Da datteren var

en lille pige, forelskede hun sig dybt i denne kage, klippede opskriften ud af bladet og gav den til sin mor. Hvert år når vi nærmede os hendes fødselsdag, har jeg tænkt, nu laver du den.
Må med skam melde, at jeg ALDRIG har gjort det. Egentlig meget, meget mærkeligt, for jeg har altid lavet lagkager, bagt boller osv. osv. Men nu skal det være, nu går jeg ud og går i gang - nemlig.

Lys

Billedet er taget i dag kl. 7:30, der er håb for lidt lys i dag. Det er vi rigtig mange, der trænger til. Rigtig god og dejlig dag til jer og nu er der kun en måned til, vi går mod lyse tider igen. Det er skønt.

Tak for alle

gode ønsker til Guldbrudeparret, som er overrakt dem. De havde en vidunderlig dag. 4 søskende skulle forsøge, med et fællesbillede - som dengang - til glæde for forældrene. Det gik som sådan ;o)

Nogen gange er

det nemt:

Måske for nemt, men jeg glæder mig til de springer ud. Andre gange er det meget, meget svært:

og alt for indviklet. Men hold ud derude, det hele løser sig. Tør hun spå det, nemlig, for når de her to i morgen kan fejre guldbryllup, så kan alt gå op i en højere enhed.Tillykke kære mor og far, og jeg nok huske frisørsaksen. Har lovet, at køre far på Frederikssund Sygehus, hvor hans ven ligger, og han - altså vennen - trænger til en klipning. Det klarer vi da lige, selvom det er dagen. Altid tid til alle.

Tinitus i øjnene - igen

ja undskyld, men nu må det ud, og denne gang går det altså ud over de udemærkede arkitekter. Den lille citron - min bil - skulle atter på værksted. Den holder åbentbart meget af de gæve gutter på det lokale værksted. Denne gang var det dog herren i huset, der havde behov for at vise kræfter, kablet til håndbremsen er knækket i den ene side. Han er stærk - er han - bare han ville bevise det på en lidt billigere måde. Men jeg valgte at gå hjem - igen - og denne gang med "tinitus i øjnene".

Her gør det altså virkelig ondt, hvad er der dog tænkt på? Begriber det ikke. Tag nu endelig ikke på vej. Det er arkitekterne jeg går efter, ikke ejerne af husene. Jeg aner ikke hvem, som ejer/bor i husene.

Der er måske nogen, der har et romantisk forhold til disse el-huse. Jeg har ikke, mener at de skæmmer naturen, lige så voldsomt som lygtepæle. Det øverste står lige ud for stuevinduerne til et hus, hvem der kom først, ved jeg ikke. Det nederste er dog noget kønnere, men det står også og skæmmer udsigten for 2 - 3 huse.Fra den ene og den anden side. Her gør det virkelig ondt. Hvem giver i sin tid byggetilladelsen? Vil og kan aldrig forstå det.Dette hus er jo egentlig meget fint, lige med undtagelse af, at man har fjernet symmetrien i stueetagen. HVEM i h... h... h...... finder på at fjerne vinduerne. Jamen altså. Måske fordi der skulle bankes en "lille" skorsten ned i taget med forbindelse til en pejs. Hvad ved jeg? Huset er i sin tid opført af brødrene Prom i deres storhedstid. Landsbyen lider fortsat voldsomt under disse brødres storhedsvanvid.Her er det tilbygningen. Suk, suk og atter suk. Der burde være symmetri, så huset ikke "vælter" - uden tilbygningen.Men hallooooo - skal man ikke feje for egen dør først. Hader dette "skur", som herren i huset har banket ned. Men når man kommer fra en gård, ned til en pragtfuldt murermestervilla, uden nogen form for udhus eller længe til opbevaring, så bliver man nødt til at opføre noget "midlertidigt". Er vi mange, der kender til dette midlertidige? Det står der i årevis. Nå det var bare det jeg ville sige - hej.

Valnøddepesto

Man kunne ikke blive andet end lækkersulten, hvis man var indenom Valdemarsro og læste om hendes tapas. Der var lige en rest valnødder i fryseren, derfor måtte det prøves, at lave valnøddepesto.Opskriften er som følger: 75 g valnødder, 1 bdt. persille, 1 fed presset hvidløg, 50 g frisk revet parmesan, 50 g feta, 1 tsk salt, frisk kværnet peber, 1 dl god olivenolie. Nip persillen for grove stilke. Kom alle ingredienserne i en blender og miks det til en jævn masse. Her er der lavet dobbelt portion.
Har ikke helt samme farve, som de glas hos Valdemarsro, men Jens siger den smager - og lugter - godt. Nu er der ikke flere valnødder, så produktionen af syltede valnødder, valnøddesnaps og nu pesto er hermed stoppet. Det har været spændende og givende, og jeg håber, at der kommer lige så mange valnødder på træet næste år.

Kære Lars Muhl

er i gang med at læse din bog: "Seeren fra Andalusien". Desværre må jeg nogen gange stoppe op og tænke. Ja, her kan man vel egentlig ikke skrive desværre, det er måske sundt nok. Men er du sød, at oversætte nedenstående:

"At antyde, at der måske fandtes en anden, mere åben og langt friere virkelighed - at en tone for eksempel kunne være pyramideformet og tilgivelsen hurtigere end lyset - var det samme som at bede om at blive brændt på en bedrøvet tids kætterbål af larmende tavshed og overbærende sarkasme. Kom ikke her!"

Hvis du ikke har tid til at forklare, håber jeg at andre må/har lyst til at forsøge. Jeg er stået af.

Nu vi er i gang, så der der også den her sætning:
"Lad det ske på jorden, som står skrevet imellem stjernerne. Udfold altets lys gennem enhver af os, i overensstemmelse med universelle love."
Kære Madame, tror den bliver for filosofisk til mit lille hoved, men jeg skal nok forsøge at læse lidt videre ;o)

En boganmeldelse

Det er sjældent, at jeg bevæger mig ud over det, som der står i blade og aviser, at man SKAL læse. Men når man så endelig finder en fra et helt fremmed kontinent, altså forfatteren, så begriber jeg ikke, at man ikke gør det noget oftere. Man bliver så beriget hjerne- og sprogmæssigt, at det er en gave. Har lige læst:Her er hvad der står på Gyldendals hjemmeside: En af årets store internationale romaner fra det Afrika, vi kender så lidt Nigeria 1960'erne: Kainene og Olanna er to unge tvillingesøstre fra Nigerias overklasse. Den kølige og aristokratiske Kainene gør karriere i familiefirmaet og danner par med en hvid englænder, Richard, uden at være i stand til at gengælde hans lidenskabelige følelser. Den smukke og indtagende Olanna, netop hjemvendt fra universitetsstudier i London, vender derimod ryggen til det overdådige liv i Lagos for at forfølge kærligheden til sin revolutionære og karismatiske elsker. Hans hjem bliver det livlige fikspunkt for kunstnere og intellektuelle, som drømmer om en ny selvstændig stat, Biafra. I huset bor desuden den fattige houseboy, Ugwu, der hurtigt bliver en del af den lille familie.Men det er svære tider i Nigeria, også for de priviligerede. Da borgerkrigen for alvor bryder ud, bliver de hver især ofre for hændelser, der sønderflænger deres liv og sætter såvel deres idealer som deres loyalitet på en umenneskelig prøve.
Forfatteren Chimamanda Ngozi Adichie er født 1977 i Nigeria. Hun voksede op i universitetsbyen Nsukka, men flyttede siden til USA for at studere. En halv gul sol er hendes anden roman, den har begejstret anmeldere og læsere verden over og vandt litteraturprisen The Orange Prize 2007. Chimamanda Ngozi Adichie bor i dag dels i Nigeria, dels i USA, hvor hun studerer på Yale.

De 2 bøger, som lige pt. ligger på natbordet, er "Mandelen" af den arabiske kvinde Nedjma, om jeg får læst den, ved jeg ikke rigtig, den er meget stærkt erotisk, men jeg prøver. Den anden er "Seeren fra Andalusien" af Lars Muhl, anbefalet af Madame. Den tegner rigtig god.

Telefonopkald

sent om aftenen opfatter jeg altid truende. Hvorfor ved jeg ikke, folk må egentlig ringe, når de har lyst - her - bare ikke når jeg ser det og det og det og det i fjernsynet, så er den røde lampe tændt. Men i går aftes ringede den sørme, og vi VAR på vej i seng, altså, altså, altså. Kigger på Jens og siger: Er det telefonen der ringer? Tror jeg nok, svarer han - uden antydning til at han agtede at løfte røret. Navnet der bliver sagt, siger mig ikke noget, indtil jeg råber: Hej M . . . . ..

Og hvem er så det. Jo det er hele familiens tandlæge, som forlod vores lille klinik her tæt på os, og flyttede ind til en forstadsby til København. Pyt, tænkte vi, vi følger med. Indtil der her forleden dag, kom en mail, at min tid var aflyst, da min tandlæge havde valgt at rejse. Nu må jeg godt nok snart bede om stabilitet og bad klinikdamen, om at vride armen rundt på tandlægen, for at finde ud, af hvor hun nu skulle hen. Så let skulle hun ikke slippe for denne familie.Samtalen tog en ½-times tid, og det var bare som om, vi altid havde talt sammen "på den måde". Vi grinede og pjattede om mænd, opera, tænder, bolig, arbejde osv. osv. Hun trivedes ikke på denne kæmpe-klinik, følte det var fabriksarbejde, så hun ville starte for sig selv. Godt gået og vi skal nok være der og støtte hende, når det sker. Skal til MIN tandlæge på tirsdag, da hun jo ikke ved, hvornår hun får købt sig en lille klinik.

Lige en lille tilføjelse. Jeg har altid haft kvindelige tandlæger. Det kan da egentligt være lige meget, om det er det ene el. det andet køn, som ordner ens tænder. Men det er det altså ikke, har det bedst med en kvinde på det område. Har også haft flest kvindelige læger, men der var en årrække, hvor 2 mænd deltes om mig, fint nok ;o)

Skæve horisonter

har jeg det meget svært med. Hvorfor - tjaaae, det er nok en arbejdesskade. For mange, mange år siden, var jeg ansat i en fotoforretning, hvor jeg lærte så meget om fotografering og at fremkalde billeder. Hvor jeg dog elskede, at stå i det mørkekammer og se billederne komme frem, når man vippede de forskellige kar med vædsker.
Men jeg lærte, at en horisont skal være lige, for ellers bliver man søsyg, når man beskuer billedet. Har fået tilladelse til, at bruge nogle af et cetera billeder. Efter billedbehandling kan forskellen evt. ses:og et mere:Nu er der måske nogen, der mener hun må da være hysterisk, hende sister bonde. Meget muligt, men et el. andet sted, tror jeg vi er mange, der har en kæphest el. to, som bliver reddet ret kraftigt. Dette er "desværre" blevet én af mine.
Det er mig fuldstændig underordnet, om motivet i front er vind og skævt (som på det øverste billede), men horisonten skal være lige. Det er drønsvært. Prøv at se på billeder f.eks. fra strande, hvor vandet er i baggrunden, her ses det tydeligt. Jeg er ikke ekspert, der kommer mange skæve horisonter med hjem i mit kamera. Men de bliver rettet op i Adobe Photoshop. Kender ikke helt så godt programmet picasa (her må frk. bibo træde til), men det er gratis, at hente ned (er bl.a. suverænt til at fjerne røde øjne) og det link, som jeg har fundet, står der, at programmet kan rette op på skæve horisonter.

Her er et eksempel på total skæve vinkler og horisonter. Det har nu taget 14 dage - on and off - med at slibe og male og mellemslibe og male. Mangler "kun" selve trinene, men det må vente til der ikke bor nogen på 1. sal, samt måske til sommer. Nu er det så op til herren i huset, hvornår glasfilten kommer på væggene. Tror heldigvis ikke der går så lang tid, for nu kan han jo se, at det bliver godt nok.

Før og efter

Altså, jeg må kun

udgive ét indlæg - om ugen - den regel er brudt op til flere gange og hvorfor? Fordi der er noget der må ud, ligesom posten, som lige har været her. Jeg var på vej ud af døren, efter lige at have fået en ½ times røde ører, af at tale med et cetera. Men det er sundt og ikke som, hvis de var blevet røde af kulden.

Men for dælen da. Rundt omkring skrives der jo om den glæde blogskriveriet giver os og gaver. Se nu her:

Søde, søde beundrer, jeg er stum af glæde, og hvor jeg glæder mig til at bruge dem. Du er simpelthen for skøn. Ikke nok med denne pakke, der var også brev fra Frankrig med laurbær til julestegen:

Tusind tak til de dejlige værtsfolk down there. Der var også årets første julekort, fra Faster, det er da godt nok at være i god tid, men så kan vi jo glædes over det endnu længere.

Nyt navn

Aner at der rundt omkring på bloggene lurer en mismod, en kommende vinterdepression, en skuffelse over valget, sygdom, en stressen og "når jeg nu det hele"? Der skal nytænkning til, der skal luftes ud, prøv med et nyt navn. Har hørt det skulle hjælpe - for nogen ;o)

Hommers Numerologi-maskine.
Husk at dreje den lille skive, om du er kvinde el. mand.

Her får du et nyt navn ganske gratis, og der følger en lille tekst med, hvad dit gamle navn fortalte. Jeg kom til at hedde: Pilla Paphvalp.

Og ved I hvad, det har jeg grinet meget af, så det hjælper altså. God fornøjelse.

Frk. bibo mener jeg har indfanget Venus, det er jeg da stolt af.

Blog-partiet

Hvis vi kunne stemme på et parti i morgen med dette navn og partiet kom ind med flest mandater, så skulle de forskellige ministerier bestrides således:


Finansminister: Jette
Forsvarsminister: Henry
Indenrigs- og sundhedsminister: Johanne
Justitsminister: Anemone Hun bliver dermed nød til at flytte til Danmark
Kirkeminister: Nina
Kulturminister: Må jeg være så beskeden
Miljøminister: Jens
Ministeriet for familie og forbrug: Lotten
Ministeriet for flygtninge, indvandrere, integration: Fr. Koch
Ministeriet for fødevare, langbrug og fiskeri: Lene
Ministeriet for Videnskab, teknologi, udvikling: Madame
Skatteminister: Donald
Socialminister: Marianne
Statsminister:
Transport og Energiminister: Stenstropedia
Udenrigsminister: Pernille
Undervisningsminister: frk. bibo
Økonomi- og Erhvervsminister: et cetera


Og hvem skal være statsminister - tjaaaaa - kom med et forslag. Hvis der er nogen som fraskriver sig sit ministerium, ja, så fraskriver man sig også en klækkelig pensionsordning ;o) Men andre er villige til at træde til.

Storm i Balle Havn

Jeg ønsker alle et godt valg og sæt nu krydset det rigtige sted ;o)

En lille rapport

og allerført stort tillykke til Fr. Koch, som i dag fylder næsten rundt. Du får dette maleri af mig.

Billedet er taget søndag morgen, hvor dagen stod på fødselsdag i Skælskør. På vejen skulle jeg hente brormand på Næstved Station, her sad jeg og ventede i et kvarterstid inden han dukkede op. Men det er nu et sjovt skue, bare sidde og slappe af, studere afskeder og ankomster, kys og kram og ham her, som åbentbart synes det var blevet for koldt til at gå.Og det selv om han støtter Enhedslisten ;o) Det var brormands kæreste, som havde fødselsdag og den blev fejret i moderens hjem, hvor der også var besøg af fødselsdagsbarnets bror og det er jo ikke en hr. hvemsomhelst, så jeg måtte lige have et billede af os to.Og så er der måske flere der tænker, har hun ikke altid den jakke på? Jo om efteråret bruger jeg den tit, for lige pludselig er det jo nok ikke så moderne med disse gulvtæppemøbelstofjakker - eller det har det måske ikke været længe. Den bliver brugt en sidste gang - i næste uge - hvor forældrene har guldbryllup.

Maden havde fødselsdagsbarnet stået for og det var bare så godt.

Martin (Valo-manden) efterlyser Søndags BT fra 1954 og frem til ca. 1960, gerne dem som havde lidt avisbladsagtig form. Hvis I har nogen liggende, så send endelig til mig, og jeg formidler dem videre.

Glemte lige at anden på Webergrillen i lørdags, blev rigtig, rigtig god. Jens synes måske, at det smagte (lugtede) for meget af grill, men hvad gør det?

Vi lader det komme an på en prøve mht. julemaden, og vi kan jo øve os nogle gange endnu.

Sidste billede viser indkøb fra Frankrig, for jeg kunne jo ikke komme hjem uden. Nu havde jeg læst så meget om de klemmer hos et cetera, at jeg nok havde fået skæld ud, hvis jeg ikke havde haft nogen med hjem. Så husbonden satte lige denne tørredims op her i weekenden, så vi har en lille lun tørreplads her til vinter.

Forberedelserne er

i gang til den store 18 års fødselsdag. Da storebror blev 18, tog vi den nærmeste familie med ud at sejle på Roskilde Fjord, på restaurant Sagafjord. Det kan varmt anbefales, da ingen gæster kan gå før tid (selvfølgelig fordele og ulemper ved det) og alle får en rigtig god oplevelse - både mad- og naturmæssigt. Desværre er sæsonen lukket for 2007, for ellers havde vi gjort det igen. Derfor er familien denne gang inviteret på italiensk restaurant - anbefalet af Shabby - i nærheden af Malenes lejlighed. Så kan alle se den først og derefter går vi hånd i hånd ned og får noget at spise, retur til lejligheden, hvor lagkage og kaffe skal indtages. Jeg glæder mig bare så meget, og det ved jeg hovedpersonen også gør.

Det er ellers ikke mange dage siden, Jens og jeg var restaurant. Jeg ved ikke om mine kære læsere, kan huske, at Jens en dag kom hjem med den besked fra sin (kvindelige) chef, at han skulle købe blomster til mig. Det skulle hun e.......... osv. ikke bestemme, hvornår han skulle købe blomster til mig. For ca. 3 uger siden, kom han så hjem med den besked, at vi skulle gå ud og spise på firmaets regning. Jeg hidsede mig igen op, men her forleden dag, bestilte vi så bord hos Babette. Hvis hun virkelig mener, at Jens bruger for meget tid på sit job og ikke ser nok til mig, så var det her OK. Det er bestemt også et besøg værd. Det er nu anden gang vi er der, og det er altså en sublim oplevelse af de store. Før billede:Under billede:

Efter-billede er strøget af censuren ;o)

Efter at have været græsenke i 5 dage, kom den kære husbond hjem i går med den ubesete indkøbte vitrine. Spørg lige om vi har prøvet at få den placeret "det rigtige" sted. Alt blev næsten rykket rundt, indtil den endte her - med indhold. Vi er faktisk svært tilfredse.

Og så lige en gåde her til sidst, hvorfor står der 6 + 2 på sådan en toiletrullepakke? Er det fordi vi skal have en lille opgave at løse, når vi sidder der? Næ, for svaret står jo på. Hmmmm. Nu er det heller ikke mit foretrukne mærke, for så svære opgaver, står jeg altså af overfor.

Tak for alle jeres supertilkendegivelser overfor min hykleriske tilbagevenden. Jeg prøver at holde mig i skindet og ikke overbelaste serveren hos blogspot og mig selv.

Trappen

i vores hus, trænger voldsomt til lidt kærlighed og har gjort det meget, meget længe. Det er er mareridtsarbejde og lige her tænker jeg, hvorfor er jeg ikke så rig, at jeg bare ringer efter en maler og får ham/hende til at gøre arbejdet. Hmmmmmm, men lille frue, du går hjemme, der er ingen hastværk, ingen der skynder på dig. Så kom dog i gang.

Det gjorde jeg så, da sønnen forlod os for et filmjob i Oslo og er væk i ca. 14 dage og Jens er taget ind for at bo hos datteren, da vores lejer nr. 2 nok er på vej ud. Vi er jo viceværter og nogen gange er det måske en god ide, lige at bo i det man ejer, så alle fejlene findes osv. osv. Datteren var godt nok ikke meget for at far flyttede ind. Men nu er hun, efter 4 dage, synes det er ret hyggeligt. Der bliver jo lavet mad og købt ind og gjort rent.

Nåååååååå - trappen - jamen, så var der jo ingen der skulle op og ned i hvert fald i en uge, så jeg gik i gang. 3 dage med slibearbejde og afvaskning - føj, hvor jeg hader det. Men nu på 4 dagen, er jeg gået i gang med det sjove og se her:Det er førbillede øverst, for nogen kan jo godt tænke sit. Men gelænderet er, med garanti, ikke blevet malet i 87 år. Det var en malermester som boede og byggede huset, så kvaliteten fejler intet, men trætheden og slidet har gjort sit.

Valnøddesnaps II

De 3 mdr. er gået, som Johanne har foreskrevet, at der skulle gå, inden prosessen kunne gå i gang. Der blevet siet essens og renset flasker og indkøbt masser af snaps. Der var faktisk til indkøb af 3 store flasker snaps. Tak skæbne, tror aldrig jeg har købt så meget. Gad vide, hvad kassedamen har tænkt.

Desværre kan jeg ikke smage om den smager af valnødder, da den forbandende lugtesans ikke er kommet retur (håber fortsat), og lige her tror jeg den sans spiller meget ind. Hele huset er blevet tilplantet med røgalarmer, da det her forleden dag, alvorligt gik op for husbonden, at den er sgu gal. Han havde lagt en karklud tæt på varmepladen på komfuret og tændt for den forkerte plade. Jeg sad ved spisebordet og gættede krydsord - dybt begravet. Jens kommer udefra og opdager røg og LUGT, jeg har intet bemærket, så måske er jeg også ved at blive blind ;o) Men nu skulle det hyle, lige meget hvor der så kunne komme evt. røg fra.

Det er da blevet til lidt her i efteråret. Plejer ellers aldrig af være husmor-agtig på det område. Men Jens har stået for brombærmarmeladen, det er hans domæne.

Kom til

at købe en vitrine - ubeset. Bliver godt nok spændende at få den hjem. Men vi har ledt rigtig, rigtig længe på den helt rigtige, og det må den her da være - altså.Nøjjjjj, hvor jeg glæder mig til at indrette. Kan lige se, hvor "stellet" skal stå og glassene og og og.

Avignon IV

Man har et standpunkt til man tager et nyt. Prøver om jeg kan holde mig selv i tøjlerne og ikke forlange for meget af mig selv samt sidde og blogge hele tiden, derfor prøver jeg lidt igen. Jens har sagt: Kun ét indlæg om ugen, men det kan jo også blive meget langt, sådan et indlæg ;o)
I mangler lige de sidste 2 dage i Avignon, synes ikke I skal snydes for dem.
Søndag skulle jeg med på MARKEDET altså "the market", det bedste el. næstbedste efter Paris. Whow, siger jeg bare. Det var stort og spændende. Det ligger i L´Isle-s-la-Sorgue - en lille hyggelig by. Byen ligger mellem to "grene" af floden Sorgue - som får sit vand oppe fra Fontaine-de-Vaucluse - og det giver den et specielt præg, næsten som Amsterdam.

Men vi måtte lige ha en kop kaffe, for at være klar til det helt store indkøb. Det havde været nattefost og det var faktisk ret koldt, selvom solen skinner smukt.Første indkøb blev disse 4 smukke skodder, som skal hjem til værtsparrets sommerhus i Danmark. Kunne godt tænke mig at høre Anemones mening her. Boder op og boder ned. Alt kan købes, men ikke lige bæltet, som jeg gerne ville ha haft med hjem til Jens, men meget andet. Bl.a. en lille keramik-dims til at mose hvidløgsfed på, den er simpelthen genial. I en lille antikbutik fandt jeg bare glassene. Samler på det som i gamle dage hedder "sodavands-glas". Og så kommer der lige nogle stemningsbilleder.

Og lige her spørger sønnen: hvad kom først - træerne el. stensætningen?

Fantastisk møllehjul med den smukkeste mos på. Det var som om, at alle boder har aftalt, hvornår der holdes frokost. Det så bare så hyggeligt ud, havde det også gjort det, hvis det var Ballerup-loppemarked el. Lyngby, ja jeg spør bare.

Mandag tog Fruen og jeg først i supermarked, der var lige en del indkøb inden hjemturen tirsdag morgen. Der gik hurtigt mange timer, for dælen altså de franske supermarkeder. Men det gjorde ikke så meget, at det tog lang tid, for så havde Mistalen lagt sig lidt, og det blev lidt lunere til turen om eftermiddagen. En times kørsel til en lille - meget smuk - by: Loumarin, som ligger i Montagne du Luberon bjergene.

Byens fælles tørrestativplads. Meget praktisk, når man bor i små smukke huse, hvor der ikke er de store muligheder, for at tørre sengetøj osv. Det lille hus i venstre hjørne, er et vaskehus. Det så ikke ud til at blive brugt længere, så måske muligt at købe. Skøn udsigt, hvis man lige ser bort fra vasketøjet.

Det var så Avignon - pragtfulde dage, med så meget spændende indhold hver dag, at det var en kæmpe glæde. Denne egn er et besøg værd, for jer, som elsker Frankrig, eller jer, som aldrig har besøgt Frankrig.