De sidste mange morgener, er jeg vågnet med en monstertung hovedpine. Er det fordi der drikkes for meget rødvin eller for lidt vand? Er det fordi, det at være "på arbejdsmarked igen" giver ømme spændinger i nakken? Er det fordi spekulationer over ungernes ve og vel tynger i den grad, som en kampesten, som man har lyst til at smide langt væk?
Vi har alle vores - det er et cetera og jeg tit blevet enige om i vores megetlangetelefonsamtaler - men nogen har meget mere, at slås med end andre. Min lille tankevirksomhed er jo luksusproblemer af højeste karat.
Mange - eller de fleste måske - bloggere, har et eller andet tungt, at danse med. Og vi er med i det hele, dybt, dybt ind i folks inderste smerte. Måske kan det også give hovedpine. For jeg tager det hele til mig, går og spekulerer på den og den, hvordan går det, skriver hun/han ikke snart, noget om hvad der sker. Hvorfor er de pludselig væk, hvorfor lukker de, hvorfor dit og hvorfor dat. Suger til mig, som en magnet, og magter det ikke i samme grad som tidligere. Måske er det min egen helbredelse, som er på vej, derfor hovedpine?
Og så er der den dårlige samvittighed over, at man ikke får besøgt den og den ofte nok og lagt kommentarer, når man kan læse, at vedkommende har det skidt.
En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skal gå ud af sit hus og feje ind mod døren, så vil man samle lykke til huset resten af året.
Det vil jeg gå ud og gøre, og så vil jeg samle lykke til jer alle samtidigt.
mandag den 12. maj 2008
Pinsemorgen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
14 kommentarer:
Jeg håber at hovedpinen forsvinder i løbet af dagen, men den er et varsel om at du skal passe bedre på dig selv. Og Sister man kan ikke tage alle bekymringer under sin kappe. Du bliver nødt til at slippe og bare håbe at det nok går......
Det var et meget smukt og tankevækkende indlæg, Sister - for sådan er det nemlig. Men på den anden side så skal du også passe på dig selv nemlig!!!! Det lyder som om, at der er rigeligt af ting i hovedet, der kan give hovedpine. Hav en dejlig pinsemandag!
Det "plejer" den at gøre Marianne, og du har så evigt ret mht. kappen, men én vil så gerne.
Tak Nille - det var/er sødt skrevet. Skal nok forsøge at passe på, og i lige måde skøn mandag.
Kære sister, tak for fejning og de gode tanker, men du skal lægge vi andres bekymringer fra dig og passe på dig selv :-)
Håber din hovedpine snart går væk, lidt mere vand lidt mindre rødvin :-) og så et kæmpe knus herfra
Selvtak Lene - det er bare ikke så let, som det lyder. Men jeg skal prøve - i hærdigt - altså ikke at bekymre mig. Og så skal jeg nok også drikke noget mere vand ;o) I lige måde knuser.
Husk at hovedpine er en god ting, det er bevis paa du ikke har roev i begge ender... Spoeg til side; jeg havde selv hovedpine i en aareraekke og det var ingen spoeg. Heldigvis er det kureret nu!
Tak for du bekymrer dig om alle vi andre, men vil du ikke godt lade vaere med at bekymre dig saa haardt at det giver hovedpine?
Mht fejningen, maaske jeg skulle have gjort det. Vi vaagnede uden stroem!
Skal nok forsøge Tina, men svært, når det ligger til ens natur. Tak for gode ord og tanker - ud og fej med dig. Jo mere lykke - des bedre.
Jeg har lyst til at skrive til dig, at du har startet et glædeskredsløb, der velsigner os alle, der er involverede. For mit eget vedkommende betyder det intet om du besøger min blog, læser mine indlæg. Det der betyder noget er, at du er lige der, hvor du er - og det helt uden forpligtelse.
Måske det er tid - som det har været for mig mange gange - at søge tilbage til dig selv, lægge bekymringerne for andres ve og vel bag dig. Det betyder jo ikke, at man er ligeglad, tværtimod.
Jeg tænker meget, at vi som kvinder, så gerne vil lindre, bære og løfte. Men en dag indså jeg, at jeg fratog andre muligheden for at lære livet selv. Jeg kørte cyklen længe for mit barn og det lærte han ikke at cykle af. Da jeg stillede mig ved siden af og støttede ham, ved bare at være der, lærte han kunsten på nul komma fem.
Det jeg vil sige til dig er, at du ved din tilstedeværelse, dit nærvær, din visdom på din blog giver mig så uendeligt meget.
Så bliv der for pokker der og del ud herfra. Lad magneten hvile bare for et øjeblik.
Det er så rigeligt fra dig - uden dine bekymringer, at det nok overgår din egen forstand.
Ja, det var så mine ord til dig. Elsk din hovedpine, elsk dig selv og værn om dig og dine. Du giver så rigeligt ved blot at være dig, lige, der hvor du hører til, nemlig hos dig selv.
Store knus og et par hovedpinepiller, hvis du stadig har brug ;-)
Så nydelige ord kjære Sister.
Som denne norske kvinne også kjenner seg igjen i :-)
Ble bare sittende å tenke jeg nå, skravlebøtte som jeg egentlig er... rart...
God bedring til ditt hode.
Klem.
Jeannette Mariae, er fuldstændig overrumlet af dine flotte ord. Hvor det dog glæder mig. Du "kender" mig jo ingengang, og så skriver du til mig, som om vi har kendt hianden i mange år.
Din kommentar har fjernet hovedpinen fuldstændig for i dag, og tror bestemt, at jeg vågner op til en morgen - uden tungt hoved.
Knus til dig.
Anemone - min skønne norske veninde - skravlebøtte eller ej, holder utroligt meget af dig. Klem tilbage.
Kære kære sister bonde...den forbandede hovedpine..kender den selv rigtig godt..både bekymringshovedpinen, arbejdshovedpinen...(og rødvins...)
Men hvis jeg skal være ualmindelig praktisk tænkende....og sammenligen med hvad jeg selv går og laver...så skal du bestemt også se på dine arbejdsstillinger...siger en der troede hun havde fået virus på balancenerven, men er endt med at tro det er myoser i nakke- og halsmuskler....Vi går i biblioteksverdenen og får rigtig mange dårlige arbejdsstillinger, løfter og bærer på 1ooo kg. bøger om dagen (mindst) og hvis det i vores alder ikke kan mærkes på kroppen, ja så ved jeg ikke..
Men at du derudover er et menneske der indlever dig i andres liv, er jeg slet ikke i tvivl om, bliv ved med at gide det, men husk du ikke skal løse alles problemer og tanker..Ikke? og hav det nu godt og pas på dig :::basta bom.... :-)
Tusind tak Anne - for smukke ord og råd. Tror nu ikke det er arbejdsrelateret, men mere alt det andet. OG jeg skal lære, at jeg ikke kan magte og klare og løse alle andres problemer - desværre - ville gerne.
Et smukt indlæg, tvilling! - og jeg véd jo at du bærer så gerne det hele på dine spinkle skuldre, men det kan du ikke - og din krop fortæller dig når og hvis det er nok/for meget! Spørgsmålet ér, om du kan/vil lytte? I alle tilfælde véd du hvor jeg ér - og så lige et kæmpeknus fra mig til dig!!
Tak kæreste et cetera - spinkle og spinkle - "vægten" er derefter. Og nej, jeg vil ikke lytte og må lære på den barske måde. Tak for kæmpeknus og i lige måde.
Send en kommentar