søndag den 13. april 2008

Ny mobilos

den gamle kunne ikke længere. Passer ikke helt, men der var i hvert fald én tast, som ikke havde det for godt. Den burde også have udtjent sin værnepligt, mener den er 6 år gammel. Er tung og uhandy, men har været utrolig solid, stabil og kunnet det som sådan en skal.

Nu er den afløst af denne smarte, smalle model, (gid man var en mobil ;o) som kun vejer 66 g med batteri. Det er altså utroligt, hvad man efterhånden kan få proppet ind i disse nye mobiler. Efter mit hovede er der alt for meget, som jeg ikke har/eller nogensinde får brug får. Men bare det, at den kan ligge i baglommen, når man er på job, uden at det ses (og høres) er da rart. Men efterhånden er jeg træt af, at være PÅ konstant. Tror s.. snart, at jeg slukker og lukker og lader den ligge i bilen, hvis jeg skulle få brug for en handyman.

lørdag den 12. april 2008

Det er forår

og Jens er på vej ud af soveværelset igen. Mon snart teltet bliver pakket ud?

Aldrig nogensinde

har jeg følt mig så elendig, ved at skulle gå ind til en fest. Aldrig. Vi ankom til restaurant Beghuset 18:02, skulle have været der lidt før, så i det mindste overtøjet var hængt, der hvor det skulle hænge, det kom det aldrig til. For vi var "næsten" de sidste der ankom, dvs. at der i lokalet, hvor kobberbrudeparret tog imod, stod 40 festklædte mennesker i en ring, og man skulle igennem lokalet, for at komme til garderoben. Da jeg skulede ind i lokalet, for lige at få øje på parret, var det lange kjoler i silke, thaisilke, sjaler, som mit blik faldt på. Stort set alle kvinderne (tænk ;o), var iklædt smukke rober. Mænd i smoking el. jakkesæt. Mine øjne blev store af skræk, kiggede på Jens og sagde: Vi går. Nu er det ikke første gang, vi bevæger os på bonede gulve, så jeg "plejer", at have tjek på, hvad man iklæder sig til div. fester. Det havde jeg godt nok ikke her. Vi fandt alt det mod, vi kunne finde og gik ind og hilste på det skønne par, som krammede og bare så så dejlige ud. Fik lige ud mellem tænderne til kobberbruden, at det måtte hun undskylde, at jeg ikke var i lang kjole osv. og at der ikke havde stået i indbydelsen, hvilken dresscode, som de ønskede. "Der stod da "festligt", grinede hun. Hvilket betyder: Dit pæneste tøj – men kom ikke i jeans og gummisko selvom at det er meget moderne blandt de unge. Efter velkomst på 1. salen, bevægede alle sig til stueetagen, hvor bordene var dækket meget smukt. På bordkortene, stod der ikke navne, men et billede, af ét el. andet, som var kendetegnede for personen. Godt nok en sjov idé - stort arbejde/flot. Så gik det ellers derudaf med pragtfuld mad, vine, sange, taler, musikalske indslag - der manglede intet. Til kaffen stillede et 4-mands orkester op til dans, og det blev der, inkl. brudevals med afklipning af kobbergommens strømpesokker. Alt var som det skulle være, lige med undtagelsen af længden på min kjole.Har fundet indbydelsen frem her til morgen og den ønskede dresscode er ikke til at finde. Hvad ville du have taget på?

fredag den 11. april 2008

Alt står i

kobberets tegn i dag, vi skal nemlig til vores første kobberbryllupsfest. Sangen er klar til brudeparret, og den har godt nok kostet sved og tårer og enormt mange udkast.Alle udkastene vil blive leveret i en affaldssæk, smidt rundt på bordene - sådan. Ikke så meget spekulation over smukke farvetryk og sangskjuler, ovenstående er da meget nemmere. Vi skal på restaurant Beghuset i Dragør, og vi glæder os bare så meget. Men inden vi lander i Dragør, må vi nok lige forbi datteren og se om hun trives.Atter en total vellykket grinetur med tøserne i går. Dejligt sted - Møns Bryghus - men det bliver det ikke næste gang. Vi er til rødvin, alle tre, som det ses på billedet. Den ene tøs, har vist allerede fået for meget ;o) Ha en dejlig fredag/weekend.

torsdag den 10. april 2008

Der læses

med på bloggen af en "kollega", og tilmed tilbage i indlæggene."Dem her skal du ha". Hold da fest, hvor blev jeg glad. Indtil hun ytrede, at det var fordi det var rynkecreme. Jo, jo - humoren fejler ikke noget - heldigvis. Dagen i dag bliver lang og god - tror jeg. Først job, så frisør (skal være fin til i morgen), så storhyggegrinetur med de "gamle" kollegaer fra Lægehuset. Denne gang skal vi på Bryghuset Møn, håber de har rødvin, ellers må jeg jo snart i gang med at drikke øl. Når Liselotte kan få mig til at drikke kaffe efter 20 år afholdenhed, gætter jeg på, at disse damer, nok skal få hældt noget øl i mig.

Billedet er fra i går aftes.

onsdag den 9. april 2008

Jeg har fået

ringorm - eller kropssvamp - som om det lyder bedre. Det er de andre i huset, som nusser og passer kattene, aldrig mig, men jeg får ringormene. Nemlig.Men et el. andet sted, er jeg aldrig blevet voksen. Det er måske derfor, jeg fortsat får disse "børnesygdomme". Ofte og i øjeblikket (også) plaget af: Peroral dermatitis. På nettet står der: Små røde papler ringformet rundt om munden, hyppigst hos yngre kvinder. Skal jeg være glad el. hvad?Glad er jeg når denne vogn kommer/lige har været her og chaufføren går ind i vores have og suger, så kan vi nemlig lidt igen ;o)

tirsdag den 8. april 2008

Aktuel nyhed

Sister Bonde - nu med tørklæde.

Skrap dame

tænk, sådan bliver jeg opfattet af nogen. Hvis man ser på dette billede, hvem ser så mest skrap ud?Kunne egentlig godt tænke mig, at høre, hvorfor? Og om der skal ændres noget - her på bloggen - for at lave om på mig, er opgivet for mange, mange år siden ;o)

Dagens kunstner

er Maria Lüders Hansen, født i 1925. Hun er en fantastisk smuk og livsklog kvinde. Har haft den glæde, at være sammen med hende flere gange, samt besøgt hende privat. Grunden var, at hun havde nogle ting og sager til Jens, som "den gang", havde et rekvisitfirma. Jeg har købt ét billede af hende, men det bliver ikke det eneste og så har jeg fået ét, som forestiller Fr. Rasmussen. Maria har sagt, jeg skal komme og få det signeret - "så er det mere værd". Det er værd nok for mig.
”Jeg har fulgt og tegnet gamle koner, lige siden jeg var barn". I en lang periode var, det mere farvegrafikken og akrylmalerier. Men nu skriver Maria "De sidste par år har min eneste mulighed for at arbejde kontinuerligt, været selvportræt. Det kræver kun et spejl, papir, blyant. Modellen er altid til stede" Hun er altså gået tilbage til de gamle koner, og den smukkeste af dem alle.Dette blev købt, fordi: Maria fortalte, hvordan hun kæmpede for, at få mandlige modeller på akademiet, den gang. "Hvorfor skulle vi altid tegne damer? Jeg ville have skønne mænd, at se på, med faste baller" tænk, hvor flot. Simpelthen et vidunderligt menneske. Hun må være 82 el. 83 i dag og jeg håber inderligt, hun har det godt.

mandag den 7. april 2008

I morges, lige

inden, der skulle køres på job, havde "alle" telefoner i huset ringet, mens fruen var i bad. Det var datteren, som lige ville meddele, at jeg godt dagen inden, kunne give besked, når hun skulle møde senere! ! ! ! ! ! !
På trods af dyrt indkøbt vækkeur og egen mobilvækning, ringer mor hver morgen kl. 06:45, når barnet skal møde kl. 8:15. Det er helt ok og det er hyggeligt, lige sige g'morn, hvis hun altså tager mobilen ;o) Men når mor så ikke ringer, er grunden måske den, at hun kan sove længe. Men lige i dag (fordi hun pt. ikke har nogen netforbindelse og ikke kunne tjekke sit skema - tænk sådan er det) står hun op og møder 4 timer, før hun skal. Derfor får mor klar besked. Næste gang, ringer jeg kl. 6:45 og siger: G'morn skat, du kan sove videre i 2 timer.

Vi kørte en

tur i havnen, som Ella godt kan li' det bliver formuleret. Men det er altså næsten, som at køre i havnen og ikke "ned til". Se. hvor tæt på lille YZ er at køre "i".Lige inden sidste afsnit af Album, måtte vi ned og nyde stilheden, håber I vil nyde billederne. Hvis man, gerne vil se billederne i forstørrelse, kan det lade sig gøre ved, at klikke på flickr ikonet i sidebaren.
Sikke dog en vidunderlig smuk aften. Der var ikke nogen forstyrrende lyde, kun naturens smukke. Ikke en vind og et pragtfuldt lys. Ummmmmm, nogen gange er man bare for heldig.

søndag den 6. april 2008

Forelsket til

op over begge ører i en kvinde, for første gang - simpelthen - jeg er solgt.

Sad på en smuk søndag eftermiddag, og så: Mrs. Henderson presents. Den kvinde er total vidunderlig: Judi Dench. Filmen, som jeg så før ovenstående, var: Shakespeare in love, hvor hun kun har en lille birolle, men er total uimodståelig som Dronning. For ikke at forglemme hende i Bond-filmene som M. Meget kort indlæg - men det måtte ud ;o)

Stæren er kommet

og det er ganske vist, den sang noget så skønt fra en tagryg. Måtte lige ned og se, hvordan det stod til med det nedbrændte hus, og sørme om ikke hun var der, ejeren. Fik en sludder om, hvordan de havde det osv. Næsten som de stakkels mennesker i Tilst, skal denne lille familie nu slås med forsikring, kommune, arkitekter og andet godt folk, før deres hus bliver genopbygget. For det bliver det - i samme stil - men hvornår?Overfor det nedbrændte hus, var der sat dette skilt. Kan altså ikke finde ud af denne skiltepark, som bliver banket ned, den ene dag efter den anden. Først var det Balle autoophug, og nu dette med "privat grund". Skal vi alle have sådan et skilt plantet - jamen altså om én kan forstå meningen! Alle grunde er vel private, hvis de ikke lige er kommunale - og hvad så?Mødte en flok heste, som nød det skønne forårsvejr og så lagde jeg mig ellers ned i grøftekanten, for at tage dette billede til Irene. For hun har sparket mig gentagne gange, at jeg ikke skal tage mig af, hvad folk tænker, når de ser en kvinde rode rundt i grøftekanten, for at tage billeder. Så deeeeet.

En lille kærlighed

til kaktusser har jeg, uvist af hvilken grund. Da min veninde og jeg var på tøsetur til Amsterdam, måtte jeg have monsteret længst til ventre med hjem. Gør det ikke, med mindre du har én, som slæber for dig. Den er meget tung, den stikker selvsagt, og den var uhandy. Men hjem kom den og nu sker underet. Har godt nok også ventet et par år, på at der ville ske bare ét eller andet, så det var besværet værd:
Spændende, hvad der kommer frem af den lille dims, lover et billede, til den tid, hvis I synes ;o) Indtil da kan I nyde de andre: Som det ses på øverste billede, står de fleste i glas, fordi på et tidspunkt synes jeg det så pænt ud. Men nu har de stået sådan i 3 år og de trives alle. Men, men, men bør nok give dem noget muldjord og nogle søde potter m/dræn. God søndag derude, det bliver en dejlig dag.

lørdag den 5. april 2008

Hvorfor er det

altid mig der skal: skære det forbandede vanskelige "papir" (som er rundt om f.eks. italiensk spegepølse) væk, hænge nyt toiletpapir op, åbne ny ost og skære siderne af osv. osv. osv. Har vi det sådan - alle sammen - så er der jo egentlig ikke noget galt, for så gør vi jo det lige meget ;o)PS: Balle autoophug var væk i dag, både bil og skilt, måske var omsætningen ikke så god.

Nogen gik

i Dallevalle og andre i Illum, dengang vi var små - øhhh, sådan ca. 40 - 45 år siden. I dag går jeg på arbejdet på en lørdag, sidste gang var for ca. 15 - 20 år siden. Og hvor er så sammenhængen i det? Der er ingen ;o) Lå bare og tænkte - her til morgen - dengang vi var små, hvor mor og far tog os med ind til byen, om lørdagen, for at se juleudstillingen i Daells Varehus. Jens kom i Illum.

I går aftes, var vi alene, sønnen var taget til København, så jeg mente, at vi skulle forsøge os med Foie Gras, som jeg fik af et cetera i februar måned.Har aldrig smagt det før, og jeg går ikke af vejen for at prøve noget nyt. Fandt lidt rester frem og stegte foie gras'en, som et cetera havde beskrevet. Det blev lækkert, men hvor ville jeg gerne have haft duftesansen med, for det er altså ikke den samme smagsoplevelse, når man ikke kan dufte.Tusind tak for en rigtig fin oplevelse et cetera - alt, alt for flot.

fredag den 4. april 2008

Skøn fiskeret

Starter med at forberede, så går man en lang tur, og så fortsætter man ;o)

Fisk bagt i lag med aubergine
1 stor aubergine, 2 spsk olivenolie, 1 tsk revet citronskal, 500 g brosmefilet el. sej, torsk, kuller eller, hvad du har (uden skind og ben), 6 tomater, 1 spsk vineddike, 1 håndfuld frisk basilikum, 100 g feta, 50 g sorte oliven
Skræl auberginen i tynde skiver på den lange led, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med lidt olie. Brun dem på begge sider under grillen i ovnen.
Læg et lag auberginer i en 1½ liters brødform, foret med køkkenfilm.
Læg fisken oven på auberginerne. Drys med citronskal og salt. Læg resten af auberginerne oven på fisken. Dæk med køkkenfilm, og læg fisken i pres, fx ved at lægge en uåbnet (tænk ;o) l. mælk ovenpå. Lad fisken ligge i pres et par timer i køleskabet - lang gåtur.
Skær fisken/aubergine i 4 stykker. Læg i et ildfast fad, og bag 15 min. i ovnen, 200 grader.
Tomatsalsa
Skær tomaterne i små tern. Bland dem med 1 spsk olie, eddike, salt, peber og hakket basilikum.
Fordel tomatsalsaen rundt om den færdigbagte fisk, smuldr fetaost over, og drys med oliven.
Server godt brød og tzatziki til.

Det smager helt vidunderligt - lige til en skøn sommerret - men også god nu.Dette syn mødte mig, på vej på job. Det er altså utroligt, hvad man giver sig i kast med her ude på landet. Uden lokaler og med garanti - manglende tilladelse - banker man lige en forretning op i vejkanten. Gad vide, hvornår der er åbent ;o)

Måtte lige på

en lille "sansetur" i går eftermiddag.De gule "pæle" bliver sat på bestemte steder langs vejkanten i efteråret. HVIS det skulle vælte ned med sne, kan man orientere sig nogenlunde, hvor vejen er. Det blev der heldigvis ikke behov for i denne "vinter".Havde håbet, at se en barnevogn uden for "evighedscampisternes" hus, men ak-nej. Campingvognen står der fortsat og ingen barnevogn - må snart banke på (plastikdøren ;o) - så jeg kan få min nysgerrighed stillet.Retur hjem, kom denne beauty kørende, sikke en motorlyd. Vores lille by Balle, har en passioneret samler af gamle amerikanske bilmodeller. De sidste 2 år, har han holdt en kæmpe fest, hvor man kan skue den ene smukke model efter den anden. Folk fra hele Danmark, kommer og viser sig selv og bilerne frem. Mange har tøj på fra 50'erne samt håret er sat, så det ser ud som om, de lige er sprunget ud af filmen "Grease". Fællesspisning og god gammel rock ved live-orkester. Det er bare så dejligt, at sådan noget sker - her ;o)

torsdag den 3. april 2008

Tak til alle

som har været med til at stemme på Malene.I dag ligger hun som nr. 1 i konkurrencen, godt nok spændende, om hun får lov til at gå videre.

Alt for meget brok

Alt for meget sex
og lidt for lidt romantik
alt for meget larm
og lidt for lidt klassik’sk

Vi har trods alt kun det ene liv
og hvad gir de os så at rive i?
Alt for meget vold
og lidt for lidt Susse
og ham der Ulrik Kold
ku’ edderrmame godt trænge til noget,
en varm kop kaffe

Vi har trods alt kun det ene liv
og hvad gir de os så at rive i?

Alt for meget snak
og lidt for lidt handling
det hjælper ikke et hak
med det der såkaldte opsving

ku’ vi måske slå dem der Spanien i bold
bare fordi ham Ricardo ikke kunne mønstre en hold?
Og så blir vi spist af med kønne håndboldspiger
og de gør da hvad de kan
men ikke altid som Ulrik siger
Men der er nok at se på både til gården og gaden
når Rikke Solberg sætter sig på hele sendefladen
I det hele taget syns jeg
at de kvinder blir lidt for dygtig

så kårer de: Årets skvat
det kan ganske enkelt ikke være rigtig

Det er os der bestemmer hvor fjernsynet står
vi har trods alt gjort det godt de sidste tusind år

Og så det åndsvage vejr
og ham der Henrik Voldborg
det regner altid der
lige omkring hvor jeg bor

Vi har trods alt kun det ene liv
og hvad får man så at rive i
to TV-Aviser, lidt sport og en quiz
så er den aften gået, heldigvis

Man falder i søvn
mens livet suser forbi
og så stiger licensen oveni
Får man andet for pengene end utak, nej
er der noget at sige til, at man brokker sig?

Kom lad os brokke os
det er nok det vi har det bedst med
lad bare de andre slås
det er da synd for dem,
men på den anden side,
det kommer sådan set ikke rigtig os ved

Vi har rigeligt at se til med vores eget liv
og det er stadig bedre at rive
end at blive revet i Ja,
vi har mere end nok at gøre med vores eget liv
og det er stadig bedre at flå,
end at blive flået i

Kom lad os brokke os det er nok det vi har det bedst med!

For anden gang i bloggens historie blev et indlæg slettet (i går), havde ellers troet, at det ikke skulle ske igen, men man har et standpunkt til man tager et nyt. Det blev også til 9 "brændte" backup cd'er (i går), det er jeg ganske godt tilfreds med. Ingen grund til brok der.