Mine bussemænd

har jeg haft glæde af i 12 år nu ;o) Jeg elsker dem overalt på jorden, og du må ikke spørge mig hvorfor. Men jeg finder bare en glæde, ved at de hænger der og passer på mig. For det er det de gør. Meningen er faktisk, at de skal hænge udenfor, evt. på huset, eller de kan stikkes ned i jorden. Deres mission er, at skræmme onde ånder væk. Det må indrømmes, at det har de gjort, der har ikke været nogen siden, de kom ind i huset. Nu skal sandheden frem (ups, synes efterhånden, den tit kommer frem her på bloggen) den ene bussemand er mors. Da hun så, hvor fint de hang der på væggen, ville hun faktisk gerne have sin tilbage. Det er den smukkeste, med de hvide horn. Derfor er jeg på jagt efter en el. 2 el. tre flere, men jeg kan ikke finde Dorthe Wellendorf, som har lavet dem. I august 1995, udstillede hun sine bussemænd i Skovhuset (Værløse), på en hel væg.
Er der nogen derude, som kender hende, ved noget om hende osv. osv. Skriv til mig - please. Troede ellers, at man i dag, med google, krak, alltheweb - kunne finde alt på nettet - dette er ikke tilfældet i dette tilfælde.

Fra det ene

morgenrøde lystil det andet røde lys.

Pt. er jeg i behandling hver eneste tirsdag, hos en hudlæge. Har fortalt før, at mine genstridige vorter, ikke vil/nægter at forlade mig. Nu kører jeg på 14.ende år, og ALT er prøvet. Den behandling, som der nu prøves hedder: Fotodynamisk behandling (PDT). Den bruges til behandling af hudkræft og visse andre hudlidelser. 3 timer inden behandling, smøres en creme på, og området må nu ikke få lys. (Jeg har heldigvis fået besked på selv at gøre alt dette, så jeg sparer lige kørsel af 36 km. x 2 på samme dag). Herefter sidder man så i 8 - 9 min. i dette strålelys og håber og ønsker og tænker.Hudlægen kunne mærke, at jeg var ved at være desperat efter at slippe for disse monstre, indvilgede hun i, at give mig 2 behandlinger pdt - bare for at prøve. Nu er jeg oppe på 6 behandlinger, med udsigt til 4 mere. For det virker på alle andre, inkl. hudkræft patienterne og det er da lykken. Tænk endelig er der noget der virker - bare ikke på mig. Hudlægen kører forsøg på 2 andre patienter med vorter, på dem virker det også. Samvittigheden nager tykt i det indre, burde jeg det her, der er andre, som er alvorligere ramt end mig. For det er eddermanme en dyr dame, med nogle meget dyre vorter, som render rundt her sydpå.

I tirsdags så den kære læge godt nok opgivende på mig, men nu er der kommet noget nyt, igen, igen, igen. Indsprøjtninger med et el. andet præperat - og jeg er der - tager i mod alt, hvad hun overhovedet kan komme i tanke om at prøve. Jeg - en testpilot - igen i dag.

Operation dejlig dame

Nille foreslog at vi skulle få den ødelagte smukke skulptur hjem i vores have. Nina foreslog, at vi hjembragte hende i nattens mulm og mørke - hmmmmmm - det må man altså ikke.

Derfor har jeg d.d. skrevet til Vordingborg Kommune, at der må kunne findes penge til at hun kan få det bedre, ovenpå den barske behandling, samt evt. flytte hende til et bedre og sikre sted, deriblandt vores have ;o)

Her er svaret fra kommunen (nogen gange er de godt nok hurtige, den ros skal de ha).

Mange tak for jeres henvendelse - selvom det er et trist syn.
Vi vil se på den ødelagte statue en af de nærmeste dage og stille diagnosen, hvorefter vi kan vurdere hvor lang tid, vi skal bruge til at få den bragt iorden.
Placeringen er vist et politisk anliggende for så vidt, det er besluttet i Møn Kommunalbestyrelse.

Så der er da håb forude, for at den bliver placeret her på matriklen.

It's Easy

Må introducere jer til denne super cd (The Road To Escondido) fra min ynglingsmusiker J.J. Cale, som i samarbejde med Eric Clapton, fremtryller den mest fantastiske blues. DET ER LIGE MIG. Fortæl om dine ben vil noget, som du ikke lige havde tænkt dig, når du hører dette nummer ;o)
Selvom jeg har fået kyndig vejledning fra frk. bibo, så kan jeg simpelthen ikke finde ud af, at få disse youtube-indlæg ind. Undskylder meget ulejligheden, hvis I vil høre nummeret, må gå af "bagvejen" ved at klikke på link.

Søndagsbesøg

er altså bare vidunderligt, når det aftales fra den ene dag til den anden. Synes efterhånden at alt skal planlægges i mindste detajler, før man har "tid" til at se hinanden. Jens søster sendte en sms i går, om vi ville have besøg i dag. Det vil vi da - altid - hun behøver faktisk ingengang at spørge, og det ved hun.Hun kom med denne buket OG engangsvase, som hun selv har designet. Jeps, måtte godt give opfindelsen videre - det er en 3 l. rødvinskarton, hvor den tømte pose med eks-rødvin, bliver brugt til vandet - tænk. Derefter pyntes kartonet med brugt gavepapir el. tapet. Med så kort varsel mht. frokost osv. er det altså nemmere, at køre på restaurant, hvilket vi gjorde. Vores elskede slagter i Stege, har Støberiet, en kombination af antikudsalg, restaurant samt slagter. Der er så hyggeligt. Prøv det.Denne pragtfulde dame, sidder trofast i Stege og det er åbentbart ikke påskønnet af en bestemt type mennesker, for hovedet var sparket i stykker. Det er altså trist. Hendes former er bare så skønne, at man føler sig helt på hjemmebane, og nu bliver hun nok fjernet. Stort suk herfra.Selvom vi bor meget øde, har disse tre skønne tøser, lige sunget for os og fået lidt til lommepengeindsamlingen. Dejligt og dejlig søndag.

Vi så en

film i går eftermiddags - hører i den grad til sjældenhederne - at vi får det gjort. Sat os ned og blive siddende, men denne film holdt os fast.
"Livet er ikke let for den 11-årige Allan, der tvinges til at påtage sig ansvaret for at holde sammen på sin familie og sin medlidenhedstyranniske far i starten af 70’ernes Sønderjylland. Moren har givet op, søsteren er sygnet hen og storebroderen er flyttet til Sønderborg. Så drengen føler, at alt vitterligt hviler på ham. Farens eneste opmuntring er, når han kan bruge sit sproglige talent til at holde begravelsestaler for lillebyens troende. Der er bare ikke nok begravelser til at holde fars humør oppe og uden skelen til almindelig moral, må drengen hjælpe lidt til…"Utroligt velspillet af Jesper Asholt og drengen Jannik Lorenzen. Se den - hvis du har modet - for det er en stærk og uhyggelig ærlig film.

Zoom

Rundt omkring på de forskellige blogge, ser man de smukkeste nærbilleder af blomster, så man nogengange må gå bagover af den skønhed, som udspringer. Det er jo små kunstværker, i farvesammensætning, skarphed, og ynde. Har faktisk været meget misundelig på disse smukke billeder og tænkt, at nu må der investeres i et nyt kamera, så jeg også måske kunne lære af tage sådanne billeder.Men det bliver nok ikke det første, som bliver købt. Har godt nok ønsket mig et mindre kamera i meget lang tid. Mit det fylder voldsomt, men det tager altså OK billeder - åbenbart.Disse billeder er lige taget. Dejlig solskin, og det hjælper jo på mange ting. Også at få lyst til at gå en tur i havnen (den var til Ella), men inden skal jeg lige nyde min kop kaffe med den skønneste skum på (den var til et cetera). Bruger mælkeskummeren every day.

Buksejagten er

indstillet for et stykke tid. YESFor nu skal sandheden frem - skal den. Jeg har jo et par pragtfulde (næsten totalt nye) cowboy-bukser liggende i skabet, og de passede så glimrende, da jeg købte dem for et ½ års tid siden. Men der er løbet meget vand i åen siden, og nu mener bukserne altså ikke, at de passer til min bagdel. Derfor skrev jeg alt ned, hvad jeg kunne finde af numre og navne, og fandt butikken, hvor de "gamle" i sin tid var købt. Den søde ekspedient gav mig nogen tilsvarende, og der blev prøvet. Nix du - den går ikke med elastik i - mine ridebanebukselår, klarer dem ikke. Tænk ved De hvad hun gjorde, fandt et par magen til dem, som ligger der hjemme, men et nummer større. Det var, som at komme hjem, da de faldt på plads omkring min nedre halvdel. Bad hende om at fjerne alle reklamerne, for de skulle bare på med det samme. Der røg lige 2 par sorte bukser med. Kære Anemone - fik 3 par bukser for kr. 950 (godt nok udsalg) men dine ACNE koster kr. 1.500 og passer kun til smækre numser, ikke min størrelse, desværre.

En anden ting at glæde sig over i dag er, at disse kom med posten.Billetterne til O2 - Tukankhamun grav - ligger klar til når Jens kommer hjem. En tredie ting som er klar, er at ovnen er tændt op og luner godt. Tør næsten ikke fortælle hvorfor. Men det undrede mig, da jeg kom hjem fra bukseindkøbsturen, at dørene smækkede indenfor. Øhhhh, har vi haft indbrud, har jeg glemt at lukke et vindue. I går aftes, da det var sengetid og alle stearinlys skulle slukkes, åbnede jeg et vindue, som ellers aldrig bliver åbnet, skulle lige lufte lidt ud. Kan nu bedre forstå alle lydene i nat, var så høje og at der har været så koldt hele formiddagen. Åbent vindue i 15 timer - der trænger ikke til udluftning foreløbig.

Alene hjemme

og lige på sådan en stormfuld nat. Tak skæbne, hvor har det rusket i det gamle hus. Lydene har været ekstra høje, når man ligger der og er superopmærksom på dem. Kl. 02:53 fornemmede jeg et lysglimt, og tænkte: Meget, meget mærkeligt. Så rystede huset ellers, så det var helt uvirkeligt. Derefter efter endnu et lysglimt. Den var god nok - lyn og torden. Her er beviset.Troede ellers ikke at det rørte mig, at være alene hjemme. Men det gør det altså i sådan et uvejr. Da vi købte huset, havde jeg allerede fået arbejde hernede, så jeg flyttede og glædede mig til at mand og datter fulgte efter. Vores gård, var nemlig ikke solgt, da vi købte det her. Derfor blev de 2 på gården, så Malene kunne forsætte sin skole og Jens sørge for alle de interessede købere. Det kom til at tage et år og det var godt nok opslidende (og dyrt). Vi var weekend ægtefolk i et helt år.Måske er en af grundende til, at jeg ikke har det så godt med at være alene, alle de frygtelige nyheder om folk, som bliver overfaldet i eget hjem. Det er lige sket nede på Lolland og det er altså meget tæt på. Som det ses på billedet, ligger vores hus meget ensomt, man kan ikke lige råbe en nabo op. Men i dag kommer Jens hjem og det er dejligt. Nu vil jeg køre på buksejagt for en gang skyld ;o) Ha en dejlig weekend.

En ane/vennevæg

er hermed udført, og det tog godt nok sin tid. Men i meget lang tid, har jeg savnet denne portrætvæg og frygtet det værste, da billederne blev hentet ned fra loftet. Her har de stået sommer og vinter i kulde og varme i ca. 3 år, men de har klaret sig fantastisk. Enkelte måtte dog udskiftes, havde fået en underlig farve, og nye skulle op, og der er heldigvis plads til flere.Der nok nogen ude i blog-land, der tænker sit, og så lige her hos Sister Bonde, dette firkantede, strømlignede væsen. Yes, sådan har det været i mange år, og de skal være der, hører til. Min mor har fuldstændig tilsvarende ved hendes trappeopgang til 1. sal, dog ikke med de samme billeder i. Tror vi her har med en arvelig belastning at gøre ;o)

Tillykke til

et meget smukt og dejligt barn - nååå nej undskyld - voksen i dag.Ønsker dig en vidunderlig dag - helt deroppe i Nordnorge. Vi er der i vore tanker og med til at fejre dig.

Kære alle kommentatorer, I behøver ikke kommentere, dette er bare en dejlig måde, at sende en hilsen til et skattet familiemedlem. Billedet er taget af sønnen og der er copyrigth.

Endnu et billede

som skal hedde: Stilhed før stormen.Simpelthen dugfrisk - lige taget ud af stuevinduet.

Kære deltager

sådan starter 2 - nemlig 2 - enslydende breve, som jeg har modtaget i dag. Køber gerne Pink Lady æbler i Netto, da de smager vidunderligt af sommer her om "vinteren". Ser at der er en konkurrence på den label, som sad på pakken, og jeg tænkte: Hvorfor ikke prøve, om jeg kan vinde en tur til NY. Ind på siden og deltage, og ud kom det, du har vundet en præmie, som du snarest vil modtage med posten samt du deltager i den store konkurrence om en tur til NY.

Fedt tænkte jeg, og prøvede igen med en ny mail-adresse. Igen: du har vundet en præmie og deltager osv. osv. osv. Hold da fest tænkte jeg, det er da pragtfuldt det her. Stoppede alligevel her, selvom hustanden nok har en 7-8 mailadresser at ta af. Nu er der gået et lille stykke tid og jeg har da ventet spændt på, om der ville komme noget i posten. Det gjorde der. Synes ærlig talt at I alle sammen skulle prøve, og så håber jeg da vildt, at I vinder - bare ikke turen til NY - for DEN vinder jeg helt sikkert.

Det kører derudaf

med strikningen. Først et par alt-for-små sokker, så en halsdisse, og nu et halstørklæde til sønnen. Ser det ikke bare hyggeligt ud?Det er efter hans egen opskrift, og det er da lige til at gå til, for sådan en nybegynder som mig ;o)Håber, at han når at få glæde af det her i "vinter". Nu venter jeg spændt på, hvad datteren skal have strikket, for det går altså stærkt det her.

Når drengene

bestiller sommermad i slutningen af januar, så skal de dælme ha det.

Jamen altså, hvad gir I, at bestille faserede tomater NU. Hvis det kommer til at smage godt og hvis I lyster, så kommer opskriften senere. Ikke nu, hvor jeg ikke ved om de kære mandfolk, bliver tilfredse. Har tænkt mig at servere brød og salat til - og måske et køligt glas hvidvin ;o) Nu triller de ind i indkørelsen, så hej, hej.

PS: De grønne peber er til sønnen og mig. Ikke mere mavepine her.

En lille pige

i flade sko, har fødselsdag i dag.

Ved ikke, om der har været tale om et trosigt barn, for hvem får lov til at gå ud i koldt vejr, med små dansesko? Det ligner det, men jeg skal nok blive belært om det modsatte senere ;o)Tillykke mor, håber du får en fin dag, samt glæder dig til vores lille tur til Nordjylland.

Nederste billede er taget af sønnen og der er copyright

En bordplade

el. 7 nærmere.
Da vi i september 06 besluttede os for, hvor vores nye køkken skulle være og, hvem som skulle levere det, kunne det ikke gå stærkt nok. Men det kom til at gå alt, alt for langsomt. Den første bordplade, som blev leveret med den rigtige vask i, var ikke dyb nok. Køkkenfirmaets fejl. Bordpladen, hvor "komfur-dimsen" skulle nedfældes i, blev leveret med en stor fræserevne. Begge bordplader af sted igen - vente, vente. Bordplade nr. 2 med vask i, har de rigtige mål, men det er den forkerte vask. Af sted igen. Den anden bordplade er helt rigtig, wow.Den 3. bordplade med vask, ankommer og bliver monteret af vores snedker. Endelig kan vi se et nogenlunde færdigt køkken, men vi kan også se nogle meget tydelige buler ved vasken. Når man bruger en masse penge på et nyt køkken, forventer man at tingene er i orden og har ikke lyst til at gå på kompromis. Kunne vi leve med disse buler eller kunne vi ikke. Jens mente, at vi ikke kunne, for efter meget kort tid, ville laminatet være slidt af på disse buler. Så på den igen. Nu kom der repræsentant fra køkkenfirmaet (mester selv, som er tømmer), en tømmer fra bordpladeleverandøren, samt sælgeren fra bordpladefirmaet. Alle 3 mente, at vi IKKE skulle leve med disse buler. Pladen var simpelthen ikke god nok.
Så langt så godt. Der går nu måneder, hvor bordpladeleverandørens snedker ringer gentagne gange, for at høre om den nye plade (nr. 4) er ankommet. For det er ham som skal afmontere og påmontere den nye. Endelig kommer den - med buler i. Chaufføren er kørt, så vi venter måneder på at den bliver hentet og ny afsat. Her skal det lige indskydes, at vi ikke kan lave køkkenet færdigt, altså med maling osv. osv., da bulepladen skal væk. Det vil betyde ødelæggelse af glasvæv og maling, jamen altså, den tid den sorg. Bordplade nr. 5 ankommer. Efter udpakning SAMMEN med chaufføren, tager han den med retur med det samme, da der er tilsvarende buler i pladen. Nu er vi ved at opgive - skal man det? Du må gerne lade være at læse videre - GAAAABBBBB.
Vi modtager et brev fra bordpladeleverandøren, at de ikke vil lege med mere, de laver ikke flere bordplader. Køkkenfirmaet mener de har brugt tid nok på os. Øhhhhh, vi har fortsat en bordplade med buler, som 3 personer har godkendt ikke er i orden. Der er nu gået 1½ år.
Nu er sagen så - mod betaling - overgået til Byggeriets Ankenævn. Den 22. januar var der skønsforretning her med deltagelse fra Ankenævn, køkkenfirmaet og os. Skønsmanden mente, at han aldrig nogensinde havde set så elendig en bordplade. Nu skal vi så vente - igen - på en afgørelse. Skal køkkenbordpladefirmaet lave 2 nye plader til os, som ikke bliver i hvid laminat, da man åbenbart ser for mange buler. Eller skal vi acceptere den bulede plade og så ikke betale for den! ! ! ! !
Vi venter og kæmper. Det var bare det - hej - jeg kører til tandlæge.

Hvis der er noget

som jeg hader, så er det at gøre badeværelser rene, samt vaske/pudse vinduer. Hvis jeg endelig får taget mig sammen til at gå i gang med ruderne, så kan jeg være uger om det. Synes det er et grusomt langsommeligt pudsearbejde. Derfor håber jeg ofte, at det er overskyet, når huset bliver fyldt med gæster, så de ikke kan se, hvilken doven "husmoder", som bor i huset. Jens havde lyst til at vaske bilen i dag, og skulle da lige prøve om "dimsen" virkede på ruderne:Det gjorde den, og nu er han næsten nået hele vejen rundt. YES. Mon den også virker indendørs? Nej, det må vist være min tur der ;o(

Resten af dagen står i håndboldens tegn - held og lykke til de danske drenge - Jens har bedt om ørepropper. Hvorfor mon ;o)

Skat, har du

set mine briller?Se dette billede, er en provokation, fra ham som jeg bor sammen med. Han ville lige vaske sine egne briller og spurgte, om der var nogen af mine der trængte?

Forsøg - virker det?