torsdag den 1. maj 2008

Jeg er bare så

glad, fordi min kæreste Jens slukkede den (foreløbig) sidste smøg, mandag den 21. april om morgenen. Han påstår hårdnakket, at han ikke har røget siden. Håber bare så meget, at det lykkedes denne gang. For det er angsten for at miste, der gør, at man som pårørende, har svært ved at se sine nærmeste, begå langsomt selvmord.Det er 14 år siden jeg stoppede, tog en kold tyrker og det har holdt siden. Kan I se glorien? Var på et kursus, som hed: Besværlige mennesker. På det tidspunkt, var jeg frontfigur i et edb-service-center, og dermed mange, rigtig mange vrede mennesker i røret dagligt. "Hvorfor virker det ikke", "Hvornår gør I noget ved det og det". Folk var virkelig vrede og med god grund, vi var jo i starten af internetperioden, alt var nyt.

På dette kursus, var en hel hord af sekretærer fra et advokatfirma, som i en pause, gerne ville sidde ved mit lille café-bord, indtil en af dem, bakkede baglæns - væltede borde og stole - og udbrød: Du ryger jo.

Forstået sådan at, hun ville ikke sidde til bords med en ryger. Jeg er den dag i dag, hende dybt taknemmelig, for det var jo mig, som var et besværligt menneske i hendes øjne. Dagen efter var det slut med at ryge. Ville så gerne vide, hvem hun var/er, så jeg kunne bukke mig i støvet og takke hende helt vildt. Men hun skal vide, skal hun: Du har reddet et menneske.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja, ja - mindre bombastiske udsagn kan også gøre det - du har aldrig sagt at du ikke ville sidde ved et bord med mig - og alligevel har du givet skubbet til mit rygestop - som nu holder på, ja jeg ved det faktisk ikke - er holdt op med at tælle - men siden den 17. feb. :-)
Håber det lykkes for Jens :-)

Unknown sagde ...

Er det mig eller hende advokatsekr. du mener - hjælp. Jeg er bare så megamonsterstolt af dig min dejlige skønne tvillingesister. Jeg vil altid sidde til bords med dig - kæmpekram.
Håber bestemt også at det lykkedes denne gang.

Marianne sagde ...

Jeg holder på Jens - min bedste veninde er også lige stoppet efter 30 år jeg er så stolt af hende og forsøger at heppe så meget jeg kan...

Unknown sagde ...

Jeg holder også på ham Marianne, det kan kun være det det bedste for alle parter :D

kokken sagde ...

Et stort tillykke med en røgfri mand! Han kan da holde det - det har han jo gjort et stykke tid nu, og det er jo starten der er værst (sa' hende eks-storrygeren)! Kram til dig og del med Jens!

Jette sagde ...

Det er så sejt at stoppe med rygning. Efter 2 ugers stop belastes hjertet mindre og blodkar og hjerte får det bedre, lugte og smagssansen er blevet bedre, så hold fast. :)