige fra eller hvad der ellers er mulighed for.

Mappen på hendes bord er faktisk hende, og det tilkommer ikke dig, at røre den overhovedet. Du er altid velkommen til, at få en kopi af din egen journal, selvfølgelig. Du ved ikke hvordan hun arbejder, hvordan hun rokerer på sine papirer mv. i løbet af en dag, og der kan derfor sagtens ligge sagsakter på andre borgere i den mappe. (selv om det ville være tåbeligt), men det sker.

Jeg kan dog også godt forstå, at du måske har følt dig angrebet, eller siddet og følt dig ydmyget. Det er squ ikke i orden overhovedet. Man kommer der for at få hjælp, ikke for at få en spade i hovedet, som om man ikke kan tænke selv. Når du har ringet og rykket hende så mange gange, kan man vi vist hurtigt blive enige om, at hun er blevet mindet om din eksistens. Derfor burde hun også have iværksat et eller andet tilbud til dig for længe siden. - Håber ikke hun var så sur, at hun skrider ind med sanktioner, hvilket hun godt kan når du bare går din vej.

Du skal selvfølgelig ikke acceptere, at hun snerrer af dig eller taler til dig som om du var hendes uartige barn, for det er du ikke. Du er en borger der har været udsat for noget meget uheldigt, og det skal hun altså hjælpe med at få afklaret, så du evt. kan komme på arbejdsmarkedet igen.

Jeg synes ikke du skal acceptere tingens tilstand, og vil anbefale dig, at skrive et brev til centerchefen/afd.chefen, så hverken du eller andre bliver ramt af dennes luner i fremtiden. Og jeg mener ikke, at private problemer, dødsfald i familien og andet kan forsvare hendes opførsel, for i de situationer er det altså hendes ansvar, at ændre tingenes tilstand, så hendes borgere kommer til, tale med en anden, eller evt. får en ny tid. Det der med at få en ny sagsbehandler kan forøvrigt godt gå hen og blive svært. Ingen vil have flere borgere på listen.

Som du nok allerede ved er jeg ret ny i netop den stilling jeg har lige nu. Har faktisk kun været der i 8 dage, og jeg har allerede overarbejdstimer på 9,45 timer. Fortsætter det sådan, ender det med at jeg kan flekse en hel sommerferie. Så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ser ud i de områder, hvor sagsstammerne er alen lange.

.. og få så skrevet det brev, så du kan få en afklaring. Det har du ret til!

Unknown sagde ...

Johanna - tusind tak for din meget lange smukke indsigt i mit møde. Det luner godt, at en indsider, kan se, at det var/er helt galt. Kan også godt se, at jeg har gjort noget forkert. Nu var det bare et blåt omslag og ikke en journal som sådan, så faren var ikke så stor ;o)
Da jeg fortsat intet har hørt - nu er vi snart oppe på 5 mdr., så gætter jeg på, at hun ikke har indført sanktioner.
Knus til dig og håber at du holder til dit job - ellers må du flytte herned til en smuk udsigt.