
onsdag den 7. maj 2008
Afmelding
Efter stor inspiration fra Anja, går det store oprydningsgen i gang. Hvad er der lige brug for, hvad kan spares væk. Det er uhyggeligt nemt, at sætte et lille "flueben" på div. lokkende internetsider, og nogle dage efter, vælter det ind af døren med pakker og tilmeldingsgaver i form af div. duge, ure, parfume, ekstra bøger, lave priser osv. osv. Men jeg "glemmer" altså at lægge disse beløb sammen og se, hvor meget er det egentlig, der bliver trukket på kontoen, og hvor meget af det har vi brug for?
DR-licens - den bliver afmeldt - har ikke brug for flere genudsendelser og gamle danske film.
Bo Bedre - kan læses og lånes på biblioteket.
Gyldendals bogklub - det samme som ovenstående - behøver ikke at have bøger stående.
DOF - det vil nok gøre lidt ondt - men vi læser aldrig bladet, og vi har kun været med på én tur, for mange år siden.
Tante Berling - er skåret ned til "kun" at komme lørdag/søndag. Men det gør den næsten aldrig, så der bruges tid på at ringe og klage til postvæsen og Berlingske hus. Desuden, kan man læse avisen på nettet.
Mon ikke det blev tæt ved de 4.500 kr. - og det er da til en lille sviptur til Paris, Rom el. en anden skøn by.
Billedet er fra den kaktus, som blev hjembragt fra Amsterdam, endelig er der kommet 2 blomster, og flere er på vej.
tirsdag den 6. maj 2008
Naturens farver
er simpelthen så man taber pusten i øjeblikket. Det gør man også af at stå i et prøverum og prøve sommerbukser. Ja, ja, ja, nu skulle hun til den igen. Skulle bare lige ind i centrum og aflevere en originaltegning, som børnenes tipoldefar Arkitekt Philip Smidth har tegnet (derom senere), til indramning. Kunne da lige se på et par nye sandaler, når jeg nu var der, de gamle er 7-8 år MINDST. Det blev 2 par stumpebukser, 2 "strikbluser" og en enkelt t-shirt. Ingen sandaler.
mandag den 5. maj 2008
Dette skue
til den ene side:
hvor de skønne lyse nætter begynder, ikke en lyd og bare så smukt. Og dette skue til den anden side:
Hvor naboen, som elsker læhegn og skov, gik og plejede sit nytilplantede læhegn. Skete mens vi var i London, altså at han plantede endnu et hegn. I forgrunden ses det læhegn, som er plantet 5 meter fra vores vinduer, og som bliver 10 - 12 meter højt.
Undskyld atter engang til alle jer skønne faste læsere, men ud skal det. Indrømmer blankt, at der blev udøvet selvtægt her til aften, gik ud og knækkede et af hans træer. Nu kommer jeg nok i fængsel, farvel så længe kære venner.
"Ny" stol
ankom til matriklen, grundet Jens hjalp vores kære gamle nabo. Der var/er mange skatte i hendes 4 længer på gården, og Jens blev straks forelsket i denne:
Den må altså være til børn, for det er bestemt ikke muligt for en voksen, at sidde i den. Naboen, sagde, at det var en stol, som i sin tid, havde vundet priser. Hmmmmm, er det en du kender?
Snart er det
på vej i sommerhuset, og det er dejligt. Det begynder at krible og krable for at komme afsted, når vejret arter sig, som det gør i den kommende uge og så langt øjet rækker. Jens søster beslaglægger huset, fra omkring 1. april til 31. oktober, altså i de perioder, hvor der ikke er andre. For det må da ikke stå tomt, som hun siger. Huset er ejet af en familiegruppe, hvor swester hvert år, lægger puslespillet, med at fordele og gøre alle tilfreds, så man får den periode, der nu passer én bedst. Godt nok et flot stykke arbejde. Synes I skal se, hvor huset ligger.
Skulle lede efter noget andet i de gamle album, og så dukkede dette skønne luftfoto op, som min fætter er mester for (gift med Jens søster). Jo, jo. Og så det her billede, som for mig er indbegrebet af et sommerbillede.
Malene en tidlig morgenstund, ude og plukke blomster med farmor (som desværre ikke er hos os længere). Ha en skøn dag, og husk solcremen ;o)
søndag den 4. maj 2008
Mine kære
landevejsriddere på vej ud i den store verden.
Sikke dog en fantastisk dejlig dag. Har siddet alt, alt for længe og læst ude i solen. Ufff, det ser ikke for godt ud - røde arme og isse.
Her er beviset fr. pippelipglosskok
Sidste år
skrev jeg lidt om Malergården, som er et imponerende sted, vores skønne søde nabo - lige her ved siden af.
Desværre har hun udmeldt, at hendes datter på Fyn, har købt et hus til hende. Derfor flytter hun i vinterperioden til Fyn og forbliver hos os i sommerperioden. Men et eller andet sted, ved vi jo godt, at det nok er ved at være slut. Hun kan ikke magte (82 år), at bo på gården alene mere. Den er så meget i forfald, at det gør ondt. I dag har Jens været ovre og understøtte en del på en af længerne, så ikke taget falder sammen om ørene på hende.
Når nu fryseren
er tom for bærhøsten fra sidste år, er det svært, at lave sin egen marmelade. Det er Jens, som står for den side af de hjemlige sysler. Kun for, at kunne konkurrere med svigermor. Derfor må man lede efter alternativer, som kommer i nærheden af en go gammeldaws marmelade.
Og når man nu heller ikke har et ceteras husbond i baghaven til at fremstille lemon curd, må der også ledes med lys og lygte efter den. Disse er fundet i Netto (i sidste uge) og de er faktisk værdige. Der er lidt mere end 3 hindbærkorn i marmeladen, lemon curden kommer ikke helt på højde af husbondens, men det snerper og så elsker jeg bare orangemarmelade, som det ses.
Hvis I har gode forslag - udover den fra den gammeldaws fabrik - er jeg med på en lytter.
lørdag den 3. maj 2008
Posten kom
med en kasse, bankede pænt på ruden i entredøren, for hun kunne skue fruen igang med at lege frisør, manden trængte. Det var et kæmpesmil hun stod med.
Alt var pakket ind i vat, for intet skulle komme til skade, på den lange vej tværs gennem landet.
Har man set mage, det er da næsten alt for meget. Var med i en konkurrence hos Nina, hvor vinderen blev udtrukket på Jens føsdag, mens vi var i London. Om aftenen - efter en skøn Thai-middag, indløb en sms, om at jeg havde vundet. Tænk, jeg vinder aldrig noget, så det var bare så dejligt.
Nina tusind tak for de skønne og varme ord i kortet, glæder mig/os utroligt meget, og hesten er da bare knuselskelig. Tror den kommer ud og gør elefanterne selskab. Chokoladepinde har vi aldrig prøvet, så det glæder vi os til.
Vores kære nabo
fra Værløse, havde en stor kærlighed til højtryksrensere. Hun kom tit igennem hækken og lige ordnede vores terasse - skønt.
Nu har mænd jo en forkærlighed for alt, hvad der kan tændes og slukkes for. Jamen altså, I skulle vide, hvor meget isenkram, der hænger i vores meget lille skur. Det er ubegribeligt, men intet kan undværes, og meget har aldrig været i brug. Så en højtryksrenser måtte Jens da også ha, dengang. Aldrig nogensinde brugt, før i går.
Terassen fik en omgang (ikke lige den, som ses på billedet) og disse skønne gamle stole, som Jens engang var meget heldig at få, af en ældre herre, som var på vej til at smide dem ud på containerpladsen.
Det er da næsten for smukt, til at være sandt. Katten Willy er tilløber, og til fri afhentning.
fredag den 2. maj 2008
Det var bare
så fedt, at I simpelthen ikke drømmer om det, men det gjorde Jens. Han har kørt mejetærsker inde i et udstillingslokale i nat, i mareridt over, at hans kone skulle ud og køre bus i dag ;o)
Så det var jo også lige det første der måtte gøres, efter at være vendt retur, ringe og berolige manden, at både bus, chauffør og jeg overlevede.
Kan man se mere lykkelig ud, end på billedet opover? Det kan man sikkert og mange kan simpelthen ikke forstå denne fascination af disse store "dyr". Men det er den underl.... osv. bare så lækkert, at man kan. Chaufføren mente jeg skulle testes, så først bakkes der ud af garagen, og op over slotstorvet, hvor der ikke er plads til noget som helst. Ud over stepperne, rundt om Nyråd, som er fyldt med smalle passeringer, så der ikke kan køres stærkt. Over bump og "mariehøns", og for "en hvis skyld" - ikke for stærkt rundt i svingene, så kan du nemlig godt gå i gang med at sætte bøger på plads. Jeg klarede bare det hele, uden problemer, der blev dømt ros. WOW.
Helt ærligt, synes I ikke den klæder mig? Undskyld alt for mange billeder, men synes min medchauffør, har gjort et pænt stykke arbejde. God weekend til jer alle
torsdag den 1. maj 2008
Vi var på

Og her kommer noget til ære for mit barn nr. 3. For et stykke tid siden, fik jeg 2 sek. duft af rosmarin, så jeg i den grad, fik lyst til at stikke rosmaringrenene osv. osv. Når vi går disse ture, skal jeg hele tiden have Jens til at fortælle, hvad dufter det af nu og nu. Derfor kære frk. bibo - en skøn sansetur.
Jeg er bare så
glad, fordi min kæreste Jens slukkede den (foreløbig) sidste smøg, mandag den 21. april om morgenen. Han påstår hårdnakket, at han ikke har røget siden. Håber bare så meget, at det lykkedes denne gang. For det er angsten for at miste, der gør, at man som pårørende, har svært ved at se sine nærmeste, begå langsomt selvmord.
Det er 14 år siden jeg stoppede, tog en kold tyrker og det har holdt siden. Kan I se glorien? Var på et kursus, som hed: Besværlige mennesker. På det tidspunkt, var jeg frontfigur i et edb-service-center, og dermed mange, rigtig mange vrede mennesker i røret dagligt. "Hvorfor virker det ikke", "Hvornår gør I noget ved det og det". Folk var virkelig vrede og med god grund, vi var jo i starten af internetperioden, alt var nyt.
På dette kursus, var en hel hord af sekretærer fra et advokatfirma, som i en pause, gerne ville sidde ved mit lille café-bord, indtil en af dem, bakkede baglæns - væltede borde og stole - og udbrød: Du ryger jo.
Forstået sådan at, hun ville ikke sidde til bords med en ryger. Jeg er den dag i dag, hende dybt taknemmelig, for det var jo mig, som var et besværligt menneske i hendes øjne. Dagen efter var det slut med at ryge. Ville så gerne vide, hvem hun var/er, så jeg kunne bukke mig i støvet og takke hende helt vildt. Men hun skal vide, skal hun: Du har reddet et menneske.
I morgen sker
det helt store - YES - skal ud og køre bogbus. Den ene af de 2 faste chauffører, giver mig lige en lille times oplæring, så jeg kan lære "dyret" at kende. Spørg lige om én ting - JA, det gør jeg helt vildt.
Var i tirsdags til samtale, om en 20 timers fast stilling på biblioteket, men ved intet, og der kan gå rigtig lang tid, inden der falder dom. Kommunen har udmeldt store besparelser, så det er slet ikke sikkert, at stillingerne bliver til noget (der er 2). Venter i spænding. Ha en rigtig skøn Himmelfartsdag - med udsigten til nogle skønne solskinsdage.
onsdag den 30. april 2008
Kan du gætte
hvem det er? Der sidder bag ved et par glade og forventningsfulde flygæster, som er på vej ud i den store verden.
Nogen gange er det underligt, at være SÅ tæt på berømtheder, for man føler at man "kender" vedkommende og lige vil slå en sludder af for en sladder. Der er ingen præmie, det er kun for sjov ;o)
Stort tillykke

Tillykke med fødselsdagen, håber den bliver fin.
Jo, der har
Det var skønt, at være væk i 5 dage, vi nød i den grad hinanden, London og livet. Og så vender dagligdagen retur, med en speed, som er svær at kapere. Dermed er det ikke nemt, at finde overskuddet, til at "fodre bloggen" med daglige indlæg ;o) Har jo fundet ud af, at bloggeriet IKKE kan og vil undværes, men nogen gange er energien bare ikke til det.


