om hjælp til en halsdims, blev ikke indfriet, så må man jo selv gå i gang. Kunne ikke finde noget på nettet, så fanden tog ved strikkepindende og her ses resultatet:
Er faktisk temmelig stolt, for jeg har ikke strikket siden i starten af firserne. Jo, altså lige med undtagelse af et par sokker, som er sendt til Mariannes Mathias. På den side, som vender ind mod halsen, er der stikket med angoragarn, jo, jo - Jens skal have det lunt og godt. Glæder mig til at trække den over hovedet på ham.
Da jeg lige var flyttet til området, ville jeg enormt gerne ud og gå sammen med "nogen". Men kendskabet til "nogen" i nærheden, var der ikke. Derfor sprang jeg til, da der i avisen stod: Kom og lær, at gå stavgang. Det måtte da lige være her, damerne var. Havde snuset til det, at gå stavgang i den by vi flyttede fra, og jeg var blevet bidt.
Der mødte rigtig mange op, men desværre magtede underviseren ikke sin opgave - altså det at lære fra sig. Men han havde fået et godt øje til mig - guderne må vide hvorfor - og mente jeg skulle uddannes til instruktør. Formanden for foreningen, som havde arrangeret dette "lær stavgang at kende", synes det var en mægtig ide. Hun fantaserede allerede helt vildt om mange hold osv.
Så mor her - som i den grad hader, at undervise - kom på 3 x kursus, og er nu (ja, grin bare) uddannet instruktør i stavgang.
Første gang kom der over 30 personer, som gerne ville lære at gå med stave. Spørg lige om jeg var nervøs - DET VAR JEG. På et tidspunkt sagde formanden: Nu må du hellere lade dem gå. Jeg havde postet på dem, af viden, og kunne slet ikke stoppe.
Men det måtte jeg. Jeg lå syg af "mavesmerter", hver gang der var undervisning. Det er bare ikke mig. Trist, for vi havde det nu hyggeligt og mange af damerne, synes jo at jeg bare skulle gå sammen med dem. UDEN at sige noget, men det gik ikke. Desværre.
Nu står stavene og samler støv. Det er ellers bevist, at hvis man går rigtigt, så er det den næst mest effektive sportgren, hvor man får rørt sig - alle muskler bliver brugt. Den bedste sport er langrend.
så der sådan ud, her på adressen, i midten af januar. Er det så ikke lidt bedre, med skøn sol og dagen, der er tiltaget med 1 time?
Rundt omkring på de forskellige blogs, fortælles der om passion for det at samle. Hvorfor gør vi det? Hvad er det der fascinerer? Hvorfor dette behov for at eje "det-og-det", koste, hvad det vil? Da jeg var "ung-pige-i-huset", samlede jeg på grønne flasker. Næ-nej, ikke lige dem ,som du måske tænker på, men rigtig, rigtig gamle mundblæste grønne flasker. Tror jeg på et tidspunkt, havde over 400 stk. En dag, hvor jeg havde samtlige flasker ude i køkkenet (fortsat som "ung-pige-i-huset"), fejede datteren i huset, den ene flaske efter den anden, ned på gulvet. Om det var med vanilje el. hvad, ved jeg ikke, men ked af det, blev jeg, selvom det jo bare er døde ting. Faderen i huset, gjorde alt for at finde nogen, der lignede dem, som var gået tabt. Det lykkedes med nogen af dem, men det blev aldrig det samme. Behovet for de grønne flasker, (drikker ikke øl) stoppede efter nogen år. Flyttede for meget omkring, og det var for besværligt, at flytte samlingen med hvergang osv. osv. Den er solgt, lige med undtagelse af en 10-12 stykker, som står på loftet.
Det er fortsat glas, jeg samler på. Nu er det bare de såkaldte "sodavands-glas", som i gamle dage, blev stillet frem til Fruerne. Kan simpelthen ikke stå for dem. Om jeg har 1 el. 7 af en slags er underordnet, alle bliver brugt, når vi har arrangementer i huset.
Hvis du kender nogen, der kender nogen, der kender nogen, som har sådan nogen stående, så køber jeg gerne, inkl. 
dem her, altså stellet, for tallerkner har jeg en del af - men kaffekopper, sukkerskål, skåle og, og, og 
skriv til mig, så står jeg der, hvis der er nogen der osv. osv. Tal lige om en passion. Nemlig.
En ny udfordring fra Anemone, det er da også et stykke tid siden sidst, så jeg klør på med glæde. Reglerne er, at man kun har lov til at skrive et ord som svar.
1. Hvor er din mobil? Bordet
2. Din kæreste? Dejlig
3. Dit hår? Træls
4. Din Mor? Fræk
5. Din Far? Hjælpsom
6. Din favoritting? Laptop
7. Hvad drømte du om i nat? Mareridt
8. Hvad drikker du helst? Rødvin
9. Drømmebilen? Mercedes
10. Hvilket rum er du i nu? "Kontor"
11. Din eks? Hvem?
12. Din største skræk? Sygdom
13. Hvad vil du være om ti år? Rask
14. Hvem var du sammen med i går aftes? Venner
15. Hvad er du ikke? Egoist
16. Det sidste du gjorde? Drakthe
17. Hvad har du på? Morgenkåbe
18. Din favoritbog? "Mad, let at lave"
19. Det sidste du spiste? Chokolade (suk)
20. Dit liv? Lyst
21. Dit humør? Fint
22. Dine bedste venner? Uundværlige
23. Hvad tænker du på lige nu? Malene
24. Din bil? Citron
25. Hvad gør du lige nu? Skriver
26. Din sommer? Sommerhus
27. Civilstatus? Gift
28. Hvad er der på dit tv lige nu? Ingenting
29. Hvornår lo du sidst? Søndag
30. Hvornår græd du sidst? 11. januar
31. Skole? Hele livet
Hvem har tid og lyst til denne udfordring? Måske Frk. Bibo, Nille, Mandagspigen, Lotten, Jens, Mona, Deborah - men alle som har tid og lyst, er hjertelig velkommen.
Den smukkeste STORE buket roser, modtaget af gæsterne i går. WoW, hvor er det altså bare dejligt.
glad for din gave?
For jeg har været temmelig nervøs, for at skulle give dig den, nemlig. Men hvad tolker I lige af det der udtryk? Han blev glad og han glæder sig meget til turen. Sammen med gavekortet, hvor flytider, hotelnavn og hvad han skal på sin fødselsdag, fik han bogen "Verdens vidundere". Den blev og bliver studeret meget, meget nøje.
skulle vi prøve noget nyt og spændende - rødfisk og skaldyr bagt i kokosmælk og lime - det var bare så lækkert. 
Retten er fundet på 2 gange om ugen, og nu skal du ikke tænke på, hvad det også kan betyde. Nixen, det er skønne fiskeretter, hvor man kan få tilsendt mail med opdatering, når nye fiskeretter dukker op. Prøv det. Efter vores smag, var der lige meget lime i æblevinaigretten. På billedet, har retten endnu ikke været i ovnen, altså ;o)
til Stege i går, som bare var så smuk i pragtfuldt solskin.
Skulle aflevere et føsdagskort i en postkasse med flag i, til en "gammel" kollega. Neeeeeejjjjj, det kunne jeg da godt have sendt med posten, men jeg skulle hente noget medicin til min øjenbetændelse på Stege apotek. I hendes gade, som ligner så mange smukke gader i små byer rundt omkring i Danmark, står der nogle frygtelige uhyrer.
Her må I da give mig ret, skæmmer det ikke grusomt.
Sikke farver og vinduer - det burde forbydes - nej, nu stopper jeg, lover jeg aldrig mere, nogensinde skrive om det. Basta.
Med henvisning til Madames indlæg om gade/vej-navne, synes jeg lige hun skulle se dette. Her vil jeg gerne bo engang ;o)
På torvet er der pt. denne udstilling, her kan man tillade sig at sige: Det er en lorteudstilling ;o) Alle hundehøm-hømerne, havde små flag i toppen. Er det kunst - gu det så.
Da jeg var færdig med alle gøremål og skulle vende citronen hjemad, synes jeg I skal se Danmarks smukkest beliggende P-plads. Den er kæmpestor og med den skønneste vand-udsigt. Mon det varer så længe, inden der bliver bygget lejlighedstårne - også her?
Er pt. i gang med bogen "Dybt at falde", hvor der på side 93 står: Han satte bogen på plads og stak hovedet ind i soveværelset, men trak det lige så hurtigt til sig igen. Det var et blomsterhelvede. En moderne himmelseng i en spinkel jernkonstruktion, overhængt med forhæng, store puder, små puder, sengetæppe, et til sengetæppe, et sammenfoldet vattæppe og nogle flere puder - alt i pastelfarvede blomstermønstre med flæser og overtrukne knapper og bindebånd og sløjfer. Han gyste. Hvad er det for noget med kvinder og tekstiler?
Bogen er skrevet af en kvinde: Anna Grue, eller er det i virkeligheden en mand?
Kom i tanke om, at jeg havde skrevet en kommentar til Gjertrud, om hun var sikker på, at Trond nu også bliver glad for alt det hvide, som Gjertrud køber ind til deres fælles hjem. Hun skriver så dejligt romantisk, om at flytte sammen med Trond, at man helt falder i svime.
Tror et el. andet sted, at mænd ikke er så begejstrede for det. Mørke huler, små lukkede rum, hvor de kan hygge sig i med deres musik, bøger, tegneserier, bilblade osv. osv. Et rigtig gammeldaws herreværelse, er nok at foretrække.
Ved ikke om jeg har ret i min teori, men i går aftes fik jeg da et mindre chok. Jens rejste sig fra sin morfarstol og begyndte, at flytte om på "vores" keramik, altså hvordan det skulle stå i reolen. Ja, min kæbe lå på gulvet og spurgte ham: Vil det sige, at efter 24 år, vil du gerne have indflydelse på indretningen? Intet svar ;o)
Ringede til mor i mandags, for at høre, om hun ville med en tur til Jylland. Vi kunne besøge den gamle by i Århus onsdag (i dag), sove hos min veninde i Skanderborg, tage videre til Sæby og sige tillykke med mosters føsdag, hilse på familiemedlemmerne, sove hos nogen af dem og tage hjem fredag. Ved I hvad hun gjorde? Råbte ud i køkkenet til far: Kan jeg tage til Jylland nogen dage, i den her uge, kan du undvære mig? Det kunne han ikke - i sær ikke onsdag. Det er sgu da (undskyld - må ikke bande) kærlighed. Så turen bliver ikke til noget - i denne uge.
Turen er nu planlagt, der er bestilt hus i Sæby Søbad fra den 8. februar, den 9. februar holder vi føsdag for mor, med al den familie, der kan skrabes sammen. Den 10. februar besøger vi den gamle by i Århus, og ved I hvad, glæder mig vildt.
Billederne er taget af sønnen og der er copyright
været her med - tænk nu, hvor jeg skriver posten - så har jeg altså ikke set ham der, I ved nok, siden før jul. Det er da lidt frygteligt, om han er holdt op, forflyttet el. hvad ved jeg, så får han jo aldrig den kop kaffe. NÅÅÅÅ.
Men i postkassen i dag, lå der en invitation til Corner 2008 på Sophienholm i Lyngby.
Hvor meget vi end gerne ville, nyde denne oplevelse, så kan vi ikke, da den kommende weekend, bliver huset fyldt med gæster. Derfor, hvis du sidder der og har brændende lyst til, at se denne udstilling og få dig en oplevelse ud over det . . . osv. og ikke skal til blog-møde, så sender jeg billetten til dig. Man kan faktisk godt nå begge dele, hvis man er hurtig. Bare send mig en mail med adressen, så håber jeg billetterne er fremme senest på lørdag.
følgesvend på mine små gåture - Samson - er bare så lykkelig og glad, når jeg kommer og henter ham. Kan det være skønnere? Gå tur med "naboens" hund og slippe for al "besværet", ved selv at have hund. 
Som sædvanligt gad jeg ikke gå, og forsøgte at slippe, ved at ringe til et cetera, men hun havde gæst til frokost, så ingen timelang dejlig samtale. Hmmmmmffffff. Af sted.
Egentlig ville jeg bare fortælle, at mine natlige kramper i benene er pist forsvundet. Tror faktisk, det er efter udskiftning fra denne gode gamle stol, til stokkestolen, at forbedringen er kommet. Nu er der jo ikke lukket for blodomløbet til benene, i mange, mange timer dagligt.
I hvert fald er det skønt, ikke at skal op op natten og danse fandango.
bøgerne være, om dette sprængfarlige emne, som jeg overhovedet ikke tør nævne, for det var da noget af en reaktion, det affødte sidst, jeg skrev om det. Eller rettere om de bøger, jeg har læst om emnet. Denne weekend blev det til "Solgt" og start på "Dybt at falde".
Og hvorfor er det så lige sådan, hvad er det jeg fascineres af? Hvorfor bliver jeg ved med at læse om dette emne? Måske fordi, det er så forbandet svært at tro på det sker, men det gør det i meget, meget stor stil. Noget af det værste er næsten, at de piger, som slipper fri (får mulighed for at flygte) dem tror myndighederne ikke på. Læs: Politiet.
F.eks. kan jeg ikke se dokumentarfilm om børnearbejde, men gør det nogengange alligevel, med det resultat, at jeg ikke kan sove (luksusproblem), tænker bare på, hvad man kan/burde gøre, men får intet gjort, hvorfor?
For et stykke tid siden, læste jeg alt, om det at gå i kloster. Det forstår jeg heller ikke, og synes egentlig ikke jeg har fået/fundet en god forklaring på, hvorfor folk gør det, endnu.
Har du emne, som du har svært ved at holde dig væk fra, selvom det er forfærdeligt at læse om?
blevet beordret på tur - pga nedenstående indlæg. Simpelthen så tarveligt, når jeg har så TRAVLT, med at sidde her bag skærmen og hygge mig, med alle mine skønne blog-venner.
Efter en meget, meget smuk morgenhimmel,
og mange, mange timers stillesiddende "arbejde", kørte Jens mig i havnen.
så jeg kunne GÅ hjem. God ide, på sådan en smuk dag.
Hvis man ser rigtig godt efter, kan en musemåge ses lige i midten, på jagt efter mus.
Mors ønskehus. Tænk det havde jeg simpelthen intet i mod, at mor og far købte det, og flyttede tættere på. Desværre er det ikke til salg, mon det vel et spørgsmål om pris ;o)
Vores dejlige evighedscampister er her endnu, men tror ikke at billedet er taget fra denne vinkel før, og så var himlen bare så smuk.
Anemone - jeg gjorde det - tak.
Den besked - om at Margit ikke var længere - fik jeg en formiddag af min mor. Jeg glemmer det aldrig, aldrig, aldrig. Mor blev ved med: Har du nu sovet godt, har du fri (havde været i aftenvagt inden) og og og, inden hun kom med det. Jeg skreg simpelthen så meget, og så højt, at hvad fanden i hede hule h...... bildte hun sig ind? Ikke min mor - men min kusine. Hvorfor vælge den udvej - hovedet ind i en gasovn - uden at bede om hjælp. Vi var der jo for hende - alle sammen. Det var utroligt hårdt for min moster. Hun ville ikke være sammen med andre end mig, den dag Margit skulle begraves, altså inden. Vi gik hånd i hånd til Bistrup Kirke, det var godt nok en tung, lang vej.
Moster Ritta, var det skønneste menneske man kan forestille sig. Hun gav alt, hvad hun havde i sig til andre. Hendes motto var: Man skal mindst gøre ét menneske glad, hver dag. Og det gjorde hun. Tror et el. andet sted, at hun døde af stress, på den bekostning. Det var bare ikke en "populær" betegnelse dengang. Hun blev kun 62. Hun ville på de ukendtes grav i Karup Kirke ved Sæby. Sådan en havde man ikke der, så nu ligger hun ved flagstangen - det ved vi - her står vi og får en snak.blev færdige - i en str. 34 - gættes der på. Den størrelse bruger Jens ikke, ej heller jeg, og det trods mange målinger ;o) Men al begyndelse er svær, der må startes forfra.
Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at strikke en "løs" rullekrave af restgarnet, sådan en ønsker Jens sig. Er der nogen, som kan hjælpe med sådan en opskrift? Spørgsmålet er om ikke Mathias skal have stømperne, tror faktisk de passer ham ;o)
at få sådan lige fra morgenstunden:
Tusind tak Anemone, det glæder mig rigtig meget og i lige måde "you make my day". Her er reglerne: The awards rules are to “Give the award to up to 10 people whose blogs bring you happiness and inspiration and make you feel so happy about blogland! Let them know by posting a comment on their blog so that they can pass it on. Beware! You may get the award several times!
Da jeg har så megen glæde af at læse med på de blogge, som er i min "blogroulade" (lottens ord-opfindelse - bare så fint), så giver jeg den videre til jer alle sammen. Bare tag for jer.
