Ved godt, at

det ikke er OK - men må altså lige vise denne skønhed, endnu engang:Det er da bare for vildt. Slæbte den hjem fra Amsterdam for et par år siden, og nu beriger den mig, på denne vidunderlige måde. Tusind tak.Kaktusfans eller ej, så er det altså lidt facinerende.

På aftentur

"Kom nu gutter, skal vi ikke lige køre en lille tur, "mor" vil gerne vise jer noget helt specielt". Iveren og lysten var absolut ikke tilstede, "det regner", og "skal det være nu?" Vi havde lige spist aftensmad og yes det skulle være nu, ud og få skøn frisk luft på sådan en dejlig søndag aften.Mallings Kløft er en lille perle af et stykke natur, som har en interessant kulturhistorie – og et efter danske forhold - ganske dramatisk landskab.
Den tidligere møllebæk, snor sig i bunden af kløften, men hvor strømmen i sin tid var stærk og kunne få 5 vandmøller til at køre rundt, risler i dag en lille bæk.
En tur gennem kløften er fascinerende på alle årstider, men måske ekstra smuk om foråret, hvor skovbunden er fyldt med alle tre anemonearter – blå, hvid og gul. Botanikere nævner en række sjældne arter, som vokser i kløften. Det er bl.a. skov-stilkaks, dansk ingefær, druemunke, krybende læbeløs (altså, hvad er det for et navn ;o), blåtoppet kohvede, tandrod, sort fladbælg, milturt, padderok, korskanp m.fl. Lotten kom an - det må virkelig være noget for dig.For enden af kløften kommer man ud til åbent land, og en smuk udsigt over Storstrømmen med Farøbroerne i baggrunden åbenbares. Noget af teksten har jeg sammefattet fra google, så det er ikke mine egne ord - alle sammen.Tusind tak for alle jeres gode ønsker om god pause, men et eller andet sted, skal jeg jo bare være tro mod det jeg skriver i sidebaren. Kun skrive når lysten og energien er der. Så hvis jeg ikke lige skriver 2 - 3 indlæg om dagen, så er det derfor ;o) Billedet af kaktussen er totalt spritnyt - er den ikke fantastisk?

Tørre tal

1 års blogdag.

607 indlæg.

Blogindlæg, med flest kommentarer: Blog-partiet

47361 besøgende - tusind tak

Det har godt nok været et utroligt spændende år, hvor har jeg lært, fundet, oplevet, mødt, hørt meget, som har hjulpet i en svær periode. Føler lidt, jeg har været det hele rundt, og ikke har så meget, at byde på pt. Der er flere og flere, som holder pauser, så ved I hvad? Det forsøger jeg også - igen, igen ;o)

Fik ikke nogen

nye kollegaer i denne omgang - meget stort - desværre.

Men som I kan se: vig fra mig, du skrækkelige kvinde.

Nej, så slemt er det nu ikke. For kollegaen, som danser en lille dans, kommer jeg godt nok til at savne meget, som mange af de andre pragtfulde mennesker. Har ikke bedt om en uddybende forklaring på hvorfor, men tror et eller andet sted, at man er stemplet, når man har været udsat for det, som jeg har, og ikke kunne tackle det.

Både pga. alder og så meget andet, tror jeg det bliver drøn-svært, at finde "noget". Gid jeg dog var nået dertil, hvor hjemmet og livet kunne nydes, uden hele tiden, at blive prikket på skulderen af jobcentre, A-kasser, virksomhedskonsulenter, sagsbehandlere og arbejdsministeren, for at overleve.

Lugtesansen er jo fortsat væk, så måske kan jeg blive en god kloarkarbejder ;o)

Kærligheden til

mor, kan nogen gange være så stor, at det bliver for svært. I går, da jeg kom hjem fra job, var sønnen i gang med at male vitrineskabet "færdigt".Kommer ind i stuen og udbryder: Hold da fest for et flot initiativ, må han brødbetynget indrømme, at hans mor er dygtig til at male med oliemaling. Mor vis mig lige, hvordan du gør. Det ser hammer legende let ud, når man har øvet sig i rigtig mange år. Han opgav desværre midt i det hele, så der er en del "løbere" og maling indenfor, som skal fjernes. Men hvad gør det?

Øvelse gør mester, min dreng.

Billedet viser rosenhoveder - ja, ja, det kan I godt se ;o) - men det er Jens, der kom ind med dem og sagde: En rose til en rose. Jeg er den der er smeltet.Og så er det prinsgemalens fødselsdag, han skal ha et lille smukt maleri fra i går aftes.

En lille afstemning

- skal det være det ene:måske dem fra Jylland ser for meget et spejlvendt ét eller andet:Eller skal det være noget helt tredje, kom med nogle forslag/ideer. Der må altså være nogle superkreative derude, som har evt. har lyst til, at give en hjælpende hånd, til et logo til den kommende forening. Det er sønnen, som har været kreativ.

Arkitekt

har kontor på vores 1. sal. Der er fortsat åbent - hver dag - dog ikke lige på det tidspunkt, alt, alt for tidligt. Sønnen har overtaget skiltet, da han overvejede at blive arkitekt, men desværre. Skiltet er bevaret med originale skruer og glas. Philip blev født 3. maj 1855, han blev 83 år, så det har da nogle år på bagen. Fandt i bunker af "arvepapirer", en meget falmet lille tegning, som nu er kommet til ære og værdighed.

Lidt sjovt, at have en original tegning fra ham, som bl.a. har tegnet disse bygninger.

Kulturarvsstyrelsen "plejer", at have en side, hvor man kan se alt, hvad Philip har lavet, men den er selvfølgelig ikke oppe og køre lige i dag. Men mener, at Frederiksberg Hospital også stammer fra hans streg.

Der er et

gennembrud på vej for en helt ny forening."Foreningen for læhegnsramte" - whow, hvad siger I så? Det bliver godt nok spændende. Der skal snart være stiftende generalforsamling, men inden skulle vi gerne gøre opmærksom på, at der er ved at ske noget.

Vi skal derfor forsøge, at finde flere læhegnschikaneramte. Derfor, hvis du derude, kender nogen, der kender nogen, må de hjertensgerne sende mail til mig, så formidler jeg videre.

Hvis du så også lige kender én, som kunne have lyst til, at lave et logo til foreningen, jamen altså. Der er ingen penge i kassen, så det skal være ren fornøjelse, at lave det. Evt. noget med et lille hus, som overskygges af store sorte træer el. hvad ved jeg.

Nu vil jeg køre en tur ud i naturen, for jeg ved, der er nogen et par kilometer herfra, som er flyttet op på deres første sal, for at komme op over naboen nyplantede læhegn.

Kan I huske

dengang, hvor vi alle skulle ha en Melodica? Min var rød og er ikke eksisterende. I går kom sønnen hjem fra naboen (den søde), med ren nostalgi i munden.Melodierne sad fortsat i fingerne, kunne med det samme, spille "lille peter edderkop" og "mester jacob". Har da ikke været mere end 8 - 10 år dengang, hvor jeg fik min i julegave. Mine kusiner fik også en hver, så det må ha lydt skrækkeligt, når vi øvede os ;o) Det går fremad med vitrinen, bliver nok først færdig i næste weekend, men den ligner da snart en, som jeg kan få det dobbelte for. Måske skulle man overveje at sælge ;o) Nej, det går nok ikke. Der bruges den fedeste, lækreste, højglansede oliemaling. Det ER altså noget andet en det vandbaserede maling. Den her smyger sig om træet og lægger sig noget så smukt. Det er en fornøjelse, men også et meget langsommeligt arbejde. Men pyt, pyt, når det nok.

Endnu en udfordring

denne gang modtaget fra et cetera - here we go:
Hvad lavede du for 10 år siden?Foretog et kæmpe karriereskift. Gik fra det trygge offentlige til det private arbejdsmarked. Den 2. januar 1998 startede jeg i Magasin Ejendomme, som sagsbehandler/sekretær. Det førte mig vidt omkring til mange andre spændende firmaer og det har lært mig enormt. Vi var på vores anden rejse med ungerne til Kreta, det var lykken at kunne og det at have råd. Havde rigtig meget med mit bestyrelsesarbejde i Skovhuset at gøre, da Dronningen og hendes mand skulle komme forbi og hilse på. Det var en kæmpe oplevelse. Ham som står ved siden af mig, "plejer" at stå bag ved Dronningen til de statslige arrangementer.

Hvilke 5 ting er på to-do-listen i dag?

Male vitrine, slappe af, male vitrine, læse lidt bog, lave aftensmad: Tzatziki, nye kartofler og et eller andet på grillen.

Disse snacks kan jeg godt lide:

Jens, Sønnen og Malene - de smager bedst - men ellers popcorn og pistacienødder.

Ting jeg gerne ville gøre, hvis jeg milliardær?

Købe naboen ud og sende ham til fjernere himmelstrøg. Få masser af glas i taget og i væggen mod øst samt få en havearkitekt til at lave haven og en til at male tag/skorsten og hus. Sætte en god sjat af til vores unger, som de kunne bruge her og nu. Ingen har lommer i den sidste skjorte.

Steder jeg har boet:

Hornbæk, Gentofte, Værløse, Rønnede, Helsinge, Kalundborg, Birkerød, Hillerød, København, Værløse, Høng og Kalvehave.

Disse 5 vil jeg gerne høre mere om:

Fr. Nielsen, Storesister, Kenjas mor, Lis i det gule hus, Florence Nightingale Lene

Det går fremad

men meget langsomt, havde godt nok ikke troet det skulle være med det tempo. Andre kommer frem i et noget hurtigere tempi. Er det én I kender?Godt nok de mest "åndssvage" penge, at skulle af med. Men så kan han lære det - kan han ;o) Det bliver en skøn solrig søndag, nyd den, nu vender det venner.

Før

midt i mellem
efter Måske er det lige før, der går for meget sort i den, men nu får vitrineskabet altså også en omgang.

Dagens kunstner IX

Simon Maltha - keramiker af en særlig karat. De fleste af hans arbejder er fabeldyr udført i stentøjsler eller i raku. Simon henter inspirationen i alt, som omgiver os og man kan måske genkende et dyr eller et menneske i hans skønne figurer, krydret med et skønt humoristisk anstrøg. Som så mange af de andre kunstnere, jeg fortæller om, mødte jeg Simon i Skovhuset i Værløse. Der var ligefrem slåskamp om hans skønne dyr, alle ville købe. Fra i dag, vises en ny udstilling med keramik - 10 kunstnere - "at skabe liv".

Næsehornet er købt i keramikmuseet Grimmerhus i Middelfart. Dette vidunderlige sted, har jeg beskrevet før, men det er virkelig et besøg værd, hvis du er på vej tværs gennem Danmark. Und dig selv et par timer her og nyd huset og udsigten og ikke mindst keramikken. I deres butik kan der købes keramik fra ca. 50 forskellige kunstnere, deriblandt Simon.Næsehornet er det meningen, skal bruges som knage, men det synes jeg næsten er synd. Simons keramik gør mig glad, man kan næsten ikke blive andet, ved at se på hans kunst.

Uha - uha

det bliver stort det her, for vi bliver flere og flere. Har fået mail i dag: Vores nabo (som er landmand) er ved at plante læhegn, næsten hele vejen rundt om vores have samt foran en anden ejendom, der ligger op til hans mark. Jeg har læst din gode blog og kan se, at der desværre er andre mennesker i samme situation.

Billedet viser vores hus, hvor man lige kan ane de træer, som kommer op i 10 - 12 meters højde, direkte foran. Der er ingen grund til læhegn, for marken er ikke større end I kan se.
Der kom lynhurtigt svar fra M, som er ophavskvinden til en stiftende forening af chikaneramte husejere: Sender forslag rundt inden længe, til kampagnestrategi til vores kommende forenings stiftende generalforsamling. Sender samtidig et forslag til vedtægter, som vi jo skal have for at være en lovlig forening. Du hører fra mig i løbet af et par dage.

Whaw, siger jeg bare, og hvor jeg glæder mig. Tror virkelig det her bliver til noget, M skal have en rose:Hvis "chikaneramte læhegnsfolk" ikke har din interesse, bedes du se bort fra dette indlæg ;o)

Vidunderlig

tur til klinten i går. Det er virkelig en gave, at fremvise for folk, som aldrig har set dette skønne stykke af Danmark. Min vens kæreste, mente at have været der, for mange, mange år siden, men min ven havde ikke.

Han var simpelthen så overrasket og gik hele tiden: hvor er det smukt, hvor er det fantastisk, hvor lang tid har det ligget her :D, hvorfor drager vi til Thailand, når der findes steder her i Danmark, som ligner fuldstændig. Og han blev ved - det var så dejligt.

Hans kæreste samlede vættelys, til den store guldmedalje, og var lykkelig og overrasket. For det er ikke løgn, man kan skovle dem op. Det ser ret flot ud, med mange, i et smukt glas i vinduet.

Det nye skred, som var for snart 2 år siden, hvor Dronningestolen faldt i havet, er næsten forsvundet. Det er godt nok hurtigt, men nye skred er på vej. Det opdagede jeg, da jeg måtte træde af på naturens veje. Gik et pænt langt væk, og fandt et egnet sted. Der var indhegnet, (aldrig set før) et pænt langt stykke ned af stranden og forenden af indhegningen var et skilt. Overhængende fare for nye skred, gå ikke videre. Vi var kommet den anden vej fra og havde intet set. Nu forstod vi pludselig bedre, at vi var helt alene. Det er man normalt ikke på Møns klint og i sær ikke på sådan en smuk sommerdag. Vi listede pænt den anden vej og kom hjem til vores skønne slagter i Stege. Pragtfuld dag med supertilfredse gæster - bedre kan det ikke blive.

Til Anemones

orientering, kommer bollerne til at se sådan her ud, så grin du bare videre, af min bagekunst ;o) - og de smager vidunderligt - nemlig.Og så har vi lige opdaget, at Klematisen er sprunget ud, hvilken glæde, og så lige på fars dag, når det nu var Jens som fandt planten. Kunne ikke passe bedre.

Her til formiddag

drager vi atter til vores elskede Møns klint. Vores gode venner, som skal med, har aldrig oplevet denne naturskønhed. Det er en gave, at få lov til at vise klinten frem for nogen, som ikke har været der. Den glæde og begejstring - som folk udbryder - er så vidunderlig.Og sikken et vejr vi får, må huske godt med solcreme og solhatten ;o) En portion boller er i ovnen (kl. er 06:33), så der kan laves lidt madpakker. Håber, at I får en skøn grundlovsdag.

Nyt portræt

i sidebaren - nu uden rynker - men et år ældre ;o)
Synes der var/er sket en forandring med mit udseende, derfor burde det være ved de tider, at sønnens portræt af mor blev udskiftet. Men da jeg så det nye, var der alt for mange rynker, derfor er der pyntet lidt på resultatet. Hvis du vil have det "gamle" billede retur, hører jeg gerne fra dig.Var omkring min evighedshudlæge - måske du kan huske, der er noget med nogle vorter, som nu er over 14 år gamle - nu er vi gået over til røntgen, yes jeg er forsat forsøgskanin ;o) Men der var i hvert fald brand i et eller andet, ved ikke hvad, men flot så det ud det korte minut, for så var det slukket - godt så.

I de sidste

par uger, har jeg tænkt meget på, om når man bliver ansat i det Danske Postvæsen, skal op til fornyet køreprøve?Efter, at jeg er begyndt at spekulere på dette, holder jeg mere og mere øje med den måde de kører på. Og det er utroligt. De fleste kører i modsat retning af trafikken, oppe på fortove og cykelstier, bakker ud og ind af indkørelser, UDEN at se om der skulle komme nogen. Det er som om, at de godt må køre på denne måde, eller at vi andre trafikanter skal acceptere, at de gør det.

Ville rigtig gerne have vist jer flere billeder, men ligeså snart jeg er standset (hvor man må) og fundet kamera frem, ja, så er de væk ;o) Nu ved jeg godt, at i byerne cykler postbudene rundt, men mon ikke de kommer på specielle postcykelbudkurser, inden de bliver lukket ud i trafikken?

Dagens undren (sure opstød) og spørgsmål, ha en skøn dag og hvis du som jeg, har fri i morgen og på fredag, så rigtig skøn grundlovsferie.

Brandalarmen

lød i nat kl. 02:14. Først ligger man og tænker: Hvad er det for en lyd, som forsøger at trænge ind i min drøm? Så går det langsomt - men sikkert op for én - at det vist nok er nogen dimser, som vi har investeret i, da lugtesansen jo er væk. Hele huset er stort set plastret til med små hvide alarmer.

Egentlig bliver man nok liggende lidt for længe, for hvorfor er manden i huset, ikke ude og klare det? På med kåben og lister ud, for tænk, hvis man blev mødt med af en flammekaster. Ingenting i bryggers, videre ind i køkken/stue, hvor den sindssyge larm kom fra. Gør godt nok ondt i ørene, når man lige er vågnet. Er der tåget eller hvad, er der røg, er der lugt? Forsøger ihærdigt at genskabe sin lugtesans. Kan intet se eller lugte. Kun høre larmen. Får en stol hen og op og forsøge at få l...... stoppet. Knækker negle og vælter næsten ned af stolen. Endelig står jeg med dette lydhelvede i hånden og flår batterierne ud. FRED.

Kommer i seng og kan høre knitren - mærkeligt, for der er ingen ild/brand. Det bliver ved, ud igen og luske rundt, ingenting. Ind i seng og hører fortsat denne underlige lyd. Op igen og hovedet ud af vinduet. Finder ud af, det er valnødderne, som falder ned på plastiktaget, lyder fuldstændig som brænde i en brændeovn. I guder. Spørg lige, om jeg er træt i dag? Yes, for der går jo lang tid, inden man falder i søvn igen. Men heldigvis ingen brand - pyha.