som pustede.
Endelig fik vi lidt lys - hernede sydpå. Dejligt, dejligt.
Dette er min nytårshilsen. Tak til alle jer, som bar mig igennem 2007. Det har været et meget, meget hårdt år, lærerigt - men tungt og svært. Men med alle de varme blogkvinder (og mænd), som jeg har lært at "kende", kan jeg fornemme, at jeg ikke er alene. Derfor skal der lyde et kæmpe tak til alle og kom nu godt ind i det nye år. Hvem er det der vinder - det gør stærke kvinder.
til familien, var portrætfotos. Han havde lignet op, som var man til rigtig fotograf. Desværre blev det lidt sent, lige når gæsterne har besluttet at tage hjem. Ups vi skal lige huske, og så er man træt og ser sådan ud - nogen af os. Dette er dog taget, inden gæsterne kom ;o)
Og dette har jeg taget: Mor med børnebørn
Jeg elsker portrætbilleder. Når vi engang med tiden får lavet kontoret klar, så kommer alle - ALLE familieportrætbillederne op og hænge igen. Muligt det ikke er moderne, men det glæder mig, at se på dem hverdag. Lige nu står de koldt på loftet, hmmmmm, måske de skal ned i varmen og lunes lidt i dag.
Har lovet sønnen at skrive der er copyright, at det er ham, som har taget det øverste ;o)
lige
at
vi skulle se noget lys i dag - snydt igen. Den vanlige tunge grå dyne kvalte den smukke lysmorgen. Derfor har vi besluttet, at blive i sengen - hele dagen - nemlig.
Ha en rigtig god weekend derude.
oven på alt det fede og skønne. Kog lidt rødbeder, køles af og skæres i små fine tern. En melon i tern (alt kan bruges, dog ikke vandmelon ;o), frisk grøn salat (gerne babydit/dut og dat samt rucula), høvlet parmasan. 
Læg salaten nederst, rødbedetern og melon ovenpå, skral el. høvlet parmasan. Salt og peber på samt olivenolie - gerne med citron - til sidst. Utroligt mættende og godt for mave og syn.
Dagen skal bruges på fjernelse af div. nisser, gider dem ikke længere. Måske jeg skal bruge julegaven fra mor og far til det? Har aldrig nogensinde fået så mange knive på én gang, det er altså bare skønt. Juletræet får lov til at stå til 1. nytårsdag - måske 2. Tror ikke jeg når det, den dag "som jeg plejer". Vi befinder os i Rørvig hos gode venner nytårsaften, hvor vi overnatter. Derefter kører vi nok rundt og generer div. af Jens familiemedlemmer, når vi nu alligevel er på de kanter.
på med, hvad man skriver på sin blog. Dette skrives ud fra og af meget, MEGET stor erfaring. Ikke skrive noget som helst om, hvad man ønsker, for der går dælme ikke mange dage, så har postmanden (ham som jeg ikke har set i et stykke tid) reddet sig en diskosprolaps. Det vil jeg ikke være skyld i, og nu skal han snart ha den kop kaffe - nå det var lige noget andet.
For et lille stykke tid siden, skrev jeg, at lysten til at strikke igen, var ved at melde sig. Bare se på den side-roll-on Jette har banket ned, stort set ikke andet end link til strikke-kvinder. Jeg følte mig udenfor. Det har Shabby - den skønne kvinde - lige rådet bod på. Julegaven var/er et par sokker til Jens, som altså lige skal strikkes først, af mig. Tænk, kunne huske at slå masker op, tæl efter, der er 40 masker.
og omengen betrædes - måske. For se her, hvad jeg har fået.
Riskhospitalet kan slet ikke købes mere. Mine kære niecer fra Nordnorge, har SKAFFET den til mig. WOW, siger jeg bare. Kan ikke stå for den total syge humor. Teksterne er bedst på norsk, tager lige sin tid, at vende sig til det, men så kører det derudaf. Pondus har glædet mig i rigtig mange år, og nu ligger der 4 stk. bøger på sengebordet, som ikke er læst. (Lånt af brormand). Har ligget flad af grin her til morgen, indtil denne dukkede op: 
(Mine billeder kan jo fortsat ikke forstørres, så der står: Det har slått meg...... treningsdrakter blir stort sett brukt av folk som trener så lite at de blir for feite til å bruke vanlige klær!)
Da var det, at det med motionen lige blev gemt lidt væk. Tager i hvert fald ikke træningsdragt på foreløbig. Vejret er da heller ikke til det. Ok, ok, det er for mange dårlige undskyldninger.
I går var det den storejulefrokost hos mor og far, og det var godt. Der var bare alt det, som der skal være. Behøver vist ikke at nævne noget, andet end mors supergode hjemmelavede sild og grønlangkålen, er et hit hvergang.
De 3 tøser tog sig en ridetur i skoven og nød det i fulde drag. Det blev en skøn jul i år - lige med undtagelse af de der, ja I ved nok hvad.
sidder Jens og ser, for 27.ende gang - mindst. Den hører åbentbart 1. juledag til, ren afslapning. Malene er i bad og derefter på vej hjem til sin elskede lejlighed, som ikke kan undvære hende længere. Sønnen er den eneste, som er fornuftig - er cyklet en tur.
Det blev en vidunderlig juleeftermiddag/aften. Min mor har altid ønsket at komme i kirke, men det er aldrig blevet til det, tiden var der ikke. Det var den i år. Sønnen havde sagt han ville, så jeg kørte dem derned sammen med en af kusinerne, valgte dog at blive, selvom jeg ikke er medlem, og nok tror mest på mig selv. Men det var hyggeligt med sangene og ungerne der spænede rundt og hyggede sig. Maden blev god - lige med undtagelse af muskosænderne. Det gør vi aldrig mere. Lægger sådan nogen på grill og bruger så utroligt lang tid på "ingenting". Næste år, må det atter blive nogle gode fede danske el. franske ænder. I morgen er det julefrokost i Hillerød, og vi glæder os. Mormors grønlangkål med hele osv. osv. hører sig til, når vi lige har "slået mave" i dag.
Malene nyder julemorgen mens
mor får klaret julebordet.
Jens har styr på ænder, steg, rødkål osv. osv. mens sønnen er i fuld gang med de sidste lækkerier indenfor konfektafdelingen. Gæster kom an, vi glæder os.
Tak for alle skønne julehilsner og ønsker - og i lige måde.
skinner solen - endelig - ind af møgbeskidte vinduer, men hvor er det dejligt med lys. Kunne ikke holde mig væk fra bloggen, for det var sådan en kæmpeglæde, endelig at se al vores juletræspynt, igen, at det skal deles. Det er bare så mange år siden, at hver en lille ting skulle vendes og drejes og siges: Nåååååååå.
Nu står det der, for første gang, juletræet i vores nye stue. Jens har glemt ænderne i Roskilde, så han må lige en tur derind (bliver nogle dyre ænder), men så kan han have begge børn med retur. Malene har kun været "hjemme" én gang siden hun flyttede til hovedstaden. Julefreden er ved at sænke sig over det lille hjem, alt er på plads, alt er indkøbt, tror bestemt alle bliver mætte og tilfredse. God jul igen ;o)
Jens er forelsket i den - udover meget andet - men han får den ikke. Nægter simpelthen at have sådan et monstrum stående i haven, ved siden af alle hans både, brædder, tagrør, juletræsfødder, levn fra rekvisitforretningen, interimistiske skure osv. osv. Skulle jeg få mig en anden mand? Nu endte det vist et helt andet sted ;o)
Til Madame - kan du huske dit indlæg om at lægge noget i jorden og så vente i spænding? Skrev til dig, at der var lagt div. i nogle krukker, hjemhentet forskellige steder i Europa (nissen har sat sin sutsko - pga. størrelsesforholdet). Nu er det på vej op, i denne kulde, livsbekræftende og spændende.
Til Anemone - sådan - og nej en bagerdatter bager ikke selv, det lader hun faderen om. Om nogle dage vælter det ind med hjemmebag, det glæder familien sig til. Selvom farmand er ret skidtmas, bager han forsat kransekager til alle store begivenheder, sidst Malenes 18-års føsdag. Det er dejligt.
Til alle biblioteksfolkene - sådan kan det også se ud - her udstilling (billedet taget i går) fra det lokale bibliotek. Børneafdelingen er lige ved siden af. Jeg bøjer mig i støvet. 
at MIN postmand holder ferie, og hende den totalt ukendte, glemmer at lægge julebreve i postkassen. Det kan hun ikke være bekendt, for nu havde jeg lige vænnet mig til mange julekort, hver eneste dag. I dag kom der fra el-selskabet og banken, føj da føj, gider det ikke.
Men hvor skal I altså have et kæmpe knus og tak for alle de utrolig søde ord, (bl.a. I ude i blog-verdenen), har skrevet til mig og familien. Jeg har ikke fortjent det og faren er: at jeg måske begynder, at tro på det I skriver. Hmmmmm.
Måske du kan finde dit eget julekort, og hvis ikke, så hiver jeg postdamen i nakkeskindet, og beder hende, om at endevende postbilen, i morgen - ik?
PS: Nej, det er ikke deres børn - så vidt jeg ved ;o)You scored as Angel Angels are the guardians of all things, from the smallest ant to the tallest tree. They give inspiration, love, hope, and positive emotion. They live among humans without being seen. They are the good in all things, and if you feel alone, don't fear. They are always watching. Often times they merely stand by, whispering into the ears of those who feel lost. They would love nothing more then to reveal themselves, but in today's society, this would bring havoc and many unneeded questions. Give thanks to all things beautiful, for you are an Angel.
Dagens job til et cetera el. andre, som har evt. har lyst, oversættelse udbedes venligst.Nina var/er hurtig:"Engle beskytter alle ting lige fra den mindste myre til det højeste træ. De giver inspiration, kærlighed, håb og positive følelser. De lever blandt mennesker uden at blive set. De er det gode i alting, og føler du dig alene, så frygt ej. De holder altid øje. For det meste står de blot ved siden af dem, der føler sig fortabte, og hvisker i deres øre. Der er ikke noget, de kunne ønske sig mere, end at afsløre sig selv, men i vore dages samfund, ville dette kunne forvolde stor skade og bringe mange uønskede spørgsmål. Tak alt det skønne, for du er en engel!"
og der blev malet. Et cetera havde løftet pegefingeren, "du har lovet dig selv, at nå det inden jul osv. osv. SE så at komme i gang". Ja, ja, ja, men det er da svært, når man skal holde øje med jer alle sammen - på en gang - på bloggen ;o)
Og nu spørger Lene nok, hvem som har taget billedet. Det har kameraet, stående på kanten af døren - lodret - i guder, altså. Ønsker jeg mig et nyt kamera, måske, måske. Nej et cetera, jeg har ikke malet hele entreen med en pensel, det var den der lå forrest, da jeg styrtede hen og skulle i scene sætte mig selv.
Tusind tak søde Shabby for skønne ord, og jeg lover pakken bliver lagt under træet. Glæder mig vildt.
til at jeg ikke kan løbe. Rigtig, rigtig, rigtig mange har presset, forsøgt overtalt, kom nu med osv. osv. Du skal da ud og løbe. Nej det skal jeg ikke, af denne simple grund:
Mine knæ er ødelagt. De vender ret meget den forkerte vej. På denne måde sad jeg hele min barndom og op gennem teenagerårene, indtil en el. anden sagde, det nok ikke var så godt. Alle andre sad i skrædderstilling, det var så "moderne og fedt". Det kunne jeg ikke ret mange minutter ad gangen, så sov benene. Som barn fik min moster mig til at løbe op og ned af Rosenvænget i Sæby, så alle kunne grine ad mig. Hvor sjovt det så ud, når benene sjættede ud til siderne. Jeg fik 25 øre pr. tur.
Men jeg kan gå, og det gør jeg med glæde, og det må være det. Jens var fotograf ;o)
hvorfor postmanden stort set på alle postomdelingsdage, skal hen og banke på min dør. Havde en lumsk anelse, at det var mig, han ville se - efterhånden. Ved siden af postkassen, (som er stor og rummelig m/meget stor åbning), hænger en kasse, hvis der skulle være tilfælde, hvor der er brug for det. Altså til pakker, som ikke kan proppes i postkassen. Men nej, selv små skønne pakker, skal leveres med et smil, og ved I hvad? Det er skønt.
Fineste julepynt og smuk hilsen fra Nina. Tusind tak.
Den ER godt nok smuk. Hvad mere er, det er jo blog-verdenen i "gamle" dage. Dengang, hvor vi skrev sammen, og der gik flere uger imellem vi hørte fra hinanden. Nu går der ikke timer, men minutter, og det er da lykken. Men vi havde en samhørighed med vores "pennevenner", og vi skrev om "når vi mødes", så skal vi godt nok osv. osv. Men skete det? Nogengange og andre ikke. Føler lidt det er det samme i dag. Nogen i blog-verdenen mødes og nyder det i fulde drag, verden/horisonten er blevet rigere. Men det skreve er fortsat så fint, vi kan "gemme" os bag smukke ord, ting som måske ikke skal frem, eller som vi ikke magter at få ud.
der sker endelig noget. Troede faktisk vi skulle have 2 års jubilæum her til marts. Der begyndte vi nemlig, at tage gammelt tapet ned osv. osv. Nu har Jens knoklet i 2 dage, med glasfiltvævopsættelse, så nu er det op til mig, at få malet inden jul. Ved I hvad? Det når jeg.
Der blev "heldigvis" ingen diskussion, om der skulle være en frise tilbage fra den gamle malermester, som malede huset i 1920.
gik rundt Balle, ja det hedder min by, men det hedder den vist mange steder i Danmark. For oversat betyder det høj og på sådan en ligger vores hjem.
Med den smukkeste udsigt over Bøgestrømmen, så længe det varer. På min vej rundt, står disse køer, her må Lene hjælpe el. en anden gæv landsmandskone, for hvor meget jord - el. hvor lidt - må sådanne gå på?
Prøvede at tage nogle lange skridt og tror arealet er ca. 30 x 30 meter, og her har de opholdt sig i de 3½ år vi har boet her. Dag og nat - året rundt.
Jeg mødte også en dame, aldrig set hende før, som jeg hilste pænt på, vi gik i hver sin retning. Møder hende igen en ½ time senere, hvor jeg siger til hende: Hvor er vi gode. Hun stikker mig et kæmpesmil og siger: Gu er vi så.
Sådan.
og hvad er ikke?
Det store tykke glas (20 cm. højt) købtes sidste år i Nordnorge, hvorefter datteren fortalte, at man kunne købe dem i Aldi, tror jeg det var. De 2 høje (25 cm.) købte jeg i går i Stege og jeg synes bare det er så smukke glas. Der er et meget flot lysspil i dem. Ummmmm - de gør mig glad. Hvad jeg skal bruge dem til - aner det ikke - kommer nok.
Dette ornament er kommet med posten fra USA. Malenes værtsfamilie (da hun var på High School) har sendt det med ordene: I thought you might enjoy the ornament for your tree.
Sidste år sendte de også årets ornament fra The White House, samt et fra den High School Malene gik på. Det ender med et juletræ fyldt med ornamenter fra USA - hmmmmm. Vi sendte en Georg Jensen juleuro, så det er nok min egen skyld. I mange, mange år, har jeg (hvis det kunne lade sig gøre) købt 1 stk. juletræspynt i de lande, der blev besøgt. Hvor jeg glæder mig til at skal pynte juletræ - snart - har ikke set alt pynten i 4 år.
med de "gamle" kollegaer, var bare en skøn fornøjelse. Vi har det så ustyrlig morsomt sammen. Kan sige ALT til hinanden, selv noget, som måske gør ondt, at få ud, hvorefter der bliver skralgrinet. Det er da forløsende, bedre end de dyreste eksperter. Måske vi skulle starte en business op, hvor vi tager rundt til mennesker, som hænger, er triste og trænger til et godt grin. Tror vi kunne tjene styrtende.
Har skrevet det før, men hvis du kommer til Stege, må du besøge David's og smage hans tapas. Den er fantastisk
Hjem til pakker og bunker af julekort, det er bare for dejligt. Bl.a. denne, som er kommet lang vejs fra, og hvor jeg glæder mig til at åbne. Står at det er den skønneste chokolade - ummmmm - tusind tak for gave og smukke ord, søde Nille. Det er simpelthen for meget.
Selvportræt med hjemmelavet maske.
I dag skal damefrisøren ha' en lille visit (hun trænger - selv om et cetera påstår hun får besøg al for tit). Derefter lægebesøg, hvor beslutningen om at anmelde "det hele" som en arbejdsskade, er taget - derfor, og ikke mindst men måske allerbedst, julefrokost med "gamle" kollegaer. Glæder mig vildt.
I går blev sønnen hjemme fra job - uvist af hvilken grund - men han fik sin mor med ud på en skøn sansetur til "vores" havn. Evighedscampisterne bor fortsat i campingvogn, jo, jo. Her lidt stemningsbilleder fra turen, som I kan hygge jer med, når jeg sådan forlader min plads bag skærmen.
Venter på bedre tider - øhhhhh, hvem gør ikke det?
Camping forbudt, jo, jo - det er da klart - og telt må heller ikke stilles her. Det er forståeligt.
Bare et motiv, men kan altså god lide farverne.
Sønnen i midten, i gang med at stille kamera op, til den store fotooplevelse.
Ibs dejlige hus, ligger fortsat ubeboet, efter at han er kommet på plejehjem. Ønsker virkelig der sker noget, for det er bare for synd, at huset går til. 
Stege belyst - det er altså bare så smukt - hmmmm, hmmm synes jeg ;o)
Sønnen mener ikke man skal være ret stor, for at kunne udfylde den størrelse bådførerhus, jeg giver ham ret. 
God dag og weekend til alle, som kom forbi.
