Leif Madsen, og hvad er så lige det for en fætter? Lige da vi var flyttet til Sydsjælland, gik vi mange gode ture i omegnen, for at lære alt det, som omgiver os, at kende. En skovtur i maj, byder på de smukkeste tæpper af anemoner og midt i dette hav, sad en mand og malede. Vi ville ikke forstyrre, hverken med at tage billede eller råbe: Hej.
Via nettet fandt jeg, at Leif bor meget tæt på os, og er noget af en berømt herre. Sendte ham en mail, via hans hjemmeside, at han gerne måtte give besked, når han udstillede ét el. andet sted. Siden har vi modtaget invitationer til Corner-udstillingerne, og i denne uge kom så endelig en invitation til hans helt egen udstilling på Rønnebæksholm. Stefan og jeg drog af sted - dog alt for tidligt - men så fik vi os en hyggelig frokost på Café Vivaldi i Næstved.
Til jer som ikke lige er i nærheden, kan I hermed komme på en lille rundtur. Er der nogen, som tør gætte på, hvem dagens taler var:


Der var bare så mange, mange glade mennesker, så vi må af sted igen, for at se billederne i fred og ro. Der er så fine ting, i hvert billede, at man skal have tid til at nærstudere. Håber du nød turen.
lørdag den 4. oktober 2008
Dagens kunstner XII
fredag den 3. oktober 2008
Her er beviset
Kære Inger
Tak for din ansøgning som ministerchauffør.
Du vil høre fra os, når din ansøgning er blevet behandlet.
Med venlig hilsen
Skattecenter Middelfart
PS: Måske lidt ærgerligt, at det ikke er for Lars Løkke Rasmussen, for så kommer man en tur til Belgien, hvis man er heldig.
"Lars Løkke Rasmussen lod ministerbilen hente ham efter et familiearrangement i Belgien".
Nem, nem, nem
Fiskelasagne. 500 g isingfileter eller anden god fisk (jeg brugte en Pangasius, hvad det så end er for en underlig fisk - men god), 250 g mozzarella, 2 fed knust/hk. hvidløg, 2 dåser hk. tomater (bruger dem med basilikum og oregano i) 2 tsk oregano, lasagneplader.Tænd ovnen på 225 grader. Bland tomater, oregano, hvidløg og mozzarella, salt.
Læg lidt tomatblanding i bunden af et fad, lasagneplader ovenpå (uden at pladerne overlapper hinanden), fisk oven på og et lag tomatblanding. Slut med lasagnen og et tyndt lag tomatblanding. Dæk med stanniol, og bag i 30 min. Af med stanniolen og bag endnu 10 min. Servér en skål salat til.
Lene - den er altså også god til de unge mennesker - sønnen var vild med den.
Fandt lige et billede af en Pangasius, som åbentbart er en hajmalle.
PS: Kan ikke have, at folk mister appetitten, ved at besøge min side, så hajmallen er ersattet med en filet fra en Pangasius :D
torsdag den 2. oktober 2008
Mon det betyder
For præcis
ét år siden, så jeg sådan ud:
Tvillingesister havde "kommanderet" mig ud, for at støtte brysterne. Det gjorde jeg, og med stor glæde, men min veninde i Avignon beholdt blusen, derfor var der jo rigtig god grund til, at støtte brysterne igen:
Tænk at der er gået 1 år, ja, jeg kan ikke se forskel overhovedet :D
En efterlysning

onsdag den 1. oktober 2008
Uopfordret
yes, det er det vi skal i øjeblikket, på kurset, sende uopfordrede ansøgninger rundt til firmaer, som man kunne tænke sig at arbejde i. Men først skal man jo lige gøre sig klar, hvad man magter, kan og tåler. Er simpelthen blevet for gammel, og har prøvet alt for meget, til at finde mig i - eller kan finde mig i, hvad som helst.
Derfor måtte der virkelig tænkes kreativt. En kombination af alt det jeg kan/erfaringen/ballasten, ville et job som kørselsleder i et transportfirma, nok ikke være helt så tosset. Altså ikke taxa - men de helt store skønne lastbilfirmaer. Derfor er fruen nu i gang med, at sende uopfordrede ansøgninger rundt til de store mandfolk i transportfirmaerne, om de har lyst til at prøve mig :D
Og så søger skatteministeren en chauffør, god løn og fuldstændig umulige arbejdstider. Sender en ansøgning, bare for at få et svar - måske.
Sammenstød
Sønnen kom slukøret hjem i går aftes, efter at have lånt fars nye bil, til at køre en tur til tanken.
Et rådyrkid, var løbet ind i siden af bilen. Først var morrådyret kommet løbende, derefter et kid, som han forsøgte at undvige, og imens han gør det, lyder der et bump i siden af bilen. Det var et rådyr med 2 kid. Far og søn drager ud, for at finde kiddet og får det bragt til en jæger, som har taget sig af det.
Billedet er fra i morges - tunge smukke skyer.
tirsdag den 30. september 2008
Julekortene er i hus
og de er bestilt fra Unicef - igen. Det er den eneste organisation, som bliver støttet fra dette hjem, udover vores børn, "hus forbi", fastelavnsbørnene, røde kors butikken osv. osv. :D
mandag den 29. september 2008
Det regner
med valnødder, og op til flere gange om dagen, står den på fejning og opsamling. For det gør simpelthen så ondt, når man kan høre den der knasende lyd, når postbilen og hvem der ellers får lyst til, at vende i vores indkørsel, maser de skønne valnødder.
Derfor blev sønnen sendt på det job i dag, da jeg skal sidde ved min elskede maskine og søge job - bare en gang i mellem :D - eller alle de job, der ikke er. Det er total agurketid, hernede, men så må det jo ta den tid det tar. Det værste er næsten, at man intet hører, fra de steder, hvor man søger. Ingengang tak for din ansøgning eller afslag - intet. Men helt ærligt, så har jeg ikke den store lyst til at arbejde på sådan arbejdsplads. Det er muligt, de modtager et hav af ansøgninger, men man kan altså godt se forskel på dem der vil, og dem der skal sende 4 ansøgninger om ugen. Respekt for den enkelte og den tillid der vises firmaet ved at søge - basta.
Ved godt, at I har set udsigten tonsvis af gange, men dagen er bare så smuk i dag, elsker disse skyer og lyset.
Datteren er i dag
fløjet til Madrid - på studietur med sit spanskhold - skal jeg være bekymret? Naaaarrrrjjjjj.
Håber og ønsker bare så meget, at de får en skøn tur. Vejret er da med dem - 22 grader, fuld sol, ingen vind.
Har aldrig selv været i landet, altså på solkysten osv., men på Mallorca (dengang, hvor vi rejste med Spies ;o) og Barcelona - skøn by. Glæder mig allerede til hun lander hjemme igen på lørdag.
Mit lod er afsted til endnu en kursus-uge :D
søndag den 28. september 2008
Tidens modige kvinder
Det er altså for sjældent, at mine "søvnige" øjne får set DR2, for alle deres fantastisk gode og spændende udsendelser, bliver sendt - efter min godnattid.
Glemmer så derefter, at mange af udsendelserne bliver genudsendt lørdag/søndag på et mere "normalt" tidspunkt. I dag lod Jens tv'et køre - hader det, når han er ude - men stemmen fangede mig: Lene Johansen.
Er bare min yngling inden for tv-verden. Hun har har lavet en serie på 9 udsendelser om modige kvinder. Hvor er det godt, og hvor er det godt de findes - disse smukke kvinder. Så desværre kun ½-delen af udsendelsen med Xinran Xue, sikken dog et fantastisk menneske. Hun har skrevet bogen "Kinas døtre", som forhåbentlig snart ligger på mit sengebord.
På linket, kan du se udsendelserne på din pc.
Fed fest i forsamlingshuset
Hold da op, det var bare helt, helt fantastisk. Jamen, tror ALDRIG vi har oplevet noget ligende. Det har vi nok, men det er (næsten ;o) glemt. Maden var så forrygende lækker, at hver en mundfuld, var et stort UMMMMM. Det var lavet af en kvinde, som til daglig laver mad til 30 personer i et firma - heldige dem. Alt var lavet fra bunden, ingen hokus-hjælpemidler, og det kan altså smages.
Efter de traditionsrige sange, talen fra mor, børnenes festlige indslag, var en flok fyre på vej ind i lokalet. Alle følte sig lidt utrygge, for tatoveringerne var massive, og størrelserne på kroppene, var som de skulle være. "De må være gået forkert" eller er sultne, var der nok mange, der tænkte. Men det var aftenens musikband: Wild Wax Combo, som efter 2 andre arrangementer - den dag - skulle afslutte en lang dag, med at glæde os.
Det var bare så godt, jamen altså alle rockede, selv fruen her, med dum ankel, måtte ud på gulvet. Hvis du nogensinde tænker på musik til en fest, ansæt dem, men bestil i god tid. Vi var en 45 - 50 mennesker, de kunne nemt have klaret 2. - 3.000.
Tak til værtsparret for en rigtig minderig aften.
lørdag den 27. september 2008
Noget af det bedste
Og så kom inspirationen til at prøve noget helt andet, end det vi plejer, som er at stege skiverne på panden. Hos NY by heart, som i den grad laver lækker mad, havde lavet et grøntsagsfad. Tænkte, at skiver af fiskepuddingen i bunden af et fad, alle disse lækre grøntsager ovenpå (inkl. en squash - minus skinke og bacon) bare ville være godt. Det blev det - helt enormt godt. Mums.Kan ikke finde nogen steder, man kan købe fiskebudding i Danmark, men har fundet en gammel opskrift, så man selv kan forsøge:
1 Pd. skrabet Torsk eller Gedde hakkes fint med 20 Kv. Smør, derefter hakkes 2 gode Spsk Mel deri, samt en Skive fint revet Franskbrød, et Par finthakkede Løg, hvid Peber, Salt og 2 Æg. Naar det hele er hakket fint og blandet, røres alt i et Fad med 3 Æg og ca. 1/2 Pot sød Mælk. Buddingen koger ca. 2 Timer eller bages i Ovn 1 Time. - Kan ogsaa koges i Rand. (Agnes Werner, Husmoderens Haandbog, København, 1903)
Tak til jer skønne tøser - højt deroppe mod nord.
fredag den 26. september 2008
Det er godt
nok lang tid siden mine små fusser, har været ud og GÅ EN TUR. Men i går fik jeg lov af fyssen, og her til aften, gjorde jeg det dælme dulme - min stakkels ankel. Den har da godt nok valgt en healingsproces, der vil noget. Det er i hvert fald ikke de sportsko, som skal med i tasken til Rom, godt lige at prøve sig frem. Hvorfor er det egentlig sådan, at når man er i udlandet, kan man spotte en dansker på laaaaaanng afstand. Alle med praktisk tøj, sportsko, rygsæk og en vanddunk. Det er ikke de fine pariser-fruer eller lækre italiener-mænd, som vi kan sammenlignes med - overhovedet.
Dette hus, ville jeg så gerne, at Jens flyttede ind i (altså ikke min), så han kunne nye freden og koncentrere sig om sit skriveri. Måske jeg skulle foreslå ejerne, at lave det til et forfatterhjem, huset har stået tomt i de 4 år, vi har boet her nede. Jens kunne evt. få følgeskab af Anja, Donald, Irene og mange andre :D
Det forfalder og gror til - men på en meget smuk måde. Længere hen mod vores hus, ses fortsat elmaster, det er snart en saga blot, for i dag har vi modtaget brev om, at i oktober starter seas.nve nedlægning af masterne. Og fordi de åbentbart synes det er synd for fuglene - sendte de et pap-fuglehus med i oplysningsbrevet. Så kan vi sidde i vintermørket, samle og sætte pind i, og til foråret finde det helt rigtige sted, at hænge fuglehuset :D Nej, måske skulle selskabet lige have sparet forbrugerne for den ekstra udgift, og sådan er der jo så meget.
I dag har

Hvis du har tid
lyst osv., kan sønnens film ses her Videomarathon 2008. Det er nummer C368. God fornøjelse, ikke bare med den, måske får du mod på, at se nogle af de andre også.
torsdag den 25. september 2008
Atter en lille beretning
Sørme om ikke jeg er blevet kontaktet af DR, som skal lave en radioudsendelse, om det at miste en sans.
Jeg arbejder på en radio-serie med titlen "Når sanserne svigter", og søger derfor folk, som mangler eller har mistet en sans. Jeg forstår på din blog, at du er uden smagssans. Er det korrekt? Hvis ja, vil jeg høre dig, om du har lyst til at fortælle om det.
Altså man bliver da lidt paf, og derefter tænker man, har han læst, hvad jeg har skrevet? For det er jo ikke korrekt. Nu har jeg sendt to mail til ham, at jeg gerne vil hjælpe, men om jeg skal svare på alle hans udmærkede spørgsmål vedr. manglende smagssans, eller om jeg selv skal finde på nogle andre - har intet hørt.Det er da ikke lige til at svare på f.eks.: Hvornår er det trist ikke at kunne smage? Hvordan er det for eksempel juleaften eller når der skal spise lagkage til fødselsdag?
Det hænger jo sammen, for når man ikke kan lugte, så mister man da meget af smagsoplevelsen, men alligevel.
Synssansen er da nogenlunde intakt, og den fik i den grad et kick, da postkassen blev åbnet. Altså Jette, du nærlæser da virkelig mine indlæg, og det så meget, at køkkenet nu er beriget med disse fantastisk smukke lapper.
Er totalt vild og glad for dem - tusind tak.
Ingen tak til
mor og far i takketalen, for der blev ikke brug for den, men et lille vink fik vi.
Det er Gordon Kennedy, som står yderst til venstre. Han lavede et meget flot show, rigtig dygtig til at få hele salen med. Og den var fyldt. 26 nominerede med alle deres medvirkende samt venner og familie, fylder ret godt. Nøjjjj, hvor var vi mange, der håbede og ønskede. Men desværre, ingen pris til sønnen. Men glade var de (ham og hans venner), over at sidde der blandt berømte instruktører, skuespillere og andet godt-folk fra filmverdenen.
Der var gang i mobilerne efter arrangementet, inden alle bevægede sig videre til afterparty. Jens og jeg drog mod syden og dejsede om af træthed kl. 01:30. Malene havde simpelthen ikke nerver, til at sidde stille på stolen, hun ønskede bare så meget, at brormand skulle vinde. Mon hun er kommet i skole til tiden i dag, hmmmmmm. Tak for jeres gode ønsker og krydsede - "til næste år, er det os" - var afskedssalutten fra sønnen.
onsdag den 24. september 2008
Fra et lille

bitte frø, som bliver plantet/lagt et helt tilfældigt sted, hvor det har lidt svære vækstvilkår, men som formår at udvikle sig til en spirende plante med uanede muligheder. Jamen så står vi i dag med en unge, som bare har så meget mod på livet, efter at have fået et kæmpe skulderklap. Eftermiddagen i går, blev brugt på indkøb af nyt tøj, dette er ikke sket (overhovedet) indenfor de sidste 2 år. For man skal vel se godt ud, til den store performance i aften, og det gør han. Han stråler bare så meget af selvtillid, at man næsten bliver rørt til tårer. Gentager, det betyder intet (men kunne være sjovt ;o) om han vinder, for han har vundet stort allerede.
