Forberedelserne er

i gang til den store 18 års fødselsdag. Da storebror blev 18, tog vi den nærmeste familie med ud at sejle på Roskilde Fjord, på restaurant Sagafjord. Det kan varmt anbefales, da ingen gæster kan gå før tid (selvfølgelig fordele og ulemper ved det) og alle får en rigtig god oplevelse - både mad- og naturmæssigt. Desværre er sæsonen lukket for 2007, for ellers havde vi gjort det igen. Derfor er familien denne gang inviteret på italiensk restaurant - anbefalet af Shabby - i nærheden af Malenes lejlighed. Så kan alle se den først og derefter går vi hånd i hånd ned og får noget at spise, retur til lejligheden, hvor lagkage og kaffe skal indtages. Jeg glæder mig bare så meget, og det ved jeg hovedpersonen også gør.

Det er ellers ikke mange dage siden, Jens og jeg var restaurant. Jeg ved ikke om mine kære læsere, kan huske, at Jens en dag kom hjem med den besked fra sin (kvindelige) chef, at han skulle købe blomster til mig. Det skulle hun e.......... osv. ikke bestemme, hvornår han skulle købe blomster til mig. For ca. 3 uger siden, kom han så hjem med den besked, at vi skulle gå ud og spise på firmaets regning. Jeg hidsede mig igen op, men her forleden dag, bestilte vi så bord hos Babette. Hvis hun virkelig mener, at Jens bruger for meget tid på sit job og ikke ser nok til mig, så var det her OK. Det er bestemt også et besøg værd. Det er nu anden gang vi er der, og det er altså en sublim oplevelse af de store. Før billede:Under billede:

Efter-billede er strøget af censuren ;o)

Efter at have været græsenke i 5 dage, kom den kære husbond hjem i går med den ubesete indkøbte vitrine. Spørg lige om vi har prøvet at få den placeret "det rigtige" sted. Alt blev næsten rykket rundt, indtil den endte her - med indhold. Vi er faktisk svært tilfredse.

Og så lige en gåde her til sidst, hvorfor står der 6 + 2 på sådan en toiletrullepakke? Er det fordi vi skal have en lille opgave at løse, når vi sidder der? Næ, for svaret står jo på. Hmmmm. Nu er det heller ikke mit foretrukne mærke, for så svære opgaver, står jeg altså af overfor.

Tak for alle jeres supertilkendegivelser overfor min hykleriske tilbagevenden. Jeg prøver at holde mig i skindet og ikke overbelaste serveren hos blogspot og mig selv.

Trappen

i vores hus, trænger voldsomt til lidt kærlighed og har gjort det meget, meget længe. Det er er mareridtsarbejde og lige her tænker jeg, hvorfor er jeg ikke så rig, at jeg bare ringer efter en maler og får ham/hende til at gøre arbejdet. Hmmmmmm, men lille frue, du går hjemme, der er ingen hastværk, ingen der skynder på dig. Så kom dog i gang.

Det gjorde jeg så, da sønnen forlod os for et filmjob i Oslo og er væk i ca. 14 dage og Jens er taget ind for at bo hos datteren, da vores lejer nr. 2 nok er på vej ud. Vi er jo viceværter og nogen gange er det måske en god ide, lige at bo i det man ejer, så alle fejlene findes osv. osv. Datteren var godt nok ikke meget for at far flyttede ind. Men nu er hun, efter 4 dage, synes det er ret hyggeligt. Der bliver jo lavet mad og købt ind og gjort rent.

Nåååååååå - trappen - jamen, så var der jo ingen der skulle op og ned i hvert fald i en uge, så jeg gik i gang. 3 dage med slibearbejde og afvaskning - føj, hvor jeg hader det. Men nu på 4 dagen, er jeg gået i gang med det sjove og se her:Det er førbillede øverst, for nogen kan jo godt tænke sit. Men gelænderet er, med garanti, ikke blevet malet i 87 år. Det var en malermester som boede og byggede huset, så kvaliteten fejler intet, men trætheden og slidet har gjort sit.

Valnøddesnaps II

De 3 mdr. er gået, som Johanne har foreskrevet, at der skulle gå, inden prosessen kunne gå i gang. Der blevet siet essens og renset flasker og indkøbt masser af snaps. Der var faktisk til indkøb af 3 store flasker snaps. Tak skæbne, tror aldrig jeg har købt så meget. Gad vide, hvad kassedamen har tænkt.

Desværre kan jeg ikke smage om den smager af valnødder, da den forbandende lugtesans ikke er kommet retur (håber fortsat), og lige her tror jeg den sans spiller meget ind. Hele huset er blevet tilplantet med røgalarmer, da det her forleden dag, alvorligt gik op for husbonden, at den er sgu gal. Han havde lagt en karklud tæt på varmepladen på komfuret og tændt for den forkerte plade. Jeg sad ved spisebordet og gættede krydsord - dybt begravet. Jens kommer udefra og opdager røg og LUGT, jeg har intet bemærket, så måske er jeg også ved at blive blind ;o) Men nu skulle det hyle, lige meget hvor der så kunne komme evt. røg fra.

Det er da blevet til lidt her i efteråret. Plejer ellers aldrig af være husmor-agtig på det område. Men Jens har stået for brombærmarmeladen, det er hans domæne.

Kom til

at købe en vitrine - ubeset. Bliver godt nok spændende at få den hjem. Men vi har ledt rigtig, rigtig længe på den helt rigtige, og det må den her da være - altså.Nøjjjjj, hvor jeg glæder mig til at indrette. Kan lige se, hvor "stellet" skal stå og glassene og og og.

Avignon IV

Man har et standpunkt til man tager et nyt. Prøver om jeg kan holde mig selv i tøjlerne og ikke forlange for meget af mig selv samt sidde og blogge hele tiden, derfor prøver jeg lidt igen. Jens har sagt: Kun ét indlæg om ugen, men det kan jo også blive meget langt, sådan et indlæg ;o)
I mangler lige de sidste 2 dage i Avignon, synes ikke I skal snydes for dem.
Søndag skulle jeg med på MARKEDET altså "the market", det bedste el. næstbedste efter Paris. Whow, siger jeg bare. Det var stort og spændende. Det ligger i L´Isle-s-la-Sorgue - en lille hyggelig by. Byen ligger mellem to "grene" af floden Sorgue - som får sit vand oppe fra Fontaine-de-Vaucluse - og det giver den et specielt præg, næsten som Amsterdam.

Men vi måtte lige ha en kop kaffe, for at være klar til det helt store indkøb. Det havde været nattefost og det var faktisk ret koldt, selvom solen skinner smukt.Første indkøb blev disse 4 smukke skodder, som skal hjem til værtsparrets sommerhus i Danmark. Kunne godt tænke mig at høre Anemones mening her. Boder op og boder ned. Alt kan købes, men ikke lige bæltet, som jeg gerne ville ha haft med hjem til Jens, men meget andet. Bl.a. en lille keramik-dims til at mose hvidløgsfed på, den er simpelthen genial. I en lille antikbutik fandt jeg bare glassene. Samler på det som i gamle dage hedder "sodavands-glas". Og så kommer der lige nogle stemningsbilleder.

Og lige her spørger sønnen: hvad kom først - træerne el. stensætningen?

Fantastisk møllehjul med den smukkeste mos på. Det var som om, at alle boder har aftalt, hvornår der holdes frokost. Det så bare så hyggeligt ud, havde det også gjort det, hvis det var Ballerup-loppemarked el. Lyngby, ja jeg spør bare.

Mandag tog Fruen og jeg først i supermarked, der var lige en del indkøb inden hjemturen tirsdag morgen. Der gik hurtigt mange timer, for dælen altså de franske supermarkeder. Men det gjorde ikke så meget, at det tog lang tid, for så havde Mistalen lagt sig lidt, og det blev lidt lunere til turen om eftermiddagen. En times kørsel til en lille - meget smuk - by: Loumarin, som ligger i Montagne du Luberon bjergene.

Byens fælles tørrestativplads. Meget praktisk, når man bor i små smukke huse, hvor der ikke er de store muligheder, for at tørre sengetøj osv. Det lille hus i venstre hjørne, er et vaskehus. Det så ikke ud til at blive brugt længere, så måske muligt at købe. Skøn udsigt, hvis man lige ser bort fra vasketøjet.

Det var så Avignon - pragtfulde dage, med så meget spændende indhold hver dag, at det var en kæmpe glæde. Denne egn er et besøg værd, for jer, som elsker Frankrig, eller jer, som aldrig har besøgt Frankrig.

Sister Bonde lukker og slukker

Det er blevet for meget. Jeg kan/vil/orker ikke mere, tænker i blogindlæg både dag og nat. Sidder stort set konstant ved pc'en, får ikke lavet andet end de få daglige gøremål. Det er jo netop på sådan en kort dejlig ferie, man finder ud af, hvor meget der opleves, når tiden ikke bliver brugt foran skærmen.

Tak til alle, der på meget kort tid, har vist en utrolig opmærksomhed, omsorg og venlighed, som i den grad, har været med til at få mig igennem en svær periode. Pas på jer selv. Mine billeder kan fortsat ses på Flickr.

Siden får lov til at køre, til min bror forhåbentlig hjælper med at finde en backup-metode, derefter slukker Sister Bonde.

Gratinerede østers

Hvis man ikke tør/kan/vil prøve de levende østers, er dette en supermetode/måde at smage dem på:

Østers flækkes og den dybe skal m/indhold, sættes i et fad med staniol (for at de ikke vælter). En klat creme fraiche samt høvlet parmesan over, dernæst i ovnen ved ca. 200 gr. til de får en smuk brun farve. Smager helt vidunderlig.

Igen, vi må ha en af de franske kæder til Danmark. Dette er fiskeafdelingen, hvor de mange østers blev købt. Grøntsagafdelingen er fra et andet supermarked, gætter på det er en glad medarbejder, som i den grad elsker sit job. Det er lige før, man kunne forstille sig, at få et rap over fingerne, hvis man vågede sig til at ta' en porre.

Avignon III

Lørdag skulle vi først på marked i Avignon, hvor dagens første kop kaffe indtages med dertil hørende Croissant. Efter kaffe, var opgaven, at finde de helt rigtige bysko til mig. Vi havde set på dem dagen før, men de var godt nok dyre. Har længe ønsket mig et par sko, som man kan holde ud, at have på i storbyerne (når man går meget), og som samtidig ser lidt pæne ud, til f.eks. en nederdel.

Af sted til vinsmagningen inden kl. 12, men vi landede først kl. 12:15. Jernporten var heldigvis fortsat åben, jubii, vi bankede på en meget lille dør i en kæmpe træport. Ingen reaktion. Jeg åbner døren, selvom værtsparret protesterer voldsomt. Tak skæbne for et rum, meget stort og mørkt og med gulvet skånede stejl ned af, ingen trappe. Jeg anede et lys nede i bunden og hørte stemmer. Vi gik ind, selvom fruen, var meget bange for, at blive lukket inde. Men helt ærligt, vi var omgivet af så mange lækre flasker, mon ikke vi havde klaret os.

En herre kommer os i møde og spørger, hvad vi vil. Her savner jeg igen, at mestre det franske sprog. Men mens der bliver debatteret, snuser jeg rundt og foreviger.

Det var selveste slotherren. For ham er det en kunst, at lave god vin og han sælger kun til venner og reklamerer ingen steder.

Vi fik lov til at købe 2 flasker. En fra 1997 og en fra 2005, som siges at skulle være en superårgang - altså 2005. Værtsparret håber nu meget på, at de bliver hans venner, så de fortsat kan få lov at handle der. Vinen smagte helt vidunderlig, og det var en stor oplevelse.

Eftermiddagen blev tilbragt i en kæmpe stofforretning, det var godt nok et imponerende syn. Der var så meget stof, at det var svært at overskue. Her skulle man virkelig have en ide om, hvad man skulle have, for ellers blev man "kvalt". Mon ejerne kan overskue deres kontor? Købte lidt lækkert stof, som gerne skulle blive til julegave til min kusine.

Aftenen skulle stå i østers tegn, som var blevet købt dagen før, hvor der var prøvesmagning. Jeg afstod at prøve, da jeg aldrig har smagt østers før. Ville helst være sikker på der var vand til stede, samt et toilet. Ja, ja, men altså, ikke sjovt, hvis og hvis.

Jeg var med i hele processen, som også indbefattede at lave gratinerede østers til fruen i huset. Her ses resultatet af min "første-gang-østers-spisning".

Det er ikke sidste gang og især ikke med de gratinerede, som var helt vidunderlige. Her fik jeg så det andet plus af husets herre.

Altså I er selv ude om det og har bedt om det - beretning fra turen. Er det er nok nu, lytter jeg gerne. Der mangler fortsat 2 dage ;o)

Avignon II

Første dag skulle jeg med værtsparret på deres sædvanlige motionstur. 1 times gåtur på stier/veje i et pragtfuldt område højt oppe i luftlaget. Rask derudaf i meget, meget kold vind, men det giver en himmel uden skyer og det er smukt. Druerne sidder fortsat på stokkene og nogle steder, var der de skønneste rosiner.

På vejen møder man en kæmpe "rigtig fransk slots-port", hvor jeg ytrer mit beskedne ønske om at komme til en rigtig vinsmagning. Da mit værtspar, tit og ofte har talt om at besøge lige dette slot, bliver der studeret, hvornår man kan besøge caven. Lørdag mellem 10 - 12 bliver noteret og vi planlægger et besøg.

Efter skøn, skøn frokost på den lokale restaurant, af sted til Avignon. Frokosten bliver af værtsparret, hver fredag, indtaget her kl. 12. Klipfisk med 1 æg, 3 kartofler, en gulerod og hjemmelavet mayonaise med tonsvis af hvidløg. Det smagte vidunderligt. Her fik jeg første plus af herren i huset. Jeg spiste op.I Avignon skulle der snuses til "Les Palais des Papes". Godt nok, havde Nille anbefalet, at slottet, måtte jeg ikke bare gå forbi. Men værtsparret har nu boet i Avignon i 5 år, og har endnu ikke været derinde, så vi venter.

Satte os i stedet på torvet og nød en skøn kop café-au-lait med udsigt til byens liv og disse:

skønne, skønne malerier. Der skete virkelig noget på hvert enkelt billede. Rigtig god ide. Videre til et af Frankrigs skønne KÆMPE supermarkeder. Hvorfor kan vi ikke have sådan nogle i Danmark. Det er en katastrofe. Her er et udvalg, så man må sig forbarme og et liv, glæde og super friske varer. Man bliver flov på Danmarks vejene Nøjjjj, hvor vil jeg håbe, at en af Frankrigs supermarkedskæder for indpas i vores dagligdag, så Lidl og Aldi og des lige, blev sparket hen, hvor de hører til. Undskyld. Dette var en indskudt bemærkning. Men der blev købt østers og det hører I om i morgen.

For at starte

med slutningen, som passer meget godt til Avignon I indlægget, så skete dette mellem Orly og Charles de Gaulle lufthavnene. Bussen koster fortsat 16 euro, men denne gang er forberedelsen i orden, billet i lommen. Stod i evigheder og ventede på bussen i iskold vind, Mistralen har hærget Provence området i hele min ferieperiode, godt nok koldt. Endelig en bus og med skubben og masen, bliver min kuffert placeret langt inde i bagagerummet. Triller vognen hen i rækken af andre vogne og opdager et videokamera, som ligger i trådnettet. I det jeg tager kameraet, føler jeg mig med det samme som en TYV. Kender I det? Drejer rundt for at spørge de nærmeste, om det er deres. En meget sort mand ryster på hovedet, og gestitulerer, at jeg skal tage det med ind i bussen. Her er en kamp uden lige for at komme med - alle vil med. Begynder at blive nervøs for, min bagage kører uden mig. I denne skubben og masen, holdes kameraet diskret lidt op i luften, hvis nogen skulle opdage det. Ingenting. Kommer med i bussen - pyha - spotter den mørke mand. Vil gerne have ham til sige noget på fransk, om nogen ejer kameraet. Jeg har det dårligt. I det at jeg nærmer mig ham, med kameraet hævet diskret, ser jeg nogle øjne blive større og større hos 2 herrer længere nede i bussen. Spørg lige, om der var nogen der blev glade? Inkl. mig.
Værtsfruen, vil gerne høre om nogen, kan være behjælpelig med et navn til denne blomst.

I morgen

åbnes
dørene for lidt oplevelser fra en fantastisk dejlig ferie/oplevelse. Er kommet godt hjem.

Avignon I

Tænk at man midt om natten skal køre hjemmefra kl. 04:15 for 4 timer senere, at flyve over sit hjem. Dernede bor vi, lidt syd for Feddet, og ud for Nyord. Det hele skal bare vendes på hovedet, så ses det tydeligt.

I Paris bliver jeg siddende i flyet, lader alle de andre komme ud først, da jeg mener at have 4 timer, inden jeg skal med næste fly. Godt jeg lige tjekkede flyplanen, for det var fra en anden lufthavn, flyet fløj fra. Hmmmm. Afsted, afsted. Fandt ud af at bussen til Orly kostede 16 euro, ingen kontanter i pungen (hvad skulle jeg bruge dem til?) Kontantboxen i stykker, hvad gør man så? Op i bussen, for flyet venter jo ikke på mig. Flink mand fra Chile betaler. Det havde jeg det ikke godt med. Så i Orly får jeg hævet nogle penge og styrter så rundt for at finde ham. Ved at der kun er 15 min. til hans fly til Chile letter. Men spotter en løbende mand, mig efter og stikker ham 20 euro og et kæmpe smil. Nu skylder han mig. Sådan.

Gå ikke over sporet, her kommer både fly og sister bonde løbende.

Værtsfolkene var på pletten i Avignon, med store smil og knus, skønt. Hjem til dejlig mad og vin og her er udsigten fra mit soveværelse.

Indtryk fra alle turene, vinslottene, loppemarkeder, skønne madsteder og pavens slot, bliver når jeg kommer hjem. Har indset, at der ikke er tid til at producere blogindlæg, der køres et meget stramt program, med alt det jeg skal opleve.

Bare lige

for at sige: Jeg er her og jeg har det godt, oplever helt vildt meget.
Internettet har været væk og det var ikke noget der huede værtsfolkene, for de vidste jo, hvem som de fik besøg af. Nu er vi oppe og køre igen, så i morgen skal jeg nok forsøge at lave et indlæg MED billeder. Kan ikke li indlæg uden. Knus til alle og tak for dejlige kommentarer og ja, Jens er træt - han skulle ha været med - sku han.

Meget lille

indlæg, bare for at vise ham, som jeg skal savne i 5 dage samt buketten, som jeg fik af et cetera. Fantastisk flot holdbarhed - for dem begge ;o)

På loftet

måtte jeg op, for at finde en egnet kuffert til i morgen. Her faldt jeg over en anden "kuffert", som ikke har været åbnet meget, meget længe af mig. Men af sønnen. Dengang det var "min", var der lidt mere orden. Men han havde dog ikke smidt mine gamle farveprøver ud, det er jo total nostalgi.

Men hvor han nyder at bruge den, og det er da lykken. I sin tid - 1989 tror jeg - var det et must, at få de rigtige farver - Winsor & Newton. Whaw for en butik, hvis I nogen sinde, tilfældigt går forbi den, ind og snus. Min veninde og jeg tog til London, for at finde butikken. Ja, hvad gir I, men det gjorde vi, og det var rigtig fede farver og turen værd.Har fortsat 2 af mine kreationer fra dengang - også på loftet - samt en posefuld et el. andet sted. De har absolut intet med kunst at gøre, men hvem kan egentlig tillade sig at sige de har forstand på kunst. Har vi ikke alle det? Nedenstående kan jeg huske min lærer Hanne Sie, sagde: Himlen er mere held end forstand. Nååååå ja.

Måske man skulle starte op igen, kunne egentlig være meget sjovt. Hmmmm, her må overvejes. Nu må jeg i gang med at stryge og pakke. Skal såmen bare op kl. 4 i morgen tidlig - men hvad gør det? Kan sove lidt i Paris lufthavn - den er så gabende kedelig - men det er også sjovt bare at kigge på mennesker.

Så er det afsted

til Avignon - Le Thor - France. Nemli ja. Må da lige ned og se, hvor den nye kommende prinsesses mor bor.
Rigtig mange tak til alle jer, der har kommenteret indlægget om prisen. Har været en del fraværende her til formiddag/middag, da det endelig er kommet i stand, at jeg
rejser fra jer alle sammen torsdag, meget, meget tidlig morgen og tager ned og besøger vores rigtig gode venner. Af det gamle indlæg, fremgår det jo, at gentagne invitationer er blevet overhørt. Og det er f.... for dårligt. Derfor ringede jeg her til formiddag og spurgte, om de gav en kop kaffe torsdag eftermiddag. Svaret fra herren i huset var: Så bliver det en espresso. Men jeg tror nu også det bliver til det her:
Har jeg aldrig smagt, men jeg siger heller ikke nej tak til at prøve noget nyt, tænk, hvad man ville gå glip af. Fruen og jeg skal nok sådan her et sted hen:
Det er den kære frue på billedet. Nøøøjjj, hvor jeg bare glæder mig til det hele. Men mon ikke der også bliver tid til at sidde her og slappe af med en bog:
Nææææ, det tror jeg faktisk ikke, men et cetera, se venligst lampen.
I morgen skal der pakkes i den grad og der skal studeres vejrudsigter, for hvad skal jeg ha på?
Nej Jens skal ikke med, han har ikke tid - desværre. Det må blive næste gang.

En pris

Denne gang "Nice matters award", som jeg har modtaget af Deborah. Jeg er stolt - meget - men nok endnu mere stolt over, at blive placeret midt i mellem de 4 andre, som Deborah har nomineret. Her måtte jeg næsten falde ned af stolen af forbavselse (og lidt grin). Man skal hyle med de ulve man færdes blandt.
Jeg har forsøgt at søge på google, for at finde ud af, hvad den egentlig gik ud på, og hvem som havde startet den. Det er hende her: Bella
This is award for: “those that are just nice people, good blog friends, and those that inspire good feelings and inspiration! Those that care about others, that are there to lend support, or those that are just a positive influence in our blogging world!”.

Vi må nok lige bede et cetera om en oversættelse, eller andre som har lyst. Hvorfor skal disse priser, være så grimme, jeg begriber det ikke. Først havde jeg valgt ikke at nominere nogen bestemte, men alle, men jeg gør det alligevel 7 stk.: et cetera, shabby in town, frk. bibo, kokken pipper, Johanne, Madame og Anemone. Alle I andre får den nok, når den er nået hele vejen rundt ;o)

Under min søgen, dukkede denne undersøgelse op. Nogle studerende på Aarhus Universitet skal forsøge, at kortlægge den voldsomt ekspanderende bloggerkultur i Danmark. Undersøgelsen fokuserer blandt andet på bloggeres holdninger til medier, livsværdier og religion. Det kan vi da godt hjælpe dem med.

I dag skulle

bilen - det kære dyr - igen afleveres på værkstedet. Noget med bremserne, og det er jo vigtigt at få tjekket. De kære drenge på værkstedet, er altid meget, meget søde og venlige: Vi kører dig lige hjem, skal du hentes, ta en bil, hvorfor er du ikke ude og køre lastbil osv. osv. Men nixen bixen, i dag gik mor hjem og det var vidunderligt. Hvor er vi dog heldige med dette smukke efterårsvejr.

Ville lige spare gåbenene en lille kilometer, så jeg tog en rask beslutning og gik ind over bondemandens mark. DET MÅ MAN IKKE. Ved det godt, men så havde jeg jo ikke set broen herfra og ikke set rådyrerne danse hen over marken og ikke oplevet, at se skoven fra en helt anden vinkel, hvor jeg aldrig har gået før.Og så er det vist på tide, at komme med en indrømmelse. Fik aldrig spist alle de skønne svampe, jeg samlede på svampeturen, kryster - måske - men jeg fik en fed oplevelse ud af det.

Pyntegran klar til afsendelse, det passer altså næsten ikke med himlens farve og dagens temperatur. En meget, meget smuk tur - igen.