Sønnens julegave

til familien, var portrætfotos. Han havde lignet op, som var man til rigtig fotograf. Desværre blev det lidt sent, lige når gæsterne har besluttet at tage hjem. Ups vi skal lige huske, og så er man træt og ser sådan ud - nogen af os. Dette er dog taget, inden gæsterne kom ;o)

Og dette har jeg taget: Mor med børnebørn

Jeg elsker portrætbilleder. Når vi engang med tiden får lavet kontoret klar, så kommer alle - ALLE familieportrætbillederne op og hænge igen. Muligt det ikke er moderne, men det glæder mig, at se på dem hverdag. Lige nu står de koldt på loftet, hmmmmm, måske de skal ned i varmen og lunes lidt i dag.

Har lovet sønnen at skrive der er copyright, at det er ham, som har taget det øverste ;o)

Troede

lige
at

vi skulle se noget lys i dag - snydt igen. Den vanlige tunge grå dyne kvalte den smukke lysmorgen. Derfor har vi besluttet, at blive i sengen - hele dagen - nemlig.

Ha en rigtig god weekend derude.

Lidt let

oven på alt det fede og skønne. Kog lidt rødbeder, køles af og skæres i små fine tern. En melon i tern (alt kan bruges, dog ikke vandmelon ;o), frisk grøn salat (gerne babydit/dut og dat samt rucula), høvlet parmasan.

Læg salaten nederst, rødbedetern og melon ovenpå, skral el. høvlet parmasan. Salt og peber på samt olivenolie - gerne med citron - til sidst. Utroligt mættende og godt for mave og syn.

Dagen skal bruges på fjernelse af div. nisser, gider dem ikke længere. Måske jeg skal bruge julegaven fra mor og far til det? Har aldrig nogensinde fået så mange knive på én gang, det er altså bare skønt. Juletræet får lov til at stå til 1. nytårsdag - måske 2. Tror ikke jeg når det, den dag "som jeg plejer". Vi befinder os i Rørvig hos gode venner nytårsaften, hvor vi overnatter. Derefter kører vi nok rundt og generer div. af Jens familiemedlemmer, når vi nu alligevel er på de kanter.

Man skal passe

på med, hvad man skriver på sin blog. Dette skrives ud fra og af meget, MEGET stor erfaring. Ikke skrive noget som helst om, hvad man ønsker, for der går dælme ikke mange dage, så har postmanden (ham som jeg ikke har set i et stykke tid) reddet sig en diskosprolaps. Det vil jeg ikke være skyld i, og nu skal han snart ha den kop kaffe - nå det var lige noget andet.For et lille stykke tid siden, skrev jeg, at lysten til at strikke igen, var ved at melde sig. Bare se på den side-roll-on Jette har banket ned, stort set ikke andet end link til strikke-kvinder. Jeg følte mig udenfor. Det har Shabby - den skønne kvinde - lige rådet bod på. Julegaven var/er et par sokker til Jens, som altså lige skal strikkes først, af mig. Tænk, kunne huske at slå masker op, tæl efter, der er 40 masker.

I dag skal naturen

og omengen betrædes - måske. For se her, hvad jeg har fået.
Riskhospitalet kan slet ikke købes mere. Mine kære niecer fra Nordnorge, har SKAFFET den til mig. WOW, siger jeg bare. Kan ikke stå for den total syge humor. Teksterne er bedst på norsk, tager lige sin tid, at vende sig til det, men så kører det derudaf. Pondus har glædet mig i rigtig mange år, og nu ligger der 4 stk. bøger på sengebordet, som ikke er læst. (Lånt af brormand). Har ligget flad af grin her til morgen, indtil denne dukkede op:

(Mine billeder kan jo fortsat ikke forstørres, så der står: Det har slått meg...... treningsdrakter blir stort sett brukt av folk som trener så lite at de blir for feite til å bruke vanlige klær!)

Da var det, at det med motionen lige blev gemt lidt væk. Tager i hvert fald ikke træningsdragt på foreløbig. Vejret er da heller ikke til det. Ok, ok, det er for mange dårlige undskyldninger.

I går var det den storejulefrokost hos mor og far, og det var godt. Der var bare alt det, som der skal være. Behøver vist ikke at nævne noget, andet end mors supergode hjemmelavede sild og grønlangkålen, er et hit hvergang.De 3 tøser tog sig en ridetur i skoven og nød det i fulde drag. Det blev en skøn jul i år - lige med undtagelse af de der, ja I ved nok hvad.

Dum, dummere

sidder Jens og ser, for 27.ende gang - mindst. Den hører åbentbart 1. juledag til, ren afslapning. Malene er i bad og derefter på vej hjem til sin elskede lejlighed, som ikke kan undvære hende længere. Sønnen er den eneste, som er fornuftig - er cyklet en tur.

Det blev en vidunderlig juleeftermiddag/aften. Min mor har altid ønsket at komme i kirke, men det er aldrig blevet til det, tiden var der ikke. Det var den i år. Sønnen havde sagt han ville, så jeg kørte dem derned sammen med en af kusinerne, valgte dog at blive, selvom jeg ikke er medlem, og nok tror mest på mig selv. Men det var hyggeligt med sangene og ungerne der spænede rundt og hyggede sig. Maden blev god - lige med undtagelse af muskosænderne. Det gør vi aldrig mere. Lægger sådan nogen på grill og bruger så utroligt lang tid på "ingenting". Næste år, må det atter blive nogle gode fede danske el. franske ænder. I morgen er det julefrokost i Hillerød, og vi glæder os. Mormors grønlangkål med hele osv. osv. hører sig til, når vi lige har "slået mave" i dag.

Vi er klar

Malene nyder julemorgen mensmor får klaret julebordet.Jens har styr på ænder, steg, rødkål osv. osv. mens sønnen er i fuld gang med de sidste lækkerier indenfor konfektafdelingen. Gæster kom an, vi glæder os.

Tak for alle skønne julehilsner og ønsker - og i lige måde.

I skrivende stund

skinner solen - endelig - ind af møgbeskidte vinduer, men hvor er det dejligt med lys. Kunne ikke holde mig væk fra bloggen, for det var sådan en kæmpeglæde, endelig at se al vores juletræspynt, igen, at det skal deles. Det er bare så mange år siden, at hver en lille ting skulle vendes og drejes og siges: Nåååååååå.
Nu står det der, for første gang, juletræet i vores nye stue. Jens har glemt ænderne i Roskilde, så han må lige en tur derind (bliver nogle dyre ænder), men så kan han have begge børn med retur. Malene har kun været "hjemme" én gang siden hun flyttede til hovedstaden. Julefreden er ved at sænke sig over det lille hjem, alt er på plads, alt er indkøbt, tror bestemt alle bliver mætte og tilfredse. God jul igen ;o)

Shabby dabbii duuu

her er den, står bare og venter på dig. Kan lige se den malet i shabby-farver, med smukke shabby-ting indenfor og lækkert betræk. Jens er forelsket i den - udover meget andet - men han får den ikke. Nægter simpelthen at have sådan et monstrum stående i haven, ved siden af alle hans både, brædder, tagrør, juletræsfødder, levn fra rekvisitforretningen, interimistiske skure osv. osv. Skulle jeg få mig en anden mand? Nu endte det vist et helt andet sted ;o)Til Madame - kan du huske dit indlæg om at lægge noget i jorden og så vente i spænding? Skrev til dig, at der var lagt div. i nogle krukker, hjemhentet forskellige steder i Europa (nissen har sat sin sutsko - pga. størrelsesforholdet). Nu er det på vej op, i denne kulde, livsbekræftende og spændende.Til Anemone - sådan - og nej en bagerdatter bager ikke selv, det lader hun faderen om. Om nogle dage vælter det ind med hjemmebag, det glæder familien sig til. Selvom farmand er ret skidtmas, bager han forsat kransekager til alle store begivenheder, sidst Malenes 18-års føsdag. Det er dejligt.
Til alle biblioteksfolkene - sådan kan det også se ud - her udstilling (billedet taget i går) fra det lokale bibliotek. Børneafdelingen er lige ved siden af. Jeg bøjer mig i støvet.

Til sidst, skal I se huset elskede nisse, som glæder sig hvert år til at komme frem. Nogen gange er han supertosset, over der går for lang tid i mellem og næsten hver gang er sket forandringer. Han bliver hurtig god - og fræk - igen.
Tror ikke der kommer mange flere indlæg før jul - vil ikke love noget - derfor

Glædelig Jul

til alle

Tror simpelthen

at MIN postmand holder ferie, og hende den totalt ukendte, glemmer at lægge julebreve i postkassen. Det kan hun ikke være bekendt, for nu havde jeg lige vænnet mig til mange julekort, hver eneste dag. I dag kom der fra el-selskabet og banken, føj da føj, gider det ikke.
Men hvor skal I altså have et kæmpe knus og tak for alle de utrolig søde ord, (bl.a. I ude i blog-verdenen), har skrevet til mig og familien. Jeg har ikke fortjent det og faren er: at jeg måske begynder, at tro på det I skriver. Hmmmmm.Måske du kan finde dit eget julekort, og hvis ikke, så hiver jeg postdamen i nakkeskindet, og beder hende, om at endevende postbilen, i morgen - ik?

Nu vender det - venner

I morgen er det solhverv. Det betyder, at vi atter går mod lysere tider, og er der noget skønnere? Det er der måske nok, men denne glædelige begivenhed er da stor, for nøjjjj, hvor jeg bare savner lys. Come on sunshine.

Endelig kom det

og hvor har jeg glædet mig til at se dem, i deres bryllupstøj. Er de ikke bare smukke, vores evighedscampister. Når jeg går forbi dem, ser jeg dem jo altid i arbejdstøj. Da mange af jer jo er en del af det, synes jeg I skal have fornøjelsen af at læse takkebrevet. I respekt, er navnene fjernet.PS: Nej, det er ikke deres børn - så vidt jeg ved ;o)

Whaw - jeg ER en engel

What Mythological Creature are you?

You scored as Angel Angels are the guardians of all things, from the smallest ant to the tallest tree. They give inspiration, love, hope, and positive emotion. They live among humans without being seen. They are the good in all things, and if you feel alone, don't fear. They are always watching. Often times they merely stand by, whispering into the ears of those who feel lost. They would love nothing more then to reveal themselves, but in today's society, this would bring havoc and many unneeded questions. Give thanks to all things beautiful, for you are an Angel.

Dagens job til et cetera el. andre, som har evt. har lyst, oversættelse udbedes venligst.

Nina var/er hurtig:

"Engle beskytter alle ting lige fra den mindste myre til det højeste træ. De giver inspiration, kærlighed, håb og positive følelser. De lever blandt mennesker uden at blive set. De er det gode i alting, og føler du dig alene, så frygt ej. De holder altid øje. For det meste står de blot ved siden af dem, der føler sig fortabte, og hvisker i deres øre. Der er ikke noget, de kunne ønske sig mere, end at afsløre sig selv, men i vore dages samfund, ville dette kunne forvolde stor skade og bringe mange uønskede spørgsmål. Tak alt det skønne, for du er en engel!"

Der blev malet

og der blev malet. Et cetera havde løftet pegefingeren, "du har lovet dig selv, at nå det inden jul osv. osv. SE så at komme i gang". Ja, ja, ja, men det er da svært, når man skal holde øje med jer alle sammen - på en gang - på bloggen ;o)Og nu spørger Lene nok, hvem som har taget billedet. Det har kameraet, stående på kanten af døren - lodret - i guder, altså. Ønsker jeg mig et nyt kamera, måske, måske. Nej et cetera, jeg har ikke malet hele entreen med en pensel, det var den der lå forrest, da jeg styrtede hen og skulle i scene sætte mig selv.

Altså i dag

havde jeg taget den store beslutning, nu skulle han inviteres ind til kaffe, ham den søde, smilende postmand, der ikke kan undvære mig ;o)

Og hvem banker så på i dag? Et totalt ukendt kvindemenneske, hvad bilder hun sig ind? Sådan at overtage HANS rute.

Men pyt, for igen i dag, blev en pakke overrakt. Nu må I altså godt stoppe derude, kan ikke tåle det, og I ved det.

Tusind tak søde Shabby for skønne ord, og jeg lover pakken bliver lagt under træet. Glæder mig vildt.

Der er en grund

til at jeg ikke kan løbe. Rigtig, rigtig, rigtig mange har presset, forsøgt overtalt, kom nu med osv. osv. Du skal da ud og løbe. Nej det skal jeg ikke, af denne simple grund:

Mine knæ er ødelagt. De vender ret meget den forkerte vej. På denne måde sad jeg hele min barndom og op gennem teenagerårene, indtil en el. anden sagde, det nok ikke var så godt. Alle andre sad i skrædderstilling, det var så "moderne og fedt". Det kunne jeg ikke ret mange minutter ad gangen, så sov benene. Som barn fik min moster mig til at løbe op og ned af Rosenvænget i Sæby, så alle kunne grine ad mig. Hvor sjovt det så ud, når benene sjættede ud til siderne. Jeg fik 25 øre pr. tur.

Men jeg kan gå, og det gør jeg med glæde, og det må være det. Jens var fotograf ;o)

Kan ikke forstå

hvorfor postmanden stort set på alle postomdelingsdage, skal hen og banke på min dør. Havde en lumsk anelse, at det var mig, han ville se - efterhånden. Ved siden af postkassen, (som er stor og rummelig m/meget stor åbning), hænger en kasse, hvis der skulle være tilfælde, hvor der er brug for det. Altså til pakker, som ikke kan proppes i postkassen. Men nej, selv små skønne pakker, skal leveres med et smil, og ved I hvad? Det er skønt.Fineste julepynt og smuk hilsen fra Nina. Tusind tak.

En film

(nej passer ikke, der kom 2) kom med posten, en very special movie, havde jeg fået besked på - og læst mig til. Hvorfor jeg skulle ha den, var fordi min tvillingesister, ikke kunne/kan forstå, at jeg ikke havde set den. Derfor har hun ledt oppe og nede og måske fået god vejledning af Jens (ikke min - men operaJens) til at finde den.

Den ER godt nok smuk. Hvad mere er, det er jo blog-verdenen i "gamle" dage. Dengang, hvor vi skrev sammen, og der gik flere uger imellem vi hørte fra hinanden. Nu går der ikke timer, men minutter, og det er da lykken. Men vi havde en samhørighed med vores "pennevenner", og vi skrev om "når vi mødes", så skal vi godt nok osv. osv. Men skete det? Nogengange og andre ikke. Føler lidt det er det samme i dag. Nogen i blog-verdenen mødes og nyder det i fulde drag, verden/horisonten er blevet rigere. Men det skreve er fortsat så fint, vi kan "gemme" os bag smukke ord, ting som måske ikke skal frem, eller som vi ikke magter at få ud.

Jubii, dubii, duuuuuu

der sker endelig noget. Troede faktisk vi skulle have 2 års jubilæum her til marts. Der begyndte vi nemlig, at tage gammelt tapet ned osv. osv. Nu har Jens knoklet i 2 dage, med glasfiltvævopsættelse, så nu er det op til mig, at få malet inden jul. Ved I hvad? Det når jeg.Der blev "heldigvis" ingen diskussion, om der skulle være en frise tilbage fra den gamle malermester, som malede huset i 1920.

Dagens tur

gik rundt Balle, ja det hedder min by, men det hedder den vist mange steder i Danmark. For oversat betyder det høj og på sådan en ligger vores hjem.Med den smukkeste udsigt over Bøgestrømmen, så længe det varer. På min vej rundt, står disse køer, her må Lene hjælpe el. en anden gæv landsmandskone, for hvor meget jord - el. hvor lidt - må sådanne gå på?Prøvede at tage nogle lange skridt og tror arealet er ca. 30 x 30 meter, og her har de opholdt sig i de 3½ år vi har boet her. Dag og nat - året rundt.

Jeg mødte også en dame, aldrig set hende før, som jeg hilste pænt på, vi gik i hver sin retning. Møder hende igen en ½ time senere, hvor jeg siger til hende: Hvor er vi gode. Hun stikker mig et kæmpesmil og siger: Gu er vi så.

Sådan.