Min elskede

moster døde den 17. juni 1994. Hun ville været blevet 75 her den 17. januar. Jeg savner hende noget så grusomt. Har skrevet om hende, rundt omkring på de forskellige blogge - indimellem. Ikke at jeg fortsat savner, for hvis man ikke gør det, så er de døde jo forevigt væk. Det forbyde. Hun havde 3 døtre, hvoraf den mellemste valgte ikke, at blive en dag over 25. Vi var jævnaldrende.
Den besked - om at Margit ikke var længere - fik jeg en formiddag af min mor. Jeg glemmer det aldrig, aldrig, aldrig. Mor blev ved med: Har du nu sovet godt, har du fri (havde været i aftenvagt inden) og og og, inden hun kom med det. Jeg skreg simpelthen så meget, og så højt, at hvad fanden i hede hule h...... bildte hun sig ind? Ikke min mor - men min kusine. Hvorfor vælge den udvej - hovedet ind i en gasovn - uden at bede om hjælp. Vi var der jo for hende - alle sammen. Det var utroligt hårdt for min moster. Hun ville ikke være sammen med andre end mig, den dag Margit skulle begraves, altså inden. Vi gik hånd i hånd til Bistrup Kirke, det var godt nok en tung, lang vej.

Nu tuder jeg bare så meget, at der næsten ikke kan skrives. Men ud skal det altså, ingen tvang for mine læsere, at læse videre.

Moster havde valgt, at Margit skulle ligge på de ukendtes grav i Birkerød. Fik senere den melding, at det skulle hun aldrig have valgt. Der er et el. godt ved, bare at have en sten, så man ved, her er det. Her ligger hun trygt og godt. Et par dage efter begravelsen, cyklede jeg ned på kirkegården, bare lige for, at få en alvorlig snak med Margit. Graveren gik rundt og lavede en hel masse, og jeg spurgte, om man kunne få udpeget det sted, hvor Margit ligger. "Du kan jo se, hvor jeg er kommet til", var svaret. Det glæder mig den dag i dag. For det er altså rart, at have bare en lille bitte plet, som man tror osv. osv.
Moster Ritta, var det skønneste menneske man kan forestille sig. Hun gav alt, hvad hun havde i sig til andre. Hendes motto var: Man skal mindst gøre ét menneske glad, hver dag. Og det gjorde hun. Tror et el. andet sted, at hun døde af stress, på den bekostning. Det var bare ikke en "populær" betegnelse dengang. Hun blev kun 62. Hun ville på de ukendtes grav i Karup Kirke ved Sæby. Sådan en havde man ikke der, så nu ligger hun ved flagstangen - det ved vi - her står vi og får en snak.

Kopier af mosters dagbog fra 1954 - 1969 står på min reol, her er sat alt det hun har lavet til sine børn, familie og guderne må vide hvem, i form af stofstykker, garnstumper efterfulgt af tegninger osv. osv. Den 24. april 1960 står der: Lone og Margit begyndt i børnehave. Det gik fint, og de var glade for, at skulle derop i dag igen. Vi skal betale 6 kr. for Margit og 3 kr. for Lone om ugen. Det kan vel ikke siges at være for meget.
Nej det kan det ikke.

Shabby sokkerne

blev færdige - i en str. 34 - gættes der på. Den størrelse bruger Jens ikke, ej heller jeg, og det trods mange målinger ;o) Men al begyndelse er svær, der må startes forfra.Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at strikke en "løs" rullekrave af restgarnet, sådan en ønsker Jens sig. Er der nogen, som kan hjælpe med sådan en opskrift? Spørgsmålet er om ikke Mathias skal have stømperne, tror faktisk de passer ham ;o)

En dejlig pris

at få sådan lige fra morgenstunden:Tusind tak Anemone, det glæder mig rigtig meget og i lige måde "you make my day". Her er reglerne: The awards rules are to “Give the award to up to 10 people whose blogs bring you happiness and inspiration and make you feel so happy about blogland! Let them know by posting a comment on their blog so that they can pass it on. Beware! You may get the award several times!

Da jeg har så megen glæde af at læse med på de blogge, som er i min "blogroulade" (lottens ord-opfindelse - bare så fint), så giver jeg den videre til jer alle sammen. Bare tag for jer.

Mit domæne

er her:og nu, hvor entreen, er ved at være færdig, (mangler lige at male anden gang og trinene skal males sorte - det bliver til sommer), så vil jeg gerne i gang herinde. Loftet skal males hvidt, men hvad med væggene? Her har jeg fundet følgende forslag i bogen "100% bolig", som tænder mig ret meget.Altså farven - er den OK til et soveværelse? Bagpladen er måske nok så morsom, lavet af rå brædder, skønt at få morgenhåret viklet ind i. Der bedes venligt båret over med kvaliteten af ovenstående billede, svært at scanne billeder fra store bøger, så jeg tog bare et billede af billedet ;o)

Vitaminchok

I julegave fik vi en saftpresser. Har ofte ønsket mig en, da der tit er lidt, som lige kunne presses til saft, i stedet for at blive kasseret. Jens kiggede med undrende blik på denne kæmpekasse, inden den var pakket ud, om jeg virkelig mente det og om vi ikke skulle bytte den? Jamen jeg mente det skam. Delene kan gemmes lidt væk, men ikke for langt, for det er meningen den skal bruges. I dag kom så dagen, hvor den skulle prøves/testes. Den kørte bare derudaf og jeg proppede i af appelsiner og æbler. Wow for en smag og konsistens. Det er bare for lækkert og sundt. Nu står kanden på køl til drengene kommer hjem, så de lige kan få en opkvikker.

Men man skal altså lige overveje, hvor tit man gør det her og om der er nok ingredienser til at lave saften af, for hvor længe kan det holde sig? Opvasken er stor, der er rigtig mange dele, der skal gøres grundigt rent. Næste gang må der prøves med nogle grøntsager - også.

I morges

var jeg tidligt ude, for at rydde lidt op rundt omkring, få revet græsplænen, fjernet div. affald - el. i hvert fald fik det sat ind i bilen, så det kan komme på container-pladsen. Sikken en smuk himmel, egentlig ret skønt, at gå rundt derude på det tidspunkt. Men en anden grund var, at nu skulle det være - der skulle gnides ;o)Ikke at det skulle gøre tidligt på morgen, men det skulle gøres. Bliver godt nok spændende at følge. Hvis der bliver noget ud af det, viser det sig først til næste år, tålmodighed er en dyd.

Turen går til

London den 21. april (Prinsesse Isabella bliver 1 år ;o) og på Jens fødselsdag den 22. april, skal han ind og se Tutankhamuns grav. Mange gættede rigtigt - flot. Mona gættede først, hun efterspørger en præmie - det må jeg lige finde ud af.
I tænker måske, om ikke Jens læser med her og opdager det hele. Nix, det gør han ikke, kun hvis han bliver tvunget, og det gør jeg altså ikke. Men billetterne til The 02, er købt, de bliver sendt med posten. Når de kommer, laver jeg en lille gave med dem i, og så får han sin fødselsdagsgave et par måneder for tidligt. Men han skulle jo gerne have fri fra job ;o)

Der kom svar

på min mail til DR-drama, som jeg synes I skal læse:

Tak for din mail vedr. rygning i Sommer. Sommer er jo en nutidig serie, der lever i kraft af en række meget forskellige karakterer, som bliver udsat for nogle mere eller mindre markante begivenheder. Som i virkelighedens verden er vores karakterer langtfra fejlfrie, og et par stykker af dem ryger altså - de gør det dog mest i smug, da det tilsyneladende ikke er en side af sig selv, de har lyst til at vise frem; et signal, vi bruger dramatisk i en fiktions-serie. Undervejs i serien vil flere andre karakterer vise sig, at have uvaner eller laster - ganske som det kan være tilfældet i virkeligheden.
Jeg håber, at du, på trods af rygningen, har lyst til at følge serien fremover.

Venlig hilsen
Lene Nedergaard
Programkoordinator, DR TV-DRAMA
Tak til Lene for et oprigtigt svar, som hun har givet tilladelse til at bringe her. Hun skriver i øvrigt, at det er fint DR-serierne bliver debatteret rundt omkring. Jeg mener dog fortsat, at en læge ikke skal ryge, når ca. 1. mill. mennesker ser med. Men vi har vel alle vores uvaner og laster ;o) Jeg ved i hvert fald godt, hvorfor jeg vejer for meget.

Overraskelsen

Uha, uha, da, da - har gjort noget som jeg ikke må, nemlig købt en overraskelse til ham her:Han bliver tosset. Men når han får gaven og det langsomt siver ind, hvad vi skal, vides det med sikkerhed, at glæden bliver stor. På sin fødselsdag i april, skal han se noget, som er på besøg i en kort periode, i en stor by i Europa. Kan du gætte, hvad det er?

Lykke er

at sidde her i min ynglingsposition - bag skærmen - og nyde pragtfulde tulipaner, som er så sprøde og lækre, op til billedet af min ynglingskunstner Poul Lillesøe. Har lige lagt røret, efter en igen dejlig samtale med et cetera - vi kan bare det der - kværne som om vi har kendt hinanden i 100 år - det har vi ikke. Lykke er
at jeg i dag tog mig sammen og skrev en mail til Kommunen, for at høre, hvordan det gik? Altså mht. at få lille mig ud i den store verden igen, efter min alt for lange sygdomsperiode. Havde ellers tænkt mig, at jeg ville vente til jeg hørte fra dem, men ak og ve, der sker ingenting. Derfor har jeg givet lyd fra mig i dag, bare for at fortælle, jeg fortsat er her og gerne vil. Nu får vi se - fortsættelse følger ;o)

Nu må jeg have luft -

frisk luft. Hvordan kan DR-drama, vælge i disse "nu-skal-alle-holde-op-med-at-ryge"-tider, at lade lægen Jacob - LÆGEN - ryge? Forstå det dem som kan, jeg kan ikke. I dag er der sendt mail til DR for at få en forklaring, (som jeg nok aldrig får, men luft, det fik jeg), ikke bare på, hvorfor lægen skal ryge, men også de unge mennesker, som vi så i gårdsdagens afsnit.

Det gør ufatteligt ondt, at folk som jeg elsker højt, er forfalden til denne vane. Det er jo i bund og grund et meget, meget langsomt selvmord, de er i gang med. Vi har lige haft en lang diskussion om det, her på hjemmefronten, og jeg føler mig magtesløs. Der er intet at gøre. Lige meget hvilken metode, man tager i brug, er den forkert. Godt nok hårdt - vil jeg bare lige sige - hej.

Danskernes huse

Anbefalet af frk. bibo i september 07, og først landet på martiklen nu. Hold da fest, hvor er den bare skøn. Det er et festorgie, af skønne, skønne billeder af huse, vinduer, forhaver, nisser, dørhåndtag, husnavneskilte osv. osv. Simpelthen ren tinitus for øjnene. Den er nydt til fulde og der er blevet grinet højt af forfatterens små søde tekster til nogle af billederne. Til Swester (min svigerinde - se nedenstående indlæg), den må du låne, som om alle billederne er taget fra din lille landsby ;o)

Mødet

I foråret 1984 mente min fætter, at det var på tide jeg kom til Høng og hilste på hans nye kone og næsten nyfødte søn. Det kunne da være rigtig hyggeligt. Planen var, at efter en nattevagt fra torsdag til fredag, skulle jeg mødes med fætter på Københavns Hovedbanegård, lige over middag, dvs. at det kun blev til et par timers søvn om formiddagen. Men hvad pokker, man kan når man skal, mande sig op til at være frisk og hilse på fætters familie. På vej i toget, får jeg den information, at fætters kones lillebror kom til middagen, da han under ingen omstændigheder, havde lyst til at være hjemme til sin fars fødselsdag - kedeligt. Se her var jeg ved at kollapse, for ét er, at skulle være frisk til at møde en pige, men også til en fremmed fyr, her var det lige før, at jeg var steget af toget.Eftermiddagen gik hyggeligt, rigtig skøn kvinde som fætter havde fundet sig, dejlig nem unge, som skreg hele natten. Jeps. Da brormand kom, fik jeg et mindre chok, hvordan kan man klæde sig sådan? Han var lige hjemkommet efter en del år alene som bestyrer på en gård i Portugal. Desværre er der ikke beviser, men vidner på påklædningen. Sort akryl-bluse med orange brede striber, derudover en rulamsvest med vamsede kanter, brune garbadine-bukser og cowboy-støvler. Han så mildest talt ikke ud som moden foreskrev på det tidspunkt - men det var der jo råd for ;o) Det blev ikke til meget søvn de 2 døgn.Vi har været sammen lige siden og det er da lidt utroligt med skæbnen, for tænk hvis osv. osv. Men sådan blev det. Vi føler os som en stor familie, med fættre og kusiner, brødre og søstre, fædre og mødre, som alle kender hinanden. Det er faktisk ret nemt og dejligt til div. familiesammenkomstner.

Har du lyst til at fortælle om et spændende møde, som ændrede dit liv?

Ind imellem

skal man gøre noget, som man egentlig ikke har mod på. Meget, meget længe har jeg observeret, at flere og flere ændrer på blogudseende, bare sådan. Modet har ikke været der, er nok i bund og grund alt for konservativ. Når tingene virker, er der jo ingen grund til at lave om. I dag kom modet med hjælp fra et cetera. Tusind tak.Ind imellem, skal man også gøre noget godt for en selv. Det gjorde jeg på min berømte non-bukse-indkøbstur. Købte denne kæmpe buket liljer, som jeg elsker, og de står bare så dejligt længe.

Det går fremad

langsomt - må indrømme at det er en nydelse, at komme i gang igen. Tusind tak igen søde Shabby, for den skønne julegave.
Nu vil både datter og søn, havde mor til at strikke trøjer til dem. Hmmmm, vi får se, men det kunne da være lidt hyggeligt, så mon ikke jeg springer på opgaven.Ellers er der gang i gryderne. Ny omgang marmelade, nu er det desværre ved at være slut med brombærrene på lageret, så vi nyder så længe det varer. Sidste lille sjat Minestone er blevet indtaget som frokost, fortsat god her på 2. dagen. Her kommer min måde, at lave Minestrone på. Blog-Jens må udelade og lave om, som det passer ham ;o)

1 pakke bacon - klippet i små stykker - svitses. Hæld godt med olivenolie på og svits 2 porrer, 2-3 gulerødder, ½ selleri, 5-6 kartofler, 1 stort løg, 2-3 fed hvidløg. Alt skåret i små tern el. ringe. Hæld en liter hønsebouillon i samt 2-3 dåser tomater (gerne dem med krydderier i) samt evt. en dåse beans. Tilsæt basilikum, rosmarin, salt og peber. Lad det simre, til du synes det er godt (ca. ½ time). Hæld gerne chili i også. Det kommer vi først på bagefter, da Jens ikke kan "tåle" det. Velbekomme og god fornøjelse. Den er sindssyg god i denne kulde samt der er mad til et par dage med godt brød til.

På vej ned

af den meget våde og rengjorte trappe fra 4. sal, siger jeg til Malene, som er hurtig på vej ned: Nej, hvor her dufter dejligt.
Der går lige et par trin yderligere, hvor jeg stopper op og siger: Hvad var det lige jeg sagde der? Malene vender retur - løbende op - og skriger: GUUUUUDDDDDD MOAR, kan du lugte det? Tænk jeg kunne dufte salmiakken. Kort sekund, men den var der. Der er håb forude, nu begynder jeg at tro på det, lidt ;o)

Bussen ind til Kgs. Nytorv, hvor jeg lige fik set Hotel D'Angleterre, inden pynten også ryger der. Magasin var tomt - synes jeg - som har arbejdet en del år i Magasin Ejendomme. Min daglige gang gennem Magasin, var et bugnende varehus af fristende varer, som jeg ikke kunne undvære. Det er det ikke længere. Tror vi taler om talte dage for et mondænt gammelt magasin.
Videre til Illum, for der skulle jo prøves de anbefalede ACNE jeans. Kære Anemone - gik ikke. Betty Barclay - heller ikke. Ralph Lauren Women - Nix. Vi taler om sved her piger, og lange ventekøer for at kommet til et prøverum. GØR det aldrig mere om vinteren. Det ender med en Vordingborg-model, når der kommer noget nyt hjem her til foråret, så er den der;o)
Pragtfuld frokost i underetagen, hvor barnet (den smukkeste på billedet) hentede og betalte.
Nok fordi mor, havde sørget for, hun fik sko, kjole, bluse, lingeri, sweatshirt fra div. afd. i Illum, (og som hun sagde: kunne blive hel forfalden til at komme i), og kaffe - den gode fra Magasin. Det blev en dejlig tøsetur og nu kalder sofaen.

Trods voldsomt

stormvejr, forlades martiklen, for at køre ind til hende her:Vi har besluttet os for en udsalgstur i den store by. Der skal findes bukser til mig, så det bliver en lang dag. Kan I passe på jer selv, hvis I bevæger jer ud i stormen.

Copyrigth på billedet, som er taget af sønnen.

Lige nu

ser det sådan ud - uden for mine vinduer:

og jeg lyver ikke - for det må man ikke - at sådan har det set ud hele dagen. Mørkt og gråt. Derfor synes kommunen, at vi skulle have lys i vores gadelampe, som de troligt har lovet, ikke at komme lys i. Vores hus er totalt oplyst af denne rædsel, der er ALDRIG mørkt i soveværelset, når lyset er tændt ;o) Derfor skyder Jens den troligt i stykker (har jagttegn), hvergang el-folkene sætter lys i. Men ikke i dag. For jeg nåede, at fortælle de søde herrer i bilen, at kommunen HAR lovet os, at nedlægge denne rædsel. Igen fik kommunesammenligningen skylden - "vi får ikke nogen besked, så vi gør bare vores job". Det skal de også - men ikke her.

Denne mørke dag er gået med et evighedsbesøg hos min hudlæge og pynten på juletræet er væk. Godt nok en kort fornøjelse. I år vil jeg have juletræet ind noget før. Hold mig fast i det. For træet var bare så smukt, at det er en tåre værd, når det ryger ud om få minutter. Skal i gang med hjemmelavet minestrone suppe til det arbejdende folk, som med garanti, trænger til noget varmt og ikke for fed mad i dag.

Mistelten

Velankommet tilbage til det smukke grå Sydsjælland, med favnen fuld af skønne minder fra en vidunderlig nytårsaften/dag i det nordsjællandske og mistelten. Veninden har bare den smukkeste snylter i sin have, hvor vi nu er forsynet med en buket, som vil slå samtlige planteskoler i gulvet. Her ville der kunne tjenes styrtende med penge.Åhhh, hvor ville jeg gerne eje. Så nu har jeg studeret, hvordan man gør, så der skal gnides ;o) Ved godt det ikke er god bloggerskik, at kopiere og indsætte, men så er det da lidt nemmere for jer, som har den lyst, at finde ud af, hvordan man gør.

Frøformering af mistelten i haven
Det er ikke vanskeligt at så sine egne mistelten. Det kræver kun, at man har friske bær og et egnet værtstræ. Da der efterhånden ikke er mange mistelten i naturen, er den fredet. Det er muligt at købe frø i Danmark, men der er da også en del folk, som har planten i haverne, så det er muligt at skaffe sig frø. Men der skal ikke gå særlig lang tid fra høst til podningen på værtstræet. Frøet kan ikke klare mere end 2–3 døgn i mørke, før de mister spireevnen. Det er lidt forskelligt, hvornår frøet er modent, men normalt fra marts til maj. De modne frø smøres forsigtigt ind i et grenhjørne på det valgte værtstræ, som helst skal være af samme art, som man har høstet frøene fra. Frugtkødets slimede konsistens skal nok få frøet til at hænge fast og virker beskyttende mod udtørring.
Når træet er podet med frø, er det bare at vente, men det er spændende at se, hvordan udviklingen forløber. I løbet af en måneds tid vil frøet spire, men først den følgende sommer, vil der igen være noget at se, når der vokser nye blade frem.

Middagen bestod af "min" russiske kartoffelsuppe, denne gang med laks og Lene - det var godt. Dertil den franske slotsvin - ummmmm - lykke er. Men så kom den store overraskelse - vildsvin med den skønneste svampesauce - også alt her hjembragt fra Frankrig. Det var som at høre en vis flok damer synge, nøjjjj, hvor det smagte vidunderligt. Svinet var pelset af herren i huset og her hænger de sørgelige rester:Tusind tak for smukke og dejlige kommentarer ang. nytåret. I morgen skal det hele læses igennem igen og jeg skal på rundtur i blogland. Det bliver ikke i dag. Hårrødderne er trætte, og selvom vi er beriget med eget gæstehus hos nytårsværtsfolket, så sover man (som os gamle) bedst i egen seng. Jeg glæder mig - både til det - og til det nye år.

Tak til jer

som pustede.

Endelig fik vi lidt lys - hernede sydpå. Dejligt, dejligt.

Dette er min nytårshilsen. Tak til alle jer, som bar mig igennem 2007. Det har været et meget, meget hårdt år, lærerigt - men tungt og svært. Men med alle de varme blogkvinder (og mænd), som jeg har lært at "kende", kan jeg fornemme, at jeg ikke er alene. Derfor skal der lyde et kæmpe tak til alle og kom nu godt ind i det nye år. Hvem er det der vinder - det gør stærke kvinder.