er væk. Er det kun hos mig, eller er din også forsvundet?
Ved godt, der er blevet ryddet en del op og ændret meget, men har da ikke rodet i de dele, som skulle gøre, at den forsvandt. Savner den ret meget, for det er ikke til at slette, når der kommer uønskede på besøg. Dusør gives, hvis nogen kan hjælpe med at sætte den på plads.
Og så er røgen også forsvundet, i hvert fald i aftens afsnit af Sommer ;o)
som i den grad er værd at læse. Altså til jer, som måske trænger til andet end krimi'er, her tænkes på Lene, som søgte anbefalinger, til at læse "noget andet". Det er Tina, som har gjort opmærksom på bogen, og den kom også med til Rom, men fik intet læst. Er simpelthen for træt og mættet af indtryk, til at koncentrationen er der til at læse.
En meget lille bitte appetitvækker:
Da Tyskland invaderer Polen i september 1939, befinder Marta og hendes spejdertrup sig på et meget prekært sted, tæt på grænsen, og det eneste, hendes far kan finde på, er at sørge for, at hun straks bliver bragt i sikkerhed i et kloster langt fra Warszawa.
Hvad faderen naturligvis ikke havde drømt om, er, at intet sted i Polen er sikkert, og da slet ikke for datteren af en officer. Der går ikke mange måneder, før Hitlers nye ‘ven’, Stalin, begynder at sende potentielle modstandere i arbejdslejr, og kan man ikke få fat i officeren, må man nøjes med datteren.
Det bliver for Marta og de venner, hun får i arbejdslejren i Sibirien, begyndelsen til fem forfærdelige år, hvor eneste chance for overlevelse afhænger af sammenhold og en overmåde stærk selvopholdelsesdrift. Fra arbejdslejren går turen over et landbrugskollektiv til flygtningelejre i Iran, og der møder Marta sin skæbne i form af en iransk læge og en polsk løjtnant.
Må indrømme, at interessen for at vide, hvorfor så mange mennesker blev fjernet fra deres land, uden at vide hvorhen (og hvorfor), har givet lyst til at læse mere. Der er delte meninger "på nettet" om bogens underholdningsværdig - heldigvis. Men jeg læser da pænt mange bøger, og synes den er fuld på højde med så mange andre :D God fornøjelse, hvis du skulle være blevet fristet.
sagde i formiddags, at vejret i dag var/er til indesysler. Det tog jeg for pålydende og gik i gang med, at rydde samtlige bunker på kontorhylderne. Nu er det sådan, at en meget, meget lille bunke på et par millimeter er min - resten er - tjaaa gæt hvem? Det er og bliver et mareridt, for han vil ha det sådan. Men når han nu er gift med en sekretær, som ælllsker orden og system, er det svært med disse støvede bunker. Men endelig har min elskede - mod sin vilje - sat sig, og er begyndt, at smide til højre og ventre. Det til højre bliver af sekretæren sat i mapper, det til ventre bliver brændt. YES. Bare sig jeg er streng, men retfærdig :D
derfor ser bloggen ud som den gør, indtil et passende stade findes. Hav tålmodighed :D
Skønne Marit er læremester. Det er så fantastisk, som folk, man overhovedet ikke kender, giver sig tid til at forklare og lære. Blev total forblændet af hendes fantastisk store billeder, det har jeg ved "en eller anden" virkelig savnet, at kunne vise. Tak du berigende blog-verden.
Elsker bare disse grå stille morgner, ikke en lyd, alt ånder fred og ro. Lyset er smukt, blødt og lige til at krybe ind i. Det bedste er næsten vi ingenting skal, der skal ikke køres, der er ingen, der har forventninger til os, og det er børnefri weekend. Måske vi bare skal tage os sammen til, at få sat de her væk. 
God weekend til dig og dineEr inviteret til taggefest af Tina - omme i London, har meddelt jeg er på vej.
Men inden vil hun vide noget, om mine små særheder og mærkelige vaner. Hvorfor vil hun dog det? :D
Min forgangne føsdag, var anderledes end den "plejer" at være. For det første: ankom der rigtig mange pakker FØR dagen, for det andet: fik jeg ikke én eneste på selve dagen, og for det tredje: fik jeg mange sjove tekniske gaver.
Er den ikke bare nusser?
tillad mig at præsentere Philippe Jaroussky - mine damer og herrer - og spændt på at høre, om det er noget for Jens.
Kørte til Nykøbing F - totalt op ad bakke - ingenting at frygte.
Kom ind til en NY sagsbehandler i HK's A-kasse - koldsveden sprang frem - med god grund. Spurgte forsigtigt, hvor Helle var henne? "Vi har valgt, at skifte mellem medlemmerne, så alle får en ny og retfærdig behandling"........ Arrrrggghhhhh, Helle kom og hjælp mig.
Nøjjj for et militant, retfærdigheds, holden sig til reglerne og ikke bryder sig om Hjorten - menneske, jeg (læs: lille mig) sad overfor. Efter (og det er ikke løwn) 5 kvarter, lød meldingen: hvis du ikke hører fra mig, har du intet at frygte. Men hvis, så skal jeg indenfor 4 uger, søge de 4 job om ugen, som ikke er, ellers mister jeg dagpengene. Her hjalp det ikke, at Helle havde sagt, at med min baggrund og rådighedsbegrænsning - kan/skal jeg IKKE søge det antal job.
Kørte hjem - ned ad bakke - uden at have nydt/handlet i Nykøbing F. Ellers en meget hyggelig by, men var overhovedet ikke i humør.
Lavede de rettelser i mit CV, som den militante dame havde forlangt, hvorefter der med det samme, popper et job op som chauffør på en slamsuger. Det har jeg søgt :D
ro og orden kan genoprettes :D
Der er en tvillingesister i det høje jyske nord, som er dirrende nysgerrig, for at se, hvad fruen købte i Rom.
at være med til at starte noget helt nyt op, og se det lykkedes. Endelig er vores forenings hjemmeside, kommet ud til alverden. Og ikke så snart det skete, havde vores formand, en jublende glad mand i røret, han troede han var alene i verden, med dette statsstøttede problem.
Efter 2 år, er vi ved at være lukket inde, og det går os mere og mere på. Så ét eller andet sted, kan det være bedøvende ligegyldigt, hvilken farve vi vælger til huset, der vil ikke være nogen der kan se huset :( Hvis I kender nogen, der kender nogen, som vil få glæde af, at kende til Foreningen mod læhegnschikane, kan der klikkes på navnet og hjemmetiden toner frem. Nu glæder det pressen, og det bliver altså godt nok spændende.
Swester kommer på besøg og bliver til i morgen, glæder mig vildt, og må hellere se at komme i gang med lidt rengøring.
Der er 2 andre, der også er forsvundet. 2 som ellers troligt kommenterede stort set hver eneste dag. 2, som jeg virkelig troede, hørte til, som var trygheden selv, når de var her. Nu er de væk, uden et farvel, eller en besked om, hvorfor? Har set tilbage i kommentarere og det er altså ikke i går eller forgårs, nææææ, det er mange, mange uger siden, de har givet "lyd" fra sig. Er det noget underligt noget at gå op i - tjaaaaaaa måske - men håber virkelig ikke jeg har gjort noget forkert.
luft i går, både her og der, og måske hjælper det. Tak for alle gode tanker og ord, det giver utroligt meget.
Kurset er slut - uofficielt - skal til afsluttende samtale i morgen kl. 8:00. Derefter til samtale med HK på torsdag, så er det spændende, hvad "de" finder ud af, jeg så skal. Det ER åbentbart ikke så nemt (for mig), at komme i ordinært job. Trist, for begynder virkelig, at mærke et savn. I næste måned er det 2 år siden - lang tid, at gå "uden noget" :D
Håber virkelig, at blogmamma har ret, når hun skriver, vi får malet vores huse til næste år. Men vi er i tvivl, om hvad det så skal være for en farve. Før dem, som solgte os huset, panikkede og malede det rødt, var det hvidt. Er måske selv over i noget mere cremet eller gråt. Hvad synes du?
En kat har sine behov, og det må og skal respekteres, dog var det lidt svært ikke at forstyrre i denne lille seance :D
er ved den dumme last, generer det mig utroligt meget, at serien "Sommer" er fyldt med røg. Mon Skandinavia Tobakko er sponsor, for den slukne DR-kasse? Er heldigvis ikke ene om, at være stødt/forarget. Her er det en lungemediciner, som ytrer sig. For det er jo ikke bare lægen/lægerne (røg Adam ikke også i går?), men de unge piger. Har igen skrevet til DR, for ét eller andet sted, havde jeg da troet det hjalp, at jeg skrev første gang serien blev sendt ;o)
PS: Kl. 14:15 er følgende svar kommet fra DR: Vi har valgt at nogle af vores hovedpersoner skulle være rygere, ligesom så mange andre danskere. Vi beklager hvis de kommer til at fremstå som kæderygere.
Blev ofte fotograferet med ryggen til, for det var det, der blev bedt om: at vende ryggen til og vente.
Den første morgen, hvor vi var klar til, at bevæge os ud i den vidunderlige by, bukker Jens sig ned efter noget han har tabt på gulvet, og ud af hans skjortelommer flyver, så let som en fjer: en cigaret. Manden er jo holdt op. Eller det var da, hvad han har sagt, helt tilbage fra april. Godt nok ikke sjovt, at starte en ferie på den måde. Han var en stor undskylding, og der var ikke det jeg ikke måtte få osv. osv. Han kan ikke (vil ikke) holde op, derfor blev jeg bedt, om at vente, når han gik egne veje, for se ham ryge, måtte jeg ikke.
Det eneste jeg fortsat ønsker, er at han holder op. Det er skrækken for, at miste sin kæreste, som er slem. Undskyld.
