Lang køretur

i et forfærdeligt vejr. Mor har altid sagt, at det er godt vejr på min lillebrors fødselsdag.Bare ikke i dag, i guder, hvor har det regnet. Mange måtte holde ind til siden, de turde simpelthen ikke køre i alt det vand. Men frem og tilbage kom jeg da, i sikkert behold.
Heldigvis havde én af mine brødre (har så mange, at ta af), tid og lyst til køre med en tur til Gilleleje, hvor vi overraskede vores kusine, med et lille visit på hendes arbejdsplads. Så kunne han nemmerlig være fotograf.For det skulle foreviges, når hun åbnede sin forsinkede føsdagsgave (tandpastasmilet er godt nok kommet frem). Hun blev bare så glad og det var noget, som hun virkelig havde ønsket sig (hun vidste det bare ikke). Hun er nemlig svært plaget af:
hjemme på matriklen, så er det jo rart at kunne hænge sådan et skilt op. Det er fra Lange Kunsthåndværk i Ålborg, lavet på bestilling.

Videre til lillebroren, som har fødselsdag i dag. Han fik et gavekort til et restaurationsbesøg i Stege med familie. Nu har vi boet hernede i 3 år, og han har endnu ikke været her med sin familie. Måske dette lokker. Hans lille skønne datter, fik en kuffert fyldt med ting, som Malene synes hun er vokset fra. Det faldt vist i ok-jord.Dejlig dag, fyldt med smil og latter - kan man ønske sig mere på sådan en regnvejrsdag? Tak for alle gode ønsker om en god tur - det blev det.

Ta'r til Hillerød

og køber morgenbrød og henter min avis, så tar jeg hjem igen, for at . . . . . .

Nej, sådan bliver det nok ikke, men jeg kører om nogle timer, op for at besøge mine forældre. Det er for lang tid siden sidst, og så er det lillebrors fødselsdag, så kan han få en lille hilsen også. Mens jeg er deroppe, smutter jeg nok lige til Gilleleje, for at aflevere en føsdagsgave til min kusine. Den blev købt i marts, selvom kusinen først fylder i juli-måned, og jeg har ikke kunnet komme af med den. Jo, jeg kunne da bare ha sendt den, men nej ikke den her, ansigtet skal ses når pakken bliver åbnet. Det har været en meget hård ventetid, for én som æææælsker at gi gaver.
Dagens morgenbillede fra I ved nok hvor. Ha en dejlig da derude.

Fortsættelse følger

Til de, som viste meget stor interesse i, hvordan det hele skulle komme til at gå/se ud, så kommer her resultatet fra én væg.
Først blevet færdig i dag, da der lige måtte indrammes nogle små tryk, så det hele kom til at passe.

De andre vægges resultat må vente, da der forsat bliver vurderet og ændret osv. osv. Men grænsen blev da overskredet, mht. at lave grimme huller i en ny væg. Nu vil jeg gå ind og stoppe en masse huller til med spartel. Håber Anemone er tilfreds med højden ;o)

Min svigerinde

har vist voldsomt brug for en tudeklud, jeg må hellere sende en med det samme. Nedenstående fik jeg tilsendt på mail i går, har fået tilladelse til at offentliggøre hendes ord.

"Hvad er det for nogle "skrækkelige" tudeprogrammer du ser ......... er det Sporløs?
Synes det program jeg så i går aftes, om det der husbyggerfirma, der snød folk og ikke lavede deres huse færdig, var lige til at tude over.
Min søde nabokone plukker blommer i vores have og som tak for blommer, har hun Madeira-syltet et stort glas til os. Det havde jeg med ind til sønnens fødselsdag. Vi fik nylavede pandekager med is og smeltet chokolade og nabokonens blommer. Desværre glemte jeg glasset ....... det er da lige til at tude over..."

Swester på sin ynglingsplads

G'morn sol

g'morn, morn sol, som skinner ned på bellis og viol. Nåååå nej, men den kom lige til mig. Frisk morgenbillede fra mit badeværelse.

Rigtig dejlig dag til jer alle.

I dag lykkedes

det, 2 stk. køleskabe er tømt og vasket. Åååååhhh, hvor er det skønt det er overstået. Datoer, som var kriminelle, er fjernet fra hylderne.

Der er dermed blevet plads til årets første hjemmelavede brombærmarmelade. Her i huset er det Jens, som konkurrerer med sin svigermor, om hvem der fremtryller den bedste. Jeg nyder begges marmelader med stor fryd.

Ham her, han nyder bare og passer på mor, men hun skriver

Alder

Nu hvor vi er inde på det med alder - kan læses på flere blogge rundt omkring - vil jeg lige minde jer om, at man kan ta en test på DR, som fortæller, hvor gammel du kan forvente at blive. Jeg kan se frem til at blive 105,8 og det uden snyd. Tænk det har jeg ikke lyst til, men lad os nu se, jeg skriver til den tid.

Dagens rynker og det er mine alle sammen

Rynker

Smukke livbekræftende rynker, er det ikke det vi har? Hvorfor er der så mange, som ikke vil være sine rynker bekendt? Jeg kan da godt blive lidt ked af det, når jeg i spejlet ser, at der kommer flere og flere. Der er også nogen af dem, som jeg gerne ville have placeret anderledes. Men dybest set, er de vel en afspejling af det liv vi har levet/lever.

Blev noget oprevet i går aftes, da udsendelsen "Ha det godt" på DR, viste os, hvordan vi bliver fri for rynkerne. Det var purunge, smukke, glatte piger, som sad i sofaen. Jamen altså jeg er forarget.

En som jeg synes har fantastisk smukke rynker er Ellen Bentzen fra Pilehuset i Nøddebo. Kan I huske den livsbekræftende skønne udsendelse om hende (tror det var i februar i år), hvor hun viste os hendes daglige liv over et år, sammen med hendes "tjener" Henry.
Hun har om nogen et smukt og rigt liv og har levet et liv, som er så flot. Mener at DR planlægger, at lave endnu en udsendelse om hende, når hun bliver 100 og det er vist i år. Glæder mig.

Tudekluden III

Tøser (og evt. drenge), så er det i aften kl. 20, vi skal ha en tårepresser. Frem med tudekluden, der bliver brug for den. Lad os få noget skønt socialpornografi, som det blev kommenteret hos Madame. Eneste minus, synes jeg, er den nye vært. Ved godt man ikke må sige noget negativ om nogen, men altså . . . .

Svampetur

Jeg har meldt mig på en svampetur, og glæder mig helt vildt. Der er godt nok en hel måned til, men så kan jeg da glæde mig så længe.

Har altid fundet fascination i, at man kan gå ud og finde disse lækre små skabninger i skoven, men har aldrig lært noget om det, så inden det går galt, må det læres. Det kunne jo ende med at jeg blev skæv, som i de unge dage, og det tror jeg ikke lige vil blive accepteret.
Der skal medbringes kurv - gerne med flere rum (det har jeg ikke, men sådan en som ovenstående, kan vel bruges), kniv, blød børste, lup samt frokost og noget at sidde på. Tak skal du ha for en oppakning. Det bliver da et herligt skue.

Billederne er fundet på nettet og taget af: Lars Skipper

Tro det eller lad være

men det er altså udsigten - så længe det varer - fra vores badeværelse her til aften. Kan det blive smukkere?

Har ikke været retfærdig

mod Signe Lybeck, fordi jeg glemte at tage billeder af hendes formidable tasker. Derfor skal I altså også lige se dem, og at det ikke "kun" var keramik jeg så på kunsthåndværkermarkedet på Vor Frue Plads.
Det er da et kunstværk i sig selv. Godt gået Signe.

Børns små guldkorn

En far skriver, at man skal huske, at skrive sine børns små guldkorn ned. Det skal man, men lige det der med at få det gjort, der er langt.
Men 2 kan jeg dog huske (uden at jeg skal ind i børnenes bøger og kigge efter), og dem vil jeg gerne dele, nu hvor "en far" fik mig til at mindes.

Jeg sidder på toilettet og vores søn på ca. 4 siger: Du har ikke nogen tissemand. Nej skat, det har mor ikke, det er kun drenge der har. Han står stille et lille stykke tid og siger så: Du får en i næste uge.
Du skal ind og skiftes (ble) råber jeg til Malene: Nej ka ik, julemand taget badeværelse.
Det var i maj måned.

Jeg har en del af disse små guldkorn og jeg frydes hvergang, jeg genser dem. Til Malenes konfirmation, brugte jeg mange af hendes, til bagsiden af vores sang til hende. Så kunne gæsterne rigtig sidde og hygge sig, mens sangen blev delt rundt.

En berømthed

gik rundt i R.O.O.M i går, der hvor 1 stk. skibsstol blev købt. Jens havde ikke opdaget ham, så jeg går stille ud og prikker til Jens, som sidder i sin stol og nyder den. Nu har du chancen for at sige pænt tak, til den mand, som har lavet Festen, siger jeg. Jens har set den film mindst 1. mill. gange. Bare lige give manden et skulderklap.

Ikke tale om at han ville og jeg skulle heller ikke finde på noget. Fint. Jens bliver siddende i sin stol og vogter på den, mens jeg tager Metro og bus ud til Englandsvej for at hente bilen, så stolen kan komme med hjem.

På vej op til Metrostationen render jeg ind i en folkemasse af rang. Anede ikke at der var kæmpe gay parade, sikken et flot skue.

Kommer retur til manden, som har købt endnu en stol, måtte have noget at lægge benene op på. Han rækker mig et kort og siger: Kan du ikke gå ind og få en autograf.

Hvis nogen af jer, har set The mask med Jim Carrey, så lå min kæbe hen af jorden.

Det eneste jeg kunne sige til Jens var: Mr. Vinterberg has left the building.

Vi nåede det

og hvor var det en dejlig og smuk sanseoplevese. Billederne kommer i en lind strøm, med enkelte kommentarer til. Håber at I vil nyde det.
Først måtte Jens lige finde ud af, hvad en fadøl kostede: kr. 50 - nå ja - det er hovedstaden.
Så var det eller bare at gå i krig. Heldigvis var det ikke regnvejr, men det blæste koldt. Vi var dog enkelte, inkl. mig selv, med bare arme. Her var jeg solgt, er det ikke nogle smukke fade. Måske bliver de købt en dag, hvor jeg kommer forbi Ditte Fischer.
Den kunne jeg altså godt ha taget med hjem, men kr. 6.000 - hmmm - en anden dag, men smuk er den. Det er Anne Rolsted, som har lavet den.

Smukke og spændende nye farver, et fantastisk skue.Her var jeg solgt igen - er meget til det stilrene og firkantede - hmmmmm, hvorfor mon. Men den her må jeg nok til Silkeborg og hente hos Vibeke Krogsom også har lavet denne smukke vase/skål. Nejjj hvor er den altså bare smuk.Her var Jens solgt. Han ville have de 3 store figuer med hjem, til en pris lidt over kr. 20.000. Jeg fik ham hurtigt væk, men dejligt, at han kan se det skønne og smukke i keramik. Det er Helle Bovbjerg som er kunstneren. Og her er så min skønne Ulla Sonne, som har lavet min vase. Dejligt at hilse på hende igen. Hun er en rigtig dygtig pige.
Tænk denne kunstner synes både Jens og jeg var skøn. Det er meget langt fra, hvad vi køber, men man bliver i et rigtigt godt humør af Marianne Steenholdt Borks keramik.

Vi købte intet keramik, men Jens måtte have denne stol med hjem, så det fik han.

Måske kan det hele virke som en lang reklame for keramik. Det er det også, for vi elsker keramik og jeg synes vi kan være umådelig stolt, af de keramikere vi har her i Danmark. Jeg har sendt en mail til samtlige, som er nævnt her, at de er blevet rost/nævnt, og det har vi alle brug for.

Jeg tager altså

lige et smut derind, selvom Marianne skriver det er meget, meget dyrt. Jamen så må jeg huske dem, som lokker med deres lækre ting til en dag, hvor kunstneren holder åbent værksted. Der kan man som regel finde nogle rigtig gode og unikke ting.
Bl.a. skal jeg ind og hilse på Ulla Sonne, som jeg for mange år siden købte denne vase hos, på en af hendes åbne værkstedsdage.

Rigtig god lørdag til alle

Jeg kan ikke

fordrage:

at rense en mørbrad (gæt hvad vi skal ha til middag)

at gøre badeværelset rent (tager for lang tid)

at pudse vinduer (tager for lang tid)

at have spyfluer indenfor (de hører til udenfor)

at cykle (vil hellere gå)

at have rod (giver tinitus i øjnene)

Nå det var bare det - hej

Det sidste år

har jeg fulgt dette træ. Nu er ringen sluttet og resultatet kan vises.

Rigtig god weekend

Små sedler

lægger Jens og jeg som regel til hinanden. Jeg skriver en om aftenen, så Jens lige får en morgenhilsen med søde ord og tanker til hans dag, som han så skriver videre på, inden han er ude af døren. Vi ses jo først sent på eftermiddagen. Han er kørt kl. ca. 04:30 og jeg står altså først op omkring kl. 6. I dag stod der bl.a. på sedlen: Husk brombær.

Er det ikke en gave, at kunne gå ud i hegnet, det gamle smukke læhegn, og hente sådan nogle velsmagende bær?

Dagens resultat - ca. 1 kg. - det var der også i går. Mange af kiloerne bliver afleveret til min mor, som så afleverer glas, fyldt til randen, med den skønneste marmelade - retur. Det er en skøn ordning.

En sansetur op på

det har jeg ønsket mig meget længe. Normalt kører man over broen i bil, og ofte har jeg tænkt den tanke, lige at standse oppe på toppen, bare for at mærke. Men det må man ikke.
Bilen blev sat på værksted, og de gæve gutter, blev bedt om lige lave det og det (jeg havde lavet en aftale på forhånd) og så gik det ellers op mod toppen og det var skønt.
Jeg kunne høre broen "synge". Nu er den da helt gal med hende, muligt, men det hylede og pep og susede i den gamle jernkonstruktion, for der stod en orkan, så man må sig forbarme. Mange af trafikanterne, som kørte forbi mig, tænkte nok: Iiiiihhhhhh en selvmordskandidat, jeg må redde hende, inden hun tager turen. Dejligt vi tænker på hinanden. Men her skulle ikke reddes noget el. nogen, her skulle sanses.
Det er den lille ø Lindholm, som ses i baggrunden, hvor der forskes i virus-sygdomme, bl.a. mund og klovsyge. Færgen sejler medarbejderne til og fra deres arbejdsplads.

Der ses ikke gående mennesker på broen, mest cyklister, som er på den berømte Berlin-København-tur. Ruten lægger lige forbi vores hus. Det er skønt sommeren igennem, med alle disse mennesker, drønende forbi, som bare ser så glade og sunde ud.

Til Marianne, som gerne vil flytte på landet og alle jer andre. Der er et hus til salg nede ved havnen, som er sat 500.000 ned, med direkte adgang til vandet fra egen have. Tror det koster lige under 2 mill. nu. Jeg havde købt det, hvis det havde været til salg dengang. Bare det at bo så tæt på en levende havn, må være så vidunderligt.

Hvad loftet gemmer

I dag er beslutningen taget, loftet skal ryddes. Det er så nemt, at flytte kasse på kasse på kasse derop, så er tingene væk. Mange af kasserne tilhører sønnens, som desværre ikke har fundet sig et hjem endnu. Men der er simpelthen for fugtigt deroppe, så minderne går til og det kan jeg ikke ha. Da jeg åbnede én af kasserne, kom disse til syne.
Se det vækker minder. Bloggen er vel i bund og grund en fortsættelse af dagbøgerne fra den gang. Der blev simpelthen skrevet så meget i den bog, at det i dag er en nydelse af læse. Har lige studeret, da jeg første gang - rigtigt - skulle røre en dreng. Nåååååå, det var sjovt at læse. Der er limet forskellige autografer ind dagbogen, spændende når man fik en rigtig berømthed, min bedste er: Preben Kaas.
Bogen "Mine venner" den var skøn, kan I huske den? Det bedste var næsten, at udfylde alle siderne selv. Jeg kan se at datteren, har gjort det samme i hendes. Elskede at skrive, hvem der nu var min bedste film, mine livretter og hvad jeg ikke kunne fordrage.
Til slut skriver jeg, hvad jeg skrev først i den gamle poesi-bog:

Kære venner og veninder

hjælp mig med at samle minder

kom fra syd og kom fra nord

skænk mig hver et venligt ord

Sanse Stege

Må igen gøre et lille reklame fremstød, for når man nu alligevel skal ud og se Møns Klint, ja så skal der stoppes i Stege, for her skal frokosten, el. hvad man nu trænger til, indtages.

Ved godt, at der findes så mange, mange smukke byer rundt om i landet og at vi alle er forelsket i hver vores, men jeg synes bare Stege byder én velkommen på en fin måde, med farver, smukke bygninger, blomster og ikke mindst vand.

I luffes gård ligger Møns nye bryghus og det er godt øl, siger dem som kan li det. Jeg holder mig til rødvinen. Men gården er ved at blive så hyggelig, efter at bryghuset blev oprettet, finder flere og flere special-butikker på, at sælge deres dejlige ting og sager - lige her.
Næsten lige meget hvilken sidegade du kigger ned af af, så er der vand og hvor der ikke er vand, er der hyggelige gårdmiljøer, som bare er så indbydende.
Jeg kunne egentlig godt tænke mig at gå til pileflet. Det er da utroligt, hvad man kan få ud af disse pinde, som jo er så smukke i sig selv.

Mine sanseture, går jo fortsat ud på at se, høre, smage og "det som jeg ikke kan" og hvor er det egentligt meget hyggeligt. Man oplever byen på en helt anden måde, end hvis man bare lige skal huske og købe det og det og farer fra den ene butik til den anden. Denne tur var en nydelse og jeg kan fortsat ikke lugte noget, men jeg tror og håber, så mon dog ikke, at denne sans indfinder sig en dag og siger: undskyld, jeg havde lige glemt dig.