Der er godt nok

stille i blog-land, ferie- og sommervarmen, har virkelig ramt rundt omkring, og hvor er det godt. Der slappes af og nydes - herligt - og så vil jeg bare sige: at når Madame kan, så kan jeg også.Dagens gåtur i Nykøbing F, var en skøn oplevelse, godt nok en dejlig by med mange (rigtig mange tøjbutikker). Tænkte på om dette hus i Strandgade, er til salg, med udsigt til havn og vand.Spørgsmålet er bare, om man orker én gang til, men jeg kan lige se for mig, hvor hyggeligt det ku blive. Stokroserne er der allerede :D

Det blev et positivt møde i A-kassen, damen vurderede, at jeg skulle have lavet et "begrænset rådigheds"-skema. Dvs. at jobcentret ikke kan sende mig ud til, hvad som helst. Der lettede lige et par kampesten fra skuldrene. Men jeg ville nu nok være god som kloakarbejder ;o)

Møde nr. 2

I dag gælder det A-kassen kl. 13, som har flyttet lokaler fra Vordingborg til Nykøbing F. Det bliver dermed en tur på 44,4 km. x 2, hvor det før var 16 km x 2. Godt man har bil, gps og håndører til diesel. Havde tænkt på at ringe, og spørge A-kassen, om der var nogen herfra, som jeg kunne ha med i bilen. Men tror jeg tager derned noget før, og går rundt og kikker lidt på byen, kender den nemlig ikke. Så kan jeg altid tage nogen med hjem ;o) Det er stort set ikke til, at komme rundt hernede, med de offentlige transportmidler. Eller jo det er det, men man skal nok nok have rigtig, rigtig god tid, eller tage af sted dagen før.Billedet forstiller min lille keramikfugl i aftenlys. Det er Kirsten Hindhede, som har lavet den. Besøg hende, hvis din vej falder forbi Middelfart, hun er godt nok spændende. Har omtalt keramikkerne i Middelfart før, hvis du har tid og lyst, kan du læse tilbage her.

Sidder her på

terassen og skriver referat fra mødet i går, og må konstatere at: selv bier bliver tørstige i varmen:

Vi har sådan et lillebittegranitvandbeholderkar stående til vipstjerterne, men i dag vimser bier og hvepse omkring det. Og dælme dulme om der ikke er dukket én lilla valmue op. YES.

Ferielæsning

Har det med at anbefale spændende krimiforfattere, som måske ikke lige er oppe i vælten, tror jeg. Når jeg så har skrevet, så kommer avisen med bestsælgerlisten, og hvilke bøger man SKAL læse, og så er de altid med. Men nu vover jeg igen, at anbefale det svenske makkerpar Roslund og Hellström. Ikke nok med at de skriver, så man holdes fast, men de tager emner op, så man bagefter er rystet og chokeret.

Har nok læst lidt som vinden blæser - altså rækkefølgen - men det betyder ikke alverden. Læste først "Box 21" (2005), som omhandler trafficking, har omtalt bogen her på bloggen. Dernæst "Finnigans ære" (2006), der tager emnet dødsstraf op. Meget tankevækkende bog.
I Ohio, USA hader Edward Finnigan sit liv. Det er 20 år siden, hans datter blev dræbt, men Finnigan er stadig besat af tanken om hævn. At se morderen på dødsgangen har intet forandret. I Stockholm bliver John Schwarz arresteret for vold på Finlandsbåden. Makkerparret Ewert Grens og Sven Sundkvist bliver sat på den tilsyneladende harmløse sag. Men der er noget, der ikke stemmer med Schwarz. Grens og Sundkvist står med en mand uden fortid. Døden lægger sin onde hånd på Schwarz. Det er et spørgsmål om Finnigans ære.

Nu er jeg ½-vejs i "Udyret" (2004) - emnet er pædofili, det er grusomt, og jeg sidder hele tiden og tænker, de skriver ikke, hvordan han gør, jeg læser ikke videre, hvis de skriver det, men man læser videre.
To piger findes myrdet i en kælder. Fire år senere flygter deres morder fra fængslet. Han vil gøre det igen. Jagten på morderen fører til mere vold, der som en virus breder sig fra den svenske landsbyidyl til et hårdt bevogtet fængsel. Ingen går fri, når det store spørgsmål stilles: Hvis liv er mest værd? Hvem skal ofres?

Til makkerparrets nyeste bog "Pigen under gaden" (2007) - står jeg som nr. 2 på ventelisten på biblioteket. Håber at få den med i sommerhuset. Kan ikke helt gennemskue emnet, udover den kriminelle underverden (som der står), det må blive når den er læst.

43 påvirkede børn efterlades en kold vinter-morgen i Stockholms gader. Ingen ved, hvor de kommer fra, ingen ved, hvem der har bragt dem dertil. Mens politiet prøver at få hoved og hale i sagen, sniffer børnene sig ind i glemslen. Kort efter findes et lig i en hospitalskælder. Ingen ved, hvor det kommer fra, ingen ved, hvem der har efterladt det der. Også her er politiet i vildrede. Sagerne lander på Grens skrivebord. Han er hårdt presset og ser stort på alle regler i forsøget på at komme til bunds i dem begge. Han vikler sig ind i et dramatisk opgør med den kriminelle underverden - både over og under jordens overflade.

Rigtig god fornøjelse - til dig som tør :D og Jens, kom så lige med den superforklaring på, hvorfor kvinder er bl.a. vilde med krimier.

Efter et fantastisk

godt møde - stiftende generalforsamling i "Foreningen mod læhegnschikane" - måtte mor have udsigt. Før:og efter:
Dejligt med en effektiv landmand - lige ved hånden ;o) Mødet var simpelthen så hyggeligt, rigtig god stemming, selvom vi ikke kendte hinanden. Jeg blev sekretær (tænk) og kassér for den kommende forening, så der bliver noget at tage fat på. Skønt.

Tror det ender

med valmuer - endelig - og hvor jeg glæder mig.Bedre sent end aldrig - nemlig.

I dag sker det

der afholdes stiftende general forsamling, her hos mig kl. 13:30 - uuuuuhhhhhh, det er så spændende. Vi bliver 10 personer, og der kommer deltagere HELT fra Jylland ;o) Mon navnet på foreningen bliver: "Stormtropperne mod chikanelæhegn" eller "Foreningen mod læhegnschikane". Det og meget andet skal drøftes. Der findes én slags læhegn, som er smukog der findes en andensom er mindre smuk, industriel og chikanerende for utrolig mange, rundt omkring i det smukke danske land. Billederne er taget lige her omkring vores hus, og læhegnet på nederste billede er ca. 7 - 8 m. højt). Jeg har det lidt li'som det kommende blog-møde, det er ikke lige mig, at skal hilse på nye folk. Men det, at der kan komme meget spændende ud af det, gør at jeg skal s.. nok klare det og det kommende blog-møde :D

Når det bliver

for varmt i solen, må selv dyr, lægge sig i skyggen.

Når nu man

er blevet raskmeldt af kommunen, så starter hele møllen med møder - på kommunen, møder i A-kassen, møder mig her og der. I går var det første møde med en arbejdsdimsdame, som lige skulle løfte pegefingeren og fortælle, hvor mange job, jeg skal søge, og hvad for nogle, og se så lige at komme i gang. Hertil kunne jeg jo fremvise en kæmpebunke ansøgninger, som jeg sørme selv havde fundet ud af at søge. "Guuuuuud, du har taget det hele med". Nææææ, jeg har mange flere derhjemme, men ville skåne dig. "Ja, nu er det ikke fordi, jeg skal kontrollere". Tror dig gerne ;o)Men den største frustration lige pt. - er det at man ingen ting hører fra de steder, hvor man søger. Det har jeg da ikke været udsat for før. Men de bliver vel bombaderet med ansøgninger, fra hvem som helst, og har slet ikke overskud (og personale) til at svare folk. Men så skete det sørme i går, at mobilen ringede, og en venlig dame, bad mig om at komme til samtale på tirsdag kl. 12:30, om det passede mig.

Det passer perfekt. Det var lige den opmuntring, jeg trængte til i går. Så selvom man er kommet over på den anden side af et bestemt tal i ens fødselskalender, så kan det åbentbart stadig lykkedes at komme til samtale. Uhhhhhh, det bliver spændende.

Måske var det

meget godt, at sønnen kom af sted på festival:Må indrømme, at stategien for at få ham i beskæftigelse, er lagt om. Mon ikke på et tidspunkt, at så ufattelig meget kedsomhed, må gøre ondt, at han forhåbentlig snart finder på ét eller andet? At vi - som forældre presser - har, med garanti, den stik modsatte effekt.
Men kunstnerisk ser det da ud - knudegræs ;o)

På den lille markvandring, fik jeg konstateret, at brombærerne ikke svigter i år. Der bliver et blomsterhav om ikke så længe. Dejligt.

Dette bliver et

at de supergode minder, som kan lægges i bogen, som kan hives frem, når behovet er der. Hentede Malene på Englandsvej og vi drog med Metroen til Kgs. Nytorv.
Her var der boder fra alle de europæiske lande, som solgte det bedste af det bedste. Simpelthen bare så lækkert. Hvorfor drage sydpå, når du kan få det hele i din hovedstad, solen var der, varmen, stemningen, mennesker fra hele verden. Det var bare for godt.Videre til Perch's the, hvor Malene blev udnævnt til handicapmedhjælper. Hun skulle jo dufte til de the'er, som mor havde læst (via bloggen), der skulle prøves. Der blev godt nok løftet nogle øjenbryn, da de hørte, om en som havde mistet lugtesansen. Men søde var de, og gav Malene et bolche, så hun var i stand til at bære alle poserne ;o) Damen på billedet stod ved Gråbrøde torv - hun lød som om hun kom fra USA - én undres ikke. Men fra restauranten i den røde bygning, løb en italiensk tjener ud og overfaldt Malene med kys og bella, bella, bella, indtil jeg lige fik indskudt, at jeg var Mamma, så fik jeg også kys.Frokosten blev nydt på Pasta Basta, hvor de har smukke myntegrene i deres vandkander. Superflot og god ide - hvad med citron melise?Ind i en superfantastisk "lige mig"-butik "collect", hvor jeg bare lige spottede LAMPEN. Den må jeg ha, simpelthen - Anemone kom igen, er den ikke smuk? Damen, som ejer butikken, tilbød Malene job. Jamen for dælen da, det bliver da lykken, hvis der bliver brug for hende. Procenter, yes, yes, yes.Og fordi hun nu har været så sød, at hjælpe sin mor igennem København, fik hun en kjole, sko og blomster, så må det vist være nok for denne gang.

Så er det lige

at jeg tilspørger mig selv: mig selv - hvordan kan du finde på at forlade dette sted - i morgen?
Uhhhhh, det er godt nok også svært, men når Malene ringer og foreslår, at vi går ud og spiser frokost sammen i København, så er moar der på en studs.Derfor bliver der stille på min blog i morgen, håber at I klarer jer, og hvis ikke, så læs baglæns ;o) Ha en skøn sommerdag og ferie til dem, som drager af sted ud i den store verden.

For første gang

har Jens og jeg en oprigtig konkurrence kørende. Selvom jeg bor sammen med en landmand, så er det BESTEMT ikke der hans interesser er. Heller ikke mine, for den sags skyld. Men i år - kære venner - har vi hver vores kasse med tomatplanter. Nogen tænker nok - i guder - men det er stort det her. Vi har bare ikke forplantningsgenet i os ;o) Men misundelsen over, at se andres fantastisk smukke grønsagshaver, den er der hvert eneste år. Men gør vi noget ved det? Nej.Til venstre ser i Jens balje med 3 tomatplanter, og sørme om han ikke er gået et skridt videre, og har plantet radiser, som også ses på billedet. Min bøtte har 2 tomatplanter, og står inde i hjørnet, så de ikke får så meget vind. Kan ikke ses på billedet :D Det bliver da spændende det her, kommer der overhovedet nogen tomater, og bliver det på Jens eller mine planter først. Følg med i det spændende drama ;o)

Lige pludselig

var der voldsomme kræfter, som trak i hans krop. Han måtte bare af sted, selvom han havde bestemt sig for noget andet - i år. Har lige kørt sønnen til stationen, hvor toget vil bringe ham til hans 6. Roskival-besøg.Hans mor bryder sig desværre ikke om, at være i kæmpestore menneskegrupper. Derfor har sønnen fået strenge instrukser om, at tage et billede af Nick Cave. (Ved ikke hvem som er fotograf til billedet) Nøjjjjj, hvor ville jeg gerne opleve ham live, men det må blive en anden gang - på et stille og roligt lille bitte spillested.

Til Anja - kan også godt lide Tom Waits - så kan du lige gruble over den ;o)

Det værste er

næsten, at man ikke kan lugte sig selvog roserne, krydderierne, natcremen, Jens, maden, havet osv. Nu er det over et år siden den forsvandt - lugtesansen - håber fortsat på et comeback.
Farmors rose blomster helt vidunderligt, så nu er det med, at holde den nede, har lovet det.Har lige været ude og stikke "fingeren" i jorden, den gik 23 cm. ned. Utroligt der fortsat er noget, som er grønt.

Bare en lille

historie fra det virkelige liv - nu hvor I alle er ved at pakke sammen - eller har pakket og skal af sted på ferie. Man ved aldrig, hvad der venter, når man vender retur på sin arbejdsplads (hvis man er så heldig at ha en ;o)

For en del år tilbage, sad jeg som sagsbehandler i udlejningsafdelingen - Magasin Ejendomme og havde gjort lidt ud af, at oplære receptionisten, til at kunne udføre mine arbejdsopgaver. Hvis der var noget, som pressede sig på, hun tage over og klare det hele. Ingen er uundværlig ;o)
Da jeg skal væk en lille uges tid, siger jeg til hende (med et smil - ikke alvorligt): Når jeg kommer tilbage, skal der ikke være én eneste bunke med udlejningssager, som skal behandles, min indbakke er tom.
Hun nikker og siger: Selføllerlig - det klarer jeg.
Kommer retur fra ferie og finder mit kontor, fuldstændigt clean. Indbakken er tom, ingen bunker - jamen altså, altså. Går ud i receptionen og roser hende i høje skyer, hun har jo li’som klaret 2 job på en uge.
Hun smiler.
Retur til mit kontor, skal der findes noget og skabene åbnes. Her findes den ene bunke udlejningssager efter den anden, og jeg skriger højt af grin.
For fanden, hvor var hun god.

Vi ses fortsat - omend alt alt for sjældent - skønne skøre kvindemenneske.

Sister Bondes have har nu fået fil-de-fer-have-lanterner :D

Skal op og besøge

min mor og far den 12. juli, for de bor nemmerlig i Hillerød, og da der er blogmøde i byen, kan jeg jo li'som slå to fluer med ét smæk.Håber dog at tidspunket bliver ændret til lidt før, så vi ikke "kun" skal sidde på caféen i 3 kvarter, det ville da være lidt ærgerligt. Husk at bestille bord, der er altid propfyldt.

Vil meget, meget gerne vise rundt på slottet, som rummer en fantastisk samling af portrætter, den er simpelthen værd at se - igen - hvis der er nogen som har lyst og tid.

Er ikke fotograf til dette billede - desværre.

På et tidspunkt

var der ikke én eneste blog - med respekt for sig selv - som ikke kunne levere billeder af en dåse Kusmi The. Nogen viste dem endda flere dage i træk og i mange forskellige farver og indhold. Nøjjj, hvor var jeg fristet. Men så fik jeg tilsendt en lille skøn dåse, af min tvillingesister, jeg havde det godt, var med på bølgen :D Men nu står der altså en dåse her - en stor en - og den blev købt i den gamle kirke. For noget skulle jeg have med hjem. Den søde dame, som ejer butikken, sagde ellers at chokoladethe'en var værd at gå efter, men det må blive en anden gang.Der blev også indkøbt disse glasfade og nøjjjjj, hvor er jeg bare glad for dem. De er fra blomsterbutikken i Gørlev, inde i Superbrugsen, til en pris af kr. 42,50 pr. stk.

Kan I se hvilke uanede muligeheder? Som bordpynt med små blomsterhoveder i, med oliven i forskellige farver, småkager osv. osv. De er skønne.

Det var dengang

for 30 år siden, at 2 piger mødtes på en skole, hvor man blev uddannet som sygehjælper. Min mor havde længe presset på, for at jeg skulle gå i gang med en uddannelse, nu er det vores søn, som hun presser ;o)Vi startede på skolen den 1. maj 1978 og blev færdige året efter. Skøn kort uddannelse, med fast arbejde bagefter med det samme. Billedet er fra da vi blev færdige.

Nu 30 år efter, er vi fortsat sammen og passer og plejer hinanden på bedste venindevis. Vi har begge taget nye uddannelser oveni og er kommet bredt omkring. Noget af det vi er rigtig gode til, er at smutte på vidunderlige svipture til udlandet. "Skal vi ikke lige - gu skal vi så". Eller "kan du der og der, så bestiller jeg" eller "har du været der? Nå ikke, jamen synes du så ikke det er på tide".

Men hun er og bliver én af mine bedste psykologer. Hun bliver så superproff., når hun kan mærke, at nu det nu, og hvor er det skønt. Tror jeg hellere må ringe og spørge, om hun ikke mener, der er ét eller andet vi bør fejre :D Jeg gir, for hun skal da lige have en takkerknuser.

Aftentur

med sønnen. Trængte li'som til at få rørt fusserne, efter at have siddet i bilen stort set hele dagen.Vi kunne nemlig høre, at der var ved at ske noget i vores lille by, så vi måtte da lige ned og undersøge "larmen".Der er simpelthen lagt an til kæmpe Amerikanerbilfest, og ved I hvad? Vi måtte ikke komme ind, UDEN armbånd på :D Der er dømt festival i en by med højst 50 indbyggere. Det er da bare for godt til at være sandt. 9 band skal trykke den af her i weekenden og vi kan se på alle de smukke gamle pudsede biler. I dag kan man købe en kiggebillet til kr. 40 - det må vi hellere ;o)