Tusind tak

Marianne, for at åbne vores gamle Beach Boys sanser. Fandt alle de gode gamle numre frem, såder er blevet rocket, danset og skrålet - det var bare skønt. Alt dette pga. at Marianne vandt 2 stk. billetter til aftenens koncert i Horsens med de gode gamle gutter og ikke selv kunne komme af sted. Herfra har telefonen glødet til veninde i Stjer og kusiner i Århus, ingen kunne. Men vi danser videre her.

Der er heldigvis

nogen, som aldrig bliver for gammel til at lege ;o)

Til alle jer

som ikke opdager, hvor smuk solopgangen er kl. 04:30:Der er jo næsten ikke den store forskel på, om det er op eller ned lige i øjeblikket, men smukt er det. Jens er fotografen.

Ønsker jer en skøn weekend. Her står den på job først, med nye lokker bag ørene, og så skal der ellers lyttes til "her kommer mutter med kost og spand", i et par dage ;o)

PS: og så er jeg lige blevet tagged af Irene:

1. Grib den nærmeste bog.

2. Åbn den på side 123.

3. Find den femte sætning

4. Skriv de næste tre sætninger på din blog.

5. Tag fem bloggere og krediter den der taggede dig.

Efter anbefaling af Anne, er det Charlotte Strandgaards: "Uden hjem", som læses med fryd og gru.

"Hænderne, der holder cigaretterne, er også dobbelt så store, som de skulle være. Rødblå. Den ene mand har et betændt sår på sin hånd. Det må gøre meget ondt. Huden er spændt ud over de hævede hænder som balloner, der er blevet til bylder".

Læs den, 769 sider, men det går stærkt. Dem som har lyst til at lege med, må hjertens gerne.

Man skal holde

hvad man lover. Det forsøger jeg virkelig, men den der husker, har brug for hjælp nogen gange ;o) Kan ihvertfald huske, at jeg har lovet et cetera, at vise Stege havnefront, fordi:de byggerier, som næsten samtlige havnekommuner i dette smukke land, er altså nogen gange for store og utilnærmelige. I Stege, skal der også tjenes penge på nyrige danskere, forståeligt nok, men synes godt nok det er smukt gjort. I skal altså også lige se Stege havnekontor, det er altså bare så nuttet.Og så er der nogen, som gerne vil se fruen med dagens fartstriber og hår bag ørene. Fik virkelig - med løftet pegefinger - fortalt, at nu skal mine få hår, altså OM bag ved ørene. Det må jeg lære - frisøren bestemmer og det får hun altid lov til.

Det blev en

skøn dag i går, for dette kære barn, kom igennem den første prøve:
Bestod teoriprøven med kun 2 fejl. Dejligt, dejligt. Mangler kun glatbanekørsel og køreprøve, og herefter skal der betales af på en gæld :D Mor og far skal køres rundt, hentes og bringes, nøjjjj, hvor vi glæder os. Dagen bliver god - kan mærkes - først på job, så til frisør i Stege, der trænges voldsomt, til at få lidt fartstriber i, som mit kære barn nr. 3. Dag - here I come.

Endnu en lille pris

har fundet vej til min humpel blog. Har fået så mange skæld-ud, at jeg skal lære at tage i mod, uden at blive flov, så derfor: Tusind mange tak Anne, jeg er stolt helt ud i de yderste alveoler.
Anne skriver: Sister Bonde har en dejlig kreativ måde at jonglere med vores sprog på, og tager nogle fantastiske billeder. Jeg har fulgt denne blog i al den tid jeg selv har blogget, og hver gang jeg læser med bliver jeg glad over hendes indlæg.

Lige det med sproget, forstår jeg simpelthen ikke, men det glæder mig, for jeg mener bestemt, at:
Et cetera

Nille

Jeannette Mariae

Irene

Jens

Stenstropedia

Anja

er 1. mill. gange dygtigere, til at bruge sproget finurligt og kreativt (som vores Dronning Margrethe) derfor ;o)

PS: Har sørme også modtaget prisen fra Norge, jamen altså, først opdaget her til morgen den 15. maj. Skønne Anemone, giver den til hendes danske venner, hun har mange :D

Her behøves hjælp

til at finde ud af, om det skal være den, som skal hænge på hver sin side i soveværelset. Er jo ikke kommet i gang med at male endnu, måske til sommer ;o) Vil denne sengelampe være god eller skal det være en, som står på natbordet? Her må alle boligeksperterne kunne komme med råd og vejledning.

Mødte på job i dag og blev overfaldet af denne: Bliver altså utilpas, kan ikke osv. osv. (får bare skæld-ud, hvis jeg fortsætter), og det var ingengang én som havde læst min blog, om hvor rød jeg kan blive på arme og i nakken:

Nææææ, det var en bibliotekar, som blev enormt glad for en kjole, jeg havde med til en anden, som hverken hun eller jeg kunne passe - helt ny. Tror nok lige der skal kigges efter i skabet, om der skulle hænge noget mere ;o)

Dagens kunstner VII

Poul Estings kunst lærte jeg, at kende for mange år siden (ufff, hvor tiden kommer skønt til os hele tiden), i 1992 må det ha været, i Skovhuset Værløse. Billedet er fra 1994, hvor Poul modtog "Årets skovhusgrafiker"-pris.

Er der nogen af jer, der kan se/gætte, hvem den cigaretrygende herre længst til venstre er?

"Lady be good"

Poul manglede penge på et tidspunkt, til at betale et vist væsen. Tror nok han havde tjent lidt for meget, og så er der jo nogen, som står med udstrakt hånd. Derfor var man lidt heldig, at købe kunst for næsten ingen penge.

"Forårsdyret"

De viste billeder, er dog ikke købt på den måde, men i Skovhuset og på galleri. Er bare så glad for dem. Måske mest pga. Pouls væsen, bare så varm og dejlig - I skulle høre hans stemme. Ummmmm.

"La Ronoine"

Hvis du er i nærheden, af et sted, hvor han udstiller, gå ind og se, det er en verden, som man nødig skal gå glip af. Til Madame, husk du så gerne ville se den udstilling, som pt. er i Skovhuset ;o)

At noget som

er så utilnærmelig, kan være så fløjsblødt, er helt fantastisk. Det er kaktussen, som er hentet hjem fra Amsterdam, der lige i øjeblikket beriger med den ene blomst efter den anden.
I går aftes fik vi uventet besøg, af en anden smuk blomst.
Hun var bare så glad, at hun måtte ringe og fortælle en masse i telefonen. "Nej, jeg kommer lige over", og det gjorde hun og talte i timer om projekter og hvor dejligt det hele var/er. Så kan man altså ikke blive andet end glad. Men hun vil altså ikke nævnes med navn, og I må helst ikke se hende (så luk venligst øjnene ;o) osv. - men det er vores skønne nabo på snart 82. Hun kommer ellers aldrig - går helst ikke uden for en dør. Hvorfor, må jeg høre hende om, en dag.

Ibs hus

ligger stille hen, og om man begriber hvorfor? Nu er det et år siden, han af familien blev flyttet på et plejehjem, trods det, at han elskede sin lille havn og menneskerne, som kom og sludrede med ham. Nu er stort set alle dem, som fik ham flyttet - døde - indenfor et år. Godt nok uhyggeligt. Det er altså lige før, jeg kører til plejehjemmet og flytter ham tilbage. For hvorfor skal andre bestemme, bare fordi man ikke passer 100% ind i de gængse rammer, som samfundet bestemmer. Ib havde det godt i sin lille havn.

Øverste billede er taget fra samme plet, som billedet nedenunder, har bare lige roteret lidt i livet.Nu forfalder herligheden - og det hører ingen steder hjemme. Men så er det jo, at jeg skal huske på min hovedpine og ikke spekulere på alt og alle, derfor sejler jeg min egen sø ;o) Begriber ikke (der var den igen), hvordan et fuldvoksent menneske, kan være i sådan et lille fiskerhus. Men sødt er det.

Pinsemorgen

De sidste mange morgener, er jeg vågnet med en monstertung hovedpine. Er det fordi der drikkes for meget rødvin eller for lidt vand? Er det fordi, det at være "på arbejdsmarked igen" giver ømme spændinger i nakken? Er det fordi spekulationer over ungernes ve og vel tynger i den grad, som en kampesten, som man har lyst til at smide langt væk?
Vi har alle vores - det er et cetera og jeg tit blevet enige om i vores megetlangetelefonsamtaler - men nogen har meget mere, at slås med end andre. Min lille tankevirksomhed er jo luksusproblemer af højeste karat.

Mange - eller de fleste måske - bloggere, har et eller andet tungt, at danse med. Og vi er med i det hele, dybt, dybt ind i folks inderste smerte. Måske kan det også give hovedpine. For jeg tager det hele til mig, går og spekulerer på den og den, hvordan går det, skriver hun/han ikke snart, noget om hvad der sker. Hvorfor er de pludselig væk, hvorfor lukker de, hvorfor dit og hvorfor dat. Suger til mig, som en magnet, og magter det ikke i samme grad som tidligere. Måske er det min egen helbredelse, som er på vej, derfor hovedpine?
Og så er der den dårlige samvittighed over, at man ikke får besøgt den og den ofte nok og lagt kommentarer, når man kan læse, at vedkommende har det skidt.

En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skal gå ud af sit hus og feje ind mod døren, så vil man samle lykke til huset resten af året.
Det vil jeg gå ud og gøre, og så vil jeg samle lykke til jer alle samtidigt.

En pinsedag

i det skønne Nordsjælland, er da lige noget man kan klare, på sådan en fantastisk dag. Først til Amager, for at hente Malene. Der skulle lige pumpes cykel og fejes på altanen, andet fik vi ikke lov til. Minder fra dengang, hvor sønnen boede hjemmefra: han elskede når mor kom forbi og gjorde totalt rent i hans lejlighed og fyldte køleskabet. Det skal jeg/vi under ingen omstændigheder her - og det er da lidt skønt.Efter pragtfuld frokost, hvor min veninde (og næsten Mr. Bean) dukkede op, afsted ned af de mange trapper, for at se, hvor skønt danskerne tog i mod sådan en solskins Pinsedag. "I maj måned kommer der millionvis af hornfisk ind til de danske kyster, og masser af mennesker tager på hornfisketur for at fange nogle af dem". Vi tog bare ned på stranden, og her stod en ung fyr og hev 1 stk. hornfisk i land pr. minut. Vi købte 4 stk. af ham for kr. 50, og opskriften til grillede hornfisk er fundet - det bliver i morgen.Hjem til kaffe og is og glemt jordbærkage i køleskabet. Den må brormand hygge sig med - helt alene. Malene blev kørt retur til hendes elskede Amager, tror bestemt hun har nydt en tur på landet og fået fyldt godt på i maven. Dejligt at være hjemme igen, efter en vidunderlig varm dag.

Ps: ja, det er min bror i kjolen - skønt når det er varmt - det kan man kun medgive ;o)

Et nyt kunstværk

er kommet til verden.
Forleden dag, var Jens ovre hos naboen, for at hjælpe til med, at ikke taget faldt ned. Der blev understøttet og sat en "ny" dør op, så der ikke kunne komme farlige folk, ind til den kære gamle kone på 82. Dagen efter så "døren" ud, som på billedet. Nu vil Jens forsøge, at beskytte med plexiglas el. bare et eller andet, så det kan blive bevaret.
Dagen i dag bliver til en tur til Amager, hvor vi henter Malene og kører videre op til Pinsefrokost i brormand nye sommerhus (billedet er taget af brormand). Glæder mig. Kan I ha en skøn søndag derude.

Stemningsbilleder II

Det er da næsten for godt til at være sandt. Jens fik hængt sin elskede hængekøje op, men det ligner næsten, at han har r.... i vandskorpen. Måske den trænger til justering, altså efter vægtfylde. Det er nogle år siden sidst ;o)

Og jeg skulle jo nødig ende som sidst, så klogeligt blev fruen plantet under en parasol, som kan dække det hele.

På ovenstående billede, kan I rigtig se det hegn som "dræbersneglene" skal kæmpe sig igennem, for at komme ind til alle de små spæde valmuespirer ;o)

Stemningsbilleder

Det kan da næsten ikke blive mere vidunderligt ! ! ! Sådan må det gerne forsætte og forsætte, med samme temperatur, vindstille og underskønt solskin.Vi er ved at finde os tilrette på vores "nye" terrasse, som ligger frit i haven. Det fungerer fint med "læhegnet" af brænde, som ligger til tørre.I den anden ende af terrassen, har Jens lavet et bed, hvor tusindvis af valmuefrø er drysset ud. Hos Liselotte, er valmuerne allerede med kæmpe knopper. Hvorfor føler man sig nogengange totalt bagud? Sidste år blev alle de spæde valmuer, spist af snegle, derfor har Jens lavet den fine indhegning, som de med garanti ikke kan komme igennem ;o)Har altid ønsket mig en have, hvor der i midten stod en kæmpe rødbøg. Det kan jeg nå endnu, men vi har denne, som jeg ikke aner, hvad er for en. Mon nogen kan hjælpe? Den er bare så smuk. Ha en skøn Pinse og nyd hinanden.

Nu kan vi

endelig snart sejle vores egen sø. Monstrummet af en motor, til et beløb, som overhovedet ikke er til at fatte, har endelig sagt en lyd. Jens var som et lille barn. Der er nemlig ikke kommet nogen lyd i de 2-3 år, den har hængt her. Nu har han godt nok også puslet og nusset om den kasse, så man kan blive total misundelig.
Der kom også en del positive lyde, fra div. bibliotekarer og biblioteksassistenter, efter besigtigelse af det færdige udstillings resultat. Emnet: det kommende bryllup den 24. maj. Lidt stolt er jeg, for det er blevet lige præcis så tilpas for meget, at man næsten kun kan elske det. (Eller 50% af os ;o) Det er min "medhjælper", som kontrollerer om det hele er OK.

Føler mig heldig

Stor numse hjælper mod sukkersyge, jamen altså, kan man snart blive mere glad? Tror det næppe ;o) Hvis der er bare en lille smule sandhed i påstanden, så er jeg da fri for, at spekulere i de baner. Har du den samme gode egenskab, kan artiklen læses her.

Glemte lige

det her billede, for det giver da både tinitus i øjnene og glæde.

Tinitus = vindmøller og elmaster, glæde = naturens farver igen, igen. Og så vil jeg altså også være med:

Det er jo bare for smukt til at man kan lade være.

Ikke alle skyer

kommer oven fra.I tror det er løgn, men flere gange på vejen hjem fra job, måtte jeg stoppe og tage det ene billede efter det andet. Det var bare så imponerende at se. Ingen fare på færde, andet end en landmand el. 2.

En meget positiv udmelding fra jobbet, (nej, det ved jeg ikke noget om før om 3-4 uger), har fået mine helt egne udstillingsområder, hvor jeg frit må afreagere. Spørg lige om jeg er glad? Har næsten ikke kunnet sove i nat, for alt det der skal op og hænge, og findes bøger, som passer. I dag stod den på det kommende kongelige bryllup, blev ikke helt færdig, så I må vente med resultatet. Det har da bare (og er) været en total skøn dag.

Det kan godt

være at I - kære læsere - mener det er en smule tosset, men med de "dumme" ting, som præger ens dagligdag, så skal der være noget, at se frem/glæde sig til.
Det er jo ét el. andet sted, totalt hen i vejret, at når vi lige er kommet hjem fra en storby i Europa, straks bestiller rejse til den næste.Men det er hermed gjort, og denne gang bliver det min fødselsdag, som skal holdes i Rom. Jens holdt sin i London, og det var en skøn, skøn oplevelse.

Rejsen er bestilt/betalt, nu kan jeg glæde mig i 22 uger, det er da ingenting. Skal jo også glæde mig til sommerhuset i 14 dage, Malene klarer sit 1.ste gymnasieår, sønnen finder sin vej i livet, jeg får fast job, Jens flytter snart igen (udenfor) og holder de vilde dyr væk. Livet er en stor glæde.