Drømme

Vi drømmer om at holde facaden, ha det perfekte liv, det dejligste job, men det går desværre ikke altid som vi drømmer om.

Skærer vi os, gror såret sammen af sig selv igen, og brækker vi en knogle, gror den selv sammen. Men hvad med det oppe i hovedet? Også her stræber vi efter helhed og balance, og hvis der sker noget, så er det ikke lige så nemt at sætte plaster på.

Udsigten mod vest her til morgen.

Blev simpelthen så ked af det i går på et ceteras vejne. Måske meget egoistisk af mig, men på utrolig kort tid, er vi kommet tæt på hinanden, in space. Rigtig mange lighedspunkter, at man nogen gange skulle tro, vi var tvillinger. Vi har skrevet lange, lange mails sammen, "grinet" over det vi har, kan, gør de samme ting, på næsten samme tid.

Og i går valgte vi så - uden at hinanden vidste det - at krænge det inderste ud, på hver vores måde.

Kommer vi for tæt på hinanden via det skrevne ord, magter vi det? Kan ikke rigtig finde ud af det og har temmelig svært ved at gennemskue det. Sikke dog et tungsind i dag, og det ser ellers vidunderligt ud derude, vejret. Nu tager jeg mig sammen - gør jeg - og får en god dag ud af det. Nyd det og få dig rigtig god dag.

Vi må løfte i flok og hjælpe de faldne - kalder jeg denne skulptur i dag. Står i Allerød.

Godt at

rottefængeren kom forbi, for ellers var jeg blevet i sengen hele dagen. Der er ingen rotter på matriklen - kun på "loftet".

Lidt om mig

Billedbladet bliver købt indimellem - og det uden skam - for jeg ææælsker de kongelige. "sådan bliver din uge" plejer jeg aldrig at læse, for hvad kan jeg bruge det til - intet. Men her får I den alligevel:
Du vil sikkert helst være helt alene og arbejde bag de lukkede døre, og det vil være godt for dig, for her vil du kunne skabe en masse spændende ting, som du kan føre ud i livet. Der er ting, som du har svært ved at finde ud af, så her er det klogt at spørge dine medmennesker om et godt råd.

I midten af november har jeg været "alene" i 1 år, og bag lukkede døre, uden kontakt til alverden. Naaaaajjjjj, jeg tog jo lige det der "berømte" kørekort i foråret, og her var jeg da sammen med en masse skønne fyre.

Blev udsat for det der hedder "psykisk pres" på min arbejdsplads, som resulterede i en stress-faktor, som gjorde, at jeg ikke kunne være der længere - desværre.
Nu er der endelig taget rigtigt hånd om det, hele sagen skal anmeldes som en arbejdsskade, så der måske snart er en løsning på, at jeg kan komme ud på arbejdsmarkedet igen og få mig selv tilbage til mig.

Billedet er sønnen taget af datteren.

Men så er det jo godt, at jeg fandt bloggen og derigennem har haft en fantastisk kontakt til medmennesker rundt omkring, som uden at kende mig, har givet så meget indhold i hverdagen, at det er ubeskriveligt.
Tak til jer alle.

Måtte lige en

tur ind til den store stad, for at se om det kære barn trivedes.
Det gjorde hun, men hun har tabt sig. Se den besked, blev hun jo kun glad for at få: Er det rigtigt mor, har jeg tabt mig, syns du virkelig? Ja det synes jeg, kom vi går ud og finder noget at spise.
Havde nu også sørget for, at der kom lidt i fyseren og ville også godt ha' handlet ind. Men ak, det er jo ikke som ude på landet, hvor stort set alle dagligvarebutikker har åbent om søndagen. Grøntsager kan du få, men det var ikke lige det, der trængte til i dag.
Men jeg var meget heldig, at få et sæt nøgler, så jeg kan tage ind og male færdig (stille og roligt hen ad vejen), gjort lidt rent osv. osv. Bare der ringes i forvejen - var beskeden - respekt. Hun skal jo ikke straffes - bare fordi hun er flyttet TIDLIGT hjemmefra - vel?
Godt nok er Malene meget glad for lejligheden, for kvarteret, for Amager og for gymnasiet, men se lige her, hvad jeg kommer hjem til, det er jeg glad for.

Skud i natten

Vågnede ved 2-tiden pga voldsomt skyderi. Kunne ikke helt forstå det meget sene tidspunkt. Ofte når Jens og jeg hører skyderi, forsøger vi at gætte på, hvilken jagt, der nu er gået ind. Andejagt, duejagt, hare, rådyr osv. osv. Jens har godt nok jagttegn, men praktiserer ikke denne sport længere.
Nu har jeg jo lige fortalt, hvor dårligt jeg sover pt., og når man så endelig er faldet i dyb søvn, er det med en vis irritation, at blive vækket pga. skudlarm.

Indtil jeg lyttede lidt mere efter. Fyrværkeri. Bryllup i teltet. Jamen altså, det må da ha været gæsterne der er blevet skudt af. Sikken en lang blæsende dag det brudepar har haft. Ved 13:15-tiden var jeg nede og lægge pakken på gavebordet. Der var ikke en sjæl. Alle 79 har nok været i kirke. Men tænk jer, alt var åbent, gavebordet fyldt med pakker. Er det ikke dejligt, at det kan lade sig gøre. Vi stoler på hinanden.

Mit hjerte

er i fare - føler jeg. Derfor er jeg stoppet med den ordinerede medicin. I 5 døgn har det lille dikkeværk kørt på overarbejde og tonset derudaf som en motor på overarbejde. Sovet dårligt og kan slet ikke finde hvile. Puls i toppen af, hvad der er tilladt, når man intet foretager sig. Det nægter jeg altså at udsætte min krop for, beslutningen er dermed taget, ikke mere prednisolon.

Næselægen vil om en 3 ugers tid, istedet få de kommentarer, som skønne mennesker har givet, om at der er håb forude for lugtesansen.

Power of schmooze award

fik jeg i går af anemone. Hvilken ære. Men jeg er ikke så god ud i det engelske, så måske er der nogen, som har lyst til at oversætte, hvad prisen går ud på:

'Power of Schmooze Award' is The Award for bloggers who “effortlessly weave their way in and out of the blogosphere, leaving friendly trails and smiles, happily making new friends along the way. They don’t limit their visits to only the rich and successful, but spend some time to say hello to new blogs as well. They are the ones who engage others in meaningful conversations, refusing to let it end at a mere hello - all the while fostering a sense of closeness and friendship".

Har svært ved at give prisen videre, når den fulde forståelse ikke er der, så det må vente. Egentlig havde jeg hellere set en "kvindeflappervinkemuskelunderarm", men lad nu den ligge ;o)

Billedet tog jeg i mandags, da jeg var til læge, sikken en udsigt at ha fra sin klinik.

Det kan man da kun blive i godt humør af.

Så kom den flotte oversættelse fra et cetera:
"Schmooze Award er prisen til bloggere som ubesværet snor deres veje ud og ind af blogosfæren og efterlader venlige spor og smil og på den måde, med glæde, skaber nye venner på vejen. De indskrænker ikke deres besøg til kun at gælde de rige og succesfulde men bruger også tid på at byde nye bloggere velkomne. De er dem som drager hinanden ind i meningsfulde samtaler og de nægter at lade sig nøje med en simpel hilsen (goddag) - i hele processen lykkes det dem at skabe en følelse af nærhed og venskab".Jeg gav den gerne videre til alle, men den når nok hele vejen rundt. Derfor får Lene, Madame og kokken på bloggen den herfra.

High school

Sidste år i august sendte vi Malene afsted til Maryland USA. Hun skulle bo hos en familie, hvor moderen var VP i NASA finance og faderen lærer på den high school, hvor Malene skulle gå. De havde 2 piger på hhv. 12 og 15, så Malene ville træde ind som storesøster. En meget velstillet familie med god økonomi, flot, flot hus, mange biler, pool osv. osv. Det lovede godt.

Det er en meget stor beslutning at tage, at sende sit barn væk i et år. Men vi gjorde det, fordi vi følte Malene, havde behov for at prøve noget helt, helt andet og forhåbentlig vende styrket tilbage, til opstart af gymnasietiden.

Det blev desværre ikke nogen god oplevelse. Jo, skolen var fantastisk, Malene lærte simpelthen så meget der, og fik nogle rigtig, rigtig gode kammerater, som hun fortsat har meget fin kontakt med.

Men the host-family, var ikke som man ønsker det, når man overlader sit barn i fremmedes varetægt. Det blev et fængsel. Hun måtte stort set ingenting. Ikke være sammen med venner, ikke gå tur, ikke deltage i noget - udover skolen, bare være på værelset. Tilmed blev hendes mobil taget fra hende, fordi de synes hun ringede for meget hjem. Det er også i orden, man skal leve sig ind i den nye familie, men i dag, af fjerne en teenagers mobil. Tak skæbne. Denne familie havde ikke før haft udvekslingsstudenter, så vi tror ikke de havde gjort sig de helt store overvejelser over, hvordan det er, pludselig af være én mere i hjemmet samt at skulle passe på, der ikke sker noget.

Malene fandt et andet sted at bo. Det måtte man godt for det firma, som arrangerede det hele, så det kunne blive en god oplevelse. Desværre ville flytningen medføre, at hun måtte skifte High school, så faderen i huset, ikke ville tabe ansigt på sin arbejdsplads.

Det magtede Malene ikke, det var jo fordi hun havde det super-godt på skolen, at hun ville blive derovre hele året.

Efter et ½ år, kunne hun ikke mere. Hun måtte hjem - og det kom hun. På trods af megen snakken frem og tilbage, med: at du bliver nok mest glad for det i længden, hvis du holder ud, hvis du klarer det osv. osv. Men nej. Vi kunne høre, den var helt gal.Hun er kommet styrket tilbage, har lært en masse, men det var ikke den der rigtig gode oplevelse. Gymnasietiden kører nu for fuld skrue, flytningen til København er gået over al forventning, vi nyder det i fulde drag.

Hvorfor dette skulle ud i dag, ved jeg ikke, men ud kom det.

Gavebordet

Det er et overflod af gaver lige i øjeblikket. Pjevs havde lagt denne til Jens, så han virkelig kunne beundre, hvor dygtig han er til at fange mus. Jo, det er en rotte, så jeg må vist hellere ha fat i ham med fløjten, så vi kan få kigget lidt på matriklen. Synes bare lige at rottefængeren har været her, men det kan måske ikke gøres for tit. Er der nogen, som vil delagtiggøre i deres erfaringer her.
Her er der gjort klar til indpakning af bryllupsgave. Det skulle jo bare være en lille ting, så et varmebælte - med hele to varmelegemer - må da være sagen, hvis lige ryggen skal hvile oven en dags hårdt arbejde. Ellers kan den byttes. DMI lover jo rimelig godt vejr til brylluppet, men en strid vind, håber teltet bliver stående.

MUMS

Jeg er blevet begavet i dag, mig som elsker at gi og, som har det meget vanskeligt med at få. Men ingen problemer i dette tilfælde, nøj hvor bliver det spændende, tænk at postmanden kunne finde den rigtige postkasse.Kan det næsten være mere lækkert, se skriften og papiret og og og jamen altså.Her er bare lagt op til en hyggeaften, med benene oppe i sofaen, dybt begravet under plaiden, tudekluden inden for rækkevide, nøj hvor jeg glæder mig. Tusind tak skønne et cetera.Og så er jeg faktisk på vej til biblioteket for at hente Shadowboxer, så der er virkelig dømt film-weekend.

Aftenstemning

Måtte lige ud og nyde, en lang gåtur, ikke sanse, for det gider datteren ikke læse om mere, nå nej, så kalder vi det da bare det det er. En gåtur.Når man ikke har så meget i haven (uden at lyve), så frydes man over det som mødes på vejen og se bare her, er det et septemberjordbær, el. er der nogen som er klogere?Her er så aftenens højdepunkt, kunne ikke styre min nysgerrighed. Der var voldsom aktivitet ved "evighedscampisterne", måtte lige spørge - og hilse på - om der skulle være cirkus. Nej, var svaret, bryllup på lørdag. Jamen altså, er det ikke imponerende. Bor i campingvogn og holder bryllup i cirkus Arenas gamle telt. Fortalte dem, at jeg skrev om dem på bloggen, det synes de var så morsomt. Også at jeg har lovet, at komme ned med en grydefuld varm mad til januar. Alt det skrevne om dem, bliver printet ud, lavet til et kort med en lille gave, som sættes (på lørdag) uden for teltet.

Har fået deres tilladelse, til at sætte billedet på bloggen. Er de ikke bare skønne?

Morgenstemning

Altså, hvor er det bare smukt at vågne op til.
Samt dagens lille seddel fra husbonden, og se det var jo en god information, at få: Min lille opfordring til de anonyme, gav ingen nye, (kan selfølgelig komme), men en masse skønne kommentarer fra mine gode trofaste. Det var dejligt, tak til alle, og ha en vidunderlig dag. Flot høj himmel, ud og nyde og så lige plukke nogle brombær, det kan jeg vist overkomme.

Hvem sidder der bag skærmen

og kigger på min blog?

Jeg kender jo dig ikke og derfor sir jeg stop. (Kun fordi det rimede)

Giv dig nu venligst til kende og fortæl mig lidt om dig.

Jeg vil så gerne vide, hvad det er jeg giver dig.

Se hvis nu jeg kunne rime og lave festsange, så var ovenstående, måske blevet en anelse bedre. Men ak jeg kan ikke. Måske rimkogeren eller kokken der pipper kan hjælpe her.

Da jeg jo har min dejlige faste skare af kommentatorer, kan jeg regne ud, at der må være omkring en 60 - 70, som dagligt er inde på min blog, som aldrig giver et pip fra sig. Det skal man heller ikke, hvis man ikke har noget pip at gi. Men et el. andet sted, er det rart at vide, hvem det er, der er der og hvad det er der gør, at du lige er landet her og læser med. Du er så hjertelig velkommen. De sidste par uger er der kommet 2 mænd til - skønt.

Jeg ved at min swester, hendes kusine, min mor, min niecers mor i Nordnorge, min kusine, min edb-mands kone, mine veninder, læser om ikke dagligt, så næsten. De skriver heller aldrig nogen kommentarer, men jeg ved da, at de er der og hvem de er. Hmmmmm. Hvis du efter alt dette, trods alt, har fået lyst til at skrive, så er her en lille opskrift:
Neden under indlægget, er der en tekst, hvor der f.eks. kan stå: 5 har givet kommentar. Den klikker du på. Et lille pop-up-vindue springer dig i møde, hvor der står: Efterlad din kommentar: Klik i dette felt og skriv løs.
Dernæst vælg identitet: Her kan du sætte prik i andet, så kommer der 2 skrivefelter op, hvor du kan skrive dit navn. Du kan også vælge at være anonym, men skriv så bare lige hej fra mig el. hvem du nu er ;o)
Dernæst klikker du på den orange bjælke: Udgiv din kommentar. Sådan, nemt og smertefrit.

Det er jo næsten som juleaften, jeg kan ikke vente.

Stress

En time om dagen skal du spørge dig selv: Hvad har jeg lyst til at lave nu og så gøre det.

En dag om ugen skal du vågne op og tænke: Hvad har jeg lyst til i dag og så gøre det.”

På den måde skulle man kunne undgå stress, tænk, hvor svært kan det være?

(Var en klog mands ord, kan ikke huske hans navn, som jeg kom forbi på nettet).

2 x updating

I april måned i år, var jeg meget syg med influenza, bihulebetændelse osv. osv. Rigtig skidtmads. Det tog lidt over en uges tid, så var patienten oppegående igen. Men det var en slem omgang, en af dem, som man ikke ønsker for sin værste fjende - åhhhh jo måske lige én. Men i dag var der så endelig en tid hos næselægen, som undersøgte min lille næse på kryds og på tværs. Den fejler intet, noget så smuk og fin.
Dagens dom fra næselægen: Lugtesansen er nok røget sig en tur i aprilmåned og den kommer ikke tilbage.
Ja, det var så det. Men jeg har da haft den i 50 år, og må glædes over den tid, det kunne jo ha været meget værre. Men næselægen, synes da lige vi skulle gøre et forsøg, bare for at gøre noget, så jeg er udstyret med Prednisolon i en uge og hormon-næsespray i 1 måned, og skal ringe til ham, om det giver noget.
Lige lidt teori hentet fra nettet:
Op mod 90 procent af det, vi opfatter som smagsindtryk er fra lugtesansen. Når vi spiser, frigiver maden aromastoffer, der passerer fra munden til næsen. Under en forkølelse er passagen mellem mund og næse stoppet, og der er slim på lugtecellerne. Forbindelsen mellem de to sanser er afbrudt, og resultatet er, at næsten al mad mister smag. Man kan godt miste smagssansen, men bevare lugtesansen. Til gengæld forsvinder næsten hele smagssansen, når lugtesansen er væk.
Men sanseturene var da skønne og dem kan jeg da altid fortsætte med. Anden updating er vores evighedscampister, som nu har udvidet. Er det ikke skønt? Tænk at de kan, jeg må altså give dem en "skulder-klap-knap" måske i bronze.

Pragtfuld opera aften

Jens og jeg har lige været en time i Det Kongelige Teater, hvor vi har hørt opera - altså her i stuen. Det er bare så fantastisk smukt, at det risler ned af ryggen. Vi sidder og skråler med, (nej mest mig) dirigerer, klapper og råber BRAVO. Hvor er vi rige, at vi har sådan en skare af super-opera-sangere her i Danmark. De kan det der.
Kom til at tænke på en anden gang, hvor jeg skrålede løs. Var ung pige i huset, hos en operasanger og en klassisk pianist. Når huset skulle vækkes, skrålede fruen ned gennem gangene:
"IIIIIIIIIIINNNNNNNNNNGGGGGEER, du skal op og smøre madpaaaaaaakkkkker", med den højeste sopranstemme. Så blev man vågen. Glæden til opera, fik jeg i dette hus. I mit barndomshjem blev der ikke spillet klassisk - overhovedet. Så for mig, var det gave, meget stor endda, at komme ind i denne verden. Blev taget med til mange opera'er på det kongelige, den første var "Tryllefløjten". Den er smuk og spændende, selv for børn, og er fortsat en af de operaer, som jeg værdsætter meget højt, at lytte til. Aida - her måtte jeg altså give op - den var for tung og svær, når man kun var 17 år.
En dag i huset, ville jeg selv prøve at stå foran nodestativet, og forsøge at synge som husets frue. Musikken til opera'en "Hoffmanns eventyr" brølede ud af højtalerne og jeg brølede med. Havde bare glemt, at der skulle komme VVS-mand, som pludselig stod i stuedøren og måbede. Det var morsomt.
Har lige bestilt min fødselsdagsgave, da jeg fandt ud af at "Hoffmanns eventyr" spilles i den nye opera på Holmen, lige på dagen. Har endnu ikke været der, så jeg glæder mig vildt. 2 stk. billetter er købt, nu bliver det spædende, hvem som vil med.

Spændende udfordring

fra et cetera, hun kan bare det der, med at få ens tankevirksomhed sat i gang.

Hvem er dine yndlingshelte?
og

Hvis du skulle være en person fra tv-serien Matador hvem ville du så vælge?

Helt sikkert Skjold-Hansen, det er lige mig. Fanden i voldsk, siger sin mening, ud ad til en hård dreng, men ind ad til - noget så blød.

Har du nogensinde gjort noget som andre opfattede som kontroversielt?

Ved ikke rigtig, om det hører ind under dette ord, men for mig og mange andre, var det godt nok noget mærkeligt noget, at gøre som 50-årig, tage kørekort til lastbil. Ville bare bevise, at jeg kunne.

Hvad kan få tårerne frem hos dig?

Tudekluden er ofte i brug, men hvor det hele startede, det var med "Lassie vender hjem". Jeg var grædefærdig i uger. Måske fordi, jeg havde en hund magen til, som led en dum skæbne.

Hvornår føler du dig stærkest som person?

Når jeg handler. Det være sig i en handels situation eller hvor der skal handles. Om det er et hus el. en bh, så kan jeg bare det der, med at få det rigtige ord sat på, og være ufattelig overbevisende samt få en god pris. Hvis der skal handles her og nu, så er jeg der, og det ved folk.

Hvem er dit politiske forbillede?

Her må det være en kvinde, da jeg jo ikke har været speciel tro mod mit køn, på de andre spørgsmål. Derfor Indira Gandhi. Hun har bl.a. sagt: "I Indien findes der ikke én politiker, der er modig nok til at forsøge at forklare folket, at køer kan ædes"' Men hun gjorde det.

Mens ellers er det vel de værdier, som vi lever efter i hverdagen. Min mor har altid sagt: "Du skal være mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig" og det prøver jeg på at efterleve.

Velkommen september

elsker at stå tidligt op, lave en kop the, krybe ind i sengen igen og så bare læse og læse. Tændte stearinlys i tonsvis og så bare ligge og nyde, vente på at verden/huset vågner og så måske gide stå op ;o)

Lang køretur

i et forfærdeligt vejr. Mor har altid sagt, at det er godt vejr på min lillebrors fødselsdag.Bare ikke i dag, i guder, hvor har det regnet. Mange måtte holde ind til siden, de turde simpelthen ikke køre i alt det vand. Men frem og tilbage kom jeg da, i sikkert behold.
Heldigvis havde én af mine brødre (har så mange, at ta af), tid og lyst til køre med en tur til Gilleleje, hvor vi overraskede vores kusine, med et lille visit på hendes arbejdsplads. Så kunne han nemmerlig være fotograf.For det skulle foreviges, når hun åbnede sin forsinkede føsdagsgave (tandpastasmilet er godt nok kommet frem). Hun blev bare så glad og det var noget, som hun virkelig havde ønsket sig (hun vidste det bare ikke). Hun er nemlig svært plaget af:
hjemme på matriklen, så er det jo rart at kunne hænge sådan et skilt op. Det er fra Lange Kunsthåndværk i Ålborg, lavet på bestilling.

Videre til lillebroren, som har fødselsdag i dag. Han fik et gavekort til et restaurationsbesøg i Stege med familie. Nu har vi boet hernede i 3 år, og han har endnu ikke været her med sin familie. Måske dette lokker. Hans lille skønne datter, fik en kuffert fyldt med ting, som Malene synes hun er vokset fra. Det faldt vist i ok-jord.Dejlig dag, fyldt med smil og latter - kan man ønske sig mere på sådan en regnvejrsdag? Tak for alle gode ønsker om en god tur - det blev det.

Ta'r til Hillerød

og køber morgenbrød og henter min avis, så tar jeg hjem igen, for at . . . . . .

Nej, sådan bliver det nok ikke, men jeg kører om nogle timer, op for at besøge mine forældre. Det er for lang tid siden sidst, og så er det lillebrors fødselsdag, så kan han få en lille hilsen også. Mens jeg er deroppe, smutter jeg nok lige til Gilleleje, for at aflevere en føsdagsgave til min kusine. Den blev købt i marts, selvom kusinen først fylder i juli-måned, og jeg har ikke kunnet komme af med den. Jo, jeg kunne da bare ha sendt den, men nej ikke den her, ansigtet skal ses når pakken bliver åbnet. Det har været en meget hård ventetid, for én som æææælsker at gi gaver.
Dagens morgenbillede fra I ved nok hvor. Ha en dejlig da derude.