Nu er det sådan, at Jens ALTID har ønsket sig en campingvogn, og skal han så ha den?
Denne lille bitte vogn, står til salg lidt længere nede af vejen - åhhhh ja - helt tilfældigvis. Nej, ikke bare den ene, der står faktisk 3. Men når det nu skal være, så er den her da meget sød.
Ser ikke helt umulig ud indvendig, og hvis Jens mangler inspiration til indretning, så har et cetera sørget for hjælp. Swester lagde såmen det samme blad til sin bror, synes da lige han skulle se det. Altså I to.
Men hvis der er noget, som giver mig tinitus i øjnene, er det de grønne kasser, som står placeret underlige steder i folks haver. Måske fordi de ikke vil/kan komme af med dem, på en rimelig måde, når de har udtjent deres værnepligt. Det ved jeg intet om. Det er nok mest det, der er min frygt. Jens vil jo bare have den stående, til at sove i - her. Ligesom han sidste år, stort set hele sommerperioden lå i telt - på terrassen. Og sådan er der jo så meget :D
fredag den 15. august 2008
Camping eller ikke camping
torsdag den 14. august 2008
Klar igen
med basen til julesnapsen. Det blev dog for sent, processen kom i gang. Havde fået formaninger fra Johanne, om at nødderne skal være bløde, og ikke hård skal, altså indenunder den grønne skal. I guder, måtte ha fat i den store kinakniv og hammer, for at få delt nødderne - nogenlunde. Nu skal de hvile i 3 mdr., inden der skal sies og fortyndes til skøn valnøddesnaps. Sov sødt. For en gang skyld, kan billedet klikkes stort - prøv det :D
Skab nr. 2
ankommer i næste uge, derfor skal mor her, ha revet det gamle ned og malet. Er du da vimmer, hvor er der mange skruer i sådan en omgang lalleværk. Skabet fulgte med huset, da vi købte det, og jeg "glemte", at tage et før-billede, inden jeg fik smidt alle lågerne ud. Vores franske venner ankommer nemlig også i næste uge, og så skulle der jo gerne se nogenlunde ud. Tror altså ikke, jeg når det. Både at få samlet nyt skab, og få hjemmet til at se ordentligt ud - nix, der må være grænser.
onsdag den 13. august 2008
Håbets farve
er grøn, og i et stykke tid, er det farven, som er blevet valgt til det daglige tøj samt øjenskygge. Ellers har det været meget brunt og beige, før, men grønt føles rigtigt lige pt. Måske fordi, det lysner for sønnens sind og fremtidsudsigter. Han virker ikke så "langt nede i kælderen" længere, og er begyndt at finde/se muligheder. Skal vi alle krydse fingre for, at vi snart ikke længere skal være "italienske" forældre, og jeg kan smide skørtet?
Når man bevæger

Men der er andre end os, som er vilde med dem. Billederne er taget af sønnen, altså lige bortset fra det af træet :D
Stort set ikke til at komme i nærheden af æblerne, så jeg synes sønnen var modig, for der er rigtig mange hvepse og de er sultne. Natsværmerne overtager sommerfuglebusken om aftenen, lidt hyggeligt, at der er nok og plads til alle.
tirsdag den 12. august 2008
Meget sjældent
at der på denne blog, er reklame for noget som helst, udover kunst, mad, kaffe, støvler, cremer, vin og meget andet :D
Men denne gang bliver jeg nød til at anbefale, at man bevæger sig ned/ind/over i en bestemt supermarkedskæde, for at få deres gratisblad, fordi:
der medfølger et reklameblad for ferie i Vestjylland. Det er kvalitet, der vil noget, superlækkert blad med skønne billeder fra en egn, jeg kender alt for lidt til - desværre. For, hvis der er noget, som jeg virkelig gerne vil se, er det Svend Wiig Hansens skulpturer: Mennesket ved Havet. Hvor er det bare smukt og godt, at vi giver lov til, at denne form for kunst kommer til sin ret. Her kunne København lære noget, vi mangler nogle nutidsmonumenter - herovre :D
At den hedder
og der er også en grund til, at den ofte bliver brugt, som værtinde/indflyttergave herfra huset. Mener, det er noget af det skønneste, at forære væk. I sær, hvis der er børn i det hjem, som får den. Den glæde, at sætte barnevognen i nærheden af busken, så kan den lille ligge der, og se på de smukkeste sommerfugle. Må det ikke bare være skønt? Jeg tror, jeg vil ha bygget en kæmpebarnevogn og så vil jeg sove til middag - når jeg bliver gammel :Dmandag den 11. august 2008
Nu er det
ikke de "sædvanlige" 5 kg. som ALLE kvinder gerne vil tabe (og gerne mere), for mit vedkommende længere, nu er det 8 kg. Og her kommer undskyldningen, for den er der og den er god :D
Andre har en anden god undskyldning, men min er altså god nok. Jeg begriber ikke, hvad der er sket, men den hæver - ligner et strudseæg, som har placeret sig lige ovenpå anklen. Jens siger det er en forstuvning, og at det tager et ½ år, inden den er forsvundet. ØHHHHHH, 3 kg. på 14 dage i sommerhuset. Er der nogen, som kan regne ud, hvad det bliver til på et ½ år? Jeg nægter det.
Men så er det, at min skønne husbond siger: Det betyder ingenting, jeg elsker dig som du er.Jeg er den der er smeltet og lægger mig i sofaen,
med foden hævet :D
Tilbage til hverdagen
og arbejdet kalder for Jens, som kørte en time senere af sted i morges, end han plejer. Tror det var lidt svært, at komme ud på motorvejen igen. Han afholdte kun 14 dages ferie, og det gjorde han også sidste år. Er der ikke noget med, at man har 6 uger efterhånden? Bliver ved med at fortælle, at ingen er uundværlig, men det trænger desværre ikke ind. Måske han holder nogle flere uger til september - måske.
Madame havde et indlæg om kogebøger, om hvor mange hun ejer, og hvilke livretter vi nyder. Vi bruger én "bog" og den er hjemmelavet. Har altid klippet gode opskrifter ud af bladene, og FÅET sat dem ind. Lige det sidste, er noget af det sværeste, at tage sig sammen til. Derfor sidder der bagerst en tomt charteque, til at komme alle de udklippede i, og der er mange. Bogen bliver brugt rigtigt meget, og Malene vil arve den :D
Udover vores egen, bruger vi "God mad - let at lave", husholdningslærerforeningens kogebog. Fik den i 1981 af min mormor, og den er godt nok slidt. Noget af en gaveide, til unge, som flytter hjemmefra. Men efterhånden bruger de unge (og os andre) jo nettet, til at finde opskrifter, det er et eldorado, at bevæge sig ud i.
søndag den 10. august 2008
Sådan
så der ud i carporten, da vi kom hjem, altså lige bortset fra tøjet, som hænger til tørre.
Testen er nemlig lykkedes, vi fortsætter vores ægteskab. Vi har faktisk haft det rigtig sjovt, trods det ene og det andet har drillet. Men vi var forberedte mht. ord, der kunne flyve gennem luften, Jens havde sin "Klovn" og jeg min "bonderøv"-t-shirt på.
Den opmærksomme seer, kan måske se forskel på håndtagene. Det er fordi vi kun havde 1 firkantet, og det skal det være. Kan ikke have runde til en firkantet person. Nu mangler skabsbelysningen, som desværre ikke kan være der, hvor det var meningen - ovenpå skabet. Der er ikke plads. Derfor er der kreativ-tænke-frokost-pause, og bagefter går jeg i gang med at fylde skabene. NØJJJJJ, hvor jeg glæder mig.lørdag den 9. august 2008
fredag den 8. august 2008
Velkommen hjem
jo tak skal I ha, der har været varmt her også :D Desværre har vi ikke nogen, som kan
træde til, med vanding inde i huset og pyt med det. Men udenfor, her var der genboer, som havde sagt ja til, at sørge for vand til tomaterne. Tror måske de ikke har haft tid til det, desværre, og så også pyt med det her. Tomaterne kommer sig måske, efter en ordenligt omgang vanding, ellers prøver vi bare igen til næste år ;o)
Farvel og tak
for denne gang til sommerhuset. Det har været en periode, med samtlige facetter fra vejrets side. Men bragende sol har været den altdominerende, og det kan vi altså ikke klage på. I går aftes nød vi synet, af de smukkeste lyn ud over vandet. Tjæren, som Jens fik lagt på taget, holdt de store mængder vand væk. Nu skal der ryddes op, gøres rent og sættes duftende strandrosebuketter, til Swesters ankomst i morgen. Det har været skønt, at have netforbindelse her. Har nydt det og slappet totalt af, så meget, at jeg ikke har været rundt i blogverden - ret meget - kommer stærkt tilbage :D
torsdag den 7. august 2008
Dagens gåtur




Strandmodellerne
Da de kære kusiner var her i sommerhuset, forsvandt de af og til ud til klinten. "Bare som vi plejer - moar" efter spørgsmålet: Hvad skal I?
Og hvad er det så, sådan et par teenagerpiger "plejer" - langt væk fra observerende forældre? Ja, vi tror jo det værste, hver gang. Indtil de fnisende lå i sofaen og kiggede på deres resultater. "Må hun (læs: mor) se det her" - "Najjjj da" - kom det på klingende norsk.
Det her må hun godt se, og det her og det her. For dælen da. Det er jo ikke mine små piger længere, selv om det bliver de altså, når vi er i sommerhuset, skattejagt osv. Men når de drager til klinten, så er det jo topprofessionelle modeller.
Så er spørgsmålet: Kan vi som forældre li det eller hva? Er det for meget, eller er vi bare super stolte af vores unger?
onsdag den 6. august 2008
Og nu med indhold
Vi sidder her fortsat og vi bliver siddende, med hver sin jussi adler-olsen bog. Han er simpelthen værd at læse, for jer som ikke kender ham. Bare det, at jeg overhovedet ikke kan få manden til andet end at læse og sove, se det er en anbefaling, der vil noget.
Den væg, som er overfor os, er ydervæggen fra gamle dage, før der blev bygget veranda på. Vinduer, døre, bjælker i loft, er i tidernes morgen blevet malet grønne, af en nu afdød onkel. Ville så gerne male dem i en farve, som passer til resten af huset. Er der nogen, som tør give sit besyv med? Forslag til og, hvad der ville være passende.
Og så var det lige før at huset var brændt ned. Mens mor var i byen og handle til aftensmad, havde jeg lige overset, at slukke dette strandstenslys. Ufff, ikke godt. Lille grimt brændmærke, er nu at skimte i vindueskarmen. Men hellere det, end en brændtomt.

Det er ægte
sommerhusvejr i dag, og det er herligt. Nåede ikke mine 5 km. inden kl. 12, for der gik for meget pc i den, og jeg duer ikke til at gå i regnvejr. Basta. Det er ikke fordi, der er noget som helst galt i at gå EFTER kl. 12, med det er det der, med min egen fastsatte tidsplan, og når den ikke holdes. Tjaaaaaa, stearinlysene bliver tændt, der læses bøger, og hygges igennem til det bliver bedre vejr og næste dag :D
Men bliver nok nød til, at samle mig sammen, til at køre til byen, der mangler aftensmad og stearinlys til Swesters ankomst på lørdag.
Oppe i Norge




Fortsættelse følger i morgen - håber jeg.