Endelig var han

der, den hjemløse. Det har godt nok ikke været nemt, og det har ikke været fordi jeg ikke ikke ville. Men de er her ikke, eller i hvert fald ikke når jeg er. Lovede jo Lotte, at købe "hus forbi", hver gang der stod én og solgte og gerne hos dem alle. Så ham fra bilen, og tænkte nu er det nu, men skulle lige parkere. Kunne ikke løbe tilbage - må ikke - og så var han væk, indtil røgen spottes bag ved en stolpe.

Vil gerne købe dit blad, hvor meget koster det?

20 kr. og ka du ha en god dag, var svaret. Han fik en 10'er til cigaretter, også. Det er der flere der kan bevidne, at DET ikke er noget der normalt støttes. Men han blev så glad. Havde ikke kamera med, så billederne er fra hus forbi's egen hjemmeside, her kan man læse om mange tragiske skæbner. Lover at fortsætte med at købe - Lotte :D

Bliver nok nød

til at tage min negative holdning til Post Danmark op til revision, fordi:Dette forhåbentlige vidunder, blev bestilt i går morges og kom med posten i dag. Det endte jo med en Canon model, og det ikke pga. Post Danmark, men fordi I var flest, som holdt på modellens gode egenskaber. Om det så er Canons fantastiske markedsføring, eller om det er fordi, jeg fik en hilsen fra min kæreste (ham for 30 år siden), så gætter jeg på det sidste :D Han er nemlig fotograf og har et Ixus som sit lille handy kamera. Lige pt. ligger batteriet til opladning, og det kan simpelthen ikke gå for hurtigt, med at blive klar, for hvor jeg glæder mig til at lege.

Det er da

svært, når man ikke må gå og ikke sidde "for meget". Men må cykle (har ingen cykel), vippe og glemte i forbifarten: SvømmeSkulle man hoppe i vandet sammen med drengene (mig som ALDRIG hopper i bølgen blå) og starte med noget synkront? Nix - gør det ikke. Derfor vil mit legeme forsøge, at finde hvile og læse "Karitas - uden titel". Meget underligt, at holde pause med krimierne og læse en helt igennem velskrevet og meget, meget god bog. Skriv den på din bogliste - værdig, at bruge tid på.

"En dramatisk skæbneberetning om en ung islandsk kvinde i begyndelsen af 1900-tallet. En roman om drømme og længsler, om splittelsen mellem kærlighed og selvstændighed, om uventet lykke og ubærlig sorg.

En vidunderlig fortælling, der som alle store fortællinger fastholder, så længe den varer, og som man siden bærer med sig, længe efter bogen desværre er slut"

Himlen fra i går aftes - skøn fredag til dig

Tak til alle jer

som gav et spark, det var tiltrængt.For den var jo gal - ikke voldsomt - men gal. Fik akut tid til røntgen, som tog nogle fine digitale billeder, hvor er det smart og hurtigt. Altså - dengang jeg var . . . . . det var tider :D Fik lov til at se billederne (har jo li'som set en del røntgen-billeder i min tid), og kunne med det erfarne øje, stille diagnosen: intet abnormt. Men vi venter på den professionelle vurdering engang i næste uge. Kørte videre til frisør, som også kunne se den var helt gal, altså frisuren ikke lige var den, som vi skulle fortsætte med, om bag ørene og alt sådan noget. Derfor - back to normal. Billedet er til ære for Madame, I andre bedes venligst se bort :D

Videre til fysioterapi i en helt anden by, som kiggede på fod, ankel og ansigt. "Hvad har du lavet, og hvor lang tid har det stået på?" Det ved jeg ikke, sagde jeg med meget lille musestemme. Men der er altså noget, som er revet i stykker, og jeg må overhovedet ikke gå. JAMEN FOR F.... DA, det kan jeg da ikke, altså. Skal jeg lade mig bære rundt? "Du må cykle, du må træne på en vippedims, og ikke sidde for meget". ARRRRGGGHHHHH. Men tilgengæld lovede den meget, meget søde fys-dame, at jeg bliver klar til Rom. Kunne ha kysset hende.

The tree og en tomat

Har for lang tid siden (tiden går - eller kommer dejligt) lovet, at vise mine årtidsbilleder fra dengang og nu. I går lykkedes det, at få dem scannet ind. Billederne er fra 1980 - 81 og fra Birkerød sø. Bliver lagt ind på flickr, så det kan klikkes stort.Og så vil Swester vide, hvordan det går med tomaterne:De ser fortsat sådan ud. Vi har ikke fået én eneste rød tomat endnu, og der hænger vel omkring 25 stk. på. Mange af dem er angrebet, og bliver spist af jeg ved ikke hvem, så det var ikke den store succes i år. Men vi må prøve igen til næste år. Tror simpelthen det gik galt de 14 dage vi var i sommerhuset, hvor de desværre ikke fik vand nok. Skal huske et dryp-vandningssystem, så skal det nok lykkedes. Ingen vindere og ingen tabere :D

I dag står den på frisørtid, vil ikke længere have hår bag ørene, det skal væk. Vil være korthåret - passer mig bedst. Derefter direkte til fysioterapi med min dumme ankel, godt nok flot, at få en tid så hurtigt.

Der er arbejde

nok til dem, som vil arbejde. Nemlig.

Mor ringede her forleden dag, og spurgte om jeg ikke havde lyst til at komme en tur op til hende og Far nogle dage. "Mor, jeg var der i går".

"Jamen sådan nogle dage, for så kan Far slibe alle vinduerne udvendigt, jeg sætter tape på, og du maler".

Tænk - jeg var så uartig, at sige "det gider jeg simpelthen ikke", fordi:Der er li'som nok at tage fat på - her :D Lige pt. går det temmelig langsomt, men tapetet er da hevet ned, og lige om lidt - det lover jeg - så gælder det spartling af huller. Ikke de store, dem må manden i huset altså klare.

Og de kommende 5 uger - fra på mandag - står den atter på kursus i jobcentret regi. For 3. gang, skal jeg lære, at skrive ansøgninger og gebærde mig til jobsamtaler osv. osv. Dermed er jeg jo ikke længere hjemme i hverdagen, og det er nok meget godt.Sønnen har derfor ringet til Mormor og sagt, han gerne vil komme og male vinduer. Se det synes jeg er dejligt.

Nye farver

skal der til, men der er bare så stor forskel, at jeg ikke tør.Det ses tydeligt, at den gamle trængte til en udskiftning, men den nye fra The Green Factory - Valdemaros flotte shop - er den for våget til en gammel dame, eller er den ikke?

Gjorde det

Den rigtig, rigtig dumme ankel, driller fortsat, er hævet, og nu er det vel snart over 2 måneder siden det startede, derfor HAR jeg været hos lægen i dag.

Hun synes, der skal tages røntgen og ultralydes hos fysser, så må vi ta den derfra, når resultaterne indløber.

Håber bare så meget, at der kan "gøres" noget, for der er altså kun 4 uger til Rom, og vi "plejer" at gå rigtig meget, når vi besøger storbyer.

Efter lægetid konsulteres endnu en tidl. kollega og endnu en pragtfuld frokost er blevet nydt. Det er da bare for dejligt.

Og hvad kommer man så hjem til, tør næsten ikke fortælle det, for ét eller andet sted må det jo betyde uheld i noget andet: Kære Inger
Tillykke, du har vundet kogebogen: GOD FISK let at lave. Jeg har din adresse, så du vil snarest modtage kogebogen.
Din opskrift vil blive vist på www.2gangeomugen.dk under opskrifter: Min favoritopskrift.

Den glæder jeg mig til at modtage - æææææællllsker fisk.

Jeg har ét

meget tykt, stridt, sort, uvelkomment, ikke passende og så lige til ventre for mundvigen. Det passer mig umådeligt dårligt, for nogen gange glemmer jeg det, og så pludselig opdager man et flere centimeter langt hår (lidt overdrevet måske :o). DET ER PINLIGT.

Foto: Niels Meilvang BT

Eller er det? Er det normalt? Hvor mange har du? Mænd behøver ikke tælle :D

Havde en kvindelig chef - engang - som virkelig var plaget. Hvis hun ikke havde barberet sig om morgenen, stod hun med en finger på overlæben, så vi ikke skulle opdage noget. Jamen altså.

Måske skulle man begynde, at tjene penge, som den étskæggede dame.

Ingen beviser

overhovedet - så I må tro mig på mit skrevne ord - er lige kommet hjem fra en vidunderlig "dame"-frokost. På den korte - alt for korte - tid på biblioteket, blev der en ping-pong-dialog oparbejdet mellem en dejlig kvinde og undertegnede. På meget kort tid, havde vi det som et gammelt ægteskab, vidste hvad hinanden tænkte og mente - om andre :D

Og det kunne/skulle altså ikke stoppe, bare fordi jeg måtte stoppe. Pragtfulde timer, som bare flyver af sted, fordi mundtøjet ikke står stille.

Kender I det, at man har en umådelig trang til at sige til én: Nejjjjj, er du gravid, tillykke, hvor vidunderligt.

Og når man så endelig får taget sig sammen til at gøre det, kan man bare se: UPS

Ikke nogen god bemærkning, for vedkommende var bestemt ikke gravid.

I dag fik jeg en uforbeholden undskyldning, videresendt gennem min tidl. kollega, som jeg var til frokost sammen med. Jeg havde nemlig sagt det, til en bibliotekar for nogle måneder siden, men hun var bestemt ikke gravid.

Det var hun altså, og nok i 7. ende måned og skal føde nu og her. Hun vidste det bare ikke.

Man tror simpelthen det er løwn i vore dage. I morgen vil jeg sende hende en hilsen og ønske hende stort tillykke.

Pral, pral, pral

det er lige, hvad det her indlæg handler om. For der er nogen ude i blogverden, som har fundet ud af, at mig skal man ikke sende noget til, for det kan jeg ikke li. Bryder mig ikke om det, og når jeg så siger det, får jeg skæld ud. Hmmmmm. Derfor:

Tak skønne Jens, for flasken med rødvin i ;o) Jens og jeg har nydt den (næsten) og er enige - du kan godt købe flere :D

Tak dejlige Nille, for cremer til hånd og fod, chokolader og the (er den grøn?) til maven og ikke mindst skønne og smukke ord, som varmer helt enormt.

Tak søde Valdemarsro, for en pakke så stor, at én måtte undres voldsomt, for så meget fylder en øjenskygge ikke. Men den var fyldt med små lækre prøvepakker, som jeg elsker, og som gemmes til kommende rejse. Alt fra Valdemarsros nye internetshop - prøv den.Alt væltede ind af døren (næsten - og stakkels postmand) lørdag formiddag, lige inden afgang på tur, så der var ikke tid til at nyde og studere, som der har været nu.

Nogle døgn

er længere end andre, det er hermed bevist :D Eller også er det bare, som om at man glemmer, hvor meget, man egentlig kan nå på et døgn, hvis alting kører som det skal. Men det kræver planlægning i højeste gear. Med ref. til indlægget den 5. september, startede dagen med en tur i Lunden. Her fik en meget alvorlig herre løftet sin pegefinger og påpeget, at man ikke skal forlade en derby-dag, når man deltager i en konkurrence. Dermed sagt, at selvom jeg var den, som var tæt på det rigtige beløb, burde det ha været en, som var tilstede ved overrækkelsen, som fik præmien. Det stod "desværre" ikke i konkurrencereglerne. Videre til Hillerød, hvor der blev sagt goddag og farvel til mine forældre, videre til Holløselund, hvor brormand blev smidt af, vi fik beundret ny sofa, ønsket held og lykke med 80 meter hækkeklipning - mindst - og GPS-Gurli var lige ved at ende sine dage på en mark, da hun førte os uden om den smukke kystvej mod Hornbæk. Her var vi ventet, og en rask tur til vandet, inden et supermåltid med alt, hvad dertil hører, i seng fulde og mætte ;o)I kortege (efter afhentning af citronen i lunden) gennem København til ny anlagt havn, i en ny anlagt by. Uforbeholden mening: Hvor er der kedeligt. Godt nok har de sindssyg rige mennesker havudsigt, og hvad så? Der er intet liv.
Havde bebudet min balancegang ikke er til søgang, så kom vi dog alle af sted ind i de smukke kanaler i København. Sad i Nyhavn, købte en kold og nød stemningen, sejlede videre til Bryggen (Islands), hvor Malene kom og var med til at nyde medbragt frokost. Hun hoppede om bord og sejlede med retur til startsstedet, hvor hele seancen sluttede med kaffe og regndans. Nedkørslen til syden var meget lang, tænkte flere gange på, at køre ind til siden, bare lige lukke øjnene 5 min. Nøjjjjj, hvor var jeg træt og mæt af et døgn, med så mange vidunderlige indtryk. Har sovet næsten 10 timer i nat :D

Det går mig på

at der rundt omkring i vores vidunderlige blog-verden, er mennesker, som lider, som modtager lussinger, som mister, som svines til, og ikke mindst: som ikke opfører sig ordentligt.

Har skrevet om det før, for mine skuldre er fortsat tunge, efter den omgang jeg modtog - engang - derfor kære bloggere igen: Hvis man ikke kan skrive noget pænt - så lad være med at skrive. Ikke bare som kommentarer - men også i mail. Det gør så ondt på den, som der rammes, og der tænkes så mange negative tanker (som ikke er godt for noget), og ikke mindst at spekulere: HVORFOR
inden man kommer nogenlunde ovenpå igen.
Nogen kommer det ikke, for det kræver så meget styrke og mod, at det er nemmere, at overveje lukning af smukke blogge.

og så slipper alle for, at høre/lugte/se/suse/skulle forbi her, før evt. på søndag. Alt er dog tilladt. Jens og jeg har et program, som ikke er ældre mennesker værdigt ;o) Men vi skal, vi vil og vi glæder os.

Jens er drønet på arbejde i Roskilde, kører herefter til Lunden i Charlottenlund, hvor vi mødes lidt over middag. Præmien skal modtages, brormand/cykel pakkes i mercer'en (citron'en bliver og overnatter) og der køres til Holløselund, hvor brormand sættes af. Herfra videre til Hornbæk, hvor bedste ven og kæreste venter os. Hvad der så sker - hmmmmmmm - og overnatning. Lørdagsplanen er at, hente citron'en i Lunden, en sejltur i Københavns små kanaler i vens båd (uden mig - er ikke søstærk), besøge Malene og retur sydover. Træk vejret godt ned og tænk: det bliver da skønt - gu gør det så. Opfør jer ordentligt og lad være med at gøre noget, som jeg ville ha gjort :D

Det kan godt

være, at jeg er gammeldaws, indrømmer det blankt. Men er altså rigtig glad for, at have en kalender liggende ved siden af mig, her på skrivebordet, så overblikket hele tiden er der. Lyder som en gang vrøvl :D Men det, at jeg hurtigt kan se, hvornår falder påsken, julen, fødselsdage, rejser kan planlægges osv. til næste år, er dejligt.

Havde faktisk lige ønsket mig en ny, for det kommende år, da brormand sender dette link: kalendersiden.dk.

Rigtig smart, kan selv vælge farve, overskrift, hvornår skal perioden løbe fra, og så printe ud. Det er en god ide, at sætte sin printer til: tilpas til udskriftsområde - inden print, så alt kommer med. Det hele ganske gratis, det kan vi li.

Nogen dage

er bare smukkere end andre dage, og i dag har det været en smuk dag.Har endelig - igen - fået gået min tur (ikke i nærheden af 10.000 skridt), anklen har det bedre - men er ikke rask, sønnen er drønet til København - vi har voksenfri i nogle dage, Malene er begyndt at tage mobilen om morgenen, har fået lagt en nederdel op til min mor, er begyndt med nedtagning af gammelt tapet i kontoret, brormand har talt pænt til mig (uden at drille ;o), alt i alt - en smuk dag.

Endelig kom

beviset, via mobil først, hvor det var lidt svært at se herlighederne. Senere i går aftes, kom det via mail, og det var bedre. Nu kan præmien da nydes - på billede.

Brormand forsøgte ellers, at gøre søster temmelig nervøs. Ved middagstid i går, var han i banken, for at veksle pengene (altså via sit arbejde på travbanen, så han var ikke alene). Fra banken ringer han, så jeg kan høre lyden af pengene i tællemaskinen. Skønt. 3 - 4 timer kommer følgende sms: Der var problemer med beløbet derinde, så nu leder de efter en som var tættere på end det du var.

Selvom jeg VED han elsker, at drille sin søster, så var det ikke sjovt. Ringede til baneforvalteren, som ikke tog mobilen, derefter til direktøren for Lunden, fik bekræftet og ønsket god rejse. Senere ringede baneforvalteren, som også ønskede tillykke. Mon brormand får en løftet pegefinger i dag, at man ikke skal drille sin gamle søster :D

I mange tilfælde

er det altså meget rart, at italiener-sønnen fortsat hænger ved mors skørter :D I dag flytter vi "mit" kontor ind i soveværelset. Rummet er snart det eneste i huset, som ikke har fået en "kærlig hånd", og det trænger voldsomt. Der bliver båret, banket, skruet og lige om lidt, er det skrivebordet, som skal igennem huset. Det bliver ikke sjovt - eller også bliver det det ;o)

Nyt kamera

står på ønskelisten. Viste, har været tro følgesvend i en 3-4 år, og fungerer fint, men horisonten buer. Det gør den i virkeligheden, men her buer den lige lovligt meget gennem denne linse. En af mine kæpheste, er jo lige horisonter, så det går ikke det her :D Det fylder og vejer også lidt for meget. It's a jungle out there, hvad skal man gå efter? Kan godt li søgerfunktionen, synes det er svært, at se noget på bagskærmen, når det er strålende sol. Men det er måske fordi, det er en MEGET lille skærm på dette kamera.
Hjælp, alle I supergode fotografer derude. Hvad er bedst, hvad er godt, hvor spilder man sine penge osv. osv.

And the winner is:

Den kære "bonderøvs"-bror, havde inviteret familien til Dansk Travderby, på VIP-billetter. Det har jeg aldrig nogensinde prøvet før - at være en VIP'er. Speciel indgang, hvor vi blev udstyret med program, VIP-skilt til om halsen, pose med sandwich, kage, vand, vin, billetter til hentning af øl og frankfurter. VIP-bord/stole blev stillet frem, og så gik nogen af os ellers i gang.

Staldtips, skøre navne, smukke heste, søde jokey'er - alle kneb galt, når taktikken skulle findes for at vinde. Ringede til Jens og fortalte, at desværre var skøn fiskebudding fra Nordnorge, glemt i mors fryser, så jeg havde ikke aftensmad med hjem. Fik lov til at spille for kr. 200 :D I mens vi sad og nød løbene og stemningen, kom en pige hen til vores bord, "om vi ville meldes ind i "PitStop"-klubben". Det kostede ikke noget, og man kunne deltage i en konkurrence. Tænkte pyt og fulgte med brormand op til en montre, hvor man skulle gætte, hvor mange penge, der lå i en box. Udfyldte indmeldelseskortet, skrev tallet 5.437 og spurgte pigerne, hvad man kunne vinde. "Alle pengene og en tur jorden rundt".Efter selve derby'et (mor vandt kr. 26, hvor mange tabte, vides ikke), viser brormand os over på den anden side til staldene. Vi skal se hans arbejdsplads og værksted, ae lidt heste, nikke til derby-vinderen, som strålede i solen og drak champagne. Vi siger tak for en skøn dag, finder bilerne og kører hver til sit. Da jeg nærmer mig Køge (på motorvejen) ringer mobilen, og brormand siger: Sidder du ned?

Øhhhh, kører som regel bil siddende.

Du har vundet.

Hvad har jeg vundet? (glemt alt om en konkurrence)

Du var 14 kr. fra - du har vundet.

Kørte i 3. bane i gang med at overhale, krydsede ind over, standsede bilen og så tudede jeg. Først troede jeg simpelthen ikke på ham. Men brormand havde hørt i højtaleren, at søster vandt, og fik lov til at modtage præmien (ude på banen - og alle klappede). 1 stk. gavecheck på kr. 25.000 til DSB-rejser samt pengene fra boxen.

Godt nok ikke sjovt, at sidde i bilen alene, og have 1 times kørsel til hjemadressen. Der er glæde i det lille hjem. Luksusproblem - gavechecken skal bruges inden ét år.