onsdag den 15. oktober 2008

Endnu en

boganbefaling. Er endnu ikke færdig med bogen, men den er altså helt fantastisk og uhyggelig. Sikke en verden, man kommer ind i.
Der står: en rystende og smertelig fortælling om kinesiske kvinders liv efter Maos død. I otte år havde Xinran et radioprogram og i løbet af disse år ringede kvinder til hende og fortalte om deres liv. Århundreders undertrykkelse havde gjort Kinas kvinder rædselsslagne for at tale åbent om deres liv og følelser, men Xinran vandt deres tillid og fik kendskab til deres dybeste hemmeligheder. Kvinderne fortæller om de mest forfærdende oplevelser: tvangsægteskaber, seksuelt misbrug, adskillelse, ekstrem fattigdom. Men de fortæller også om kærligheden - om hvordan de trods vold og brutalitet formår at klare sig.

Er fortsat på "kursus", som slutter onsdag i næste uge - jubiiiii - der sker nemlig ikke det helt store, det eneste vi skal, er at sidde ved computerne :D Når man går ud og henter kaffe, kan man studere, hvad der sker på de forskellige skærme - hmmmmmm. Desuden er vi gået fra 20 deltagere til 8. Mange kommer ikke og enkelte har vist fået job - det er jo godt nok.

6 kommentarer:

Shabby - Marianne sagde ...

Sikke du lærer med alle du kurser, hvad skulle du gøre uden :-)

Sister Bonde sagde ...

Det er da det Marianne - kan da slet ikke undvære det :D
- og bogen er god ;o)

et cetera sagde ...

Den lyder spændende, den bog - og det er da godt at der findes udveje for at bruge tiden fornuftig(ere) ;-)

Sister Bonde sagde ...

Den er bare så meget værd at læse et cetera - mere værd end at være på "kursus" :D

jensdrejer sagde ...

Ja, det er jo lige præcis problemet med globaliseringen. For 100 år siden læste man fortrinsvis bøger fra Danmark eller de nærmeste nabolande. I løbet af det 20. århundrede blev det litterære interessefelt udvidet til hele den vestlige verden. Og i dag ligger der forfattere fra hele verden i boghandlerens vinduer. Jeg synes det er fantastisk - men hvordan pokker skal man nå det????

Sister Bonde sagde ...

Det ER fantastisk Jens - og nej - vi kan ikke nå dem alle, men forsøge.