I denne søde juletid, bringer jeg et lille reklameindlæg.
For nogle år siden, fik Jens den skøre (læs: dyre) ide, at lave den perfekte juletræsfod. Den vejer ingenting, fylder næsten ingenting, det er nemt at få træet sat på, og det mest vigtige - træet står ALTID lige.
Vores eget juletræ 
herren i huset, siddende foran en buldrende TV-avis, med den bærbare på skødet. Nye tider.
Kan han tillade sig at brokke sig over, at fruen alt for ofte sidder bag sin bærbare skærm, når han ikke engang kan undvære den, mens han "hører" nyhederne? Til Nina, det hjalp at sætte hans bærbare (som var fyldt med blomstervand) på oliefyret i nogle dage, så startede den fint. Pyha.
har jeg modtaget (eller to), på indlægget om trafficking, kommentarer, som ikke er "som de plejer". Derfor vælger jeg at vise dem sådan:
Johnm skriver:
Hov! - Vent lige lidt. Der er tale om fiktion. I taler alle sammen som om, at det er virkelighed. Det er jo underholdning for pokker!
en luders dagbog skriver:
Langt de fleste af de "grumme og onde bagmænd" er kvinder som enten selv har været eller stadigvæk er prostituerede. Tag og kig på de sager der har været om trafficking .... det er kvinder som er blevet anklaget, det er dem der har udnyttet landsmænd (kvinder) Det er til at brække sig over at læse, hvordan I dømmer ud fra to skønlitterære bøger der ikke har en døjt med virkeligheden at gøre. Istedet for at se på årsagerne til at det kan finde sted, at der er ulighed i denne verden, nogle lande er rige andre er det ikke...har I tænkt jer at overfalde jeres egne sønner. Det hjælper hverken jeres sønner eller de kvinder, som virkelig er tvunget til at prostituere sig her i landet.
Jeg græmmes over jer
Alle har jo lov til at formulere sig og udgive, men åbentbart har jeg ramt et el. andet, som kan ses ud fra forskellige synspunkter. Men dejligt at høre fra "nye".
Godt nok en grå dag - kun til at gemme sig og sove i.
siden min krop, ændrer sig så meget, at jeg den dag i dag, ikke kan gå ned i en butik og købe et par bukser SOM PASSER.
Dengang - på billedet i 70'erne (Anemone, se bort fra det jeg har i hånden, det er mange år siden, er blevet klogere) - så min krop således ud. Det var ikke svært at finde bukser, måske i længden, men det gik - de passede.
I 80'erne blev der så udvidet lidt på siderne, ikke meget, men nok til, at det blev sværere, at finde bukser, som passede til både lår og talje. Læg venligst mærke til, hvordan håret også udvider sig.
Ja, så er vi kommet til 90'erne, og det ser værre og værre ud. Bukserne er hårdt prøvet mht. om sømmen kan holde, både fortil 
og siderne. Håret er ved at være der, altså som det er nu og nok altid vil være. Men lårene, hvor dælen har de tænkt sig, at de skal hen, og hvornår stopper de? Taljen har jeg hele tiden haft med mig (ses ikke på billedet ;o). DERFOR er det bare så svært, at få et par bukser d.d. som passer, uden at de "flapper" en ½ meter bagud. Der bliver ikke syet bukser til mig længere.
I sidste uge skulle jeg bare have et par nye SORTE bukser (de slanker). Den søde ekspedient, havde løbet efter den ene størrelse og form efter den anden, at jeg til sidst hviskede: Tror vi skal et nummer højere op. Råbte hun ud i butikken: "Det klarer jeg, skal lige på lageret og tager en æske Kleenex med".
Kom hjem med et par bukser, i den dyre ende af skala'en, som bliver byttet i morgen, de er for store. I Berlin købte jeg et par skibukser, for det var bare så hammerkoldt, de er for store. Jeg gider ikke mere, går over til lang nederdel.
Hvor er det altså forfærdeligt, at "vi" tillader det, og ikke mindst at mændene gør det. Har lige læst denne bog, som bare er så skræmmende, at det gør ondt.
ET GLAS MÆLK, TAK er Herbjørg Wassmos hudløst hæslige fortælling om en ung piges rejse igennem enhver kvindes værst tænkelige mareridt. Bogens femtenårige hovedperson Dorte lever en fattig og trøstesløs tilværelse sammen med sin mor og storesøster i en lille litauisk landsby. Da en flink og tandhvidt smilende mand en dag tilbyder Dorte et godt betalt servitricejob på en café i Sverige, virker det som den helt rigtige løsning på familiens økonomiske problemer. Hun pakker i smug sin lille kuffert og følger med to mænd, der ganske gratis og vederlagsfrit vil fragte hende til Stockholm. Først da det er skæbnesvangert for sent, opdager den mælkekindede landsbypige, at hun er fanget i menneskehandlens nådesløse net af løgne, vold og seksuelt misbrug. Læs evt. mere på Litteratur.nu.
For ca. et års tid siden læste jeg den her:
Kriminalroman om baltiske piger der lokkes til Danmark for at blive holdt indespærret i prostitutionsmiljøet.
Denne bog handler om trafficking: bortførelse af unge - i dette tilfælde baltiske - piger til prostitution i vesten under slavelignende forhold. En af pigerne bliver mishandlet næsten til døde og beslutter sig for en voldsom hævn. På hospitalet, hvor hun er indlagt, sker der samtidig et voldsomt dødsfald, hvor en ung narkoman får mere end hjælp på turen til det hinsidige. Den meget uortodokse kriminalkommissær Ewert Grens har begge sager, der i ubehagelig grad kommer tæt på ham personligt.Det er en skræmmende, men desværre også en meget realistisk bog, som er umulig at lægge fra sig, når man først er kommet godt i gang.
og fattede heller ikke dengang, at der ikke bliver gjort noget for de piger. Men hvem og er der overhovedet nogen der gør noget? Er der ingen der tør kæmpe i mod disse forfærdelig kyniske mænd, som ødelægger og misbruger totalt uvidende piger/børn. Og ikke mindst de mænd, som bruger dem, hvordan kan de få sig selv til det? Jeg forstår det simpelthen ikke. Undskyld dette absolut ikke juleskønne indlæg, men som skrevet, så har jeg lige lagt den øverste fra mig, og så måtte det bare ud.
Ved ikke om det hjælper noget, men man kan skrive under her: Stop the traffik.
nu er den der: Russisk kartoffelsuppe.
og den er altså bare god, skulle jeg hilse og sige fra Jens. Smager fuldstændig, som den han fik på den russiske restaurant i Berlin. Her kommer opskriften, hvis andre skulle få lyst:
8 dl. vand med 2 hønsebouillionterninger koges op. Her kommer man 6 store kartofler og 1 stor porre skåret i mindre stykker, 1 stort løg skåret i både, samt 1 laurbærblad. Koger i 20 - 25 min.
Fjern laurbærbladet og kom fyldet (med lidt af suppen) i en blender el. foodprocessor, kør det til fin pure. Kom hvid peber, 2½ dl. piskefløde, 1½ dl. creme fraiche 38% (jeps, den er ikke til, hvis man er på slankekur). Lad det koge igennem og smag til med salt og peber.
Jeg kom lidt rejer i bunden af skålen, suppen ovenpå, en klat creme fraiche, klippet purløg og lidt ristede bacon på toppen. Næste gang vil jeg forsøge med laks el. egentlig kan man vel komme i, hvad man lyster. Den smager fantastisk og mætter rigtig, rigtig godt. God fornøjelse.
Alle julegaverne er købt og ligger klar, én er allerede sendt afsted og én ligger klar til afhentning i Hillerød. Nu kører det - julejubiiii.
har jeg ikke mødt IRL og om det nogensinde sker, er ikke til at vide.
De føromtalte ældre smukke damer, synes vi helt bestemt skulle tage en tur i KADEWE, det var/er bare stedet. Havde også sendt en sms til min swester (som har været i Berlin flere gange), om hvor skal vi gå hen? Var svaret: Gå i KADEWE og spis frokost på 6. sal.
Nu kommer endnu en indrømmelse: Kan bedre lide Harrods i London. KADEWE er monsterstort, tror det størte varehus i Europa. Vi overså det hurtigt ;o) og ud igen, uden frokost.
Jens kunne ikke undvære sin kone - tænk - så han kørte lige et smut ned for at opleve Ägyptisches Museum, for det havde et cetera sagt, at han skulle. Godt nok i London, men Berlin har jo Nefertiti. Vi kunne bare ikke finde museet, el. jo det kunne vi, men det er flyttet til Museumsøen, bare så I ved det. Før lå det ved Schloss Charlottenburg, som er en af Berlins hovedattraktioner, det nåede vi altså ikke ind på, men en russisk restaurant lige ved siden af. Det var fantastisk - prøv det - den hedder Samowar.
Det her viser at veninden fik en kop the, sikken én, Jens fik kartoffelsuppe (den var fantastisk, Lene), og jeg en café latte med en bolle med alt for meget smør. Det var så en lille beretning fra Berlin - nu må vi skue andre horisonter - intet er planlagt.
Veninden beskuer et af Berlins kunstværker.
Højdeskræk og jeg har fulgtes ad i 33 år. Frygten kom, da jeg som 18-årig, stod på toppen af World Trade Center i NY. Det at stå og kigge ud og ikke kunne se bunden af bygningen, samt kigge NED på flyvemaskinerne, var alt rigeligt. Det har sat en stopper for mange smukke udsigtsoplevelser - desværre.
Rigtig mange havde sagt, at vi skulle tage en tur op i TV-tårnet, sidde og nyde deres super-buffet, og så bare lade sig føre rundt og se Berlin fra toppen. Det blev ikke til noget. Veninden synes ikke der var noget ved, at tage derop alene. I sådanne situationer, er det rart at være flere.
Her kom vi heller ikke op, selvom det skulle være en fantatisk oplevelse, at køre med elevatoren indeni dette smukke akvarium. Hvis turen går til Berlin, kig ind på Radisson SAS hotel ved Alexanderplatz.
Men ét sted skulle vi altså op, og det i den berømte elliptiske kuppel, som Reichstags bygningen blev forskønnet med i slutningen af 90-erne. Stod i kø i en lang kold time, ind til et sikkerhedstjek, som slår alle lufthavnes, vente, vente, vente og endelig op med elevator. På vej op i kuplen, fik jeg lige taget dette billede: 
Ned kom jeg, krybende langs kanten af bygningen. Tag endelig derop, hvis du nærmer dig. Det er et fantastisk flot kunstværk og DER er en utrolig flot udsigt.
efterlysning: Kan ikke finde julestemningen - hjælp - dusør gives.
Mon det er fordi jeg er træt efter en lang ferie? Tror det næppe. Er det fordi, alle juletingene ikke har været fremme i næsten 4 år? Tror det ikke. Er det fordi børnene er blevet store i mellem tiden? Hmmmm, måske.
Troede bestemt, at når ham her kom frem, så var den der: Julestemningen.
Fundet i det mest rædselsfulde varehus i Los Angeles, han måtte bare med os hjem, kunne da ikke stå der helt alene. Han er højt elsket, for hele julemåneden er han proppet med juleguf. Måske han sender lidt gode vibrationer i løbet af det næste døgn, kan næsten ikke vente. Fik dog lige banket den her ned i dag. Eddermanme kreativitet så det forslår ;o)
en helt ny by, for os begge, må man se pæn ud. Ind i en meget lille lyserød butik, for at få ordnet negle. Veninden har alle sine i behold og trængte "bare" til lidt manicure og håndmassage.
Mine negle, har et fortidslevn, som desværre er så forbandet svært, at komme af med. Nu kommer der en indrømmelse, nøjjjj, hvor er det svært at udgive. Så nu - ahhhhhhhhhh - bider negle.
Lige pt. går det "kun" ud over tommel-neglene. Den skønne Thai-pige, skulle hekse nogle fine nye negle til mig, og DET gjorde hun. Håber nu, at de bliver siddende et godt stykke tid, for så er der måske en chance for, at jeg lader mine egne få lov, at vokse sig lange og flotte. Dum vane - ved det godt.
Klar til første dag, hvor vi bare gik og gik og gik og gik, i alt ca. 15 km. Det var fint vejr, da vi nærmede os Brandenbruger Tor, men blev mere og mere gråt og trist "under der linden". Efter at have gået 4 - 5 timer - uden af have fundet noget, som vi synes var spændende (en lille butik el. 2), kom vi ind i en meget stor skobutik, hvor jeg overhørte 2 ældre damer tale Dansk. Spurgte dem pænt, om hvor alt det spændende i Berlin var, (hvorfor Berlin er vidunderlig, folk tager derned den ene gang efter den anden), for vi kunne ikke finde det. Svaret var: I skal tage ind til Berlin.
Det svar har vi godt nok grinet meget af, for det endte med, de kære damer fortalte, at i Charlottenburg, hvor vi boede, var/er smørhullet. Vi gik hjem og gjorde os klar til næste dag.
er Sister Bonde landet med bagagen fuld af oplevelser, som vil blive udgivet i morgen, hvis nogen har lyst og føler trang til at læse med. Glæder mig til at studere jeres oplevelser, uden Glühwein, som ellers er blevet drukket i stor stil :o) Er god mod røde næser.
Tyskerne kan noget med reklamer - overalt - næsten for stort.
Drager til Berlin med min veninde, er retur den 4. december
PS: Husk at, fejre denne kvinde den 1. december og send en hilsen med fra mig ;o)
Der handles ind på nettet og vises lækre garner, så man må synke en ekstra gang. Men desværre er tålmodigheden og synet ikke til det længere. Men hvor har jeg dog kreeret mange, mange trøjer, i de lange nattevagter på intensiv afd. Der var ikke den læge, sygeplejerske el. sygehjælper (i nævnte rækkefølge ;o), som ikke gik rundt i en sister bonde kreation. Jeg savner det efterhånden så meget, at måske skulle jeg forsøge med en +3 brille og pinde str. 6, og se hvad det ender med. Bare ikke som den her:
Den duede jo overhovedet ikke - tørrede aldrig - var direkte sundhedsfarlig. Har du noget ligende at vise frem?
fødselsdagsgave i fredags af min veninde. Endnu en til den voksende samling.
Her er andres meninger og holdninger velkomne, om dette at være super-royalist. Mor forstår ingenting: Hvorfor er du det? Tjaaaaaa, ved det faktisk ikke, eller hvad det var, som startede det. Men jeg elsker simpelthen, at læse og se alt, som vedrører kongehuset. Nogen elsker at sætte en gammel filmkending på dvd'en, jeg kan finde på at sætte Mary og Frederiks bryllup på, og så bare stortude fra ende til anden.
I nogen familier spilles der Matador og Trivial Pursuit, det gør der også her, men Kongespillet er nu sjovt og lærerigt.
"Da vi nu har den statsform, som vi har, skal jeg være den første til at indrømme, at jeg synes den er sjov og at den forgylder hverdagen. Mange er irriterede over at kongehuset koster penge. Men jeg synes ikke det er mere mærkeligt, at betale skat til kongehuset end at betale tv-licens - de udfylder jo omtrent samme funktion (og der er ikke så mange genudsendelser). Det er trods alt verdens bedste og mest kostbare dokusoap. " Dette er skrevet (med en enkelt tilføjelse fra mig) af forfatteren til Prinsesse-bogen: Catarina Hurtig. Jeg giver hende så evigt ret.
Nu kan vi så glæde os til at vi skal til bryllup - igen. Joachim og Marie gifter sig den 24. maj, hvorfor skal vi vente så længe? Svigerinden og jeg vil sidde klar fra morgenstunden og være med til, at kommentere kjoler, hår, smykker, hatte osv. osv. og vi glæder os vildt allerede.
alle bare have den største og varmeste tak, for alle de smukke og dejlige hilsner. Hvor har det glædet os og ikke mindst fødselsdagsbarnet. Hun har nydt og suget alle jeres skønne kommentarer til sig. Det blev en rigtig skøn og meget lang dag.
Bare for at vise, at solen skinnede - på et tidspunkt - og det skulle foreviges.
Her er så beviset, sommerfuglelagkagen blev lavet. Storebror stod for det kunstneriske indslag. Malene blev meget, meget glad: Mor, hvor mange år siden er det siden jeg klippede den ud af bladet? Åhhhhhrrrrrr - lille skat, kan jeg ikke lige huske ;o)
bryllupsdag og for 18 år siden fødtes vores datter på denne dag. Det var så vidunderligt, da Jens (el. var det min veninde) fortalte, det blev en pige. Tror der i familien, på det tidspunkt, var kommet 13 drenge i rap - lige med undtagelse af en enkelt pige - men hun var helt oppe i Nord-norge, så det var desværre ikke en, vi kunne nyde så ofte. Det at få en pige, synes jeg er specielt. Man tror (el. håber) det er en klon af en selv, men DET er det ikke. Men mange lighedtegn kan jeg dog se - og høre.
Men der er noget med far og datter, ses tydeligt her, kontakt fra første øjeblik.
Nysgerrig har hun altid været, og en forsvarer af rang. Der skal ikke tales ondt om nogen, så er Malene der med det samme. Om det er mennesker el. dyr - fuldstændigt underordnet - hun er i forsvarsposition altid. Håber at hun måske går advokat-vejen, det har hun villet i rigtig mange år, men livets valg ændres jo hen ad vejen.
Men man bliver træt og så må man sove. Det selvom man lige er på vej hen, for at trykke på fjernbetjeningen til tv'et. Puden var Malenes et og alt, den var altid med. Hvis vi glemte den i børnehaven, måtte der findes personale, til at åbne om aftenen. Puden kunne ikke ligge dernede og sove helt alene.
Fik et chok, da jeg så dette billede - et selvportræt Men hun eksperimenterer meget med at tage billeder, og ønsker sig i dag et kamera til ca. kr. 5.000. Jo, jo mindre kan ikke gøre det, men det må hun altså selv spare op til.
Stort tillykke til vores dejlige tøs. Håber du får en rigtig dejlig dag i familie og venners kreds.
fra værkstedet - spørger et cetera efter - hvad er det for noget med dem. Tjaaaaaa, det er nok nogle af de dyreste drenge, jeg har haft bekendskab til. Det suger penge ud af min bil. Men søde, det er de s... I dag aftaler jeg med den "ene", om at ringe en time inden bilen er klar, så jeg kan gå ned og hente den. Det glemmer de bare, at aftale med hinanden, så den "anden" henter mig - sådan. På turen retur til værkstedet, synes den "anden", at han da lige vil gøre mig opmærksom på at forhjulslejet trænger voldsomt til at blive skiftet, for ellers brænder det snart sammen. Øhhhh, jeg skal lige en tur til København i morgen, kan det vente med at blive skiftet til på mandag? For f..... da og alle de bandeord jeg ikke må skrive i offentligt forum. Men jeg fik da lige endnu et billede af Danmarks smukkeste bro, med på vejen.
