en psykisk belastning, at gå på arbejde, nu er der andre end os, der "endelig" fundet ud af det.
Billedet er fra i går morges, men jeg glemte at bruge det. Det er da også bedre, at se på end denne grå regnfulde morgen.
lille mail i mailboxen her til morgen, og den skal deles med jer alle sammen, for her er tale om et meget omsorgsfuldt menneske, som gerne viser sin glæde:
Kære Inger
Tusind tak for de sider du sendte mig vedr. lugtesansen. Det har altid været et temmeligt uudforsket og vanskeligt tilgængeligt område, så det var spændende at se nogle oversigter over Buck og Axels opdagelser på nettet. Og så er det jo glædeligt at læse om de tilfælde, hvor lugtesansen alligevel kom igen, selv efter flere år!
Med venlig hilsen
Lars Jensen
Det synes jeg er flot. Han gav sig tid og han var glad for de tilsendte sider med bla. jeres kommentarer. Tusind tak for hjælpen.
Samtidig vil jeg gerne huske jer på, at man skal passe på med, at være for hurtig med at trykke på send-knappen, uden at kontrollere. I sidste uge skulle der sendes en lille mail til frk. bibo. Under f lægger min bankmand og ligesåsnart der er sat et f i modtagerfeltet, kommer der automatisk en del valgmuligheder frem. De modtagere, som er oprettet med begyndelsesbogstavet f. Den lille besked med mit link til sister bondes blog, blev sendt til Forstædernes bank og ikke til frk. bibo. Her er der ingen fortrydelsesret. Kun at blive fuldstændig varm og sige til sig selv, gør det noget? Hvis manden har lyst til at læse, så må han da det. Det er jo et åbent landsskab.
I går kom der mail fra bankmanden, med tak for den lille besked, som han gik ud fra var sendt forkert, så han havde ikke gjort noget ved den. Ja, ja, nu får vi se. Han er nemlig ret morsom, af en bankmand, at være, så han skal nok finde på et el. andet.
Her ses forældrene, når der tjekkes lottorækker. Spædende.
Dagens spørgsmål: Kan man blive afhængig af kaffe?
 | Hvilken historisk personlighed er du? |
| Mit resultat: Leonardo DaVinci Du er et multigeni som både kan lave fantastiske kunstværker, udvikle usandsynlige opfindelser og tænke tanker højt over de fleste andre. Det er bare at vælge og vrage for dig! Hvad skal du blive, hvad skal du gøre? Verden ligger for dine fødder. En ting er sikker: du vil huskes i mange, mange år efter din død. | |
| Ta denne quizen på Start.no | |
men alle må gerne være med på en kigger. Har bare lovet et cetera, at lægge før og efter-billeder ud, når jeg/vi var ved at være tilfredse. Håber at hun følger lidt med på sidelinjen.
En af vores venner, synes vi skulle have beholdt de røde "soldater", så der kunne dumpe en stripper ned fra 1.ste salen - bare en gang i mellem. Det satte jeg mig kraftigt i mod, men andre gjorde ikke.
Oven er ikke som den skal være, eller det er den måske, men det skulle gerne blive til en som kan indbygges i skorstenen. Vi har bare ikke fundet den rigtige og indtil da, så nærmer den kolde tid sig, og strålevarmen kan ikke undværes.
Dette billede er også til anemone, så hun kan fortælle om billedophængningen er tilfredstillende;o) Vi har droppet ideen med at købe ny sofa, synes faktisk vi er svært tilfredse med den gamle, som blev 20 år i januar. Det var så en lille runde i vores boligmagasin.
PS: Da jeg har store problemer, med at få mine billeder til at blive store, når der klikkes på dem, har jeg lagt dem ud på flickr. Så hvis man vil se noget mere, er man velkommen til at kigge der.
Det er Pjevs hoved, ikke mit, det er let og muntert.
Det "plejer" jo kun at være hos mestrene, som i øjeblikket kan ses på denne liste. I guder, hvor er det flot og jeg giver dem hermed et kæmpe stort tillykke.
Blev inspireret af nina, der fortæller så malende om sit bryllup, at min lille bryllupshistorie også må ud.
Manden i mit liv, ville ikke giftes. Vi havde kendt hinanden i lidt over et år, havde fået sønnen, og der var absolut ikke nogen intention fra hans side, om at falde på knæ. Han er ikke til de store familiefester - desværre - jeg elsker det. Med armen tvunget om på ryggen og den anden hånd fri, tvang jeg ham til at skrive under på, at vi skulle giftes på Københavns Rådhus.
Nu sidder I nok derude med åben mund osv. Ja, men jeg ville, og når det nu ikke kunne blive det helt store, lovede jeg ham, at det kun skulle være os to (og sønnen), ingen skulle vide noget.
3-4 dage inden brylluppet, siger Jens: Skal vi ikke ringe til min mor og far og fortælle det? Øh, jo selvfølgelig skal vi da det, og hvad så med mine forældre?
Sådan blev det. Vores forældre kom med og vi var alle 7 samlet i vores lille lejlighed på Nørrebro til frokost efter vielsen. Far var dog lidt fortørnet over, at jeg ingen brudebuket havde fået. Han styrtede rundt på Nørrebro, og kom retur med den fineste buket tulipaner. Nååååååå, ikke et øje er tørt. Buketten på billedet, lånte jeg af brudeparret ved siden af. Jens havde slet ikke tænkt i de baner, og hvad betyder det også? Jeg mener, vi var ca. 38 par, som blev gift den dag, hvor jeg var den eneste uden brudebuket. Nåååååå, hvor er det synd. Men jeg fik manden og det tæller.
Da vi er ved kaffen, ringer veninden. Jeg bliver fuldstændigt befippet, aner ikke, hvad der skal siges til hende. HUN BLIVER TOSSET, hvis hun får den besked, at der har været bryllup. Tænk jer, alt det hun skulle ha arrangeret. Jamen er du gal, hvor jeg rystede. Vil du ikke lige snakke lidt med min far, var det eneste der kunne fremstammes.
Far fortalte, han havde været på Københavns Rådhus i dag, om hun kunne gætte, hvorfor. Nøøøj, hvor blev der stille - hun har aldrig tilgivet mig. Men nu nærmer vi os sølvbrylluppet, så kan hun måske få sine lyster styret.
Forelskelsen er fortsat total, og mon ikke det er gengældt, siden han fortsat er her.
Her ses vi omkring kobberbryllupstiden, som blev holdt på Kreta, sammen med børnene. På selve dagen/morgenen, havde jeg en drøm om, alle venner og familie stod neden for balkonen og sang. Det gjorde de ikke, men det gjorde ungerne. Skøn tur. Bryllupsrejsen gik for nogle år siden, til Venedig, bedre sent end aldrig, vidunderlig tur. Drømmebrylluppet havde da været, at far havde fulgt sin eneste datter op af kirkegulvet i Fredensborg kirke, hvid kjole, brudebuket, kæmpe fest osv. osv. Men havde lykken og glæden været større af den grund?
Lovede i går, at ta mig sammen, det gjorde jeg også. Besluttede mig for at køre en tur på genbrugspladsen, med pap, flasker, malerbøtter, sækken med aviser (som skraldemanden ikke havde taget med pga. min bil stod for tæt på, hmmmm, det havde taget ham 2 sek. lige at banke på, og jeg havde flyttet bilen - nå). Vidste godt, at genbrugspladsen tættest på, først åbner kl. 13:30, men jeg proppede bilen til, og kørte mod den store by, skulle på biblioteket samt handle. På biblioteket så jeg en bogtitel under "Kun udlån i 14 dage", "Kvinder kan ikke grille". Nej gu kan de ej, og det ved vi godt, og vi behøver ikke læse om det. Sgu.
Spurgte om der var en som vidste, hvor genbrugspladsen i denne store by lå. Tænk hun fulgte mig hele vejen ud af biblioteket og pegede og fortalte, jeg takkede for den utrolig flotte service. Fandt genbrugspladsen, som først åbende kl. 14, kl. var nu 11.
Kl. 13:30 kørte jeg hjemmefra igen, for at komme af med skraldet. Ville gerne kunne fortælle min kære mand, at det lykkedes - jeg ku.
Der er kun mænd, sådan et sted, du ser ingen kvinder og hvis, så sidder de pænt i bilen og venter. Jeg måtte da også spørge, om det ene og det andet, hvor skal den og den og den, for man er da rædselsslagen, for at komme til at putte noget forkert, så får man blikket - lige på stedet.
Bilen kom hjem uden skrald - Yes.
