lørdag den 4. august 2007

Weber grill

Vi gjorde det vi har forsvoret, at vi aldrig ville, never ever. Vi ville ikke som alle andre, hoppe på weber-bøljen, nægtede det pure, at ha sådan et monstrom stående.
Men så i dag, kom dagen, hvor manden i huset, måtte ha sin Weber. Fordi.
Der var loppemarked i gården, der hører til Malenes nye lejlighed og der stod kassen med en Weber - uåbnet.
Jens pruttede og pruttede om prisen, men loppe-mor, var godt nok hård at forhandle med. Hvem der løb af med sejeren, skal være usagt, men Jens fik sin grill og loppe-mor fik kr. 400.


OG, i guder altså, hvor der lige nu går en meget lykkelig mand rundt i haven med sin weber-grill. Han smiler til mig og siger: synes du ikke den er pæn? Jo, jo det er den da. Jamen altså, hvor omvendt kan man blive, når prisen er rigtig?

Lige om lidt, skal jeg ud i haven og have Weber-grill-mad og rødvin og jeg glæder mig.

PS: Til alle kvinder som har nægtet deres mand en Weber-grill, lad dog barnet. Han får julelys i øjnene og synes lige pludselig, man ser dejlig ud.

PPS: Lige nu sidder han og roser sig selv: jeg har samlet den rigtig - uden at følge instruktionsbogen. Jo, jo.

Et digt

Man burde
hver dag
høre lidt musik
læse et godt digt
betragte et smukt maleri og
hvis det er muligt
sige et par fornuftige ord
Goethe

fredag den 3. august 2007

Lovely

Det var dog en smuk aften/solnedgang, som kun kan få én til at glæde sig til i morgen, så det vil jeg. God weekend til alle.

Ingen indlæg

fra mig i dag, for jeg kom til at gå i gang på 1. salen. Nu er Malene jo flyttet med alt sit, og det åbner jo for nogle vidunderlige muligheder. Der skal rigtig tænkes, hvordan jeg skal indrette og nusse og hænge op osv. osv. Men først væltede jeg over malerspanden, for der trængte voldsomt.

Åh jo, har lovet at bevise, at jeg er en meget "gammel" Pentax-fan. Det her er nr. 2. Ét af de første kompacte spejlreflekser i Danmark, fra omkring 1975/76. Før det, havde jeg også et Pentax spejlrefleks - ærgerligt, at jeg ikke har gemt det.I dag har jeg ikke Pentax, men et Kodak, da jeg vandt et rigtig fint et af slagsen på nettet. Dengang jeg var ansat i en fotoforretning, var et Kodak ikke noget man tog billeder med, så det er lidt af en fornærmelse mod mig selv. Men når jeg nu har vundet det, og det faktisk tager udemærkede billeder, så får det en chance og bliver derefter udskiftet med et Pentax el. et Olympus el.

torsdag den 2. august 2007

Jeg er en Snapdragon

"Mischief is your middle name, but your first is friend. You are quite the prankster that loves to make other people laugh."

Hvad er det dog for en blomst? Jeg kender den ikke. Har den et Dansk navn?

Testen er hentet fra et cetera, som absolut ikke bryder sig om den blomst, som hun jo i virkeligheden er. Smuk og æstetisk

Undskyld

men der altså nogle ting, som giver mig tinitus i øjnene og det er bl.a. disse:
og disse:

og jeg får rigtig mange skæld-ud over det, fra folk, som ikke er enige. Men sådan har jeg det altså. Jeg synes, det er en skændsel for vores smukke natur, at vi skal belemres med disse grumme uhyrer og master. Min fætter sagde: hvor skal fuglene sidde, når alle el-masterne er væk. Altså, hvor sad de før der blev indført el. Fuglene skal nok finde ud af det. Vindmøllerne er bare så grimme, at det gør ondt, og forstyrrer mange mennesker med deres larm. Jeg synes det er fint med alt det strøm de producerer, men sæt dem dog laaaaaaangt ud i vandet, hvor vi ikke kan se dem.

Jeg får tinitus i øjnene, når noget forstyrrer en helhed bl.a. i rum. En smuk stue kan virkelig forstyrres af en ting, maleri, kunst, som bliver nødt til at stå fremme, fordi man måske har fået den af den og den. Jeg kan det ikke. Det kan ikke være rigtigt. Undskyld.

Billedet af el-masterne er taget af: Merete Nielsen og Kirsten Sydendal

Boglæsning pt.

Jeg kan ikke komme rigtig i gang med Carsten Jensens "Vi, de druknede". Slæbte den ellers med i sommerhuset, hvor jeg elsker at læse 2-3 timer i sengen inden opstigning. Det kunne jeg ikke med den her, den fanger ikke - desværre.

I dag vil jeg hente "Lysets hastighed" af Javier Cercas, på biblioteket. Den har fået blandende anbefalinger, men jeg blev lokket af: "Lysets hastighed" er en overrumplende smuk, klog og grum fortælling om alt det, der betyder noget i livet: Kærlighed og krig, kunst og venskab.
Så den får en chance.
Hvis der er nogen - derude - som har en mening om forfatteren, bogen, så læser jeg gerne kommentarer, inden jeg henter bogen.

onsdag den 1. august 2007

Indkøbstur igen

Hvordan kan et opvaskestativ til kr. 35 blive til kr. 2.688 i IKEA. Jeg begriber det ikke. Vi skulle lige omkring Ikea, inden vi skulle ind i lejligheden, og så mangler der pludselig rigtig meget, skønt at ha' mors pengepung med.
I dag var/er nemlig dagen, hvor Malene officielt flytter hjemmefra. Big day - for hende. Vi slæbte op til 4 sal, flere gange op og ned, men det gik, og så ville jeg gerne lige ha' malet færdig osv. osv. osv. Det skulle jeg ikke. Ud, kunne jeg mærke på mit kære barn. Hun ville selv og det skulle hun også ha' lov til. Suk. Fik dog lov til, at ha hende med i Kvickly, så hun kunne tage andre ting ud af køleskabet end vand.

tirsdag den 31. juli 2007

Fransk and

Til aftensmad har vi spist den mest vidunderlige and. Vi får næsten altid som "værtindegave" - og heldigvis da - en dåse fra Frankrig, af vores venner (som bor i Frankrig) og vi nyder middagen i fulde drag. Kakaolikøren skal nydes senere - det var også en dejlig gave. I dag blev anden serveret med flødestuvede kartofler, for det æææælsker Malene. Det var/er jo hendes sidste middag hjemme, som hjemmeboende, derfor skulle der kræses. Mor, jeg vil godt have resterne "med hjem". Tænk, hun siger allerede hjem om lejligheden i København, selvom hun ikke flytter før i morgen.
De 2 glasvaser, kunne jeg ikke lade stå i en butik i Assens, de måtte med hjem til vores nye køkken. Jeg synes de er smukke, både med og uden indhold. Jens er heldigvis enig.

Testen

Malene blev enig med sig selv om, at hun ikke kan bo sammen med sig selv. Der er jo noget med, at man skal kunne samle et Ikea-skab, for at teste om man kan bo sammen.
Men efter mors skubben på og du kan godt og du skal lære det, jamen så se her:
Så blev det lige pludseligt sjovt. Vi fortsætter i dag, og må hellere se at komme afsted.

mandag den 30. juli 2007

Obs!

I sommerhusperioden, havde jeg sat mig for, at gå en tur hver dag på 5-6 km. Det gik også meget godt de første 6-7 dage. Jeg undrede mig bare over, at min højre hånds 4 fingers led, gjorde mere og mere ondt, når jeg svingede med armene. Det endte med, at jeg gik med løftet hånd - og det gik jo ikke - alle forbipasserende vinkede til mig. Det var selfølgelig hyggeligt, men det lignede en rigtig "Dronningevinken-bevægelse" fra min side, og det ser altså åndsvagt ud, når man ikke er Dronning.

Det blev værre og værre med hævelse og smerte i den finger, så jeg ville enormt gerne have min ring af. Afsted til det første sommerhus og spørge "den gamle" sygehjælper, om hun kunne flå og rive og smøre osv. osv. Det turde hun ikke. I det miderste sommerhus, var en "gammel" sygeplejerske. Hun kunne/turde heller ikke. Da jeg vente retur, blev jeg jagtet af Jens, der med en kniptang, ville klippe ringen over. Det sku jeg ikke nyde noget af. Så ud på badeværelset og forsøge selv. Det lykkedes med 2 knækkede negle på den modsatte hånd, som flækkede helt ned til midt på neglen. Sidder I og får ondt - kan jeg godt forstå - det gjorde eddermanme ondt. Men hvad gør man ikke for at redde en smuk gammel ring. Tossede kælling.
Malerpletterne er fra d.d. - har malet ½-delen af Malenes lejlighed - fortsætter i morgen.

Dagen efter fik jeg tid hos den lokale læge. Han prikker, mærker, trykker og kigger på mig: Er der nogen i familien, som har leddegigt? Fik en recept på nogle stærke smertestillende og som skulle ta hævelsen - det gjorde de - efter 4 dage.
I følge gigtforeningens hjemmeside, får rigtig mange kvinder leddegigt mellem 40 og 60. Jeg er 50.
Min far lider af leddegigt og pludselig kunne min mor huske en masse andre i familien, som også/måske led af det. Hmmmmm. Ikke male fanden på væggen. Skal til min egen læge på torsdag, så starter hele proceduren med blodprøver og røgnten osv. osv.
Skal nok huske at spørge til min lugtesans - den er fortsat forsvundet.

søndag den 29. juli 2007

Sommerhusferie

Vi kom alt for sent afsted, synes svigerinden. Hun sendte den ene mail efter den anden, kom nu afsted, ud af røret med jer, slip den pc - den trænger til pause. Gu gjorde den ej, synes jeg. Men vi kom afsted, 2 biler godt pakket med alt, hvad der skal og må bruges inkl. kusinen fra Norge.

Ankom mandag den 16. juli i det smukkeste sommervejr, som fortsatte i en hel uge. Tro det eller lad være. Allerede onsdag ankom første gæst - svigerinden - som lige måtte over og tjekke, at vi havde det godt. Torsdag skulle der arrangeres overraskelsesgave til Jens' onkel, som blev 70, og som bor i det første sommerhus. Der er kun 5 sommerhuse på stranden. En carabanc var bestilt til kl. 9, som skulle køre onklen til en nedlagt station i området. Det havde været en kæmpe oplevelse, da han som barn, var med på sådan en hestetur, så derfor. Hestene kom bare for tidligt - en ½ time - kan man være det bekendt? Så det med at stå med flag og overraske osv. - gled ud i sandet. Men i guder, hvor blev onkel overrasket - var rørt til tårer.
Kusinen fra Norge blev desværre kaldt hjem en uge før tid. Bedstefar var død. Livets hastighed og forandringer, kan og må vi ikke lave om på. Men de 2 kusiner nåede dog en hel uge i sommerhuset, hvor de bare havde det herligt. Slikmonsteret viste sig ikke, og de manglede det ikke.

Uge 2 var en blandet landhandel mht. vejret, men vi havde det godt. Når det øsede ned, nød vi hinanden, aviserne, bladene og udsigten og hvis vi orkede det, en enkelt indkøbstur til staden.
Onsdag kom vores venner fra Frankrig. Det var/er bare så skønt, når folk, som ikke har været i sommerhuset før, kommer og falder ned i lommen. Bliver tavse, slapper af og bare er sig selv helt og holdent.

Er det ikke bare kærlighed? Jeg var færdig med maden, men de måtte altså bare lige gå en tur og samle sten. Jens og jeg valgte så, at ta en lille opvask imens, da det bankede på døren. Vi kigger helt forskrækket på hinanden. Hernede banker man ikke på døren. Det var interflora med en buket fra svigerinden - syns vi trængte til lidt opmuntring mht. vejret og helbredet (hører I om senere).

Fredag kom sidste hold gæster. Min elskede ven gennem 10 år. Gammel kollega, som jeg bare holder så meget af. Han havde sagt til Jens, før vi tog afsted til sommerhuset, at så kan vi da gå en tur til vandet. Se det viste vi jo ikke rigtig om vi orkede ;o). Der er højst 15 meter til vores vandkant. Pral, pral. Men det kunne han jo ikke forestille sig, selvom han har fået fortalt og set billeder. For når man bor i Hornbæk, på den "forkerte" side af Strandvejen, er der jo langt til vandkanten. Det var første gang han og hans kæreste samt børn besøgte os i sommerhuset, og det er bestemt ikke sidste.

Jens er lige kommet hjem - med mere vasketøj - skønt, og er gået i gang med at slå græs. Malene er ved at fylde bilen med flyttekasser, for i morgen kører vi første tur til den nye lejlighed. Nøj, hvor hun glæder sig. Det bliver en spændende ny tilværelse.

Vasketøjsbjerget

Der skal bjergstøvler på i dag. Tinder skal nåes og jeg kan og jeg vil og jeg skal.
Undskyld uskarpheden, men jeg er rystet. Dette er nemlig ikke det hele. Her er der allerede kørt to omgange, som er hængt ud og Jens vender retur med endnu mere. Han tog en extra overnatning i sommerhuset - jeg måtte bare hjem.

lørdag den 28. juli 2007

Tilbage

men endnu ikke landet - helt - bliver først i morgen indtrykkende fra ferien bliver nedfældet osv. osv. Glæder mig til at læse alle jeres indlæg, som jeg kan se, I har været flittige med at skrive.

Jens på ensom vandring.

søndag den 15. juli 2007

Pakning

Ingen indlæg i dag, da der pakkes og ryddes og organiseres til at drage til sommerhuset.

Håber I får nogle rigtige vidunderlige sommerdage - derude. Vil savne jer alle sammen ;o)

lørdag den 14. juli 2007

8 ting om mig selv

som mange ikke ved. Madame har bedt de første 8, som læser indlægget på Madames side, om at være med på spøgen. Da jeg ikke ved om kvantumet er opnået, forsøger jeg:

  1. Jeg har altid ønsket at Sir Poul McChartney var min storebror. Er sikker på, da min mor var i huset i England, hun fødte og bortadopterede ham.

  2. Blev smidt ud af 9.ende klasse fra Helsinge Kommuneskole, da jeg alt for ofte var for skæv til at følge undervisningen.

  3. Havde engang en beundrer, som stillede røde roser uden for min dør, mange gange. Hvor er han blevet af?

  4. Fik diagnosen, at hvis jeg engang ville have børn, skulle jeg opereres. Det blev ikke nødvendigt, en landmand kom forbi og gjorde arbejdet og nu har vi 2 skønne unger.

  5. Jeg elsker Bruce Willis og har gjort det siden han kom frem i "De heldige helte" i 80'erne. Han er så lækker, at man bare må ligge sig ned på gulvet, rulle rundt og si' miav, når han viser sig på skærmen. Var i LA for at smide en t-shirt i hans indkørsel, med et billede af ham og mig på, men vi tog den forkerte afkørsel, så nu bruger jeg t-shirten som maler-bluse.

  6. Har en meget berømt fætter i USA, som pt. arbejder for Jay Leno - hans navn er: John Melendez

  7. Tåler ikke spansk vin, heldigvis tåler jeg fortsat alle de andre landes vin.

  8. Arbejdede engang for mange år siden i en fotoforretning, som den eneste pige blandt 7 mænd. Mange kunder forlangte, at blive ekspederet af en mand, når jeg spurgte om der var noget, jeg kunne hjælpe med. Det gjorde ondt.

Ligesom Madame, opfordrer jeg de første 8, som læser dette til at skrive om sig selv.

Vi blev færdige

Jens er tilfreds med resultatet. Loftet fik en extra omgang, og nu han var i gang, så fik væggene det også. Stuen er gået fra en størrelse 36 m2 til 30 m2 pga alle de lag maling. Men pyt - det er blevet flot og godt. Så måske i morgen, måske . . . . .

I får lige et før billede, så kommer der nok et efter billede om nogle uger ;o)

Stor uoverensstemmelse

her til formiddag, trængte det "forbandende" loft til en gang mere, eller gjorde det ikke. Hvem tror I vandt og som måtte afsted efter 10 l. loftmaling og nu er i fuld gang. Havde bare sådan håbet, at jeg snart kunne flytte ind, men ak, det trækker virkelig i langdrag.

Jeg er trukket udenfor, går ikke med 2 malere i samme rum. Vejret er jo blevet helt vidunderligt, tænk det er sommer hernede syd-på. Jeg går stille og roligt i gang med at finde alt det, som skal med i sommerhuset, så er det da klart. Nabo'en har lige været her, for at modtage de sidste instruktioner, Pjevs skal ikke lide nød, mens vi er væk.

fredag den 13. juli 2007

Kollegaer

har jeg ingen af pt. Men jeg har tidligere kollegaer, som jeg bare holder så meget af. Mange af dem er blevet rigtig, rigtig gode venner, som deltager i familiefester osv. osv. Her kan man da tale om skæbnebestemt. For hvis man ikke lige havde haft det og det job, på det og det tidspunkt, havde man jo aldrig mødt hinanden. Men sådan kan det jo siges om rigtig mange ting. Tilfældighedernes spil er faktisk et ret spændende spil, når man tænker over det.

Det er fordi, jeg atter svinger malerrullen, at tankerne flyver af sted. Jeg havde håbet at blive færdig med stuen, inden vi drager af sted til sommerhuset. Det når jeg ikke. Jens siger, at loftet skal have en gang mere, i guder altså, det ser da godt nok ud - skat. Får jeg aldrig lov til at flytte møbler, malerier, små dimser og planter ind. Nix. Loftet skal ha, og der er jo en slags fornuft i, at gøre det nu - desværre.

I dag kom endelig min præmie fra Årstiderne, nu har jeg også ventet i næsten en måned, hvor jeg ikke har turdet købe grøntsager. For tænk, hvis kassen stod uden for døren, som det er blevet lovet i evigheder. Her ser I resultatet.

Jeg ved ikke, om jeg er vildt imponeret over indholdet. Godt nok er det økologisk og ser fint og frisk ud og det har en værdi af kr. 189. Tror ikke jeg bliver abonnent. Vil hellere købe det jeg skal bruge her og nu og så håbe på, at jeg en gang får en urtehave.

torsdag den 12. juli 2007

Mistet lugtesans

dusør gives. Inden for de sidste par uger, er det gået op for mig - meget, meget langsomt - at jeg ikke kan lugte noget mere.
Det der nok mest undrede mig, var at jeg ikke kunne lugte, at vores søn ryger. Udover at man er ked af det, når ens barn begynder at ryge, og åbentbart ikke kan/vil stoppe, så er stanken forfærdelig. Nu har han jo ikke boet hjemme i en del år, men det gør han lige i øjeblikket, og jeg har været meget generet af lugten.
Det er jeg så ikke længere, for jeg kan intet lugte.
I går, hvor vi skulle have muslinger, lå poserne med muslingerne i vasken ude i byggers. Jens kom der ud og åbnede straks vinduet, for der lugtede voldsomt af hav og fisk. Jeg kunne ikke lugte noget.
Nu har jeg jo lige genfundet glæden ved at drikke kaffe igen, og så er duften væk - ØV.
Er der nogen derude, der har hørt om det før? Kan det være psykisk? At man simpelthen blokerer over for det, man ikke vil lugte, ja hvad ved jeg. Synes ikke rigtig jeg får nogen informationer, ved at lede på google.
Det kan jo også tænkes, at lugtesansen vender tilbage med fuld speed, jeg har da lov at håbe.