Og der blev atter lys

og så har vi vist skabt os nok for denne gang :D

Sådan

så der ud i carporten, da vi kom hjem, altså lige bortset fra tøjet, som hænger til tørre.

Testen er nemlig lykkedes, vi fortsætter vores ægteskab. Vi har faktisk haft det rigtig sjovt, trods det ene og det andet har drillet. Men vi var forberedte mht. ord, der kunne flyve gennem luften, Jens havde sin "Klovn" og jeg min "bonderøv"-t-shirt på.Den opmærksomme seer, kan måske se forskel på håndtagene. Det er fordi vi kun havde 1 firkantet, og det skal det være. Kan ikke have runde til en firkantet person. Nu mangler skabsbelysningen, som desværre ikke kan være der, hvor det var meningen - ovenpå skabet. Der er ikke plads. Derfor er der kreativ-tænke-frokost-pause, og bagefter går jeg i gang med at fylde skabene. NØJJJJJ, hvor jeg glæder mig.

Det bliver ikke

til så meget i dag - her - vi tester vores ægteskab :DFortsættelse følger i morgen - håber jeg.

Velkommen hjem

jo tak skal I ha, der har været varmt her også :D Desværre har vi ikke nogen, som kan træde til, med vanding inde i huset og pyt med det. Men udenfor, her var der genboer, som havde sagt ja til, at sørge for vand til tomaterne. Tror måske de ikke har haft tid til det, desværre, og så også pyt med det her. Tomaterne kommer sig måske, efter en ordenligt omgang vanding, ellers prøver vi bare igen til næste år ;o)

Én af ulemperne, ved ikke at blive boende samme sted, er at vi ikke kender nogen "godt nok", eller gør måske nok, men vil ikke belaste/forstyrre, bare fordi man tager 14 dage på ferie. Jens og jeg har boet 4 forskellige steder i vores ægteskab, og vi har ikke fortrudt én eneste flytning. Men naboerne fra Værløse, dem savner vi, i sådanne tilfælde. De ville desværre ikke flytte med :D

Men savnet var vi af Bøvs (lyder kælenavnet Pjevs), og jeg tør jo næsten ikke skrive det, men han har altså været alene hjemme - og HOLDT FEST. Han har sit helt eget kæmpeskur, med egen indgang, hvor alt var/er sørget for ham. Vi er nemlig af den overbevisning, at katte har det bedst, hvor de føler sig hjemme. Den ene fremmede kat efter den anden, drønede af sted, da vi kom. Og så skulle der nusses igennem for 14 dage. God weekend.

Farvel og tak

for denne gang til sommerhuset. Det har været en periode, med samtlige facetter fra vejrets side. Men bragende sol har været den altdominerende, og det kan vi altså ikke klage på. I går aftes nød vi synet, af de smukkeste lyn ud over vandet. Tjæren, som Jens fik lagt på taget, holdt de store mængder vand væk. Nu skal der ryddes op, gøres rent og sættes duftende strandrosebuketter, til Swesters ankomst i morgen. Det har været skønt, at have netforbindelse her. Har nydt det og slappet totalt af, så meget, at jeg ikke har været rundt i blogverden - ret meget - kommer stærkt tilbage :D

Dagens gåtur

blevet en meget grå fornøjelse - og meget, meget smuk. Lyset er simpelthen så blødt, og giver nogle helt andre farver.

Har lovet enkelte, at tage flere billeder fra rusthaven. Det blev lidt vanskeligt, da der var flere grupper af talende personer i nærheden. Kunne simpelthen ikke li, at stille mig op og tage turistbilleder. Havde ellers tænkt på at banke på, og høre, hvad historien bag var/er. Det må vente til en anden gang.

Swester vil så gerne vise jer, et af Danmarks måske smukkest beliggende offentlige toilet. Det er den grå bygning til ventre. Måske lidt svært, at se på en grå dag, men der er en udsigt, så man tror det er løwn, altså inde fra toilettet og ud :D

Selvom det er forfald og godt brugt, kan det altså være smukt at skue.

Det var en lille billedkavalkade fra en frisk times gåtur.

Strandmodellerne

Da de kære kusiner var her i sommerhuset, forsvandt de af og til ud til klinten. "Bare som vi plejer - moar" efter spørgsmålet: Hvad skal I?
Og hvad er det så, sådan et par teenagerpiger "plejer" - langt væk fra observerende forældre? Ja, vi tror jo det værste, hver gang. Indtil de fnisende lå i sofaen og kiggede på deres resultater. "Må hun (læs: mor) se det her" - "Najjjj da" - kom det på klingende norsk.Det her må hun godt se, og det her og det her. For dælen da. Det er jo ikke mine små piger længere, selv om det bliver de altså, når vi er i sommerhuset, skattejagt osv. Men når de drager til klinten, så er det jo topprofessionelle modeller.Så er spørgsmålet: Kan vi som forældre li det eller hva? Er det for meget, eller er vi bare super stolte af vores unger?

Og nu med indhold

Vi sidder her fortsat og vi bliver siddende, med hver sin jussi adler-olsen bog. Han er simpelthen værd at læse, for jer som ikke kender ham. Bare det, at jeg overhovedet ikke kan få manden til andet end at læse og sove, se det er en anbefaling, der vil noget.

Den væg, som er overfor os, er ydervæggen fra gamle dage, før der blev bygget veranda på. Vinduer, døre, bjælker i loft, er i tidernes morgen blevet malet grønne, af en nu afdød onkel. Ville så gerne male dem i en farve, som passer til resten af huset. Er der nogen, som tør give sit besyv med? Forslag til og, hvad der ville være passende.

Og så var det lige før at huset var brændt ned. Mens mor var i byen og handle til aftensmad, havde jeg lige overset, at slukke dette strandstenslys. Ufff, ikke godt. Lille grimt brændmærke, er nu at skimte i vindueskarmen. Men hellere det, end en brændtomt.

Det er ægte

sommerhusvejr i dag, og det er herligt. Nåede ikke mine 5 km. inden kl. 12, for der gik for meget pc i den, og jeg duer ikke til at gå i regnvejr. Basta. Det er ikke fordi, der er noget som helst galt i at gå EFTER kl. 12, med det er det der, med min egen fastsatte tidsplan, og når den ikke holdes. Tjaaaaaa, stearinlysene bliver tændt, der læses bøger, og hygges igennem til det bliver bedre vejr og næste dag :DMen bliver nok nød til, at samle mig sammen, til at køre til byen, der mangler aftensmad og stearinlys til Swesters ankomst på lørdag.

Oppe i Norge

er der i hvert fald 2 bloggere, som er vilde med rusten jern (og smukke grene), der er mærket af tidens tand. Hvor har jeg bare suget til mig af gode ideer, måske også inspiration til den ny indkøbte stuelampe - her skulle godkendelse til fra høje nord - og den kom: Spring og køb.

På gåturene rundt i sommerhuslandet, elsker jeg at kikke ind af folks vinduer, studere huse og haver. Ærlighed varer længst - jeg en vindueskikker. Men i denne have, må jeg helt ærligt sige fra - det var/er ikke lige mig. Viser kun en lille del, for at skåne, simpelthen tinitus i øjnene. Gundam og Anemone, sender ham gerne, hvis I vil ha :D

Nu er det nu

Sønnen skal for første gang, prøve at surfe, mon hans fødselsår bringer held. Har fået lov at låne bræt fra nabosommerhus, hvor det altid har lyt: De har det hele. Men skønt, at de vil dele.
Jens er sejlet ud til ham, for det går nemlig stærkt, med at komme væk. Nu kan mor sidde trygt her og se på: Nu er han oppe og nu er han nede og nu er han osv. osv. osv.

Gaveengel

Den eneste i min familie (altså ud over den allernærmeste), som altid får gave til fødselsdag og jul, er min kusine. Opgaven går ud på, at finde noget helt specielt, og gerne noget med engle. Helst nogen, som man ikke ser til hverdag, sjove, spøjse, ikke normalt udseende engle, som nogen mener de ser ud. Denne gang ramte jeg total plet:Købte ham i Berlin i nov./dec. sidste år - spørg lige, om det var svært, at vente med at overrække gaven? Og hvor blev hun bare glad for ham, at nu skal der findes en smuk gammel osteklokke, som bliver hans hjem. Lyder ret godt og sjovt. Nu har hun bare ét kæmpe dilemma, for nu skal der overgås, og det bliver svært :D Hæ - hæ - venter spændt.

Fik slukket pc

alt for tidligt i går aftes, for I skal lige se fyrtårnet med regnbue.

Det var som om havet var et stort badekar, hvor proppen var taget ud. Vandet trak sig mere og mere tilbage, og der blev dannet nye øer. Meget smuk aften.

Og her kommer så afsløringen, på hvad der gemte sig bag ved det øverste billede i midten.

Den fineste lille radering, som med garanti, vil blive budt op til mindst 1.5 mill. på lauritz.com. Vi får se, vi får se :D

Stensamleren

på vej i strid østen, vesten what ever vind, meget blæsende i hvert fald.

Find en sten der lyser på stranden hvor du går

en bølgerne har leget med i mange hundred år

Tag den op i hånden med en smule sand

så den stadig ejer duft af tang og vand

Gem den i din lomme som en hemlighed

så har du lidt af havet og evigheden med

Skrevet af Ellen Heiberg fra bogen: Strandsten

Vi tog på

kroophold, bare for et lille kort øjeblik, for at se noget andet, se nogle andre mennesker. Og hvad sker? Vi bliver placeret i lysthuset, bare os tre, så vi igen kunne sidde og kigge på hinanden :D Spurgte den søde tjener om hvorfor, vi var blevet placeret der, når man i det store lokale hørte og så - glade spisende gæster, som JEG gerne ville se på. "Jamen alle vil gerne sidde i lysthuset, og bestiller altid dette rum", var svaret. Hmmm, jeg fortsatte med at nyde mine to mænd, mens vi var der.

De spiste ægte Wienerschnitzel med, hvad der til hører og jeg en hel pandesmørstegt rødspætte, det var godt, der var rigeligt, det var dyrt og jeg glemte mine briller. Jubbbiiii, så skal der købes nye ;o)

I vindueskarmene stod disse planter, ikke specielt kønne, men godt nok sjove. Hvis nogen kan hjælpe med et navn, det kunne tjeneren nemlig ikke, måske også for meget forlangt :D, så vil jeg blive meget glad.

Hjemme igen, var mørket ved at falde på og der blev lavet stormkaffe og de gamle petroleumslamper fik liv. Godt nok et dejligt blødt lys de leverer.

Vejrskifte

og vi har taget en stor beslutning - tager på kro og spiser. Har det nu bedst her, men vi gør det og gør det snart, har bestilt bord - nemlig.

Sommerhuset

blev bygget i 1932 og købt i 1948 af Jens mormor, som i 1978 overdrager huset til sine børn. Nu er denne generation i gang med, at overdrage anparterne til deres børn, så der bliver flere og flere om det skønne hus.
Swester styrer et rullesystem med flot præcision og total retfærdighed. Sidste år og i år, har vi været heldige, at få 14 dage samlet i sommerferieperioden. Det er bare dejligt, for før følte man, at der lige blev pakket ud og så skulle vi hjem. Selvom man INTET foretager sig, udover det man skal og bør, løber tiden stærkt. De 5 sommerhuse, som ligger her, har alle direkte adgang til vandkanten. Beboerne kender hinanden, da husene går i arv, andet ville være uhørt. Dog lykkedes det på et tidspunkt Jens onkel, at købe det første hus i rækken. Det bliver - som det eneste - lejet ud, når familien ikke selv bruger det. Men selv lejerne er faste, som kommer år efter år. Først i 1992 kom der strøm til huset, hvilken revolution, ikke mere batteridrevne køjelys, lommelygter el. stearinlys til godnatlæsning. I 1996 blev der bygget baderum og et rigtigt WC-rum. Det gamle lokum, blev brugt til test af kommende svigerbørn. Hvor længe kunne man klare et sommerhusophold i selskab med den nye familie, uden wc, bad og strøm samt, hvad den danske sommer må byde på af vejrforhold? Dette er vel at mærke længe før "reality"-TV (Huset, Robinson og Big Brother mv.) blev opfundet. Min test startede i 1984, 12 år med "Tigerbassen", må siges at være OK :D

Eftermiddagsbillede

Livet er ikke fattigt på glæder

bare man kender de rigtige steder

Vi fik gæster

i går - selvinviterede til fællesaftenmadsspisning - noget skønnere findes næsten ikke her. Så rykker de forskellige sommerhusbeboerne sammen og deles om alt, hvad der kan frembringes til bordets glæder. Det blev sent, det blev hyggeligt og hovedet blev tungt. Har været på en 5 kilometers gåtur - det hjalp godt på det hele.Et af aftenens store emner, blev disse rammer/billeder, som jeg har købt på genbrugspladsen for den store sum af kr. 5 pr. stk. Det er originale tryk, og det spændende er, at man på det øverste i midten, kan ane en original signatur bagved. Alle mente vi skulle åbne og se - næsten bedre end et skrabelod - men nej, vi venter. Hvorfor, bare fordi :D Og så slipper I for mere i dag - skønt vejskilt til Madame ;o) fra dagens gåtur.

Tiden

står stille her, vi skal ikke nå noget, vi har al tiden for os selv. Tiden for mig, har/er et problem, og har altid været det. Skal altid presse mig selv til, at overholde en tidsplan, som jeg selv sætter. Skørt, men sådan er det. Håber med tiden, denne dumme vane forsvinder. Det eneste, som jeg skal/vil nå hernede, er mine 10.000 skridt inden middag. Det lykkedes næsten hver dag, og de dage, hvor det ikke gør, har jeg dårlig samvittighed.Mon tidens tand og salte vand, har gjort det for hårdt for disse planter. Har da aldrig set dem i så elendig stand. Hvis jeg på disse ture, kunne tage alle de flade sten med hjem, som ligger på min vej, så gjorde jeg det. Elsker dem, simpelthen så smukke og specielle i deres form.Det er noget af den skønneste vandring rundt i området, lige meget, hvor blikket falder, er der smukt. Tænk at bo sådan et sted - hele året.I dag var jeg uartig, det var simpelthen så varmt, at jeg snød og gik ind over landmandens nyhøstede mark, og så åbnede der sig nye billeder.Håber at I alle får en skøn weekend, nu vil jeg ud og nyde den skønne sol og læse min bog færdig.