Når musen er ude

danser katten på bordet, eller tyngdemæssigt, må der være byttet om i dette tilfælde. Når mor og far er ude af huset, danser sønnen på husets sålbænk.

Han havde fået lov til at holde fødselsdagsfest, men han havde ikke fået lov til at hoppe ud af stuevinduet, og bruge den gamle skiffersålbænk, som afsats.

Vi har tænkt i et par uger, over hvad pokker man stiller op. For det er jo ikke bare lige, at finde en skifferplade, som passer til huset fra 1920.

Derfor tog fruen en beslutning i går, og ringede til vores forsikringsselskab, om der var noget at gøre. Både hus og søn er forsikret samme sted, så måske der var en chance.

En helt ualmindelig flink (og sjov) forsikringsdame tog anmeldelsen til sig, og sendte en skadesmand ud.

Han har lige været her, og besigtige de to fine aftryk. Der var overhovedet ikke noget, at være i tvivl om, han kommer og sætter en ny sålbænk i. Det var hvad han sagde, samt hvis vi ikke hører noget indenfor 3 dage, så har forsikringen accepteret. "Det er ikke nogen helt billig sag" kom det tørt.

Hold da fest, det er da bare for dejligt.

I rask trav

ned mod havnen, har nemlig en hemmelig plan med mig selv. Den ene dag, den lille by rundt og den anden dag til havnen og retur. Hvorfor? Fordi der er fløjet yderligere 3 kg. på, og hvor pokker de er kommet fra, er ikke til at finde ud af :D Min tro følgesvend, hunden Samson, var med, han fik sig en dukkert.

Retur fra havnen passeres "evighedscampisterne", og yes, den står der endnu - campingvognen. Vi er på 4 år nu. Men det ser da endelig ud, som om at der sker noget. Skorstenen er i hvert fald nydelig og en, som meget gerne måtte flyve hen på mit hus. Den er simpelthen smuk. Og kan man gå op i skorstene? Ja det kan man godt, for det har altid undret mig, at skorstenen som regel aldrig har samme farve som huset. Det er som om den lever sit ejet liv, højt mod sky. Eller de simpelhen bliver glemt, når huset bliver malet.

Enormt gråt i dag, men lysere end indenfor, så godt nok.

Endnu en bog - dernedefra

og det ment sådan, at egentlig havde jeg sagt fra. Ikke læse flere bøger om, hvordan kvinder bliver mishandlet, undertrykt, tvunget osv. osv. - dernede.

Der var "Boghandleren i Kabul", "Drageløberen", "Under en strålende sol" og mange flere. Men så ankom denne bog i fødselsdagsgave, og er lige blevet færdig her til morgen, med tårer. Det er altså forfærdeligt, hvad enkelte mennesker, kan gøre mod et helt folk. Kan og vil ikke begribe det. Men nu holdes der altså igen en lang pause, gid dem som lider, også var så rige, at du kunne sige det.

"Som ganske ung gymnasiepige blev Marina Nemat fængslet af Khomeinis revolutions-garde. Hun blev udsat for tortur og blev ført af sted for at blive henrettet, men slap, fordi hendes forhørsleder blev forelsket i hende. Marina var tavs om sine oplevelser i mere end tyve år, indtil hun fornylig udgav den rystende og personlige beretning om indespærringen, der for altid ændrede hendes liv."

Nu er natbordet for en gang skyld tomt, og biblioteket får først besøg i morgen, må rundt i huset og lede, måske finder jeg et Anders And-blad.

I en lille båd der gynger

Der undres her til morgen. I indbakken (mail) lå følgende besked:

Og undskyld ulejligheden på forhånd. Jeg tænkte, at du måske kunne se eller høre sigtet i følgende: http://foreningenblogger.blogspot.com/

Er der en blogger, som kan forklare, hvad det går ud på. Har lidt svært ved, at gennemskue beskeden. Er jeg sigtet i en sag - eller er vi mange? Uhhhhh - spændende.

Vores blogger i Bruxelles, har vist glemt, at fortælle os noget. Måske skulle hun bruge den lidt oftere, så hverdagen ikke er så stressende ;o) Den er godt nok sød og lige til at hoppe i - læg mærke til de små søheste bagpå.

Går det godt?

Det gjorde det ikke, så min kære mand inviterede på senfrokost/tidlig aftensmad på den bedste restaurant i nærheden. Her blev alt, hvad der har med os og fremtiden at gøre, diskuteret. Vi blev enige om, at vi er gode til at arbejde sammen, så en restaurant i Rom, må simpelthen blive det næste projekt.

Det er en drøm, tænk osv. For han har sit, og han giver ikke op, selvom det har sine omkostninger, at være en af "de lede". Og jeg får nok aldrig noget som helst job hernede, så tankerne om noget helt nyt og frækt, er da sjovt, at fantasere om.

Efter et vidunderligt måltid, blev der gået igennem. Det er og bliver en pragtfuld by, med charme, skønne farver og motiver, selvom vejret var temmeligt gråt. Det ene skal vel passe til det andet.

Det bliver nok alt sammen bedre i morgen - ik?

Hvis jeg skulle leve mit liv om

og hvis du ikke kendte dette digt, ved du nu det findes.

Jeg ville turde gøre flere fejltagelser
Jeg ville slappe af, være mer smidig
Jeg ville være mere enfoldig
Jeg ville tage færre ting alvorligt
Jeg ville tage flere chancer
Jeg ville have flere oplevelser
Jeg ville bestige bjerge og svømme over flere floder
Jeg ville spise mere is og færre bønner
Jeg ville måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte.

Ser du, jer er en af dem,
der lever følsomt og sundt.
Time efter time, dag efter dag.

Åh, jeg har haft mine øjeblikke, og
hvis jeg skulle leve om igen, ville jeg have flere af dem.
Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet.
Kun øjeblikke.
Det ene efter det andet, i stedet for at
leve så mange år med tanker på morgendagen.

Jeg har været en af dem, som aldrig
tager nogen steder uden et
termometer, en varmedunk, en
regnfrakke, en faldskærm.
Hvis jeg skulle leve om, ville jeg rejse med mindre bagage.

Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville
jeg begynde at gå barfodet tidligere om foråret.
Og blive ved længere hen på efteråret.

Jeg ville danse mere.
Jeg ville unde mig selv flere karruselture.
Jeg ville plukke flere tusindfryd.

Nadine Starr 85 år

Nu har vi siddet her

i 3 - 4 timer og søgt på en rejse i julen, for at komme væk. Jamen altså, er vi uartige eller what? For hvad er det lige man vil væk fra?  Gavehelvede, stress og jag, fed julemad osv. osv.

Vi har søgt på Napoli, Venedig, Palermo og Rom, igen, igen. Lige meget, hvad det ender med - jul hjemme eller Italien - så har det været hyggeligt. Bare det at sidde sammen og søge/drømme. Det er godt nok sjældent, manden gider.

Og rolig nu - der er sørget for vores kæreste eje, hvis de slemme forældre forlader dem :D

Novembers mørke

kræver lys og hygge, det har Bøvs (i daglig tale kaldet Pjevs ;o) og jeg bestemt. Det kræver dog stor portion tålmod hos det mandlige islæt i huset, for her er det brok, brok, brok. Det sviner, det lugter (her er der nogen der er "heldige"), det giver sorte vægge på nymalede hvide vægge, det er dyrt osv. osv. osv.

En gang gik han rundt og talte, der var 30 tændte fyrfadlys, plus alle de andre. Der kom gang i det matematiske geni, og mor her fik lige fortalt, hvor meget det koster. Det ved jeg godt ;o)

Og hvad så? Det er hyggeligt, det luner, det ser bare hammergodt ud. Og hvem er det der bestemmer? Det gør Bøvs og stærke kvinder :D

Velkommen november.

Det gamle ægtepar

måtte lige en tur i havnen og nyde den smukke eftermiddagssol. Vi var faktisk flade af grin, for på en anden udgangsbro, gik et par i samme aldersklasse. Det er åbentbart det man gør, når kommer op over de 50 :D

Alle bådene er ved at være trukket på land, og der er ryddet godt og grundigt op.

Hvorfor er det lige, at "andre" mener vi danskere drikker for meget?

Nej vel :D

Guld og grønne skove

Underlig indledning, men fik lyst til at fortælle, hvad guld også kan bruges til.

I 1986 var jeg uheldig, at få en diskusprolaps, og det i kraft af mit job som sygehjælper på en intensiv afd., og i forsøget på redde en ung fyrs liv. Det lykkedes, at redde ham, men min ryg, havde det ikke alt for godt, bagefter.

Fyren døde desværre, og det ikke særlig lang tid efter, vi havde kæmpet for hans liv. Stakkels familie, tænker tit på dem.

Blev opereret og kunne ingenting i meget lang tid. Bare det ikke, at måtte løfte sin næsten nyfødte søn i den periode, var godt nok hårdt.

"Operationen gik godt - men" - nej, ikke denne gang ;o) I løbet af de kommende 20 år, fik jeg yderligere 2 diskusprolapser. Den anden lå jeg væk, det får man heldigvis ikke få lov til i dag. Den 3. arbejdede jeg væk, med supergode øvelser, som går ud på at "skubbe" prolapsen på plads. Men problemet med "tunge" rygsmerter blev ved med at være der, og var hæmmende i hverdagen.

Min rigtig gode ven, rådede mig til at prøve guld.

Øhhhh, guld - hvor, hvordan og hvorfor. Privathospitalet i Ringsted tog mig i kærlig behandling, lægen trykkede bare et sted på min rygsøjle og spurgte: er det der? Jeg skreg og det var nok. Blev lagt på et leje og fik via en "kæmpe"-kanyle, sprøjtet 3 stykker guld ind i et el. andet sted i ryggen.

Det har det ikke gjort ondt siden. Og så er det sådan, at man næsten ikke tør skrive om det pga. overtro og alt sådan noget. Men det er nu 5½ år siden, og jeg har intet mærket - overhovedet.

Tro, overtro, alternativ behandling, hvad ved jeg - andet end det har virket at "gå efter guldet" :D

Jamen så g'morn

med et skønt billede - modtaget fra vennerne i Avignon. Nu er der allerede gået et år, siden de havde besøg af mig :D De har det ligeså koldt som her, så ingen grund til misundelse.

Det går bare godt med Cyber-kurset, du kan stadig tilmelde, hvis lysten er der, send en mail. Men prøv lige at se en dygtig elev, post fra Grønland, dejligt når eleverne hører efter ;o)

Stille dag

derfor kommer der ikke noget fra mig i dag. Holder en lille pause fra bloggen - altså bare i dag. Cyber-kursus er nemlig startet, og det kræver sin fulde opmærksomhed, så kursisterne (9 i alt) får det ud af det, som de håber.

Er desværre ikke i besiddelse af det helt store undervisningstalent (har ikke tålmodigheden ;o), så der skal virkelig tænkes, omformuleres, og "være pædagogisk" - uhhhhhh lægger ikke lige til mig.

Og så skal der jo søges job, opfølningssamtaler og en gå-tur på 1 time, ned og hente Citronen hjem.

Måtte ud og

gå en lang tur ovenpå dagens oplevelser, min tro følgesvend var heldigvis med. For udover besøg af P4, er det frygtede brev fra A-kassen dumpet i brevkassen. Der var grund til, at frygte alverdens ulykker. Må have fat i kommunen i morgen, "hun" har nemlig fri i dag :D

Det kan altså ikke være rigtigt - når man har været udsat for det, som jeg har - at de presser på den måde. Hvor er det/livet ikke nemt nogen gange.

Sønnen er lige kommet hjem, efter at jeg tvang ham ned for at handle lidt til aftensmaden - og hvad kommer han hjem med? Sodavand, chips og en æske lego-klodser (500 stk.) til kr. 50. Intet til aftensmaden, men lys og lykke i øjnene. "Se mor, ny grøn farve, må op og bygge med det samme". Ja, jeg forstår ingenting, for der står tonsvis af hans lego på loftet (ungen er 23), men det her er helt nyt, og DET er noget andet.

Livet er ikke uden kanter og der sker hele tiden uventede ting, ellers blev det nok også alt for kedeligt.

Kære nordmænd/kvinder

Her udbedes venligst en forklaring. Swester lod "VARKE hjem & interiør" ligge her til låns, da hun var her sidst. Første gang nogen sinde, dette blad har været i mine hænder og nok ikke sidste.

Og dog. Det er da et superlækkert blad, men ikke for en totalt strømlinet og ensrettet person, som mig. Jeg er jo ikke til alt dette støvtingeltangel, her skal der være rene linjer/flader, som kan støves af i et snuppetag :D

Men hvorfor hedder denne meget lækre håndvask for en bollevask?

Nøjjjjjj, hvor måtte den gerne stå på vores gæstebadeværelse, selvom den ikke er firkantet, er den da bare for lækker.

Vi var i luften

og det var bare så spændende, at man overhovedet ikke nåede at blive alt for nervøs. Men det var jeg - altså rigtig meget - inden. Var oppe kl. 5, for at bage boller til reporter og formand. De kom ca. 07:10, og fik kaffe. Så stod den på lydprøver og aftale om, hvordan det hele skulle forløbe.

Formanden danser af glæde, Anders Bisgaard ser tilfreds ud - godt nok. Lyt med her, hvis du har lyst.

Cyber-kursus

Er ved at være der, hvor jeg gerne vil være med min "nye" blog. Er svært tilfreds med, at kunne vise billederne lidt større. Derfor, hvis du gerne vil lære, hvordan og hvorledes, vil jeg forsøge, at lære fra mig. Måske med hjælpelærer fra Norge i form af Marit. Du kan lige studere hendes blog først, som er lidt bredere end min, samt hendes handyman's, som er endnu større :D

Bare så du kan få en ide om, hvad det er du vil ha, inden kurset starter :D

Synes måske ikke, det vil være alt for spændende, at skrive indlæg om, så tilkendegiv her eller send en mail, at du gerne vil med på cyber-kursus.

Billedet er fra dagens gåtur i (til) havnen, måtte lige ud og have en god portion frisk luft ned i maven, ovenpå nyheden, om at man skal i radioen.

Hold da fest

Er lige blevet ringet op af P4, som vil sende direkte - herfra - i morgen kl. 07:45. Er du med på en lytter?

Det kommer til at handle om hegn og træer, så hvor spændende det bliver - hmmmmm. Har da godt nok lige fået lidt ondt i maven, af spænding. Jens vil ikke deltage, men heldigvis kommer formanden for foreningen og støtter. Sendevognen kommer kl. 07:25 og gør klar, mon ikke jeg skal være klar med lidt kaffe og hjemmebagte boller?

Har overlevet

helt alene, og fik i går gjort rigtig mange af de ting, som var planlagt. Bl.a. kom jeg ud af døren og gik 40 min. i regnvejr, ryddet op i nogle flere mapper, flyttet rundt og om på nogle møbler, støvsuget, søgt 2 job, fjernet tomatplanter og ryddet lidt op rundt omkring i haven. Derfor var samvittigheden ok til at sætte sig og se en film, hvilket jeg normalt aldrig gør. Men sønnen havde lagt en "ny" dvd, sådan helt tilfældigt, så man ikke kunne undgå at falde over den.

Rich Kids - vor tids "Christiane F", som alle skoleklasser bør se og forholde sig til. Måske burde der også stå, at alle forældre bør se den.

Det er simpelthen rædselsfuldt, hvor svigtet disse børn er. Den får elendig kritik rundt omkring, men som forældre, ser man jo bag om disse totalt triste skæbner.

De spiller flot - de unge - og det kan ikke ha været nemt, at være skuespiller i den film. Her en lidt om handlingen:

De er unge, priviligerede og forsømte af deres velhavende forældre, der tilhører indflydelsesrige Nordsjællandske familier. Sammen lever de unge et hemmeligt liv, der er domineret af penge, sex og stoffer. De afprøver grænser og bevæger sig langt uden for de gængse normer for moral og etik. Denne livstil er ikke uden omkostninger, og mange af de unge må betale en høj pris.

Alene hjemme

er ikke min stærke side - længere. Jens har forladt mig, for at være sammen med de andre "lede", på Admiral hotel i København.

Gjorde ALT for at komme med: "Skal jeg ikke køre dig derind, så kan der hygges igennem i København, snige mig ind senere, og vi kan sove sammen på det smukke hotel"?

Nej det skulle jeg ikke. Hmmmmmm. Nu er det ikke ofte, situationen er denne. Men lige i dag, er sønnen her heller ikke, og ingen biler. Citronen er på værksted efter mødet med det lille kid :-(, Jens har taget min Mercer, og Stefan har den bil, vi ikke kan få solgt. Totalt alene og uden bevægelsesmulighed, bortset fra benene. Måske skal de luftes, så trætheden er total i aften.

I skal lige vide, der er kommet svar fra Skatteministeriet mht. chauffør for Skatteministeren. De modtog 550 ansøgninger, og de har ikke valgt mig.