Til de, som viste meget stor interesse i, hvordan det hele skulle komme til at gå/se ud, så kommer her resultatet fra én væg.
Først blevet færdig i dag, da der lige måtte indrammes nogle små tryk, så det hele kom til at passe.
De andre vægges resultat må vente, da der forsat bliver vurderet og ændret osv. osv. Men grænsen blev da overskredet, mht. at lave grimme huller i en ny væg. Nu vil jeg gå ind og stoppe en masse huller til med spartel. Håber Anemone er tilfreds med højden ;o)
Swester på sin ynglingsplads
Rigtig dejlig dag til jer alle.
det, 2 stk. køleskabe er tømt og vasket. Åååååhhh, hvor er det skønt det er overstået. Datoer, som var kriminelle, er fjernet fra hylderne.
Ham her, han nyder bare og passer på mor, men hun skriver
Dagens rynker og det er mine alle sammen
Smukke livbekræftende rynker, er det ikke det vi har? Hvorfor er der så mange, som ikke vil være sine rynker bekendt? Jeg kan da godt blive lidt ked af det, når jeg i spejlet ser, at der kommer flere og flere. Der er også nogen af dem, som jeg gerne ville have placeret anderledes. Men dybest set, er de vel en afspejling af det liv vi har levet/lever.
Blev noget oprevet i går aftes, da udsendelsen "Ha det godt" på DR, viste os, hvordan vi bliver fri for rynkerne. Det var purunge, smukke, glatte piger, som sad i sofaen. Jamen altså jeg er forarget.
En som jeg synes har fantastisk smukke rynker er Ellen Bentzen fra Pilehuset i Nøddebo. Kan I huske den livsbekræftende skønne udsendelse om hende (tror det var i februar i år), hvor hun viste os hendes daglige liv over et år, sammen med hendes "tjener" Henry.
Hun har om nogen et smukt og rigt liv og har levet et liv, som er så flot. Mener at DR planlægger, at lave endnu en udsendelse om hende, når hun bliver 100 og det er vist i år. Glæder mig.
Tøser (og evt. drenge), så er det i aften kl. 20, vi skal ha en tårepresser. Frem med tudekluden, der bliver brug for den. Lad os få noget skønt socialpornografi, som det blev kommenteret hos Madame. Eneste minus, synes jeg, er den nye vært. Ved godt man ikke må sige noget negativ om nogen, men altså . . . .
Har altid fundet fascination i, at man kan gå ud og finde disse lækre små skabninger i skoven, men har aldrig lært noget om det, så inden det går galt, må det læres. Det kunne jo ende med at jeg blev skæv, som i de unge dage, og det tror jeg ikke lige vil blive accepteret.
Billederne er fundet på nettet og taget af: Lars Skipper
men det er altså udsigten - så længe det varer - fra vores badeværelse her til aften. Kan det blive smukkere?
mod Signe Lybeck, fordi jeg glemte at tage billeder af hendes formidable tasker. Derfor skal I altså også lige se dem, og at det ikke "kun" var keramik jeg så på kunsthåndværkermarkedet på Vor Frue Plads.
Det er da et kunstværk i sig selv. Godt gået Signe.
En far skriver, at man skal huske, at skrive sine børns små guldkorn ned. Det skal man, men lige det der med at få det gjort, der er langt.
Men 2 kan jeg dog huske (uden at jeg skal ind i børnenes bøger og kigge efter), og dem vil jeg gerne dele, nu hvor "en far" fik mig til at mindes. 
Jeg sidder på toilettet og vores søn på ca. 4 siger: Du har ikke nogen tissemand. Nej skat, det har mor ikke, det er kun drenge der har. Han står stille et lille stykke tid og siger så: Du får en i næste uge.
Det var i maj måned.
Jeg har en del af disse små guldkorn og jeg frydes hvergang, jeg genser dem. Til Malenes konfirmation, brugte jeg mange af hendes, til bagsiden af vores sang til hende. Så kunne gæsterne rigtig sidde og hygge sig, mens sangen blev delt rundt.
og hvor var det en dejlig og smuk sanseoplevese. Billederne kommer i en lind strøm, med enkelte kommentarer til. Håber at I vil nyde det.
Først måtte Jens lige finde ud af, hvad en fadøl kostede: kr. 50 - nå ja - det er hovedstaden.
Så var det eller bare at gå i krig. Heldigvis var det ikke regnvejr, men det blæste koldt. Vi var dog enkelte, inkl. mig selv, med bare arme.
Her var jeg solgt, er det ikke nogle smukke fade. Måske bliver de købt en dag, hvor jeg kommer forbi Ditte Fischer.
Den kunne jeg altså godt ha taget med hjem, men kr. 6.000 - hmmm - en anden dag, men smuk er den. Det er Anne Rolsted, som har lavet den. 
Smukke og spændende nye farver, et fantastisk skue.
Her var jeg solgt igen - er meget til det stilrene og firkantede - hmmmmm, hvorfor mon. Men den her må jeg nok til Silkeborg og hente hos Vibeke Krog
som også har lavet denne smukke vase/skål. Nejjj hvor er den altså bare smuk.
Her var Jens solgt. Han ville have de 3 store figuer med hjem, til en pris lidt over kr. 20.000. Jeg fik ham hurtigt væk, men dejligt, at han kan se det skønne og smukke i keramik. Det er Helle Bovbjerg som er kunstneren.
Og her er så min skønne Ulla Sonne, som har lavet min vase. Dejligt at hilse på hende igen. Hun er en rigtig dygtig pige.
Tænk denne kunstner synes både Jens og jeg var skøn. Det er meget langt fra, hvad vi køber, men man bliver i et rigtigt godt humør af Marianne Steenholdt Borks keramik.
Vi købte intet keramik, men Jens måtte have denne stol med hjem, så det fik han.
Måske kan det hele virke som en lang reklame for keramik. Det er det også, for vi elsker keramik og jeg synes vi kan være umådelig stolt, af de keramikere vi har her i Danmark. Jeg har sendt en mail til samtlige, som er nævnt her, at de er blevet rost/nævnt, og det har vi alle brug for.
Rigtig god lørdag til alle
Rigtig god weekend
lægger Jens og jeg som regel til hinanden. Jeg skriver en om aftenen, så Jens lige får en morgenhilsen med søde ord og tanker til hans dag, som han så skriver videre på, inden han er ude af døren. Vi ses jo først sent på eftermiddagen. Han er kørt kl. ca. 04:30 og jeg står altså først op omkring kl. 6. I dag stod der bl.a. på sedlen: Husk brombær. 
Er det ikke en gave, at kunne gå ud i hegnet, det gamle smukke læhegn, og hente sådan nogle velsmagende bær?
Dagens resultat - ca. 1 kg. - det var der også i går. Mange af kiloerne bliver afleveret til min mor, som så afleverer glas, fyldt til randen, med den skønneste marmelade - retur. Det er en skøn ordning.
det har jeg ønsket mig meget længe. Normalt kører man over broen i bil, og ofte har jeg tænkt den tanke, lige at standse oppe på toppen, bare for at mærke. Men det må man ikke.
Bilen blev sat på værksted, og de gæve gutter, blev bedt om lige lave det og det (jeg havde lavet en aftale på forhånd) og så gik det ellers op mod toppen og det var skønt.
Jeg kunne høre broen "synge". Nu er den da helt gal med hende, muligt, men det hylede og pep og susede i den gamle jernkonstruktion, for der stod en orkan, så man må sig forbarme. Mange af trafikanterne, som kørte forbi mig, tænkte nok: Iiiiihhhhhh en selvmordskandidat, jeg må redde hende, inden hun tager turen. Dejligt vi tænker på hinanden. Men her skulle ikke reddes noget el. nogen, her skulle sanses.
Det er den lille ø Lindholm, som ses i baggrunden, hvor der forskes i virus-sygdomme, bl.a. mund og klovsyge. Færgen sejler medarbejderne til og fra deres arbejdsplads.
Til Marianne, som gerne vil flytte på landet og alle jer andre. Der er et hus til salg nede ved havnen, som er sat 500.000 ned, med direkte adgang til vandet fra egen have. Tror det koster lige under 2 mill. nu. Jeg havde købt det, hvis det havde været til salg dengang. Bare det at bo så tæt på en levende havn, må være så vidunderligt.
I dag er beslutningen taget, loftet skal ryddes. Det er så nemt, at flytte kasse på kasse på kasse derop, så er tingene væk. Mange af kasserne tilhører sønnens, som desværre ikke har fundet sig et hjem endnu. Men der er simpelthen for fugtigt deroppe, så minderne går til og det kan jeg ikke ha. Da jeg åbnede én af kasserne, kom disse til syne.
Se det vækker minder. Bloggen er vel i bund og grund en fortsættelse af dagbøgerne fra den gang. Der blev simpelthen skrevet så meget i den bog, at det i dag er en nydelse af læse. Har lige studeret, da jeg første gang - rigtigt - skulle røre en dreng. Nåååååå, det var sjovt at læse. Der er limet forskellige autografer ind dagbogen, spændende når man fik en rigtig berømthed, min bedste er: Preben Kaas.
Bogen "Mine venner" den var skøn, kan I huske den? Det bedste var næsten, at udfylde alle siderne selv. Jeg kan se at datteren, har gjort det samme i hendes. Elskede at skrive, hvem der nu var min bedste film, mine livretter og hvad jeg ikke kunne fordrage.
Til slut skriver jeg, hvad jeg skrev først i den gamle poesi-bog:
Må igen gøre et lille reklame fremstød, for når man nu alligevel skal ud og se Møns Klint, ja så skal der stoppes i Stege, for her skal frokosten, el. hvad man nu trænger til, indtages.
Ved godt, at der findes så mange, mange smukke byer rundt om i landet og at vi alle er forelsket i hver vores, men jeg synes bare Stege byder én velkommen på en fin måde, med farver, smukke bygninger, blomster og ikke mindst vand.
I luffes gård ligger Møns nye bryghus og det er godt øl, siger dem som kan li det. Jeg holder mig til rødvinen. Men gården er ved at blive så hyggelig, efter at bryghuset blev oprettet, finder flere og flere special-butikker på, at sælge deres dejlige ting og sager - lige her.
Næsten lige meget hvilken sidegade du kigger ned af af, så er der vand og hvor der ikke er vand, er der hyggelige gårdmiljøer, som bare er så indbydende.
Jeg kunne egentlig godt tænke mig at gå til pileflet. Det er da utroligt, hvad man kan få ud af disse pinde, som jo er så smukke i sig selv.
