Fransk and

Til aftensmad har vi spist den mest vidunderlige and. Vi får næsten altid som "værtindegave" - og heldigvis da - en dåse fra Frankrig, af vores venner (som bor i Frankrig) og vi nyder middagen i fulde drag. Kakaolikøren skal nydes senere - det var også en dejlig gave. I dag blev anden serveret med flødestuvede kartofler, for det æææælsker Malene. Det var/er jo hendes sidste middag hjemme, som hjemmeboende, derfor skulle der kræses. Mor, jeg vil godt have resterne "med hjem". Tænk, hun siger allerede hjem om lejligheden i København, selvom hun ikke flytter før i morgen.
De 2 glasvaser, kunne jeg ikke lade stå i en butik i Assens, de måtte med hjem til vores nye køkken. Jeg synes de er smukke, både med og uden indhold. Jens er heldigvis enig.

Testen

Malene blev enig med sig selv om, at hun ikke kan bo sammen med sig selv. Der er jo noget med, at man skal kunne samle et Ikea-skab, for at teste om man kan bo sammen.
Men efter mors skubben på og du kan godt og du skal lære det, jamen så se her:
Så blev det lige pludseligt sjovt. Vi fortsætter i dag, og må hellere se at komme afsted.

Obs!

I sommerhusperioden, havde jeg sat mig for, at gå en tur hver dag på 5-6 km. Det gik også meget godt de første 6-7 dage. Jeg undrede mig bare over, at min højre hånds 4 fingers led, gjorde mere og mere ondt, når jeg svingede med armene. Det endte med, at jeg gik med løftet hånd - og det gik jo ikke - alle forbipasserende vinkede til mig. Det var selfølgelig hyggeligt, men det lignede en rigtig "Dronningevinken-bevægelse" fra min side, og det ser altså åndsvagt ud, når man ikke er Dronning.

Det blev værre og værre med hævelse og smerte i den finger, så jeg ville enormt gerne have min ring af. Afsted til det første sommerhus og spørge "den gamle" sygehjælper, om hun kunne flå og rive og smøre osv. osv. Det turde hun ikke. I det miderste sommerhus, var en "gammel" sygeplejerske. Hun kunne/turde heller ikke. Da jeg vente retur, blev jeg jagtet af Jens, der med en kniptang, ville klippe ringen over. Det sku jeg ikke nyde noget af. Så ud på badeværelset og forsøge selv. Det lykkedes med 2 knækkede negle på den modsatte hånd, som flækkede helt ned til midt på neglen. Sidder I og får ondt - kan jeg godt forstå - det gjorde eddermanme ondt. Men hvad gør man ikke for at redde en smuk gammel ring. Tossede kælling.
Malerpletterne er fra d.d. - har malet ½-delen af Malenes lejlighed - fortsætter i morgen.

Dagen efter fik jeg tid hos den lokale læge. Han prikker, mærker, trykker og kigger på mig: Er der nogen i familien, som har leddegigt? Fik en recept på nogle stærke smertestillende og som skulle ta hævelsen - det gjorde de - efter 4 dage.
I følge gigtforeningens hjemmeside, får rigtig mange kvinder leddegigt mellem 40 og 60. Jeg er 50.
Min far lider af leddegigt og pludselig kunne min mor huske en masse andre i familien, som også/måske led af det. Hmmmmm. Ikke male fanden på væggen. Skal til min egen læge på torsdag, så starter hele proceduren med blodprøver og røgnten osv. osv.
Skal nok huske at spørge til min lugtesans - den er fortsat forsvundet.

Sommerhusferie

Vi kom alt for sent afsted, synes svigerinden. Hun sendte den ene mail efter den anden, kom nu afsted, ud af røret med jer, slip den pc - den trænger til pause. Gu gjorde den ej, synes jeg. Men vi kom afsted, 2 biler godt pakket med alt, hvad der skal og må bruges inkl. kusinen fra Norge.

Ankom mandag den 16. juli i det smukkeste sommervejr, som fortsatte i en hel uge. Tro det eller lad være. Allerede onsdag ankom første gæst - svigerinden - som lige måtte over og tjekke, at vi havde det godt. Torsdag skulle der arrangeres overraskelsesgave til Jens' onkel, som blev 70, og som bor i det første sommerhus. Der er kun 5 sommerhuse på stranden. En carabanc var bestilt til kl. 9, som skulle køre onklen til en nedlagt station i området. Det havde været en kæmpe oplevelse, da han som barn, var med på sådan en hestetur, så derfor. Hestene kom bare for tidligt - en ½ time - kan man være det bekendt? Så det med at stå med flag og overraske osv. - gled ud i sandet. Men i guder, hvor blev onkel overrasket - var rørt til tårer.
Kusinen fra Norge blev desværre kaldt hjem en uge før tid. Bedstefar var død. Livets hastighed og forandringer, kan og må vi ikke lave om på. Men de 2 kusiner nåede dog en hel uge i sommerhuset, hvor de bare havde det herligt. Slikmonsteret viste sig ikke, og de manglede det ikke.

Uge 2 var en blandet landhandel mht. vejret, men vi havde det godt. Når det øsede ned, nød vi hinanden, aviserne, bladene og udsigten og hvis vi orkede det, en enkelt indkøbstur til staden.

Onsdag kom vores venner fra Frankrig. Det var/er bare så skønt, når folk, som ikke har været i sommerhuset før, kommer og falder ned i lommen. Bliver tavse, slapper af og bare er sig selv helt og holdent.

Er det ikke bare kærlighed? Jeg var færdig med maden, men de måtte altså bare lige gå en tur og samle sten. Jens og jeg valgte så, at ta en lille opvask imens, da det bankede på døren. Vi kigger helt forskrækket på hinanden. Hernede banker man ikke på døren. Det var interflora med en buket fra svigerinden - syns vi trængte til lidt opmuntring mht. vejret og helbredet (hører I om senere).

Fredag kom sidste hold gæster. Min elskede ven gennem 10 år. Gammel kollega, som jeg bare holder så meget af. Han havde sagt til Jens, før vi tog afsted til sommerhuset, at så kan vi da gå en tur til vandet. Se det viste vi jo ikke rigtig om vi orkede ;o). Der er højst 15 meter til vores vandkant. Pral, pral. Men det kunne han jo ikke forestille sig, selvom han har fået fortalt og set billeder. For når man bor i Hornbæk, på den "forkerte" side af Strandvejen, er der jo langt til vandkanten. Det var første gang han og hans kæreste samt børn besøgte os i sommerhuset, og det er bestemt ikke sidste.

Jens er lige kommet hjem - med mere vasketøj - skønt, og er gået i gang med at slå græs. Malene er ved at fylde bilen med flyttekasser, for i morgen kører vi første tur til den nye lejlighed. Nøj, hvor hun glæder sig. Det bliver en spændende ny tilværelse.

Vasketøjsbjerget

Der skal bjergstøvler på i dag. Tinder skal nåes og jeg kan og jeg vil og jeg skal.

Undskyld uskarpheden, men jeg er rystet. Dette er nemlig ikke det hele. Her er der allerede kørt to omgange, som er hængt ud og Jens vender retur med endnu mere. Han tog en extra overnatning i sommerhuset - jeg måtte bare hjem.

Tilbage

men endnu ikke landet - helt - bliver først i morgen indtrykkende fra ferien bliver nedfældet osv. osv. Glæder mig til at læse alle jeres indlæg, som jeg kan se, I har været flittige med at skrive.

Jens på ensom vandring.

Pakning

Ingen indlæg i dag, da der pakkes og ryddes og organiseres til at drage til sommerhuset.

Håber I får nogle rigtige vidunderlige sommerdage - derude. Vil savne jer alle sammen ;o)

8 ting om mig selv

som mange ikke ved. Madame har bedt de første 8, som læser indlægget på Madames side, om at være med på spøgen. Da jeg ikke ved om kvantumet er opnået, forsøger jeg:

1. Jeg har altid ønsket at Sir Poul McChartney var min storebror. Er sikker på, da min mor var i huset i England, hun fødte og bortadopterede ham.


2. Blev smidt ud af 9.ende klasse fra Helsinge Kommuneskole, da jeg alt for ofte var for skæv til at følge undervisningen.


3. Havde engang en beundrer, som stillede røde roser uden for min dør, mange gange. Hvor er han blevet af?


4. Fik diagnosen, at hvis jeg engang ville have børn, skulle jeg opereres. Det blev ikke nødvendigt, en landmand kom forbi og gjorde arbejdet og nu har vi 2 skønne unger.


5. Jeg elsker Bruce Willis og har gjort det siden han kom frem i "De heldige helte" i 80'erne. Han er så lækker, at man bare må ligge sig ned på gulvet, rulle rundt og si' miav, når han viser sig på skærmen. Var i LA for at smide en t-shirt i hans indkørsel, med et billede af ham og mig på, men vi tog den forkerte afkørsel, så nu bruger jeg t-shirten som maler-bluse.


6. Har en meget berømt fætter i USA, som pt. arbejder for Jay Leno - hans navn er: John Melendez


7. Tåler ikke spansk vin, heldigvis tåler jeg fortsat alle de andre landes vin.


8. Arbejdede engang for mange år siden i en fotoforretning, som den eneste pige blandt 7 mænd. Mange kunder forlangte, at blive ekspederet af en mand, når jeg spurgte om der var noget, jeg kunne hjælpe med. Det gjorde ondt.

Ligesom Madame, opfordrer jeg de første 8, som læser dette til at skrive om sig selv.

Vi blev færdige

Jens er tilfreds med resultatet. Loftet fik en extra omgang, og nu han var i gang, så fik væggene det også. Stuen er gået fra en størrelse 36 m2 til 30 m2 pga alle de lag maling. Men pyt - det er blevet flot og godt. Så måske i morgen, måske . . . . .

I får lige et før billede, så kommer der nok et efter billede om nogle uger ;o)

Stor uoverensstemmelse

her til formiddag, trængte det "forbandende" loft til en gang mere, eller gjorde det ikke. Hvem tror I vandt og som måtte afsted efter 10 l. loftmaling og nu er i fuld gang. Havde bare sådan håbet, at jeg snart kunne flytte ind, men ak, det trækker virkelig i langdrag.

Jeg er trukket udenfor, går ikke med 2 malere i samme rum. Vejret er jo blevet helt vidunderligt, tænk det er sommer hernede syd-på. Jeg går stille og roligt i gang med at finde alt det, som skal med i sommerhuset, så er det da klart. Nabo'en har lige været her, for at modtage de sidste instruktioner, Pjevs skal ikke lide nød, mens vi er væk.

Kollegaer

har jeg ingen af pt. Men jeg har tidligere kollegaer, som jeg bare holder så meget af. Mange af dem er blevet rigtig, rigtig gode venner, som deltager i familiefester osv. osv. Her kan man da tale om skæbnebestemt. For hvis man ikke lige havde haft det og det job, på det og det tidspunkt, havde man jo aldrig mødt hinanden. Men sådan kan det jo siges om rigtig mange ting. Tilfældighedernes spil er faktisk et ret spændende spil, når man tænker over det.

Det er fordi, jeg atter svinger malerrullen, at tankerne flyver af sted. Jeg havde håbet at blive færdig med stuen, inden vi drager af sted til sommerhuset. Det når jeg ikke. Jens siger, at loftet skal have en gang mere, i guder altså, det ser da godt nok ud - skat. Får jeg aldrig lov til at flytte møbler, malerier, små dimser og planter ind. Nix. Loftet skal ha, og der er jo en slags fornuft i, at gøre det nu - desværre.

I dag kom endelig min præmie fra Årstiderne, nu har jeg også ventet i næsten en måned, hvor jeg ikke har turdet købe grøntsager. For tænk, hvis kassen stod uden for døren, som det er blevet lovet i evigheder. Her ser I resultatet.

Jeg ved ikke, om jeg er vildt imponeret over indholdet. Godt nok er det økologisk og ser fint og frisk ud og det har en værdi af kr. 189. Tror ikke jeg bliver abonnent. Vil hellere købe det jeg skal bruge her og nu og så håbe på, at jeg en gang får en urtehave.

Mistet lugtesans

dusør gives. Inden for de sidste par uger, er det gået op for mig - meget, meget langsomt - at jeg ikke kan lugte noget mere.

Det der nok mest undrede mig, var at jeg ikke kunne lugte, at vores søn ryger. Udover at man er ked af det, når ens barn begynder at ryge, og åbentbart ikke kan/vil stoppe, så er stanken forfærdelig. Nu har han jo ikke boet hjemme i en del år, men det gør han lige i øjeblikket, og jeg har været meget generet af lugten.

Det er jeg så ikke længere, for jeg kan intet lugte.

I går, hvor vi skulle have muslinger, lå poserne med muslingerne i vasken ude i byggers. Jens kom der ud og åbnede straks vinduet, for der lugtede voldsomt af hav og fisk. Jeg kunne ikke lugte noget.

Nu har jeg jo lige genfundet glæden ved at drikke kaffe igen, og så er duften væk - ØV.

Er der nogen derude, der har hørt om det før? Kan det være psykisk? At man simpelthen blokerer over for det, man ikke vil lugte, ja hvad ved jeg. Synes ikke rigtig jeg får nogen informationer, ved at lede på google.

Det kan jo også tænkes, at lugtesansen vender tilbage med fuld speed, jeg har da lov at håbe.

Englandsvej

Hjem til regnvejr, efter at have haft nogle skønne solskinstimer i København. Det var rigtig godt, at se lejligheden igen. Nu kan vi tænke og indrette og forstille osv. osv., hvordan det hele bliver. Jeg er sikker på, at den bliver hyggelig. Kusinerne har ikke set hinanden i over et år, så gensynsglæden var stor. Nu skal der fnises og hviskes og hygges og pjattes. Det bliver skønt.
I kælderbutikken i ejendommen, er der en italiensk bager. Nøøøøj, hvor var det skønt brød. Han lovede at blive der i hvert fald de næste 3 år, med et stort smil. Han havde også italienske desserter, vin, oliven, jamen jeg siger jer. Det er guf.

Ups, glemte næsten at fortælle, at jeg har fået en fantastisk gave. Min venindes mand - Jens - har knoklet med at lave et rigtigt trucker-skilt. Det er jeg simpelthen så glad for. Jeg fik også et sæt sorte terninger, det eneste jeg mangler, er en lastbil. Det må jeg få skaffet inden næste sommer, for jeg har lovet, at hente alle et cetera's krukker, når hun rejser til Frankrig.

Tælleren

Whaw, så skete det også for mig, over det magiske tal, jeg er stolt helt ind bag ved.

Malene og jeg drager til København lige om lidt, for at genbesigtige lejligheden, igen. Da vi købte den, var vi der i 5 min. - derfor har vi brug for lige, at finde ud, af hvad der er plads til osv. osv. Vi skal også hente kusinen fra Nord-norge på Hovedbanegården, og købe muslinger til aftensmad. Uha, vi har travlt.

Petersværft

Efter 6-7 timers snak her til formiddag, middag, måtte vi lige afsted for at slå mave og se noget smukt, og det er der ved Petersværft.

Der ligger 4-5 huse, som kan lejes via Petersgaard, men jeg tror ikke man har en chance for at komme i nærheden af dem, og dog, huset som set i baggrunden står tomt, hmmmm. Noget så smuk en beliggenhed findes næppe.

Turen rundt i Petersværft-området, går bl.a. gennem Danmarks ældste, og måske eneste thua-skov.I skulle komme herned og se det selv.

Tøsefnidder

Det blev en rigtig dejlig dag i går. Blev færdig med vinduespudsningen, og fik mig plantet solidt ude i solen med bogen og ventede på at tøsen, skulle dukke op.

Inden da, blev der flyttet lidt møbler ind i stuen, selvom alle væggene skal have en gang mere. Men nu kunne jeg altså ikke vente længere. Det bliver bare så godt - på et tidspunkt. Veninden, som til dagligt bor ved Århus, skulle rundt og studere alle ændringerne, og der var mange, som skulle vendes og drejes, inden vi kom i gang med madlavningen.

Maden blev god og var svær at vente på. Stefan kom hjem fra Roskilde Festivalen, ikke som en muddermand, men som en fyr, der bare var fyldt med oplevelser og energi, at det var en ren fornøjelse. Vi blev samlet ved spisebordet, der ikke har været fremme i snart et år, og det var skønt. Naboen kom over til aftenkaffe og en lille en, snakken gik og det blev sent, inden vi fik fundet sengene.

Rudevask

½-vejs igennem, det kræver en velfortjent pause. Bogen er faktisk ret god, hvis man lige mangler en sommerferiebog. Har aldrig læst japanske forfattere før, men han skriver rigtig godt og medrivende.

Tøsebesøg

Hun har lige ringet, at hun kommer en dag før, SKRIIIIIG. Jeg må hellere i gang med at pudse vinduer, og gøre hjemmet beboeligt. Ellers risikerer jeg bare, at hun ser ud som på billedet, og det er ikke godt.

I "baghaven"

har vi en lille havn, som bare er et af de smukkeste steder i Danmark. Jeg maler jo fortsat - meget - men Jens (ups, jeg turde godt) tog mig med på en lille tur, så jeg ikke helt glemmer, hvordan vi bor.
Vejen derned.

Venter på solskin.

Tænk stenen er afskallet efter Sankt Hans-bålet, det er godt nok utrolige kræfter, som er på spil.

De store mestre

De findes derude, de store mestre, dem som har skrevet blog i flere år og som bare ligger øverst på div. lister - hele tiden. Det værste er næsten, de er ligeglade.
De har ikke, som os andre, der lige er begyndt, tællere som viser, hvormange der besøger ens side, hvor mange der er online osv. osv. - de ved det.
De fortæller heller ikke, hvilke blogge de læser, "ingen nævnt - ingen glemt". Og hvis de gør, så er man jo noget så lykkelig, når man opdager, at linken til ens blog er med. (Det er dog ikke sket for mig endnu).
Nogen gange får man jo helt et chok, hvis man besøger en blog, hvor mestrene IKKE er med på "de her blogge læser jeg dagligt"-liste. Så sidder man og tænker: Kender de dem ikke, jamen altså, hvor synd.
Af kommentarer får de mellem 48 og 72 mindst per indlæg - hvergang. Jeg er lykkelig, hvis jeg får 1, så er der da nogen derude, der har opdaget mig.
De bruger også deres private navne, skriver ikke, manden, datteren, svigerinden osv. Næ, for vi kender hele deres familie ved navn, vi er private sammen med dem. De har intet at skjule, vi ånder og lever sammen med dem.

Jeg har overvejet om jeg skulle fortælle, at min mand hedder Jens, men jeg ved ikke om jeg tør endnu ;o)

Udflytning

Manden flytter i nat. Vil føle, hvordan sønnen har det på Roskilde Festivalen. Måske skal jeg hælde en masse vand på teltet i nat ;o) Håber han kan brøle som en løve, når han skal advare mig mod farer. Jeg flytter nemlig ikke med, har aldrig og bliver aldrig et teltmenneske.

Kommentarer

Jeg kunne ved grød osv. osv. ikke forstå, at der ikke var nogen kommentarer på 2 dage. Overvejede kraftigt at lukke bloggen - i et kort øjeblik - hvis ingen har lyst til at kommenere ens indlæg. Indtil jeg fandt ud af - ved et tilfælde, jeg var inde under "betjeningspanelet" og her lå en del kommentarer, som skulle "modereres". Hvorfor. Hvad har jeg gjort forkert, anderledes. Hjælp derude. Hvor har jeg sat et "flueben", som ikke skulle være sat. Jeg begriber ingenting.

Indlæggene har været få i dag, og jeg har ikke været på mine faste runder til alle space-veninderne, fordi: JEG HAR MALET og malet og malet og grundet og malet, og jeg fortsætter i morgen og i overmorgen. Sgu og fanden. Skal være færdig inden ferien - har jeg bestemt - men det lykkedes nok ikke, altid noget, der driller.
Her er der også blevet malet, og hvis I gerne vil have en forklaring, så kommer den måske en anden dag.

777

Tænk at man den 7.7.7 skal opleve dette:

Vejret

lige nu i Sydsjælland - og det er rigtigt.

Malertanker

Tankegangen er på sit højste, når man står i fred og ro og hygger sig med malerpenslen, musik og kaffe. (En hilsen til Liselotte, som har lært mig at drikke kaffe igen).

Én ude i blogverdenen - kan ikke huske hvem - har skrevet om blogtanker, at man hele tiden tænker i blog-indlæg, når man først er blevet afhængig. Det er rigtigt.

Det som jeg er blevet afhængig af, efter at jeg er startet, er at jeg må ind og læse mine "blog-veninders" sider, hver dag og det flere gange om dagen.

For space-veninder synes jeg de bliver. Lige pt. er en på ferie i Frankring og jamen altså, hvor jeg savner hendes indlæg. Kun på den korte tid, som vi har "kendt" hinanden - 3 uger tror jeg - skriver vi sammen, som om vi har kendt hinanden i mange, mange år. Det er godt nok dejligt.

Og hvor bliver man beriget, med skønne indlæg, så man griner højt og anbefalinger til bøger, blade, madopskrifter, film osv. osv. Det er godt nok en dejlig ny verden, som er svært at undvære.

Malerdag

I dag går det løs, endelig, håndværkerne er væk, dermed er der frit råderum til mig.

Vægge og dørkarme skal grundes, og der skal udbredres skader på døre og vinduer.

Jeg er den der er gået i gang.

Biler, biler, biler

Næsten ligesom med håndværkere, vi kan ikke leve uden biler. I hvertfald ikke når man som os, bor langt ude på landet, hvor den lokale bus kommer forbi 3 gange i døgnet, hvis vi er heldige.

Men biler skal jo passes og plejes og de går meget ofte i stykker, synes jeg, som er den der betaler regninger her i huset. Og de går altid i stykker, når det er allermest ubelejligt, mærkeligt nok. I dag skulle mandens bil på værksted.

Jeg skulle bruge min, for datteren skal til tandlæge, og senere skal vi til den store by, for lægebesøg og afsætning på stationen. Derfor har manden taget min bil, ladet sin stå, som jeg så skulle køre på værksted i morges, med lovning om en lånebil på værkstedet. Kører tidligt afsted, så værkstedet har hele dagen til at fornøje sig med mandens bil og hvad sker. Lånebilen er i stykker, så den skal lige laves. Det er da utroligt.

Kører retur til hjemmet, venter nogle timer, kører afsted igen og sørme, det lykkedes, jeg er den lykkelige ejer af en lånebil.

Retfærdigt skal det nævnes at billedet, har overskredet sidste salgsdag. Den første er solgt, den næste er min, som manden har lånt i dag, den sorte er en af tøsernes, båden er mandens, firmabilen er udskriftet med privatbil og andet firma.

Tur/retur

Vi er tilbage på fastlandet, efter en rigtig skøn indkøbstur. Vi har hygget os noget så gevaldigt, grinet og snakket og kommenteret alle de andre - mindst.
Regel nr. 1. Fortæl aldrig nogen, at du lige skal en smut-tur til Tyskland.
Håndværkere trådte ind af døren i morges og jeg fortalte glad, at i dag har i huset for jer selv. Pas godt på det.
Hvor skal I hen, blev der spurgt. Hvad svarer jeg: en lille sviptur til Tyskland og hente forsyninger.
Jamen, kan du så ikke lige tage det, og det og det og det og det med ik, OK?
Selvfølgelig kan jeg da det.
Man bruger tid på at lede, og når det ønskede ikke findes, skal man så købe noget andet i stedet. Uhhhhaaa, det er svært. Jeg købte noget andet og det blev accepteret. Pyha.
Datteren er svært tilfreds. Har købt ind til en bestemt "hylde" i den nye lejlighed, hvor varene skal stå og se pæne ud. Hmmmmmm.

Indkøbstur

I dag skal datteren og jeg på indkøbstur til Tyskland. Jo, jo I læste rigtigt, hvad gør man ikke for, at der skal ske lidt inden sommerhusferien.

Depoterne er ved at være tomme, så ideen var/er ikke så dum. Ca. 2 gange om året tar vi turen, og kan det nu betale sig? Jo det kan det faktisk og det er lidt hyggeligt, at have hende en hel dag for sig selv.

Undergravende virksomhed

Myrer, myrer, myrer overalt - indenfor - laver dybe huller i vægge og gulve og lægger pæne bunker af det fineste sand. Måske fordi, der er så åbent i øjeblikket, pga. ombygninger, ser de deres snit til rigtig at hygge sig. Vi har forsøgt kaffepulver, bagepulver til rigtig myregift, uden effekt. Hvis du sidder inde med den optimale løsning, tager vi med glæde imod.

Kusinerne

Siden 2000 er kusinen fra Nordnorge kommet ned til Danmark, for at tage med os i sommerhuset. Vores datter og kusinen er jævnaldrene og har det bare så vidunderligt sammen, det på trods af, at der somme tider, går mange, mange måneder imellem de ser hinanden.

I år kommer hun igen, og de to piger, har i lang tid tjattet, om det de skal. Alt skal være som det plejer. Indtil i går aftes, hvor manden i huset, annoncerede at det i år er slut med slikmonsteret. Det skulle han aldrigt ha sagt. Der lød et ramaskrig, så selv kusinen i Nordnorge, kunne høre det.

Manden i huset har lavet et slikskattekistekort hvert år, hvor pigerne så drøner rundt og finder de forskellige poster, i skoven, på stranden, ved de andre sommerhuse osv. osv. Ved den sidste post dukker slikmonsteret op, og de er skrækslagne, og sådan skal det være, og jeg tror også det bliver sådan i år.

Fuld af kærlighed

til dem begge, og de er mine. Pjat ved aftenmadsbordet.
Vi kan da ikke lade hende flytte hjemmefra - vel?