Alt er roligt alt ånder fred.
PS: Og tiden går og går og den går godt, for den trætte mand har ferie i 10 dage. Den tilløbne kat Willy, har hold på far.Billedet er taget et par timer senere ;o)
på tværs. Kender I det, når man læser og læser, pludselig standser øjnene ved et ord, og der tænkes. Hvad betyder det? "kravatter gnavede mod røde nakker". Aldrig set ordet før eller hørt det. Kan ikke under nogen omstændigheder læse videre, før mysteriet er løst:
Kravat = slips. Så blev jeg så klog i dag - dejligt.
Sikken en udfordring, at modtage fra et cetera, og så lige nu, hvor det ene indlæg efter det andet, handler om naboen. Men det er jo for nemt, at vælge ham som den største pest, og det må man slet ikke, må nemlig ikke omhandle levende væsner (er han det? Måske han kommer fra en fjern planet), men derimod noget, som forsøder eller forpester de hjemlige omgivelser.
Pest er: at jeg aldrig kan få det som jeg vil ha det. BASTA. Her tænkes kun og udelukkende på de hjemlige omgivelser. Hvorfor kan der ikke komme lister der og der,
pudset op, der hvor døre er fjernet,
tapeseret og malet færdigt,
vaskerum/bryggers blive funktionelt,
loftet på 1. salen restaureret og malet,
ny gulvbelægning på 1. salen,
skorstenen blive pudset op og malet - udvendigt,
hele huset pudset op malet - udvendigt,
taget renset og malet,
dør ud til det skønne øst (morgensol i soveværelset),
skabsvæg i soveværelset,
fliser lagt rundt om hele huset,
haven ordnet, så vi havde en have,
sø anlagt, som vi har fået tilladelse til,
osv. osv. osv.
Fordi, jeg har en dejlig mand, som siger: Bare ta det roligt.
Her er der måske nogen, som vil sige: hvorfor gør hun det ikke selv? FORDI jeg ikke må, manden vil/kan selv. Jeps.
Bedst er: hvor er jeg rig, at jeg kan tillade mig at skrive ovenstående. Tænk at have et hus at gå ind i,
hvor der er varme, hvis man ønsker det,
hvor køleskabet bugner, hvis jeg er sulten,
hvor sengen er parat, hvis jeg er træt,
hvor medicinskabet er klar med lidt af hvert, hvis det sku være,
hvor tv, radio, pc, bøger står parat, hvis jeg vil underholdes,
hvor et hav af mobiler, telefoner, skype, sms er klar til samtale/kontakt,
hvor kunst, møbler, minder kaster mig i møde.
Men for f..... - se lige det, der skulle være/hedder min have ;o)
Hvis Lotten, Lis i det gule hus og Tina i London, har lyst til at lege med, er I hjertelig velkommen.
over broen - i går aftes. Endelig efter 8 måneders ventetid, var han her,
og det også på Dronningen fødselsdag. Gid at hun havde føsdag hver dag, så vi kunne få afklaret alle vores hængepartier, og slippe for venten og venten og venten. Siden juli sidste år, er vi blevet lovet, at Skov- og naturstyrelsen, ville komme og tilse den skov, som naboen har plantet op til vores skel. Om det var lovligt. Man må plante skov 15 m. fra skel mod nord og 30 m. fra skel mod syd. Her er det direkte op til vores skel mod nord. Desværre fik vi ikke medhold i (og vores håb om), at naboen var for tæt på. Manden kunne se, at det var buske der var plantet op til og ikke træer. Se det tror vi jo så ikke på, men det må tiden vise.
Mod syd har naboen plantet ask, eg og bøg 5 m. fra vores køkken/stue-vinduer. De kommer op i en 10 - 15 meter højde. (Lotten kan nok fortælle mere ;o) Her sagde manden: Det er noget lort det her, hvorfor f..... har han gjort det? Har I generet ham på nogen måde? Jens og jeg lignede et stort spørgsmålstegn og tabte kæben. Vi generer ikke nogen, men der er nogen, der virkelig generer os. Kommunen har været ude og se det, og kalder det direkte chikane. Nu må vi vente igen, til manden ringer og fortæller, hvad vi kan gøre. Måske vente til træerne er vokset op og så få hegnssyn herud.
Stykket bagved havemøblerne er tilplantet med skov.
Ved I hvad derude - det gør ondt i maven - og det tærer grusomt. Undskyld jeg bliver ved med, at skrive om det, med DET hjælper.
eller domsafsigelsen eller kendelsen i sagen om en bordplade er ankommet i dag, og så lige på Dronningens fødselsdag, jamen altså. Læs endelig indlægget fra januar, hvis du keder dig ;o)
Billedet er fra sidste år, hvor Dronningen fyldte år ;o)
Here we go: I overensstemmelse hermed træffer ankenævnet følgende afgørelse: Den indklagede virksomhed skal straks fremsende kreditnota på kr. ------ inkl. moms til forbrugerne. Beløbet indgår i parternes uafsluttede økonomiske mellemværende. Sagens omkostninger samt gebyr i henhold til vedtægternes § 8, stk. 5, skal betales af den indklagede virksomhed (kr. 5.478,75). Forbrugerne vil få deres depositum på kr. 300 returneret.
Sejren er vor, sejren er vor, vi har vundet, sejren er vor. Men, men, men for at være helt ærlig, ville vi hellere ha haft en bordplade UDEN buler, i vores nye køkken. Men den må vi så selv skaffe inkl. en bordplade til den anden side, så det bliver dyrt - en gang.
til Dronning Margrethe, som i dag kan fejre sin 68 års fødselsdag.
Billedet er fra forleden dag, hvor Dronningen var med til indvielsen af nyt operahus i Norge. Synes godt nok, vi kan være hende bekendt. Bare det var mig, som kunne være med på slotspladsen kl. 12:00. Det må blive engang i pensionisttilværelsen, med et barnebarn på skuldrene ;o) Jens Drejer har lovet at vinke ektra meget. 
PS: Kl. 8:00 blev flaget hejst af superroyalisten.
det var nemlig sidste gang moms taxi, kørte sønnen til teori-undervisning. Nu gælder det teoriprøve, glatbane og endelig en køreprøve. De mange gange - efterhånden, hvor der er bragt og hentet, er en skøn tøs kørt med retur. De første par gange lød det: "må jeg køre med, bare sæt mig af der, så går jeg resten af vejen". Det kunne jo ikke tillades, sådan en lille pige, skulle da ikke gå på den mørke landevej. Hun blev kørt hjem - hver gang.
Dem her langede hun ind fra bagsædet i går aftes, skøre tøs, men smukke er de godt nok, sikke nogle tulipan-hoveder.
Prøv lige at se, hvor dejligt det er, når far og søn samarbejder, om at plukke purløg til æggekagen i går aftes. I dag står den på weber-grill, det må være ved de tider, at den bliver tændt.
I bloggens tid, har jeg skrevet en del om naboen, fordi vi har været/er meget kede af hans handlingsmetoder mht. at plante læhegn og skov. Det er barske og vrede ord, der er kommet ud af fruens fingertutter, når de farer hen over tastaturet. Men når man føler, at han rummer hele ens liv, ved at bestemme over én, føler man sig magtesløs, dermed bliver ens tanker hadske og vrede.
Her forleden dag, kom en gen, gen, gen, gen-nabo ind for, at slå en sludder af - dejligt og hyggeligt - "har I hørt det, har I hørt det"?
Øhhhhh, hvad? Sagde Jens og jeg i kor.
"Jeres nabo er alvorligt syg".
Så står man der, og tænker sit og får derefter superdårlig samvittighed. Har vores dårlige karma, hadske tanker og ønsker om, at hvad som helst gerne måtte ske, gjort at manden nu er syg. Allerførst må jeg nok lige have undersøgt, om det er rigtigt og hvor ved gen, gen, gen-naboen sådan noget fra? Altså nogen mennesker ved bare alt om alle.
og fortæl mig, at der ikke sker noget på et bibliotek. I dag lød der pludselig et kæmpebrag - klir, klir glasskår - og en dame, som godt nok ikke havde det alt for godt.
Foden på bremsen smuttede til den forkerte side, så der blev trykket godt og grundigt på speederen, dermed røg bilen med stor fart, lige ind i biblioteket.
Heldigvis var der ikke et menneske imellem, for det kunne der sagtens have været. Chefen mente at p-pladserne lige uden for døren bør nedlægges. Må give ham ret. Nogen gange er vi altså alt for forkælede mht. at komme tæt på. Det bør kun være til dem, som ikke er i stand til at komme tæt på.
gav middag til sin mor og far, på Café Laika i går aftes. Det var godt nok lækkert. Der var flere, som sad udenfor og spiste, ikke fordi der ikke var plads indenfor, men fordi de nød det skønne vejr ude. Skiltet skulle I lige se, vi valgte, at spise vores egen gulerod hjemme ;o)
Jagten på den perfekte klematis, gik ind kl. 9:28 i dag, på "Flemmings Planteskole". Det er Jens til venstre. Planteskolen må være én af de smukkest beliggende i landet - simpelthen. 
Vi har aldrig været der før - hvad skulle vi dog der? Har 3.400 m2 brakjord, som med garanti, aldrig bliver til noget. Men nu har Anemone givet mig en havemand - venter i spænding - hvad han kan udrette.
Hvis der ikke bliver udrettet noget, får han hovedet på en granitstolpe, som herren på dette billede. Undskyld på forhånd, men hvad skal man lige bruge disse granit - "og hvad det ellers skal symbolisere" - stolper til i sin have? Billige var de ikke.
Det blev til en "general sikorski clematis", som egentlig skulle have stået i den firkantede skjuler (som kostede mere en planten), men vi fandt et egnet sted, hvor den kan stå af sig selv, og bare kravle deropad.
Vædske skal der til, så nu venter og håber vi godt nok, i spænding. Tak mor for skønt påskeæg - det var, hvad vi valgte, at bruge påskeægspengene til.
den gamle kunne ikke længere. Passer ikke helt, men der var i hvert fald én tast, som ikke havde det for godt. Den burde også have udtjent sin værnepligt, mener den er 6 år gammel. Er tung og uhandy, men har været utrolig solid, stabil og kunnet det som sådan en skal.
Efter mit hovede er der alt for meget, som jeg ikke har/eller nogensinde får brug får. Men bare det, at den kan ligge i baglommen, når man er på job, uden at det ses (og høres) er da rart. Men efterhånden er jeg træt af, at være PÅ konstant. Tror s.. snart, at jeg slukker og lukker og lader den ligge i bilen, hvis jeg skulle få brug for en handyman.har jeg følt mig så elendig, ved at skulle gå ind til en fest. Aldrig. Vi ankom til restaurant Beghuset 18:02, skulle have været der lidt før, så i det mindste overtøjet var hængt, der hvor det skulle hænge, det kom det aldrig til. For vi var "næsten" de sidste der ankom, dvs. at der i lokalet, hvor kobberbrudeparret tog imod, stod 40 festklædte mennesker i en ring, og man skulle igennem lokalet, for at komme til garderoben. Da jeg skulede ind i lokalet, for lige at få øje på parret, var det lange kjoler i silke, thaisilke, sjaler, som mit blik faldt på. Stort set alle kvinderne (tænk ;o), var iklædt smukke rober. Mænd i smoking el. jakkesæt. Mine øjne blev store af skræk, kiggede på Jens og sagde: Vi går. 
Nu er det ikke første gang, vi bevæger os på bonede gulve, så jeg "plejer", at have tjek på, hvad man iklæder sig til div. fester. Det havde jeg godt nok ikke her. Vi fandt alt det mod, vi kunne finde og gik ind og hilste på det skønne par, som krammede og bare så så dejlige ud. Fik lige ud mellem tænderne til kobberbruden, at det måtte hun undskylde, at jeg ikke var i lang kjole osv. og at der ikke havde stået i indbydelsen, hvilken dresscode, som de ønskede. "Der stod da "festligt", grinede hun. Hvilket betyder: Dit pæneste tøj – men kom ikke i jeans og gummisko selvom at det er meget moderne blandt de unge. 
Efter velkomst på 1. salen, bevægede alle sig til stueetagen, hvor bordene var dækket meget smukt. På bordkortene, stod der ikke navne, men et billede, af ét el. andet, som var kendetegnede for personen. Godt nok en sjov idé - stort arbejde/flot. Så gik det ellers derudaf med pragtfuld mad, vine, sange, taler, musikalske indslag - der manglede intet. Til kaffen stillede et 4-mands orkester op til dans, og det blev der, inkl. brudevals med afklipning af kobbergommens strømpesokker. Alt var som det skulle være, lige med undtagelsen af længden på min kjole.
Har fundet indbydelsen frem her til morgen og den ønskede dresscode er ikke til at finde. Hvad ville du have taget på?
kobberets tegn i dag, vi skal nemlig til vores første kobberbryllupsfest. Sangen er klar til brudeparret, og den har godt nok kostet sved og tårer og enormt mange udkast.
Alle udkastene vil blive leveret i en affaldssæk, smidt rundt på bordene - sådan. Ikke så meget spekulation over smukke farvetryk og sangskjuler, ovenstående er da meget nemmere. Vi skal på restaurant Beghuset i Dragør, og vi glæder os bare så meget. Men inden vi lander i Dragør, må vi nok lige forbi datteren og se om hun trives.
Atter en total vellykket grinetur med tøserne i går. Dejligt sted - Møns Bryghus - men det bliver det ikke næste gang. Vi er til rødvin, alle tre, som det ses på billedet. Den ene tøs, har vist allerede fået for meget ;o) Ha en dejlig fredag/weekend.
med på bloggen af en "kollega", og tilmed tilbage i indlæggene.
"Dem her skal du ha". Hold da fest, hvor blev jeg glad. Indtil hun ytrede, at det var fordi det var rynkecreme. Jo, jo - humoren fejler ikke noget - heldigvis. 
Dagen i dag bliver lang og god - tror jeg. Først job, så frisør (skal være fin til i morgen), så storhyggegrinetur med de "gamle" kollegaer fra Lægehuset. Denne gang skal vi på Bryghuset Møn, håber de har rødvin, ellers må jeg jo snart i gang med at drikke øl. Når Liselotte kan få mig til at drikke kaffe efter 20 år afholdenhed, gætter jeg på, at disse damer, nok skal få hældt noget øl i mig.
Billedet er fra i går aftes.
Men et el. andet sted, er jeg aldrig blevet voksen. Det er måske derfor, jeg fortsat får disse "børnesygdomme". Ofte og i øjeblikket (også) plaget af: Peroral dermatitis. På nettet står der: Små røde papler ringformet rundt om munden, hyppigst hos yngre kvinder. Skal jeg være glad el. hvad?
Glad er jeg når denne vogn kommer/lige har været her og chaufføren går ind i vores have og suger, så kan vi nemlig lidt igen ;o)
tænk, sådan bliver jeg opfattet af nogen. Hvis man ser på dette billede, hvem ser så mest skrap ud?
Kunne egentlig godt tænke mig, at høre, hvorfor? Og om der skal ændres noget - her på bloggen - for at lave om på mig, er opgivet for mange, mange år siden ;o)
er Maria Lüders Hansen, født i 1925. Hun er en fantastisk smuk og livsklog kvinde. Har haft den glæde, at være sammen med hende flere gange, samt besøgt hende privat. Grunden var, at hun havde nogle ting og sager til Jens, som "den gang", havde et rekvisitfirma. Jeg har købt ét billede af hende, men det bliver ikke det eneste og så har jeg fået ét, som forestiller Fr. Rasmussen. Maria har sagt, jeg skal komme og få det signeret - "så er det mere værd". Det er værd nok for mig.
”Jeg har fulgt og tegnet gamle koner, lige siden jeg var barn". I en lang periode var, det mere farvegrafikken og akrylmalerier. Men nu skriver Maria "De sidste par år har min eneste mulighed for at arbejde kontinuerligt, været selvportræt. Det kræver kun et spejl, papir, blyant. Modellen er altid til stede" Hun er altså gået tilbage til de gamle koner, og den smukkeste af dem alle.
Dette blev købt, fordi: Maria fortalte, hvordan hun kæmpede for, at få mandlige modeller på akademiet, den gang. "Hvorfor skulle vi altid tegne damer? Jeg ville have skønne mænd, at se på, med faste baller" tænk, hvor flot. Simpelthen et vidunderligt menneske. Hun må være 82 el. 83 i dag og jeg håber inderligt, hun har det godt.
