Hvorfor er det

så forbandet svært at komme ud af den dør? Skoven er jo lige baghaven og kalder på en. "Kom ind i mig, brug mig, jeg er så smuk". Er det pga. det som mit indlæg " Man kommer godt" omhandler, eller er det bare svært, at sparke sig selv bagi. Hmmmm, det kan jeg faktisk godt, nå så er det heller ikke derfor. Er det fordi, der ikke er nogen, at gå sammen med. Nej, det er det heller ikke. Så sent som i går ringende der en, og spurgte om vi skulle gå en tur. Synes faktisk det er skønt at gå alene, men også hyggeligt at gå 2.

Jamen ok, så kommer jeg. Afsted med raske skridt.
Inde midt i skoven er den smukkeste lille andedam, og der er mange, rigtig mange ænder i. Håber at det kan klikkes stort, så man kan se de flyver - derude bagved.
Allerede ude af skoven igen, men det er fordi, jeg skulle vise, at der faktisk er vilde benved i denne skov. På en lang række ned mod vandet står de i kanten og når man kommer helt ned til vandet står denne:Lige til at grave op og tage med hjem, men det må man vist ikke. Det er Nyord og svaner i baggrunden. Hvis I boede i dette hus med den udsigt, ville I så ikke meget hurtigt få fat i en kæmpe "muggert" og lave et panoramavindue i gavlen. Det ville jeg. Det var den skovtur, hun gjorde det og det var vidunderligt. Fantastisk vejr.

Min citron

har aldrig nogensinde været så flot, jo måske da hun trillede ud fra fabrikken. Jens har brugt hele weekenden - hele - til at gøre den så flot, indvendig og udvendig. Den er vasket, poleret, smurt, pudset og støvsuget, jamen jeg tør næsten ikke køre i den, kun næsten.
For mig er en bil, noget som skal kunne tranportere mig fra et sted til et andet. Den skal virke - altid. Hvordan den ser ud, har ikke (nu er hun godt nok uartig) den store betydning. Om der er ridser i lakken, eller lidt buler, betyder ingenting, bare den kan køre.
"Kontoret" i huset mangler oppudsning af vægge, hvor døre er blivet fjernet. Entreen har snart 2 års jubilæum i mangel på glasvæv på væggene. Soveværelset skal have isat en dør ud til haven og opbygget en skabsvæg. Til hverdag knokler min kære husbond, mange, mange timer om ugen på sit job som handy-man, skal han så ikke ha lov til at gå og nusse om konens bil i en hel weekend, gu ska han så.

Trafik på himlen, taget af Jens i går

Når nu man

får en ide, så skal den udføres med det samme, koste hvad det vil.

Der manglede i den grad en kurv til aviser, som før lå i en rodet bunke. Kurven fandes på badeværelset fyldt med disse, som vises på billedet. Men her havde Anemone jo råd.

Så nu må jeg ud og finde en kurv - firkantet og sort - som kan stå ved siden af oven, og toiletpapirkurven, kan komme retur, på trods af, at Jens synes det så meget fint ud.

Man kommer godt

nok hurtigt bagud, når man ikke når igennem alle sine blogvenner, flere gange dagligt. Måske læser man også alt for mange, men jeg kan ikke lade være. Ud over farvoritlisten på min blog, har jeg en farvoritliste på nettet, som også er spækket med gode link. Skifter dog jævnligt ud, for jo mere man kommer rundt, jo flere finder man så interessante, at man må fortsætte med at læse dem. Men nu brokker han sig, altså, oftere og oftere over, hvor mange timer jeg sidder her. Så weekenderne må hellere holdes lidt mere blog-fri end før.

Og så havde vi jo dejligt besøg i går, så der blev der jo heller ikke læst blog, og datteren overtog indlægget. Det var nu sjovt, og hun nyder det, kan jeg læse, ud af hendes kommentarer. Måske der snart kommer en blog fra hende - også.

Malenes indlæg: Idag

startede jeg med at vågne op til en besked fra mor, hvor der stod: Du kan tage toget 11.42, så henter jeg dig kl. 13.00. Så kan vi tage hen til slagteren og hente noget god mad. Eller noget i den stil. Jeg tænker: ja okay, må nok hellere se at komme i bad, da jeg skulle afsted ca. en time efter. Løber ud af døren, efter jeg havde vasket det sidste op i køkkent (man kan jo ikke efterlade et rodet hjem).

Kommer ud af døren og ser den første bus passere, mens jeg er på vej over til busstoppestedet, typisk tænker jeg. Kommer med hurtigere bus (250s), som kom lige efter jeg havde løbet over fodgængerfeltet. Kommer ind på hovedbanen, hvor jeg i farten får købt en forkert billet, eftersom jeg har glemt wildcardet hjemme. ØV, så skal man betale dobbelt, bare fordi man er voksen. Det ikke fair. Får fat i en rigtig billet, skal nødigt komme hjem til forældrene og sige: købte en forkert billet, og står her med en bøde på 500 kr.(HJÆLP). Det undgik jeg. Sidder i toget, uden noget at drikke, spise eller læse, med udsigt til en togtur på næsten 1½ time, det er altså bare døden, men jeg havde min Ipod på mig, hvilket hjalp lidt på situationen.

Ankommer til Vordingborg, hvor mor står smilende forenden af trappen. Hyggelig velkomst. Vi kører hen og finder en parkeringsplads, går over for at se om slagteren havde åbent. Havde den det? NOPE. Nå mor, vil også gerne have flere sylteglas, men havde Imerco åbent? NIX. Øv for mor. Vi går ind i SuperBest (som heller ikke havde nogen sylteglas, big surprise) vi får handlet ind til peberbøffer med brun sovs, og mors sunde kartofler med sån noget rod-mix-halløj. Vi kører til det lille røde hus på landet, hvor far som altid lusker rundt udenfor, men vinker da noget så fint, da vi kommer kørende op af den lille bakke. Hvor er det dog hyggeligt at komme hjem. Vi sad ude i solen og snakkede om alt hvad der foregik, og ikke foregik. Snik snak er altid godt. Senere hen får vi så den dejlige mad, det er virkelig noget man sætter pris på, når man er flyttet ud. Under middagen kommer mor med det spørgsmål om hvornår man siger ligger og hvornår man siger lægger. Far og jeg begyndte ihærdigt at forklare, og når farmand begynder på at give eksempler, skal der en hær til at stoppe ham. Men det nu en meget skæg ting. Jeg valgte, at skrive en lille regel på en fin lap, så kan mor kigge på den når hun er i tvivl.

Nu har jeg valgt at tage hjem igen med toget, kan ikke lade lejligheden være alene :)

Jeg ville gerne skrive dette indlæg, så vi ikke hele tiden skal kigge på de smukke, men meget ens aftenskyer (jeg ved godt I kan lide dem) men håber det var ok, at jeg lige satte spor her hos mor (som jeg kan rime).

Der er én som synes

lille uskyldige mig, ligner den norske advokat Eva Joly. Nu tilspørger jeg jer, er der overhovedet nogen sammenligning, andet end hårfarven måske? Egentlig opfattede jeg det lidt som en fornærmelse (da jeg så billedet), indtil jeg nu har læst en hel del om hende. Hun bekæmper korruption i hele verden. Hun er konstant omgivet af bodyguards. Hun holder foredrag og gør en stor indsats mod uretfærdighed. Er der noget at sige til hun ser træt ud og ligner mere en, som nærmer sig de 80 end en på 64. Det var Anemone, som fandt sammenligningen slående, men jeg bliver nok nødt til at bede hende uddybe den. Men tak Anemone, for at blive gjort opmærksom på endnu en fantastisk kvinde.

G'morn derude

og ha en vidunderlig weekend, den bliver flot

Datteren kommer "hjem" i dag, hentes i den store by, har ikke været på besøg siden flytningen i slutningen af juli. Vi handler til stor middag, så hun kan få noget god gammeldaws mad, og lidt sul på kroppen igen.

Der skal hygges

igennem i weekenden, se lige her, hvad posten er kommet med.

Det er altså bedre end en pose slik, holder måske lidt længere, men ikke meget, sætter sig heller ikke på samme måde, men pynter pænt bagefter. Op i sofaen med plaiden over sig, kaffen indenfor rækkevidde og så bare bladre. Ummmm. Og så blev det jo dagen, hvor et magisk tal blev rundet - tak til jer alle sammen.

Fr. Koch påstår, at hun kom over målstregen først, så en lille præmie, vil blive tilsendt (og der er ingen trøstpræmier).

Rigtig god weekend

Av, av, av

det gør så ondt, at man næsten skriger, og der er intet at gøre mens det står på. Kramper. I nat kom det samtidigt i begge lægmuskler, fuldstændigt som på kommando Ud springer man af sin dybeste søvn og hopper rundt og prøver at få det til at gå væk. Nogen gange kan man bare mærke, at nu forsøger storetåen, at bevæge sig i en retning, som er total uhensigtsmæssig. Så prøver jeg at strække musklen ud, ved at stå og lave et stræk på et dørtrin. 2 gange, har det så "sagt" smæld i musklen, som om det er en fibersprængning, og så HUMPER man rundt i flere dage.

Det er mine "smukke" ben.

Har ikke undersøgt noget på nettet endnu, da jeg synes der er så mange kloge flok derude, som måske har en rigtig god ide. Det skal siges, at jeg går meget, at jeg har arvet mine forældres forfærdelige åretegninger, og at det først er startet efter jeg blev 50.

Kan I se forskel?

Det sted, hvor det kan mærkes, er på pengepungen, den er lettere.

Måske er det blevet lidt lysere, men det da ikke meget, nå pyt.

Solen står op

Ku ik la vær - I måtte lige se - fra I ved nok. Whaw det fås i stort, denne gang, klik.

Vores lille havn

er en driftig havn. Der er et liv, så man forbavses. De små fiskerbåde, sejler ind og ud, for at fange de lækreste ørreder, ål og meget andet. Desværre er fiskerne ikke meget for at sælge, deres varer. Her får I en lille billedekavalkade fra min sansetur. Der er kommet nye ejere til den ene havn (de 2 havne ligger klods op ad hinanden), som har valgt at opføre dette, min mening undlades.

Her er kigget over til Nyord. Vi "plejer" at sejle derover, nogle gange i løbet af sommeren, men ikke denne, desværre. Tiden og vejret har ikke været til det, så vi må komme stærkt igen til næste år.

Gad vide, hvem der har vasket tøj, i sin tid, i sådan en grukedel, den er godt nok stor. Måske er der andre der er klogere end jeg (givetvis), at det slet ikke er en grukedel?
Der hænger tunge skyer over vores campister, men det går godt nok fremad for dem. Tror de er indenfor i deres hus, før jul.

I dag skal der lidt stivelse i håret, så det er afsted til frisør og læse de nye blade, derefter tøsefrokost - tror lige jeg kan klare det ;o)

En hilsen fra Frankrig

Forresten hvornår kommer I/du og besøger os????? - Du kunne måske smutte en tur herned alene mens du stadig har god tid?! - Tænk over det - det kunne være rigtig hyggeligt.

Mail fra min veninde i Frankrig, nærmere bestemt le Thor ved Avignon. Og vi har aldrig været nede og besøge hende og manden, og det er simpelthen for dårligt, for det er ikke at har manglet med invitationer. Men læs lige her, om at komme i gang med at læse blogs. Det har/er ikke nemt, at få mine veninder i gang med at læse blogs. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvorfor. Måske er det tiden, lysten og det skal blive ved det gammeldaws, som at skrive brev, ringe sammen osv. osv. Det er da også hyggeligt, men hvorfor gå glip af sådan et fantastisk nyt spændende medie, det forstår jeg ikke.

Men gæt nu lige hvad jeg har lavet i timevis i dag?! Jeg har været inde på din Sister Bonde blog - så nu må jeg siges, at være opdateret. Nu er jeg jo ikke den, der sidder meget ved PCen - pladsen er desuden gerne optaget af manden - men det var lige før jeg blev grebet.... Vil godt tro, at det er en spændende og ny verden du har med dine skriveveninder. Hvor mange af dem har du mødt? Kiggede også lidt på "Hawaii-pigen" (kan ikke lige huske, hvad det var hun kaldte sig) også ganske sjovt. Hun har fanget den franske "ånd" ganske godt. Men ellers også en flot blog eller hvad det nu hedder - med mange spændende links (det hedder det nok heller ikke) at kigge på. Håber det er OK at læse med? Vil kigge på "marianne" og et cetera i morgen. Faktisk har vi to af drengenes gamle bærbare stående - så måske skulle jeg åbne den ene!

Det er da lige det hun skal, i gang med sin egen blog, nemlig ja. Og så skal Jens og jeg altså snart få fundet nogle dage, hvor vi kan drøne afsted. Men jeg er lidt bange for, at det først bliver til foråret. Berlin-turen er købt og arrangeret, og så er der lige mine forældres guldbryllup, og datteren bliver 18 og, og, og, og det stadigvæk for dårligt. Måske skulle jeg finde ud af komme derned alene, men nu er der jo snart et arbejde, som skal passes. Må hellere stoppe nu, hvorfor har jeg ikke bare gjort det noget før? Synes undskyldningerne er for mange.

Har fået lov, til at bringe uddrag af hendes mail

Altså, altså nej

Posten havde lagt, alt vores post i skuret, hvor vi sjældent kommer, så derfor har det virkelig undret én, at der ikke var post i dag. Grunden var, at der var en meget lang brun pakke fra NORGE, så posten havde valgt, at lægge den i tørvejr, og så vi ikke skulle afsted i morgen på "posthuset". Jens kom "dansende" ind og sagde: der er kommet føsdagsgaver i goooooood tid, så jeg gemmer. Ejjjj, lad mig lige se, sagde jeg. Det var ikke en føsdagsgave, men en sansegave, af de helt utrolige. Anemone mener at smagssansen skal forkæles, nu lugtesansen fortsat holder sig langt væk. Og som hun skriver: Del med Jens'e - gutten og sønnen. Det er for meget, det må høre op. Jeg kan ikke tåle det - det kan et cetera skrive under på.Tusind, tusind tak Anemone, og jeg gemmer lidt til datteren også ;o)

Sidder her i min nye

bluse, og skal skrive om mødet på kommunen. Men I får først opskriften fra i går:

Farsbrød m/en masse godt.

½ kg. skinkesmåkød, blandes med 1 æg, 4 spsk. rasp og 1 dl. kold bouillon. Kom 1 dl. groft hk. valnødder, 1 dl. terninger af æbler, 1-2 dl. terninger af squash el. bladselleri, 2 tsk. salt og peber fra kværnen. Så gør I sådan her, og lægger bacon pænt på, sådan her:

Stiller fadet i ovnen - 15 min. ved 225 grader, hælder ½ l. bouillon ved, skruer ned til 200 gr. i en ½ time. Hælder væden op i en gryde, hvor I tilsætter 1 dl. 38% creme fraîche. Smager til med salt og peber og kommer evt. kulør og jævning i. Hertil kartofler. Det smager bare så godt.

På kommunens jobcenter så der sådan her ud.

Tror det er Fr. Koch, der har haft et indlæg om, hvad der skal ske, når der ikke er flere folk at sætte i arbejde. Alle disse fine flotte (dyre) centre rundt omkring i landet, håber de finder på noget sjovt at bruge dem til. Ungdomscentre måske. Nå men det var et fint møde. Planen går ud på, at få mig stille og roligt i gang. 3 timer HVER DAG, i guder, men jobdamen, ville satse på, at få mig ind på et bibliotek, og det kan jeg absolut ikke have noget i mod. Har prøvet det før. Jeg skal bare ikke have med vrede, syge, aggressive mennesker at gøre, lige med det samme, kan jeg mærke. Dem som ikke har læst med, så stoppede jeg i et lægehus i november måned sidste år. Klientellet på et bibliotek, er da lidt roligere, mener jeg. Her kommer der nok en del protester. Det var det, spændende, glæder mig lidt.

Skal til møde

i dag kl. 10 på kommunen. Hjertebanken, så det står efter. Hvad finder de på? Skal mødes med sagsbehandler og en erhvervsdame, så vi i fællesskab, kan lægge en fremtidsplan for fruen. Spændende.Opdatering følger og måske en lille opskrift på maden, som blev lavet i går. Har erkendt, at jeg ikke kan lade være med at give videre, det som jeg synes er godt.

Prøvesidder Fars

nye stol og så kan du ellers godt komme og lukke mig ind.Her ses tydeligt, hvorfor huset skal tilbage til oprindelig farve, hvid el. lyst. Det holder ikke en meter med lyserøde roser op til et rødt hus. Det giver tinitus i øjnene og det ved I, at jeg ikke kan holde ud.Billedet er fra i begyndelsen af 80'erne, hvor der kommer en del tilbygninger til, den ene grimmere end den anden, men nu kan længen ikke undværes, så det må blive som det er. Billedet fandt vi på lokalhistorisk arkiv, det var godt nok en sjov oplevelse. Helt ny lille verden, at begive sig ind i, her hersker roen og stilheden i den grad.

Det er synd, når der ikke vises respekt for gamle huse og deres stilart. Men det har vel i bund og grund, noget med økonomi at gøre. Så måske ad åre, hvis vi bliver boende, vil der ske noget, så huset kan blive sig selv igen.

En af jordens vidunderlige

kvinder har fødselsdag i dag. Hun er mor til mine to højt elskede niecer, som bor langt oppe i Nord-Norge, hvor der bare er så smukt. Jer, som læser med, skal vide, at hun som afgangsopgave til bibliotekaruddannelsen, skrev om sammenligningen af norske skillingsviser og nutidens bloging, hvor hun bl.a. nævnte blogmamma. Hun er i sandhed en mester ud i kunsten at blogge, har jeg hørt og læst mig frem til, når jeg forsøger at finde hende, for der er nemlig ingen, der må læse hendes blog. Hmmmmmm, måske det kommer en dag. Jeg har ønsket mig linket i føsdagsgave, åh, hvor er jeg spændt.

Tillykke du kæreste

En bror

kom forbi, både i går og i dag. Hvilken forandring fra, at vi aldrig ses, til 2 gange på en weekend. Denne gang med kæreste. Familien har ALDRIG hørt om en kæreste, og nu bliver han altså 50 til næste år. Det var noget af en nyhed. Og hvilken kæreste, den skønneste tøs, som bare virker som den helt rigtige for brormand. Og så er hun tilmed søster til en berømthed af rang: Valomanden. Så jeg blev lige opdateret om, hvordan Valomanden har det og havde det ovenpå al den medieopmærksomhed, som kom pga. udsendelsen. Den er jo blevet vist et utal af gange, for man kan jo ikke lade være med at falde totalt for dette skønne menneske, hver gang.

Hun knoklede i køkkenet i går, som om hun altid havde været her, DET synes jeg er dejligt. Fik lige et glas syltede valnødder, som hun bare nød, så det var en fornøjelse, at se på. Der blev snakket igennem og jeg havde dem helt for mig selv, da Jens længe havde planlagt en tur i sommerhuset, hvor der skulles snakkes igennem med søster. Indtil videre, kan jeg kun sige: dejlig weekend.

Der er ikke

så lang tid til min fødselsdag som til frk. bibos. Endelig har jeg fundet, hvad jeg ønsker mig, for det manglede jeg virkelig i går på svampeturen. Har faktisk købt gave til mig selv, da der jo venter en skøn operaoplevelse snart, men mon ikke mor og far, gerne vil høre, hvad datteren ønsker sig.