Nu er det nu

Sønnen skal for første gang, prøve at surfe, mon hans fødselsår bringer held. Har fået lov at låne bræt fra nabosommerhus, hvor det altid har lyt: De har det hele. Men skønt, at de vil dele.
Jens er sejlet ud til ham, for det går nemlig stærkt, med at komme væk. Nu kan mor sidde trygt her og se på: Nu er han oppe og nu er han nede og nu er han osv. osv. osv.

Gaveengel

Den eneste i min familie (altså ud over den allernærmeste), som altid får gave til fødselsdag og jul, er min kusine. Opgaven går ud på, at finde noget helt specielt, og gerne noget med engle. Helst nogen, som man ikke ser til hverdag, sjove, spøjse, ikke normalt udseende engle, som nogen mener de ser ud. Denne gang ramte jeg total plet:Købte ham i Berlin i nov./dec. sidste år - spørg lige, om det var svært, at vente med at overrække gaven? Og hvor blev hun bare glad for ham, at nu skal der findes en smuk gammel osteklokke, som bliver hans hjem. Lyder ret godt og sjovt. Nu har hun bare ét kæmpe dilemma, for nu skal der overgås, og det bliver svært :D Hæ - hæ - venter spændt.

Fik slukket pc

alt for tidligt i går aftes, for I skal lige se fyrtårnet med regnbue.

Det var som om havet var et stort badekar, hvor proppen var taget ud. Vandet trak sig mere og mere tilbage, og der blev dannet nye øer. Meget smuk aften.

Og her kommer så afsløringen, på hvad der gemte sig bag ved det øverste billede i midten.

Den fineste lille radering, som med garanti, vil blive budt op til mindst 1.5 mill. på lauritz.com. Vi får se, vi får se :D

Stensamleren

på vej i strid østen, vesten what ever vind, meget blæsende i hvert fald.

Find en sten der lyser på stranden hvor du går

en bølgerne har leget med i mange hundred år

Tag den op i hånden med en smule sand

så den stadig ejer duft af tang og vand

Gem den i din lomme som en hemlighed

så har du lidt af havet og evigheden med

Skrevet af Ellen Heiberg fra bogen: Strandsten

Vi tog på

kroophold, bare for et lille kort øjeblik, for at se noget andet, se nogle andre mennesker. Og hvad sker? Vi bliver placeret i lysthuset, bare os tre, så vi igen kunne sidde og kigge på hinanden :D Spurgte den søde tjener om hvorfor, vi var blevet placeret der, når man i det store lokale hørte og så - glade spisende gæster, som JEG gerne ville se på. "Jamen alle vil gerne sidde i lysthuset, og bestiller altid dette rum", var svaret. Hmmm, jeg fortsatte med at nyde mine to mænd, mens vi var der.

De spiste ægte Wienerschnitzel med, hvad der til hører og jeg en hel pandesmørstegt rødspætte, det var godt, der var rigeligt, det var dyrt og jeg glemte mine briller. Jubbbiiii, så skal der købes nye ;o)

I vindueskarmene stod disse planter, ikke specielt kønne, men godt nok sjove. Hvis nogen kan hjælpe med et navn, det kunne tjeneren nemlig ikke, måske også for meget forlangt :D, så vil jeg blive meget glad.

Hjemme igen, var mørket ved at falde på og der blev lavet stormkaffe og de gamle petroleumslamper fik liv. Godt nok et dejligt blødt lys de leverer.

Vejrskifte

og vi har taget en stor beslutning - tager på kro og spiser. Har det nu bedst her, men vi gør det og gør det snart, har bestilt bord - nemlig.

Sommerhuset

blev bygget i 1932 og købt i 1948 af Jens mormor, som i 1978 overdrager huset til sine børn. Nu er denne generation i gang med, at overdrage anparterne til deres børn, så der bliver flere og flere om det skønne hus.
Swester styrer et rullesystem med flot præcision og total retfærdighed. Sidste år og i år, har vi været heldige, at få 14 dage samlet i sommerferieperioden. Det er bare dejligt, for før følte man, at der lige blev pakket ud og så skulle vi hjem. Selvom man INTET foretager sig, udover det man skal og bør, løber tiden stærkt. De 5 sommerhuse, som ligger her, har alle direkte adgang til vandkanten. Beboerne kender hinanden, da husene går i arv, andet ville være uhørt. Dog lykkedes det på et tidspunkt Jens onkel, at købe det første hus i rækken. Det bliver - som det eneste - lejet ud, når familien ikke selv bruger det. Men selv lejerne er faste, som kommer år efter år. Først i 1992 kom der strøm til huset, hvilken revolution, ikke mere batteridrevne køjelys, lommelygter el. stearinlys til godnatlæsning. I 1996 blev der bygget baderum og et rigtigt WC-rum. Det gamle lokum, blev brugt til test af kommende svigerbørn. Hvor længe kunne man klare et sommerhusophold i selskab med den nye familie, uden wc, bad og strøm samt, hvad den danske sommer må byde på af vejrforhold? Dette er vel at mærke længe før "reality"-TV (Huset, Robinson og Big Brother mv.) blev opfundet. Min test startede i 1984, 12 år med "Tigerbassen", må siges at være OK :D

Eftermiddagsbillede

Livet er ikke fattigt på glæder

bare man kender de rigtige steder

Vi fik gæster

i går - selvinviterede til fællesaftenmadsspisning - noget skønnere findes næsten ikke her. Så rykker de forskellige sommerhusbeboerne sammen og deles om alt, hvad der kan frembringes til bordets glæder. Det blev sent, det blev hyggeligt og hovedet blev tungt. Har været på en 5 kilometers gåtur - det hjalp godt på det hele.Et af aftenens store emner, blev disse rammer/billeder, som jeg har købt på genbrugspladsen for den store sum af kr. 5 pr. stk. Det er originale tryk, og det spændende er, at man på det øverste i midten, kan ane en original signatur bagved. Alle mente vi skulle åbne og se - næsten bedre end et skrabelod - men nej, vi venter. Hvorfor, bare fordi :D Og så slipper I for mere i dag - skønt vejskilt til Madame ;o) fra dagens gåtur.

Tiden

står stille her, vi skal ikke nå noget, vi har al tiden for os selv. Tiden for mig, har/er et problem, og har altid været det. Skal altid presse mig selv til, at overholde en tidsplan, som jeg selv sætter. Skørt, men sådan er det. Håber med tiden, denne dumme vane forsvinder. Det eneste, som jeg skal/vil nå hernede, er mine 10.000 skridt inden middag. Det lykkedes næsten hver dag, og de dage, hvor det ikke gør, har jeg dårlig samvittighed.Mon tidens tand og salte vand, har gjort det for hårdt for disse planter. Har da aldrig set dem i så elendig stand. Hvis jeg på disse ture, kunne tage alle de flade sten med hjem, som ligger på min vej, så gjorde jeg det. Elsker dem, simpelthen så smukke og specielle i deres form.Det er noget af den skønneste vandring rundt i området, lige meget, hvor blikket falder, er der smukt. Tænk at bo sådan et sted - hele året.I dag var jeg uartig, det var simpelthen så varmt, at jeg snød og gik ind over landmandens nyhøstede mark, og så åbnede der sig nye billeder.Håber at I alle får en skøn weekend, nu vil jeg ud og nyde den skønne sol og læse min bog færdig.

Fast regel

i sommerhuslandet, er at man deles om tingene. Det være sig græsslåmaskine, værktøj, øl, og ikke mindst aviser og blade. Det fungerer fint. I dag hentede jeg gårsdagens avis hos naboen, som så fik overrakt ny indkøbt sladderblad. Og hvad er der så på forsiden af Fyns - en gammel nyhed :D - men skønt at se billeder og læse om en dejlig blogger:Sønnen har lige kørt tøserne til bussen, nu skulle det være nu, hjem til København, venner og familie. Trist, at der nu skal gå et helt år igen. Gad vide om de fortsætter med at holde ferie med os gamle. Det var 9.ende år, at kusine fra Nord-norge var med i sommerhuset. Mon ikke der snart er kærester og andet godtfolk, som trækker mere. Vi får se! Tog lige disse billeder, inden de drog af sted.

Posten er

reddet fremover, den mobile postkasse blev godkendt, med et stort smil, som dog ikke ville med på billedet ;o)Det er jo ikke mig, som bestemmer: sagde den søde postmand. Nej det er ikke, og for dig gør vi livet lidt nemmere, når du (i flg. postmesteren) kan spare 2 min, ved at levere post her. Sådan. Vi fik dog tilladelse til, at sætte postkassen fast på rækværket, som ses i baggrunden :D

På trods af

mange velmenende mails, med opskrifter på, hvordan opsætningen til udgående mail skal sættes, kan jeg IKKE få det til at fungere, og det gør ikke noget ;o) Men tusind tak for alle gode tanker, som besvares på denne måde. Selv mail fra Wien, fra ukendt side, er ankommet, med gode ønsker om skøn ferie. Dejligt.

Og på trods af tiggen, om at pigerne gerne må blive, så tror vi de sejler deres egen sø, og drager af sted i dag - øv. Men hvor har de nydt det. Selvom de begge er blevet 18, så bliver de som små børn, lige så snart vi træder ind i sommerhuset. Det er så dejligt og god tur hjem - skønne piger.

Det er dagen

hvor båden - endelig efter små 3 år - kom i vandet. Jens er bare lykkelig. Tror ikke vi ser ham i nat, han bliver nok og overnatter sammen med båden i en eller anden lille havn i nærheden. Det skal han så ha lov til - nemlig.

Tror, at det er sidste dag pigerne er her. Det er ikke de klareste meldinger, der kommer fra den kant. Men én har da vist, at det ikke er sjovt, at skulle forlade sommerhuset. Men, hvor har vi haft nogle dejlige tøseture til byen sammen. Det er skønt når de er små, men lige så skønt, når de bliver store og siger: Nej, den klæder dig ikke, hvad med den her? Eller: Mor det er lige dig :D

Det var vist alt for i dag - ud og nyde solens stråler - som endelig viser sig her i dag :D

Posten bliver

ikke leveret fra og med i morgen, med mindre postkassen bliver flyttet væk fra huset (hvor den hænger nu) og ud til skel. Selveste postmesteren har været hernede for at inspicere, om forholdene var, som de skulle og burde være. Det var de ikke.
Forslag til mobil postkasse: Når skellet og den rigtige placering er fundet, og ikke mindst postmesteren er tilfreds, bliver der sat en pæl i jorden :D
Vejret er dejligt køligt i dag. 4 dage med 30 grader i skyggen er næsten for meget, men vi klager ikke.

Her sidder jeg

og nyder tilværelsen. Pigerne er forsvundet ud i horisonten, hvor de opnår den skønneste sommerkulør, trods faktor 20 og mere. Sønnen nyder kørekortet og låner/tager bilen i et væk. Der skal samles erfaring - det er vigtigt.
På bordet ses mit vigtigste udstyr: solbriller, kamera, bog, kikkert, vand, mobil, avis og et tømt glas.På taget rumsteres der, for opgaver skal løses. Det er et fællesejet sommerhus, hvor der på "bestyrelsesmøderne", bliver vedtaget det, som skal og trænger til at blive gjort. I år er det Jens på et varmt "bliktag", der skal tjæres. Klares mens mor sidder og sveder under parasollen.Herfra vores verden går pt.

Og der blev lys

over land og net og varme og vi har det :D Posten kom sent i dag, men han kom, medbringende en lille skøn dims. For første gang i sommerhusets historie, er vi PÅ med tærerne i vandkanten, bølgelyd og varm kaffe. Tak for alle jeres søde hilsner og ønsker om god ferie. Det er en skøn ferie og nu kan mor slappe af (og far ;o) Alt virker - lige med undtagelse af, at kunne sende mail. Men DET er ikke så vigtigt, bare vi kan modtage.

og desværre går alting, ikke altid som man ønsker. It-afdelingen på Jens arbejde, havde GLEMT, at lægge den lille 3 g-dims frem, så internettet kunne komme med i sommerhuset. Mor er ikke vred, mor er skuffet. Nu er det bare at håbe, dimsen kommer med posten, og hvis ikke, så går det jo nok alt sammen alligevel. Men så ved I hvorfor :D

Kom til at

købe en ny plante i går. Vi har en lille gård sådan ca. 10 km. fra os, som sælger deres grøntsager, men indimellem har de også nogle sjove planter. Den her kunne jeg da ikke stå for:

Karryplante, helichrysum har et smukt dekorativt sølvgrå løv. Den kan overvintre på friland på et beskyttet sted. Den kan også trives inde i en vindueskarm.

Så tilspørger jeg: Kan man bruge noget af den i mad, altså hakke og findele som f.eks. rosmarin?

Besøg forude

Swester ankommer i eftermiddag, og bliver til i morgen. Det er bare så hyggeligt. Meningen var, at hun skulle vinke farvel til os, men vi bliver desværre nød til at vente med, at drage af sted til lørdag. Men hvad gør det? Tror da nok lige, det er den bedst planlagte periode - nogen sinde. Kan da godt forstå, at dem som pt. er i sommerhuset, lige forlænger med et døgn. Vi har nok af dem og når nok det vi skal nå - total afslapning.