tirsdag den 15. juli 2008

Meget ofte

standser cyklister ved vores hus, de er på ruten Berlin - København, eller omvendt.Det er simpelthen så hyggeligt, at man har lyst til at styrte ud og invitere dem ind. Tænk, hvor man kunne lære mennesker, fra mange forskellige lande at kende. På nettet står der:
Den ca. 630 km lange cykeltur fra Berlin til København bringer dig gennem Brandenburg, Mecklenburg-Vorpommern over Østersøen til det sydlige Danmark. Du finder næppe en anden cykelrute med så megen ren og skær natur, kulturelle seværdigheder samt socialt liv så tæt forbundet med hinanden som her: her kan du opleve de afvekslende landskaber men også pulserende europæiske hovedstæder og handelsbyer på ruten. Vi kan kun opfordre til at du gør din cykel startklar til en uforglemmelig fritidsoplevelse i det nordlige Europa!

Nu er det at cykle - ikke mig - men ved I hvad? De cyklister ser simpelthen så glade og friske ud, at man får helt lyst. Jens har talt om, at vi kunne bygge nogle sheltere, hvor de kunne ligge og hvile, samt tilbyde mad og drikke. Vi har jo pladsen til det, men nixen-bixen, det bliver ikke her. Tror der er masser af steder langs ruten, hvor de nyder et ophold, men de må gerne låne toilettet ;o)

14 kommentarer:

jensdrejer sagde ...

Ja, det beviser jo bare, at I virkelig bor lige så dejligt som du altid påstår!

Jeg kunne da godt tænke mig sådan en cykeltur til Berlin. Det lyder faktisk rigtig sjovt. Måske kunne vi lave en cykel-blogtur til Berlin - det er da en supergod ide!

Sister Bonde sagde ...

Jens - det bliver med Frank eller de andre bloggere, ikke med mig :D
Havde ellers troet jeg skulle ha mit første indlæg uden kommentarer, siden jeg startede, men det lavede du lige om på - tak søde.
Og YES, vi bor skønt.

Kom så igang sagde ...

Jeg kan godt forstå du fristes til at inveter dem ind, det kunne nok også blive hyggelig.

Sister Bonde sagde ...

Det er nemlig lige, hvad det ku Conny :D

Donald sagde ...

Ja det må være morsomt. Sikken en masse historier du kan hente!

Men jeg kan godt forstå tilbageholdenhed med et "shelter" eller "Vindskydd". Et halvtag skal vel ikke ligge lige udenfor en beboelsesgrund?

Sister Bonde sagde ...

Donald - det var nemlig historierne - og hvad der får folk til det.
Nej, det skal de nemlig ikke, hører til i skoven eller på landmandens mark ;o)

Lotten sagde ...

Når jeg tænker tilbage på min barndom, dukker billeder af forbipasserende cykelturister op. Om sommeren var (og er) øen fyldt med dette folkefærd på hjul.
Mange har i tidens løb fået lov at fylde vand i deres flasker hos os, men ingen har dog overnattet ;-)
Som lille pige profitterede jeg på dem og solgte skovjordbær trukket på strå - til den skyhøje pris af 25 øre pr. strå (med ti jordbær på).

Sister Bonde sagde ...

Nååååå Lotten - det var en sød historie. Skønt, hvad man kan få frem af minder hos folk. Du må skrive et indlæg om det ;o)

Annie Fryd sagde ...

Det ser også rigtig indbydende ud hos jer Sister Bonde :0)

Det var egentlig på den måde, ideen til vores butik/åben Have startede. Vi bor ved den gamle nedlagte Horsens/Silkeborg bane. Mange cyklister kommer forbi i løbet af sommeren, vi har en stor dejlig grund og nyder når andre får en god oplevelse med herfra. Men vi mærker også ind imellem, at det blir lidt kompliceret. For alle begår sig ikke med respekt for at det samtidig er vores private ejendom og ikke en offentlig legeplads. Men det må jeg skrive et indlæg om en skønne dag. Vi har ikke naturcamping, men overvejer meget at lave "tent and breakfast" i vores mongolske yurt.

Sister Bonde sagde ...

Vil glæde mig til det indlæg Annie - for det er jo netop én af grundene til, at det nægter jeg simpelthen. Folks manglende respekt.

billedmager sagde ...

Hæ. Jeg har garanteret fløjet over jeres hoveder igår. For jeg har netop lige været i Berlin. Det kommer der mere om i den kommende tid på min blog. Jeg vil give dig ret i at det er en spændende by!

Sister Bonde sagde ...

Så du ikke at jeg vinkede? Ved ikke om jeg synes byen er spændende. Er nok mere til Lissabon, London, Barcelona og Rom.

billedmager sagde ...

Det kan være det også noget der kunne prøves! Du skrev en svip tur og jeg tænkte det kan da godt være en ide.
Jeg har aldrig før været i Berlin. Jeg må have mærket at du vinkede. Den begyndte pludse at dykke på vej over dig!!! Hæ hæ :-)

Sister Bonde sagde ...

ALLE storbyer skal prøves - og derefter får man nogle yndlinge. Jens og jeg mangler heldigvis nogle stykker endnu.