torsdag den 13. november 2008

Der gik jo ikke mange

dage, efter mødet med den (efter min mening) militante HK-medarbejder, at det brev, som jeg ikke behøvede at frygte, hvis og hvis, kom.

Aktiviteten mht. at søge job, skulle øges betragteligt, for ellers . . . . . . mister man sine dagpenge. Nu er det altså ikke så nemt, at søge, når man af læger osv. har fået en "begrænset rådighedserklæring", som fortsat er gældende, og der bare ikke ER ret mange job at søge.torne Men det blev der ikke taget hensyn til i HK - denne gang. Det har godt nok været svært, at acceptere. Det eneste sagsbehandleren i kommunen kunne tilbyde, var endnu en sygemelding. Jamen altså - stopper det aldrig? Vil så gerne ud igen, og have den daglige kontakt med nogle skønne kollegaer. hulk

I brevet fra HK, var et skema, som hver dag skal udfyldes (i perioden 23. oktober - 30. november) med den daglige aktivitet, du præsterer for at komme i job. Der er 18 rækker dernedaf, med div. rubrikker derhenad. Meningen er så, at der kontrolleres ved opringninger, om jeg HAR søgt de steder. Jo, jo - big brother is watching you.

Skemaet er totalt udfyldt d.d., så jeg har lavet et tilsvarende i excel, hvor alt er renskrevet og med flere rækker dernedaf. Når vi nærmer os den 30. november, bliver begge skemaer sendt til damen - så må vi håbe hun er tilfreds :D

20 kommentarer:

Lotte sagde ...

Åh ja, det er tungt det system...

kokken sagde ...

Sister: Først af alt tusind tusind tak for din dejlige hilsen! Og så synes jeg det er fuldstændig dybt go'nat at det nu er nået dertil at man skal søge et job bare for at kunne vise et stykke papir frem!Men henvis til din blog - for der kan man da læse at du hellere end gerne vil ud på arbejdsmarkedet, og så må nogen fan'me da tage at finde et job til dig NÅH. Forresten må de da mangle een der kan få tid til at ringe rundt til alle de firmaer som ledige HK'ere har søgt job hos! Det kunne du jo passende søge uopfordret;-) Lur mig om der bliver ringet nogen steder hen? Men du får lige et ekstra kram i dagens anledning herfra vesterhavet:-)

Anonym sagde ...

Jeg fatter altså ikke det system.

På den anden side kan jeg jo godt ser det gode ved det ... hvis alle ledige skal søge mindst fire job per uge, og der skal sidde en medarbejder i de lediges a-kasse og fortage diverse kontrol-opringninger for at tjekke om de ledige ret faktisk også har overholdt at søge det rigtigt antal job per uge, så er man jo nødt til at ansætte nogle flere a-kassemedarbejdere og på den måde kan man måske få skaffe nogle flere i arbejde.

Ville det ikke lige være et job for dig. ;-)

Unknown sagde ...

Ved du hvad,,,,det er jo simipelthen bureaukrati der vil noget. Det er sgu for daarligt og ikke andet end et daarligt ego trip fra behandlerens side.

Unknown sagde ...

Det ER det Lotte - men jeg håber altså det bedste.

Det var sørme så lidt fr. pippelipglosskok, andet havde været uhørt :D
Tror ikke jeg har lyst til sådan et job - det må være rædselsfuldt at skulle kontrollere folk på den måde. Men ordren kommer jo et sted fra.
Kram retur - do.

Tine - jeg ser bestemt også det gode i systemet, men ét eller andet sted burde man altså forskelsbehandle. Det er DER det halter, efter min mening.
Nej - jeg er ikke diplomatisk nok til at administrere sådan et job - overhovedet.

Tjaaaae Conny - men hun gør jo sit job. I skal nok få at høre, om hun er tilfreds med mit resultat - det lover jeg :D

Pernille sagde ...

Jeg er stødt på det før,og støder sikkert på det igen. Det ser ud til at systemt er blevet så bureaukratisk og stivnet at forskelsbehandling er en by i rusland. Samtidig virker det som om de to instanser (A-kasse og jobcenter) ikke taler sammen - du har en begrænset rådighedserklæring eller sygemelding en anden har en handlingsplan der dikterer uddannelse - lige lidt hjælper det.

Jeg håber virkelig du finder en måde at overleve i den jungle og se det positive, for jeg tænker det må hvile tungt på skuldrene.

:)

Det gule hus sagde ...

Hvor vildt! Det er ikke ok, at der bliver set bort fra de begrænsninger der er blevet beskrevet af læger. Sister du vil da ikke bare acceptere det?

Unknown sagde ...

Pernille - først hjertelig velkommen til bloggen - dernæst: Tusind tak for dine ord - det er jo lige sådan det skal beskrives.
Og jeps - så håber jeg også, for det er eddermanme tungt.

Lis - nææææææ, det vil jeg ikke, men kan man næsten andet? Det er godt nok blevet svært i dag, og jeg er ikke den eneste - tro mig.

Lise sagde ...

Dybt suk... nogen gange fatter man simpelthen ikke det der system. Hvad skal man søge, hvis der ikke er noget at søge?

Anonym sagde ...

Det er intet mindre end fortvivlende! Der er så mange mennesker som er blevet slidt af netop det højtbesungne arbejdsmarked fysisk eller psykisk - og vi ville alle som én have valgt anderledes hvis vi var blevet spurgt - havde fået et valg ... Det fik vi ikke - og nu sidder vi en saks af et ubehageligt og nedgørende menneskesyn, at hvis man ikke kontrolleres og "skematiseres" - så søger man nok ikke det der er relevant, fordi udgangspræmissen ér, at vi alle er dovne og arbejdssky - føj, hvor der er nogle der skulle skamme sig!

Anonym sagde ...

Årh ja, ser det på jobbet hver dag, og bryder mig ikke om det. Når dagpengene ryger, kommer de ned til os i kontanthjælp... lige på det tidspunkt hvor rigtig mange har mistet modet.

Knejs med nakken... håber der snart er noget til dig derude :)

Unknown sagde ...

Lise - det er jo lige det.

Et cetera - tak for dine velvalgte ord og det er jo netop det, at man er uforskyldt. Bliver udsat for nogle ubehagelige ting - og du er stemplet.

Unknown sagde ...

Knus til dig Johanna - har du brug for en sekretær :D

Helle K. sagde ...

Jeg har også svært ved at forstå systemet - det er ligesom ikke beregnet til mennesker - eller?

Det må være svært at bevare optimismen, hvis man hele tiden bliver behandlet som en snyder, løgner og bedrager - du gør jo det bedste du kan i din situation :)

Knus og klap på skulderen fra mig til dig :)

Unknown sagde ...

Tror vi er mange Helle.
Det er svært, men heldigvis en god telefonsamtale i dag om at komme til samtale.
Måske kan den gamle fortsat bruges :D
Knus og klap retur til dig.

Anonym sagde ...

Uha, Sister, jeg kan se, at du også er fanget i Minister Frederiksens frygtelige spind. Jeg har jo også været dér, som du måske husker, og jeg føler virkelig med dig!

Unknown sagde ...

Nemlig Nina - det bliver "sjovere og sjovere". Du kan tro jeg kan huske din episode, og tager hatten af for det du har gjort. Flot.

Helle K. sagde ...

Tillykke - selvfølgelig er der brug for dig :)

Anonym sagde ...

Hvis jeg måtte ansætte en sekretær, så ville jeg hente dig med det samme. Har i den grad brug for det... især nu hvor jeg lige har været syg i i alt 5 uger hen over 1½ måned. Jeg har stooooore bunker på mit bord.. suk.. . :)

Unknown sagde ...

Johanna - behøver ikke at få noget for det, kommer med det samme og fjerner ALLE bunkerne. Ælllllsker det.
Din stakkel - håber du har det bedre. Knus til dig.