Englandsvej

Hjem til regnvejr, efter at have haft nogle skønne solskinstimer i København. Det var rigtig godt, at se lejligheden igen. Nu kan vi tænke og indrette og forstille osv. osv., hvordan det hele bliver. Jeg er sikker på, at den bliver hyggelig. Kusinerne har ikke set hinanden i over et år, så gensynsglæden var stor. Nu skal der fnises og hviskes og hygges og pjattes. Det bliver skønt.
I kælderbutikken i ejendommen, er der en italiensk bager. Nøøøøj, hvor var det skønt brød. Han lovede at blive der i hvert fald de næste 3 år, med et stort smil. Han havde også italienske desserter, vin, oliven, jamen jeg siger jer. Det er guf.

Ups, glemte næsten at fortælle, at jeg har fået en fantastisk gave. Min venindes mand - Jens - har knoklet med at lave et rigtigt trucker-skilt. Det er jeg simpelthen så glad for. Jeg fik også et sæt sorte terninger, det eneste jeg mangler, er en lastbil. Det må jeg få skaffet inden næste sommer, for jeg har lovet, at hente alle et cetera's krukker, når hun rejser til Frankrig.

Tælleren

Whaw, så skete det også for mig, over det magiske tal, jeg er stolt helt ind bag ved.

Malene og jeg drager til København lige om lidt, for at genbesigtige lejligheden, igen. Da vi købte den, var vi der i 5 min. - derfor har vi brug for lige, at finde ud, af hvad der er plads til osv. osv. Vi skal også hente kusinen fra Nord-norge på Hovedbanegården, og købe muslinger til aftensmad. Uha, vi har travlt.

Petersværft

Efter 6-7 timers snak her til formiddag, middag, måtte vi lige afsted for at slå mave og se noget smukt, og det er der ved Petersværft.

Der ligger 4-5 huse, som kan lejes via Petersgaard, men jeg tror ikke man har en chance for at komme i nærheden af dem, og dog, huset som set i baggrunden står tomt, hmmmm. Noget så smuk en beliggenhed findes næppe.

Turen rundt i Petersværft-området, går bl.a. gennem Danmarks ældste, og måske eneste thua-skov.I skulle komme herned og se det selv.

Tøsefnidder

Det blev en rigtig dejlig dag i går. Blev færdig med vinduespudsningen, og fik mig plantet solidt ude i solen med bogen og ventede på at tøsen, skulle dukke op.

Inden da, blev der flyttet lidt møbler ind i stuen, selvom alle væggene skal have en gang mere. Men nu kunne jeg altså ikke vente længere. Det bliver bare så godt - på et tidspunkt. Veninden, som til dagligt bor ved Århus, skulle rundt og studere alle ændringerne, og der var mange, som skulle vendes og drejes, inden vi kom i gang med madlavningen.

Maden blev god og var svær at vente på. Stefan kom hjem fra Roskilde Festivalen, ikke som en muddermand, men som en fyr, der bare var fyldt med oplevelser og energi, at det var en ren fornøjelse. Vi blev samlet ved spisebordet, der ikke har været fremme i snart et år, og det var skønt. Naboen kom over til aftenkaffe og en lille en, snakken gik og det blev sent, inden vi fik fundet sengene.

Rudevask

½-vejs igennem, det kræver en velfortjent pause. Bogen er faktisk ret god, hvis man lige mangler en sommerferiebog. Har aldrig læst japanske forfattere før, men han skriver rigtig godt og medrivende.

Tøsebesøg

Hun har lige ringet, at hun kommer en dag før, SKRIIIIIG. Jeg må hellere i gang med at pudse vinduer, og gøre hjemmet beboeligt. Ellers risikerer jeg bare, at hun ser ud som på billedet, og det er ikke godt.

I "baghaven"

har vi en lille havn, som bare er et af de smukkeste steder i Danmark. Jeg maler jo fortsat - meget - men Jens (ups, jeg turde godt) tog mig med på en lille tur, så jeg ikke helt glemmer, hvordan vi bor.
Vejen derned.

Venter på solskin.

Tænk stenen er afskallet efter Sankt Hans-bålet, det er godt nok utrolige kræfter, som er på spil.

De store mestre

De findes derude, de store mestre, dem som har skrevet blog i flere år og som bare ligger øverst på div. lister - hele tiden. Det værste er næsten, de er ligeglade.
De har ikke, som os andre, der lige er begyndt, tællere som viser, hvormange der besøger ens side, hvor mange der er online osv. osv. - de ved det.
De fortæller heller ikke, hvilke blogge de læser, "ingen nævnt - ingen glemt". Og hvis de gør, så er man jo noget så lykkelig, når man opdager, at linken til ens blog er med. (Det er dog ikke sket for mig endnu).
Nogen gange får man jo helt et chok, hvis man besøger en blog, hvor mestrene IKKE er med på "de her blogge læser jeg dagligt"-liste. Så sidder man og tænker: Kender de dem ikke, jamen altså, hvor synd.
Af kommentarer får de mellem 48 og 72 mindst per indlæg - hvergang. Jeg er lykkelig, hvis jeg får 1, så er der da nogen derude, der har opdaget mig.
De bruger også deres private navne, skriver ikke, manden, datteren, svigerinden osv. Næ, for vi kender hele deres familie ved navn, vi er private sammen med dem. De har intet at skjule, vi ånder og lever sammen med dem.

Jeg har overvejet om jeg skulle fortælle, at min mand hedder Jens, men jeg ved ikke om jeg tør endnu ;o)

Udflytning

Manden flytter i nat. Vil føle, hvordan sønnen har det på Roskilde Festivalen. Måske skal jeg hælde en masse vand på teltet i nat ;o) Håber han kan brøle som en løve, når han skal advare mig mod farer. Jeg flytter nemlig ikke med, har aldrig og bliver aldrig et teltmenneske.

Kommentarer

Jeg kunne ved grød osv. osv. ikke forstå, at der ikke var nogen kommentarer på 2 dage. Overvejede kraftigt at lukke bloggen - i et kort øjeblik - hvis ingen har lyst til at kommenere ens indlæg. Indtil jeg fandt ud af - ved et tilfælde, jeg var inde under "betjeningspanelet" og her lå en del kommentarer, som skulle "modereres". Hvorfor. Hvad har jeg gjort forkert, anderledes. Hjælp derude. Hvor har jeg sat et "flueben", som ikke skulle være sat. Jeg begriber ingenting.

Indlæggene har været få i dag, og jeg har ikke været på mine faste runder til alle space-veninderne, fordi: JEG HAR MALET og malet og malet og grundet og malet, og jeg fortsætter i morgen og i overmorgen. Sgu og fanden. Skal være færdig inden ferien - har jeg bestemt - men det lykkedes nok ikke, altid noget, der driller.
Her er der også blevet malet, og hvis I gerne vil have en forklaring, så kommer den måske en anden dag.

777

Tænk at man den 7.7.7 skal opleve dette:

Vejret

lige nu i Sydsjælland - og det er rigtigt.

Malertanker

Tankegangen er på sit højste, når man står i fred og ro og hygger sig med malerpenslen, musik og kaffe. (En hilsen til Liselotte, som har lært mig at drikke kaffe igen).

Én ude i blogverdenen - kan ikke huske hvem - har skrevet om blogtanker, at man hele tiden tænker i blog-indlæg, når man først er blevet afhængig. Det er rigtigt.

Det som jeg er blevet afhængig af, efter at jeg er startet, er at jeg må ind og læse mine "blog-veninders" sider, hver dag og det flere gange om dagen.

For space-veninder synes jeg de bliver. Lige pt. er en på ferie i Frankring og jamen altså, hvor jeg savner hendes indlæg. Kun på den korte tid, som vi har "kendt" hinanden - 3 uger tror jeg - skriver vi sammen, som om vi har kendt hinanden i mange, mange år. Det er godt nok dejligt.

Og hvor bliver man beriget, med skønne indlæg, så man griner højt og anbefalinger til bøger, blade, madopskrifter, film osv. osv. Det er godt nok en dejlig ny verden, som er svært at undvære.

Malerdag

I dag går det løs, endelig, håndværkerne er væk, dermed er der frit råderum til mig.

Vægge og dørkarme skal grundes, og der skal udbredres skader på døre og vinduer.

Jeg er den der er gået i gang.

Biler, biler, biler

Næsten ligesom med håndværkere, vi kan ikke leve uden biler. I hvertfald ikke når man som os, bor langt ude på landet, hvor den lokale bus kommer forbi 3 gange i døgnet, hvis vi er heldige.

Men biler skal jo passes og plejes og de går meget ofte i stykker, synes jeg, som er den der betaler regninger her i huset. Og de går altid i stykker, når det er allermest ubelejligt, mærkeligt nok. I dag skulle mandens bil på værksted.

Jeg skulle bruge min, for datteren skal til tandlæge, og senere skal vi til den store by, for lægebesøg og afsætning på stationen. Derfor har manden taget min bil, ladet sin stå, som jeg så skulle køre på værksted i morges, med lovning om en lånebil på værkstedet. Kører tidligt afsted, så værkstedet har hele dagen til at fornøje sig med mandens bil og hvad sker. Lånebilen er i stykker, så den skal lige laves. Det er da utroligt.

Kører retur til hjemmet, venter nogle timer, kører afsted igen og sørme, det lykkedes, jeg er den lykkelige ejer af en lånebil.

Retfærdigt skal det nævnes at billedet, har overskredet sidste salgsdag. Den første er solgt, den næste er min, som manden har lånt i dag, den sorte er en af tøsernes, båden er mandens, firmabilen er udskriftet med privatbil og andet firma.

Tur/retur

Vi er tilbage på fastlandet, efter en rigtig skøn indkøbstur. Vi har hygget os noget så gevaldigt, grinet og snakket og kommenteret alle de andre - mindst.
Regel nr. 1. Fortæl aldrig nogen, at du lige skal en smut-tur til Tyskland.
Håndværkere trådte ind af døren i morges og jeg fortalte glad, at i dag har i huset for jer selv. Pas godt på det.
Hvor skal I hen, blev der spurgt. Hvad svarer jeg: en lille sviptur til Tyskland og hente forsyninger.
Jamen, kan du så ikke lige tage det, og det og det og det og det med ik, OK?
Selvfølgelig kan jeg da det.
Man bruger tid på at lede, og når det ønskede ikke findes, skal man så købe noget andet i stedet. Uhhhhaaa, det er svært. Jeg købte noget andet og det blev accepteret. Pyha.
Datteren er svært tilfreds. Har købt ind til en bestemt "hylde" i den nye lejlighed, hvor varene skal stå og se pæne ud. Hmmmmmm.

Indkøbstur

I dag skal datteren og jeg på indkøbstur til Tyskland. Jo, jo I læste rigtigt, hvad gør man ikke for, at der skal ske lidt inden sommerhusferien.

Depoterne er ved at være tomme, så ideen var/er ikke så dum. Ca. 2 gange om året tar vi turen, og kan det nu betale sig? Jo det kan det faktisk og det er lidt hyggeligt, at have hende en hel dag for sig selv.

Undergravende virksomhed

Myrer, myrer, myrer overalt - indenfor - laver dybe huller i vægge og gulve og lægger pæne bunker af det fineste sand. Måske fordi, der er så åbent i øjeblikket, pga. ombygninger, ser de deres snit til rigtig at hygge sig. Vi har forsøgt kaffepulver, bagepulver til rigtig myregift, uden effekt. Hvis du sidder inde med den optimale løsning, tager vi med glæde imod.

Kusinerne

Siden 2000 er kusinen fra Nordnorge kommet ned til Danmark, for at tage med os i sommerhuset. Vores datter og kusinen er jævnaldrene og har det bare så vidunderligt sammen, det på trods af, at der somme tider, går mange, mange måneder imellem de ser hinanden.

I år kommer hun igen, og de to piger, har i lang tid tjattet, om det de skal. Alt skal være som det plejer. Indtil i går aftes, hvor manden i huset, annoncerede at det i år er slut med slikmonsteret. Det skulle han aldrigt ha sagt. Der lød et ramaskrig, så selv kusinen i Nordnorge, kunne høre det.

Manden i huset har lavet et slikskattekistekort hvert år, hvor pigerne så drøner rundt og finder de forskellige poster, i skoven, på stranden, ved de andre sommerhuse osv. osv. Ved den sidste post dukker slikmonsteret op, og de er skrækslagne, og sådan skal det være, og jeg tror også det bliver sådan i år.

Fuld af kærlighed

til dem begge, og de er mine. Pjat ved aftenmadsbordet.
Vi kan da ikke lade hende flytte hjemmefra - vel?