statement. Drengene har lige spurgt, om de må se en film. Jamen hallo, er det det samme hos dig? Spørger dine eller din eller what ever, dig om de må? Er det bare fordi jeg er ældst :D
Men, hvorom alting er, så var/er jeg ikke inviteret. Derfor fortsættes der med, at hamre løs på valnødderne. Endelig er de syltede færdige - og de blev ok - denne gang. Det tog 4½ time, at knække 1 kg., derefter 3 timer, hvor de har kogt og simret.
Nu gælder det poser med knækkede valnødder til fryseren. Det er simpelthen skønt, at kunne tage lidt ud og putte i postejer, brød osv. osv. God fortsat lørdag til dig og dine.
nok af i naturen pt. - og hvor er det smukt - hvergang.
Fryder mig voldsomt over det og er "kommet i tanke om", at der har taget en masse farvefacadebilleder i Rom - også :D Vil I se dem, eller er det nok, at lægge dem flickr/med Rom for denne gang?
Vi tog Metroen til Spagna, for som fortalt før, var fødderne godt nok brugte. Men vi skulle ud igen, heldigvis, for hvilket skue af mennesker og så blive budt velkommen af dette kor.
Det er og bliver flot, at høre opera in open space, ærgerligt, at jeg ikke optog med lyd. Der blev klappet og der blev piftet og de blev ved. Dejligt.
At man kan slukke tørsten overalt i Rom, det bedste, mest rene vand i verden. Der er små drikkeposter, på stort set alle gader, dette er dog ét af de større drikkekar. Man behøver altså ikke slæbe rundt på vandflasker i rygsækken, for vandet er inden for rækkevidde.
Sidst vi var i Rom - 2005 - var vi til opera på denne plads. Fruen faldt i dyb søvn og oplevede ikke ret meget af La Traviata. Jens mente, at pladsen skulle udforsket endnu mere, denne gang, så vi startede med at gå til messe.
Kirken ligger lige for foden af trappen på Piazza del Popolo, og vi kom derop, selvom jeg næsten måtte bæres :D I bogen "Turen går til Rom" står der: Nyd udsigten fra terrassen ud over Piazza del Popolo. Her kan man forestille sig selv som midtpunkt i et kunstværk med solnedgangen over Rom som baggrund. Dette læste vi da vi kom hjem. 
Ofte er det skønt, at opleve ting - uden af have læst om dem først - at det bør og skal man. Ikke gå efter noget som helst, bare fylde Rom ned i maven, der er nemlig så meget. Det er en nydelse, at gå og gå og gå, og opleve nyt på hver gade, plads, ned langs Tiberen osv. osv.
Det er slut, vi skal hjem, vil vi det: Najjjjjjjj.
Bliver nød til at dele søndagen i 2, for vi oplevede og gik rigtig meget. Det kræver et solidt morgenmåltid, og det fik vi, hver dag. Det er fortsat frivilligt ;o) at læse med.
Jens vil så gerne til Ægypten (det bliver uden mig), men en pyramide, skulle han se. Den var lidt skuffende, for det er jo ikke samme størrelsesforhold, som de rigtige. Dog stikker denne dybt, da der i tidernes morgen, er fyldt rigtig meget jord oven på Rom. Tænk, hvad der må være af spændende ting og sager, under jorden.
Blandt andet ligger der en del danskere. Pyramiden er på en international kirkegård, som i dag er "kattenes hjem". Vi var der meget tidligt, så der var ikke et menneske, kun katte. Det var pragtfuldt, at gå rundt sådan en "sommermorgen" og studere de flotte og spændende gravsteder.
Vi tog bussen ud til Via appia Antica, som Jens virkelig havde glædet sig til at opleve. For her kan du gå i et fodsporet, på en eller anden, som slæbte på et kors.
Vi gik en anden vej hjem, den forkerte, men så Rom fra en anden vinkel. Der er mange spændende restauranter, kirker, katakomber og planteskoler på ruten. Lægger billeder på flickr på et tidspunkt, hvis I har lyst til at se med.
Men hold da op, hvor var vi trætte, og endelig kom en bus forbi og tog os retur til centrum. Ind på hotellet og skifte sko (kl. var ca. 16:30), ud igen, det var en meget smuk dag, ikke gå glip af noget, trods trætte ben/fødder. Mere om det senere.
fødselsdag. Kan varmt anbefales, at holde sådan en dag i Rom. Solen skinnede fra en skyfri himmel, 28 gr., ikke en vind, samt skønne oplevelser. Her kommer en lille egoistisk billedkavalkade, du behøver ikke se videre, med mindre lysten til at opleve nogenlunde det samme, er til stede. God fornøjelse.
Min private guide, havde udtænkt en rute, ikke for lang, aht. den ømme ankel, med mange indlagte pauser.
Der skulle ses på rigtig mange biler, for det kan jeg li. Men ikke lige den her model, det er jo Jenses (kan man skrive sådan?)
Næææææ, lad mig få en ordentlig vogn. Hold da helt fest, hvor kørte der mange af dem rundt, og de fleste med indlagt privatchauffør.
Indimellem studeren af smukke biler, måtte der besvares sms'er, for uden at prale, væltede det ind, og hvor det glædede mig. Tak til jer alle, som berigede mig med gode ønsker.
Der var heldigvis udsigt til mange andre lækre bagdele, for Jens' frisør fra 2005, fandt vi ikke, så måtte de forstenede nydes og én nøjes.
Et lille bryllup, blev der også tid til. Da brudeparret kom ud, blev de overhældt med ris. Det var der mange af tilskuerne, der ikke forstod noget som helst af, så der blev forklaret til den store guldmedalje, hvilken betydning det forhåbentlig har for brudeparret.
Det var med at holde fast, for det blev til en del pauser på div. små lækre caféer. Men målet var en bestemt restaurant i Trastevere, som Swester havde anbefalet. Vi fandt vejen og en restaurant, og da vi gik derfra, lå anbefalingen lige ved siden af. Så pyt da, vi prøver igen en anden god gang :D
Fruen er ikke meget for kage - spiser det stort set aldrig - men jeg ville ha Tiramisu til dessert, og fik det. 
Havde forlangt, at meget af dagen skulle gå med indkøb, for ønsket var et par støvler. Der blev set og prøvet rigtig mange, og det lykkedes at finde de helt rigtige. Og ikke nok med det, den skønneste papirspose, som desværre ikke kom med hjem. ÆÆÆÆÆLLLLLsker lækre papirsposer. Men der var altså ikke plads til den, i vores små kufferter, som kan lægges over dit hoved i flyveren, så man dermed sparer tid, på ikke at skulle stå og vente på sin bagage. Nååååå, ja. Det blev en pragtfuld dag, som endte der, hvor vi havde det godt og nød udsigten. Prøv det: Piazza Barberini. Dejlig lille plads, hvor man i timevis, kan studere et skønt folkefærd.
boganbefaling. Er endnu ikke færdig med bogen, men den er altså helt fantastisk og uhyggelig. Sikke en verden, man kommer ind i.
Der står: en rystende og smertelig fortælling om kinesiske kvinders liv efter Maos død. I otte år havde Xinran et radioprogram og i løbet af disse år ringede kvinder til hende og fortalte om deres liv. Århundreders undertrykkelse havde gjort Kinas kvinder rædselsslagne for at tale åbent om deres liv og følelser, men Xinran vandt deres tillid og fik kendskab til deres dybeste hemmeligheder. Kvinderne fortæller om de mest forfærdende oplevelser: tvangsægteskaber, seksuelt misbrug, adskillelse, ekstrem fattigdom. Men de fortæller også om kærligheden - om hvordan de trods vold og brutalitet formår at klare sig.
Er fortsat på "kursus", som slutter onsdag i næste uge - jubiiiii - der sker nemlig ikke det helt store, det eneste vi skal, er at sidde ved computerne :D Når man går ud og henter kaffe, kan man studere, hvad der sker på de forskellige skærme - hmmmmmm. Desuden er vi gået fra 20 deltagere til 8. Mange kommer ikke og enkelte har vist fået job - det er jo godt nok.
Antikken frem for alt og byen ud af byen, imponerende, hvad man gør for at bevare.
Det ene skal passe til det andet - sister to sister - fik dog ikke lov til at købe.
Mange steder, var der gitter for samt hul i loftet, så man ikke havde en chance for at se bag- og indenom. Hvad er det da for noget?
Ingen grund til at lære parallelparkering - kvinder: come on - vi er dem der er flyttet til Rom. 
Kæmpe sikkerhed overalt, og hvorfor? Fordi en enkelt finne, forsøgte at komme ind med en schweizerkniv, og så lige foran os, som bare gerne ville se nogle malerier.
Heldigvis var der plads til to på bænken, så vi kunne nyde og fryde os i rigtig lang tid.
Måske lidt om fruens føsdag i morgen :D
foreksempel Nick Hornby's "Langt nede".
Jens har skrevet en fantastisk anmeldelse, som i den grad, var inspiration til at læse en forfatter, som ikke er set før i mit "læsebogssortiment".
Må indrømme, at Jens første to linjer: "Nick Hornby har skrevet en fantastisk roman om fire mennesker der vil begå selvmord. Det er en utrolig morsom og underholdende bog", gav et lille anstød af chok - øhhhhh - kan man virkelig finde det morsomt, at fire mennesker vil væk fra livet?
Men den ER morsom og den ER underholdende og bestemt værd at læse. Skal helt sikkert læse flere af Nicks bøger.
