Fluer

og flueben. Begge lige irriterende, hvis de bliver/er plantet forkerte steder.
Om morgen ca. 4:30 kommer de og sætter sig i hovedet, på hænder, fødder, alt hvad der stikker uden for dynen, hvorfor f. . . . . kan de ikke vente til det er "stå-op-tid"? De værste er dem, som absolut skal ind i ens øre. Find dig en anden ko, min ven.
Den store forskel et flueben kan gøre, hvis det er sat i en lille firkant, hvor det ikke skulle ha været sat, er helt ubegribelig. Godt der findes dejlige hjælpere ude i blogverden, som kan guide én igennem og hjælpe med at fjerne overflødige flueben.
Gid der fandes den samme slags hjælp i soveværelset, fluesmækkeren ligger altid det forkerte sted.
Koen - på billedet - er en af vores smukke naboer.

100 års fødselsdagen

I fredags fik Jens og jeg et ubentligt behov for, at se den gamle video, fra far og min 100 års fødselsdag. Jeg finder videoen frem - altså maskinen - og Jens forsøger at gøre klar i vores endnu ikke indrettede stue. Men hvor er filmen - hmmmm - op på loftet og lede. Vores meget lille loft, er totalt proppet med Stefans kasser, da han jo pt. bor hjemme, så videoen var ikke nem at finde, men juhuuuu det lykkedes. Nu skulle der hygges og genses. Men hvor var scar-stikket, som forbinder video og tv'et, henne? Vi leder igen, i kasser og alle mulige steder, ingen stik. Nå det var så det.

Jens låner et stik med hjem lørdag (efter at have været på overarbejde i 12 timer), og jeg kan ikke forstille mig, at det er lørdag aften vi skal se gammel video, når han er mega-træt, men det er det.
Vi starter og hvor er det dog morsomt. Se børnene da de var små og gense alle de glade mennesker fra 100 års-dagen. Jamen altså, hvor er vi blevet gamle. Godt vi gjorde det - far og jeg - det er med glæde, at gense sådan en skøn dag. Men altså, hvor det krævede et kæmpe forarbejde, at få det hele til at lykkedes. Men det gjorde det.

Det vi glædede os til at gense, var Jens' overraskelse til mig, som var lykkehjulet. Kan I huske det - derude? Der kom kun 4 bogstaver op på hans tavle og jeg måtte vælge 5, så der var jo rimelig stor sansynlighed for, at få vendt alle bogstaverne. Valget blev d, n og rst og vokalen i. Hvorfor i, for de (altså dem i fjernsynet) tog altid e. Jens vendte kun 1 bogstav - det sidste og det var et r. Kategorien var et begreb. Kan du gætte det?
Jeg kunne ikke gætte det, men jeg fik dog alligevel lov til at trække blandt de 3 præmier. Det blev en rejse til Venedig, som jeg tabte og Jens vandt.

Ca. 7-8 år efter festen, tog vi på bryllupsrejse til Venedig, mange, mange år efter at vi var blevet gift. Men pyt, hvad gør det? Bedre sent end aldrig og det blev en skøn og smuk tur.

Stilhed

Der er så stille herude på landet, at det er en lise for sjælen. Jens, som arbejder mange, mange timer hver dag på en Handelsskole, er så fyldt op med larm i hovedet, at den lange køretur hjem, er det hele værd, for at komme ned til stilheden.

Når vi sidder ude i haven om aftenen, kan man intet høre, af forstyrrende lyde. Kun naturens egne smukke lyde. Måske lige en bil i det fjerne el. en flymaskine, som har "glemt" at slukke motoren. Kræver måske lige en forklaring. Alle fly, som kommer syd fra, slukker motoren når de er over Møn, og glider stille ned til Amager.

Malene var ved at få pip af den stilhed, så hun nyder i den grad, at høre larmen fra Englandsvej. Forstå det den som vil.

Vi nyder freden her.

Så kan den hygge

sig - kan den. Ved godt at glasset er ALT for stort, men da jeg jo ikke er syltepige, har jeg ingen sylteglas, dette glas var det nærmeste med tætsluttende låg. Jeg må på jagt efter sylteglas på mandag. Om 3-4 mdr. inviterer jeg på valnøddesnaps, og til dem som ikke kan li det, vil der være ost og syltede valnødder.

Tudekluden II

Jeg har været fraværende og det i sådan en grad, at alt andet har været lukket ude. Normalt lader jeg mig voldsomt irretere af spyfluer, men den ene, som summede rundt om mig, fik lov.

Fik en mail hertil morgen, at Suste Bonnéns bog: "Portrætfortællinger fra Rigshospitalet" var klar til afhentning. Da jeg jo alligevel havde en del, som skulle retur til Construx, kørte jeg.

Egentlig viste jeg ikke, om jeg var klar til denne bog. Nu efter at have siddet i sofaen og læst den fra ende til anden i 2 timer, vidner tudekluden om det.

Det er en fantastisk flot bog. Utroligt smukke billeder og en beskrivelse så rørende, af de som bærer Rigshospitalet, og de som er nød til at være der. Hvis du kan - så nyd denne dejlige bog.

Webermanden

med

og uden

mave.

Dejligt vejr, endelig her i sydsjælland. Det har regnet det meste af dagen, stort suk.

Valnøddesnaps

Er der nogen derude, som har en idé, om disse valnødder er egnet til snaps. Jeg har ikke prøvet at gå i krig med sådan noget før, og da jeg ud fra culinaria kitchens opskrift, kan regne ud at det tager 3-4 mdr. at fremstille, ville det være ærgerligt, at gå i gang, hvis nødderne allerede er for overmodne/gamle.

Tur til byggemarkedet

er normalt noget som Jens gør, men jeg synes lige der var nogle ting, som jeg kunne klare.
Vi har fundet de gamle døre til Malene's lejlighed, stod i et totalt fyldt skrammelrum i kælderen. Men desværre er der ikke beslag i karmen til at hænge dørene på, så jeg drager afsted til construx.

Køber hængsler/beslag og nye dørhåndtag, så det kan blive rigtig fint.

Der smutter også lige et sæt "click one two" med ned i kurven, synes det kunne være rigtig smart til vores 2 grimme rør, som stikker op gennem de nye fliser i stuen.

Kunne huske at Malene manglede en opvaskebalje, så der ryger lige sådan en med også - kun kr. 20. Billigt.

Hængslerne er for små, efter at have prøvet i går. Hmmmmm.

Jens synes vi skal beholde de gamle dørhåndtag, som passer til dørene. Hmmmmm.

Har glemt, at måle rørene i stuen, så de skønne beslag er for små. Hmmmmm.

Malene har selv købt en opvaskebalje (det er ikke baljen som ses på billedet ;o) i en skøn farve. Hmmmmm.

Ja, hvad kan jeg så lære af det? Lad mændene om at grille og at handle i byggemarkederne, så det gør jeg.

Uden mad og drikke

duer helten ikke. Har aldrig prøvet dette før og gør det nok heller aldrig igen. Men jeg har altså lavet lidt mad, til den stakkels mand, som har været på arbejde siden kl. 5:30 og først nu er på vej hjem via motorvejen (kl. 18:30). Kald det stress el. hvad, overbelasning og manglende hjælp kalder jeg det. Nå, det var mad.
Selføllerlig har jeg prøvet at fodre ham før, men jeg har ikke lagt ud på min blog, hvad jeg går og laver. Stærkt inspireret af Colinarin Kitchen, viser jeg hermed, hvad vi skal ha i dag. Husk at skåle kl. 19 sammen med mig og et cetera.
2 friske foreller fyldes med dild, persille, hakkede mandler, smør (fyyyyyy) salt og peber. Pakkes ind i folie og i ovnen i 30 min. v/200 grader, sammen med et fad fyldt med gulerødder, porrer, druer, boullion og fløde (fyyyyyyy). Hertil brød og el. ris. God fornøjelse.

Lidt pral

Har lige opdaget, at I har været med til, at jeg nu er på top 10. Tusind tak tøser (og mænd, hvis der nogen af det køn, som læser min blog).

Jeg blir ked af det

når man får "skæld-ud" for ikke at skrive de "rigtige" ting på en andens blog.

Jeg bliver ked af det, når man bliver afvist, (på en elegant måde) på en andens blog. Forsvind, du er ikke velkommen her, kunne der lige så godt ha stået.

Jamen altså, er der noget jeg har misforstået. Skal vi alle sige de samme ting, have de samme meninger, skrive på en bestemt måde? Tre måder, at sige det samme på. Må vi ikke besøge hinandens blogs og give os tilkende?

To gange har jeg følt mig meget, meget lidt velkommen. Det gør ondt. Hvis man kun vil lukke bestemte ind på sin blog, synes jeg måske ikke man har fundet det rette medie.
Man burde ha gjort op med sig selv, om man vil være offentlig el. ej, inden man valgte, at lægge sig til skue for andre.
Forslag til de blogejere, der har det på denne måde: skriv det i jeres banner, så man bliver advaret på forhånd og ikke skal sidde og føle sig forkert og ha ondt i maven i meget lang tid.

Surt opstød fra morgenstunden, ved det godt, men det har naget i lang tid. I dag måtte det ud, så maven igen kan få det bedre. Undskyld.
Billedet har jeg "lånt" fra Anemone

Det styrter

ned, bare ikke i min bruser, men udenfor. Øv det blev ikke et frokostbrusebad, måske sent eftermiddagsbrus. Oliefyren har endelig været her, så der er håb forude for et dejligt varmt bad. For nu kører det. Mor her har lært at tage selve motoren ud og støvsuge den også, så næste gang, kan vi måske spare et besøg af oliefyren.

Etagevask

i 2 dage, grundet det gamle fyr strejker. Der går jo næsten ét døgn, inden man opdager at der ikke er varmt vand, først når man står i bruseren næste dag. GYS. På disse sommerdage, bruges der jo ikke varmt vand på samme måde som om vinteren. I hvert fald ikke hos os.

Jens ville ha, at jeg skulle vente til han kom hjem fra arbejde, så skulle han nok klare det. Inden havde jeg støvsuget føleren for støv - flere gange - det plejer at være den der driller. Jens fyldte vand på, tjekkede om der var olie i tanken osv. osv. osv. Men lige meget hjalp det. Det ville simpelthen ikke køre. Nu var klokken blevet så mange, at man ikke kunne tillade sig at ringe til Oliefyren. Nu jeg tænker over det, så er det da noget af et firmanavn, han der har banket ned. Man kan da godt få nogle associationer - på den sjove måde.

Derfor er der først blevet ringet her til morgen - 2 døgn efter - men heldigvis kommer fyren her til formiddag. Måske er der et frokostbad klar om nogle timer - skønt.

Køb af dvd'er

Et cetera har anbefalet, at låne dvd'er på biblioteket, i stedet for at bruge penge på dem. Altså med mindre, man gerne VIL eje dem. Jens og jeg vil gerne eje alle de nyere danske film, så dem køber vi. Men fremover vil jeg bestille de udenlandske på Danmarks smukkest beliggende bibliotek.

Udspringning

Jeg har løjet over for jer. Det er ikke kun en sommerfuglebusk, som pryder vores brakhave, der er også en Netto-rose til 10 kr. Den blev plantet for ca. 3 år siden, og den kommer bare flottere og flottere for hvert år. Den er over 1 m. høj og fyldt med roser, og den bliver ved i flere måneder. Fantastisk, hvad man kan få for 10 kr. i vore dage.
Lige som rosen springer ud, med den ene smukke rose efter den anden, så vælger jeg også at tage springet fuldt ud. Der er flere, som har fundet ud af, hvad jeg hedder, så pyt, jeg hedder: Inger
Er bestemt ikke stolt af det navn, ville hellere ha heddet Thorkild. Men når man får navnet fordi ens gudmor hedder det (som jeg aldrig har kendt el. hørt fra), så er der jo ikke meget at stille op.

En knap

Nu har jeg i mange dage, læst rigtig mange blogs, og der florerer en knap, som åbentbart ingen bryder sig om. Men som mange - læs: jeg - er dybt misundelig over, at man ikke er blevet ejer af. Det er igen mestrene, dem som har været på bloggen i mange år, som giver hinanden knappen. Liselotte - blogmama - må ha knapper til mange, mange år. Tillykke.

Jeg har opfundet en knap, for os, der trænger til et skulderklap, og som måske aldrig får den grimme pink knap.


et skulderklap:

et cetera, en stærk kvinde, som kan det der, med at få sig til at føle noget godt dybt ind. Uhhhh, har svært ved formuleringen - håber I forstår.

frk. bibo, som giver én så mange grin, at det er en lease.

Anne, som har brug for det i hendes kommende liv som campist.

Anjoe, fordi hun skal klare det.

Johanne og kokken pipper, ved godt det er 2, men de fortjener det, for de er bare så dejlige

Du skal være så hjertelig velkommen til at kopiere min knap og give den videre til én el. 5, som fortjener et skulderklap.

Frikendt

Jubiiiiiiiii - intet i blodprøverne - derfor en rose med tårer.

Men hvad er det så. Gider jeg ikke tænke på nu, det må blive en anden dag.

Barolo'en skal åbnes i dag.

Tak et cetera for skubbet.

Tør ikke

ringe til lægen og få svaret på om jeg har leddegigt eller ej. Hvorfor har man det sådan? Sikken dog et skvat. Jeg gør det lige om lidt - måske.

A room with a view

I går aftes oplevede jeg noget smukt. Ville ønske, at I kunne ha set dem, men da det var alt for mørkt, kunne jeg nok slet ikke ha fotograferet dem rigtigt. Derfor får I et billede af udsigten fra badeværelset fra i dag.
5 flagermus jagtede insekter, da jeg stod og børstede tænder med fuldt åbne vinduer. Jeg kunne virkelig fornemme og høre deres vingers basken. Hvor er det dog et spændende dyr. Totalt blinde og kan kun flyve ved hjælp af ekko, det er flot.

Alle vore flagermus er sårbare og truede. Mennesket er reelt det eneste dyr, der udgør en trussel for flagermusene, men af og til kan ræve, katte og ugler snuppe en godbid. Det afstår jeg fra. En af de største trusler ligger derfor nok i ukendskab til dette spændende dyr og dens levevis. Måske skulle vi passe mere på dem, selvom mange opfatter dem som skadedyr. Mine forældre er hårdt plaget af flagermus på deres loft, det sviner voldsomt og lugter, siger min mor.

Pæretræet

Det er godt nok fantastisk. Sidste år skulle vi lede med lys og lygte efter en meget lille pære, og i år ser det sådan ud. Det er altså skønt. Jeg elsker pærer og disse er rigtig gode. Aner ikke hvad det er for nogen.

For som jeg har skrevet før, så har jeg ingen have - kun en brakmark på 3.500 m2 - som Jens lige pt. slår. Der var ikke anlagt have da vi købte huset fra 1920 (meget mærkeligt), og da vi ikke er havefolk, læs: Jens er uddannet landmand, så det er for småt ;o) og da vi har brugt og bruger meget tid indendørs på renovering osv. osv., er der ikke tid og energi til anlæggelse af have. Pensionister, haveudsendelser på tv, et cetera - kom og slå jer løs.

Derfor kan jeg heller ikke, som så mange andre på deres blogge, vise det ene lækre blomsterbillede efter det andet, for jeg har ingen blomster/planter.

Lige med undtagelse af en sommerfuglebuks, som jeg snød mig til at plante sidste år, og som bare står stå smukt. I dag sad der en sommerfugl i - det er også lykken.