Dette skue

til den ene side:hvor de skønne lyse nætter begynder, ikke en lyd og bare så smukt. Og dette skue til den anden side:

Hvor naboen, som elsker læhegn og skov, gik og plejede sit nytilplantede læhegn. Skete mens vi var i London, altså at han plantede endnu et hegn. I forgrunden ses det læhegn, som er plantet 5 meter fra vores vinduer, og som bliver 10 - 12 meter højt.

Undskyld atter engang til alle jer skønne faste læsere, men ud skal det. Indrømmer blankt, at der blev udøvet selvtægt her til aften, gik ud og knækkede et af hans træer. Nu kommer jeg nok i fængsel, farvel så længe kære venner.

"Ny" stol

ankom til matriklen, grundet Jens hjalp vores kære gamle nabo. Der var/er mange skatte i hendes 4 længer på gården, og Jens blev straks forelsket i denne:Den må altså være til børn, for det er bestemt ikke muligt for en voksen, at sidde i den. Naboen, sagde, at det var en stol, som i sin tid, havde vundet priser. Hmmmmm, er det en du kender?

Snart er det

på vej i sommerhuset, og det er dejligt. Det begynder at krible og krable for at komme afsted, når vejret arter sig, som det gør i den kommende uge og så langt øjet rækker. Jens søster beslaglægger huset, fra omkring 1. april til 31. oktober, altså i de perioder, hvor der ikke er andre. For det må da ikke stå tomt, som hun siger. Huset er ejet af en familiegruppe, hvor swester hvert år, lægger puslespillet, med at fordele og gøre alle tilfreds, så man får den periode, der nu passer én bedst. Godt nok et flot stykke arbejde. Synes I skal se, hvor huset ligger.Skulle lede efter noget andet i de gamle album, og så dukkede dette skønne luftfoto op, som min fætter er mester for (gift med Jens søster). Jo, jo. Og så det her billede, som for mig er indbegrebet af et sommerbillede.Malene en tidlig morgenstund, ude og plukke blomster med farmor (som desværre ikke er hos os længere). Ha en skøn dag, og husk solcremen ;o)

Mine kære

landevejsriddere på vej ud i den store verden.Sikke dog en fantastisk dejlig dag. Har siddet alt, alt for længe og læst ude i solen. Ufff, det ser ikke for godt ud - røde arme og isse.

Her er beviset fr. pippelipglosskok

Sidste år

skrev jeg lidt om Malergården, som er et imponerende sted, vores skønne søde nabo - lige her ved siden af. Desværre har hun udmeldt, at hendes datter på Fyn, har købt et hus til hende. Derfor flytter hun i vinterperioden til Fyn og forbliver hos os i sommerperioden. Men et eller andet sted, ved vi jo godt, at det nok er ved at være slut. Hun kan ikke magte (82 år), at bo på gården alene mere. Den er så meget i forfald, at det gør ondt. I dag har Jens været ovre og understøtte en del på en af længerne, så ikke taget falder sammen om ørene på hende.

Men det gør altså ondt, at hun så ikke er der - lige ved siden af - snart meget længere. For mage til skønt livkraftigt og spændende menneske, skal der ledes længe efter. Nu er det om at nyde sommeren og hinanden og få talt en masse inden osv. osv. Hun taler som en veninde, fuldstændig nede på ens alderstrin, det er bare så beundringsværdigt. Hvorfor er det ikke den anden nabo, som flytter?

Derfor disse billeder, for det er nok en stakket frist inden det forsvinder, og man ser altså ikke sådan et hjem, hvorsomhelst.

Når nu fryseren

er tom for bærhøsten fra sidste år, er det svært, at lave sin egen marmelade. Det er Jens, som står for den side af de hjemlige sysler. Kun for, at kunne konkurrere med svigermor. Derfor må man lede efter alternativer, som kommer i nærheden af en go gammeldaws marmelade. Og når man nu heller ikke har et ceteras husbond i baghaven til at fremstille lemon curd, må der også ledes med lys og lygte efter den. Disse er fundet i Netto (i sidste uge) og de er faktisk værdige. Der er lidt mere end 3 hindbærkorn i marmeladen, lemon curden kommer ikke helt på højde af husbondens, men det snerper og så elsker jeg bare orangemarmelade, som det ses.

Hvis I har gode forslag - udover den fra den gammeldaws fabrik - er jeg med på en lytter.

Aftenstemning

Tid til fordybelse

Posten kom

med en kasse, bankede pænt på ruden i entredøren, for hun kunne skue fruen igang med at lege frisør, manden trængte. Det var et kæmpesmil hun stod med.Alt var pakket ind i vat, for intet skulle komme til skade, på den lange vej tværs gennem landet.Har man set mage, det er da næsten alt for meget. Var med i en konkurrence hos Nina, hvor vinderen blev udtrukket på Jens føsdag, mens vi var i London. Om aftenen - efter en skøn Thai-middag, indløb en sms, om at jeg havde vundet. Tænk, jeg vinder aldrig noget, så det var bare så dejligt.Nina tusind tak for de skønne og varme ord i kortet, glæder mig/os utroligt meget, og hesten er da bare knuselskelig. Tror den kommer ud og gør elefanterne selskab. Chokoladepinde har vi aldrig prøvet, så det glæder vi os til.

Vores kære nabo

fra Værløse, havde en stor kærlighed til højtryksrensere. Hun kom tit igennem hækken og lige ordnede vores terasse - skønt.
Nu har mænd jo en forkærlighed for alt, hvad der kan tændes og slukkes for. Jamen altså, I skulle vide, hvor meget isenkram, der hænger i vores meget lille skur. Det er ubegribeligt, men intet kan undværes, og meget har aldrig været i brug. Så en højtryksrenser måtte Jens da også ha, dengang. Aldrig nogensinde brugt, før i går.
Terassen fik en omgang (ikke lige den, som ses på billedet) og disse skønne gamle stole, som Jens engang var meget heldig at få, af en ældre herre, som var på vej til at smide dem ud på containerpladsen.Det er da næsten for smukt, til at være sandt. Katten Willy er tilløber, og til fri afhentning.

Det var bare

så fedt, at I simpelthen ikke drømmer om det, men det gjorde Jens. Han har kørt mejetærsker inde i et udstillingslokale i nat, i mareridt over, at hans kone skulle ud og køre bus i dag ;o)
Så det var jo også lige det første der måtte gøres, efter at være vendt retur, ringe og berolige manden, at både bus, chauffør og jeg overlevede.
Kan man se mere lykkelig ud, end på billedet opover? Det kan man sikkert og mange kan simpelthen ikke forstå denne fascination af disse store "dyr". Men det er den underl.... osv. bare så lækkert, at man kan. Chaufføren mente jeg skulle testes, så først bakkes der ud af garagen, og op over slotstorvet, hvor der ikke er plads til noget som helst. Ud over stepperne, rundt om Nyråd, som er fyldt med smalle passeringer, så der ikke kan køres stærkt. Over bump og "mariehøns", og for "en hvis skyld" - ikke for stærkt rundt i svingene, så kan du nemlig godt gå i gang med at sætte bøger på plads. Jeg klarede bare det hele, uden problemer, der blev dømt ros. WOW.Helt ærligt, synes I ikke den klæder mig? Undskyld alt for mange billeder, men synes min medchauffør, har gjort et pænt stykke arbejde. God weekend til jer alle

Vi var på

sansetur i her til aften, i en vidunderlig skov med det dejligste lys. Det var igen det der med at tage sig sammen og sige: Nu gør vi det - ud og gå en lang tur. Skoven var bare så smuk, så smuk. Farverne total skøn grøn.

Dette må kaldes et skovsvin af rang. Hvad sker der inde i et menneske, som får sig selv til at placere sin elskede (måske stjålne) gamle Puch i en lille skovsø. Det endte jo med total nostalgi:Og her kommer noget til ære for mit barn nr. 3. For et stykke tid siden, fik jeg 2 sek. duft af rosmarin, så jeg i den grad, fik lyst til at stikke rosmaringrenene osv. osv. Når vi går disse ture, skal jeg hele tiden have Jens til at fortælle, hvad dufter det af nu og nu. Derfor kære frk. bibo - en skøn sansetur.

Jeg er bare så

glad, fordi min kæreste Jens slukkede den (foreløbig) sidste smøg, mandag den 21. april om morgenen. Han påstår hårdnakket, at han ikke har røget siden. Håber bare så meget, at det lykkedes denne gang. For det er angsten for at miste, der gør, at man som pårørende, har svært ved at se sine nærmeste, begå langsomt selvmord.Det er 14 år siden jeg stoppede, tog en kold tyrker og det har holdt siden. Kan I se glorien? Var på et kursus, som hed: Besværlige mennesker. På det tidspunkt, var jeg frontfigur i et edb-service-center, og dermed mange, rigtig mange vrede mennesker i røret dagligt. "Hvorfor virker det ikke", "Hvornår gør I noget ved det og det". Folk var virkelig vrede og med god grund, vi var jo i starten af internetperioden, alt var nyt.

På dette kursus, var en hel hord af sekretærer fra et advokatfirma, som i en pause, gerne ville sidde ved mit lille café-bord, indtil en af dem, bakkede baglæns - væltede borde og stole - og udbrød: Du ryger jo.

Forstået sådan at, hun ville ikke sidde til bords med en ryger. Jeg er den dag i dag, hende dybt taknemmelig, for det var jo mig, som var et besværligt menneske i hendes øjne. Dagen efter var det slut med at ryge. Ville så gerne vide, hvem hun var/er, så jeg kunne bukke mig i støvet og takke hende helt vildt. Men hun skal vide, skal hun: Du har reddet et menneske.

I morgen sker

det helt store - YES - skal ud og køre bogbus. Den ene af de 2 faste chauffører, giver mig lige en lille times oplæring, så jeg kan lære "dyret" at kende. Spørg lige om én ting - JA, det gør jeg helt vildt.Var i tirsdags til samtale, om en 20 timers fast stilling på biblioteket, men ved intet, og der kan gå rigtig lang tid, inden der falder dom. Kommunen har udmeldt store besparelser, så det er slet ikke sikkert, at stillingerne bliver til noget (der er 2). Venter i spænding. Ha en rigtig skøn Himmelfartsdag - med udsigten til nogle skønne solskinsdage.

Kan du gætte

hvem det er? Der sidder bag ved et par glade og forventningsfulde flygæster, som er på vej ud i den store verden.Nogen gange er det underligt, at være SÅ tæt på berømtheder, for man føler at man "kender" vedkommende og lige vil slå en sludder af for en sladder. Der er ingen præmie, det er kun for sjov ;o)

Stort tillykke

til min monstergamleglade veninde, som i dag fylder endnu ét år. Tak skæbne, at det snart er 30 år siden vi sad i en nattevagt og skændes.

Tillykke med fødselsdagen, håber den bliver fin.

Jo, der har

været (og er) vendt op og ned på det hele herhjemme, derfor billedet af huset på hovedet, som er taget sådant - ingen manipulation her ;o)

Det er hårdt, som forældre, at have et barn, som ikke trives, som ikke kender (kan finde) sin vej her i livet, som ikke stoler nok på sine evner, som har svar på rede på alt, som ikke kan komme ud med sine inderste tanker, som ikke vil have professionel hjælp, som vi skal støtte, samt forsøge at hjælpe, hver eneste dag.

Små børn - små problemer

Store børn - store problemer

Det var skønt, at være væk i 5 dage, vi nød i den grad hinanden, London og livet. Og så vender dagligdagen retur, med en speed, som er svær at kapere. Dermed er det ikke nemt, at finde overskuddet, til at "fodre bloggen" med daglige indlæg ;o) Har jo fundet ud af, at bloggeriet IKKE kan og vil undværes, men nogen gange er energien bare ikke til det.

Tak for kæmpe support, støtte, dejlige kommetarer/mail fra alle I faste skønne og uvurderlige læsere/kommentatorer, og her må jeg altså meget egoistisk fremhæve to, som nok ved hvem I er. I guder altså, trods deres egne slåskampe og jeg ved ikke hvad, så er de der bare, så snart det mærkes, at NU, nu skal der spyttes lidt ekstra i bøtten.

Det er sønnen, som har tegnet og der er copyrigth.

Den store oplevelse

skulle ske tirsdag, hvor Jens skulle i O2 og se en meget berømt grav. Nøjjjjj, hvor har han glædet sig, og hvor har han læst utroligt meget om emnet, og hvor blev han skuffet.

Der var heldigvis ikke lang kø, for man skulle op af flere rulletrapper og vente og vente. Kun grupper på 25 - 30 personer blev lukket ind med 10 min. mellemrum. Efter at have gået rundt fra det ene sorte rum efter det andet, hvor utroligt smukke ting fra Ægypten blev udstillet, skulle man retur nedad mange, mange trapper. Ind i endnu flere sorte rum, som omhandlede selve udgravningen af Tutankhamuns grav. Meget flot opsætning og man begyndte faktisk at glæde sig til at se graven, selv mig, som overhovedet ikke har interesse for dette emne. Hele udstillingen var bygget op til det helt store klimaks - graven. Et af de sidste rum, viser de fantastiske smykker, som drengen, havde på og 3D-film blev vist på væggene af, hvor mange kister og sakrofæer, han lå i. Nu, nu skulle det være - rundt om hjørnet - souvenirs-butik. Jo, jo. Der var ingen grav.Vi sejlede fra O2 ned af Themsen og det var en flot oplevelse. Fantastisk vejr, havde slet ikke lyst til at stå af, så vi sejlede lidt med retur ;o) Ind på den første pub og få oplevelsen skyllet ned. Dejligt. Det blev en fin fødseldag, har faktisk fået ros fra husbonden, som var stort tilfreds med hele arrangementet. YES.

Er bare så

træt, så træt og ikke spor fuld af energi ovenpå en skøn ferie. Håber det bliver bedre i morgen. Får intet lavet - udover at sætte en vask i gang - tørre lidt borde af, og nu må støvsugeren altså frem. Men skal lige fortælle om mødet i torsdags med Tina - omme i London, og dog, for Tina har godt nok beskrevet det så levende at, hvis du har lyst, så læs her: Dagens lunch time vandring. At læse Tinas blog giver én stor lyst til at rejse til London, for byen beskrives med en passion og glæde, så man føler man er med i Tinas skridt, når der gås ture gennem spændende gader og stræder. Der tages dejlige billeder og fortælles vidt og bredt, fuldstændig som når Nille beskriver sit Bruxelles. Hvor er det en gave, at have disse skønne kvinder (for det var/er Tina) rundt omkring, så vores horisonter bliver udvidet i den grad.Tusind tak for et skønt møde Tina - håber vi ses en anden gang - så vi atter kan lytte til skønne Fur-sprog ;o)

Vi kom sikkert

hjem, men meget forsinket (i seng 01:30) og kunne ikke falde i søvn, derfor et kort indlæg.
Jens fik set en masse om Ægypten.Jeg fik set en masse butikker, men INTET købt (vil ud og rejse med et ceteras husbond ;o)Der blev gået enormt mange kilometer og alligevel tør badevægten ikke betrædes foreløbig. Boede i verdens mindste hotelværelse med indbygget skabstoiletbad.
Men der var dog lys.London burde være lidt mere nice overfor deres handicappede. Mere senere, for der var jo også et bloggermøde ;o)