Julekortene er i hus

og de er bestilt fra Unicef - igen. Det er den eneste organisation, som bliver støttet fra dette hjem, udover vores børn, "hus forbi", fastelavnsbørnene, røde kors butikken osv. osv. :D

Var engang (faktisk i rigtig mange år) Unicef-repræsentant, som gjorde, at man kom på kurser i Unicefs hovedsæde i Nordhavn. Godt nok spændende, at se deres kæmpe hal, hvor der bliver pakket til alverdens brændpunkter el. hvor der er nu brug for hjælp.

Denne gang blev der bestilt lidt mere, udover julekortene, for det er altså nogle fine, smukke ting de sælger. Prøv deres netbutik og bliv fristet. Øjjjjj, det var noget af en reklame, men til et godt formål.

Det regner

med valnødder, og op til flere gange om dagen, står den på fejning og opsamling. For det gør simpelthen så ondt, når man kan høre den der knasende lyd, når postbilen og hvem der ellers får lyst til, at vende i vores indkørsel, maser de skønne valnødder.Derfor blev sønnen sendt på det job i dag, da jeg skal sidde ved min elskede maskine og søge job - bare en gang i mellem :D - eller alle de job, der ikke er. Det er total agurketid, hernede, men så må det jo ta den tid det tar. Det værste er næsten, at man intet hører, fra de steder, hvor man søger. Ingengang tak for din ansøgning eller afslag - intet. Men helt ærligt, så har jeg ikke den store lyst til at arbejde på sådan arbejdsplads. Det er muligt, de modtager et hav af ansøgninger, men man kan altså godt se forskel på dem der vil, og dem der skal sende 4 ansøgninger om ugen. Respekt for den enkelte og den tillid der vises firmaet ved at søge - basta.Ved godt, at I har set udsigten tonsvis af gange, men dagen er bare så smuk i dag, elsker disse skyer og lyset.

Datteren er i dag

fløjet til Madrid - på studietur med sit spanskhold - skal jeg være bekymret? Naaaarrrrjjjjj.
Håber og ønsker bare så meget, at de får en skøn tur. Vejret er da med dem - 22 grader, fuld sol, ingen vind.
Har aldrig selv været i landet, altså på solkysten osv., men på Mallorca (dengang, hvor vi rejste med Spies ;o) og Barcelona - skøn by. Glæder mig allerede til hun lander hjemme igen på lørdag.
Mit lod er afsted til endnu en kursus-uge :D

Tidens modige kvinder

Det er altså for sjældent, at mine "søvnige" øjne får set DR2, for alle deres fantastisk gode og spændende udsendelser, bliver sendt - efter min godnattid.
Glemmer så derefter, at mange af udsendelserne bliver genudsendt lørdag/søndag på et mere "normalt" tidspunkt. I dag lod Jens tv'et køre - hader det, når han er ude - men stemmen fangede mig: Lene Johansen. Er bare min yngling inden for tv-verden. Hun har har lavet en serie på 9 udsendelser om modige kvinder. Hvor er det godt, og hvor er det godt de findes - disse smukke kvinder. Så desværre kun ½-delen af udsendelsen med Xinran Xue, sikken dog et fantastisk menneske. Hun har skrevet bogen "Kinas døtre", som forhåbentlig snart ligger på mit sengebord.På linket, kan du se udsendelserne på din pc.

Fed fest i forsamlingshuset

Hold da op, det var bare helt, helt fantastisk. Jamen, tror ALDRIG vi har oplevet noget ligende. Det har vi nok, men det er (næsten ;o) glemt. Maden var så forrygende lækker, at hver en mundfuld, var et stort UMMMMM. Det var lavet af en kvinde, som til daglig laver mad til 30 personer i et firma - heldige dem. Alt var lavet fra bunden, ingen hokus-hjælpemidler, og det kan altså smages.Efter de traditionsrige sange, talen fra mor, børnenes festlige indslag, var en flok fyre på vej ind i lokalet. Alle følte sig lidt utrygge, for tatoveringerne var massive, og størrelserne på kroppene, var som de skulle være. "De må være gået forkert" eller er sultne, var der nok mange, der tænkte. Men det var aftenens musikband: Wild Wax Combo, som efter 2 andre arrangementer - den dag - skulle afslutte en lang dag, med at glæde os.Det var bare så godt, jamen altså alle rockede, selv fruen her, med dum ankel, måtte ud på gulvet. Hvis du nogensinde tænker på musik til en fest, ansæt dem, men bestil i god tid. Vi var en 45 - 50 mennesker, de kunne nemt have klaret 2. - 3.000.
Tak til værtsparret for en rigtig minderig aften.

Noget af det bedste

på denne jord, er fiskepudding (fiskebudding) fra Lofoten. Nååååå jaaaa, tænker du måske nu, der findes da også så meget andet, som er godt. Det gør der, men fiskepudding er fantastisk. Hver gang der kommer besøg fra Nord-norge, behøver de ikke spørge, hvad vi ønsker (aaaarrrhhhh, måske lige et par nye hjemmefutter ;o), for det er fiskepudding, som står øverst på ønskelisten - hver gang. Nu er det jo et stykke tid siden, at kusinen fra Nord-norge, var på besøg og med i sommerhuset. Men hun havde husket - ikke én - men to skønne puddinger. De er bare blevet glemt i min mors fryser, men endelig lykkedes det at få dem med hjem i onsdags.Og så kom inspirationen til at prøve noget helt andet, end det vi plejer, som er at stege skiverne på panden. Hos NY by heart, som i den grad laver lækker mad, havde lavet et grøntsagsfad. Tænkte, at skiver af fiskepuddingen i bunden af et fad, alle disse lækre grøntsager ovenpå (inkl. en squash - minus skinke og bacon) bare ville være godt. Det blev det - helt enormt godt. Mums.

Kan ikke finde nogen steder, man kan købe fiskebudding i Danmark, men har fundet en gammel opskrift, så man selv kan forsøge:

1 Pd. skrabet Torsk eller Gedde hakkes fint med 20 Kv. Smør, derefter hakkes 2 gode Spsk Mel deri, samt en Skive fint revet Franskbrød, et Par finthakkede Løg, hvid Peber, Salt og 2 Æg. Naar det hele er hakket fint og blandet, røres alt i et Fad med 3 Æg og ca. 1/2 Pot sød Mælk. Buddingen koger ca. 2 Timer eller bages i Ovn 1 Time. - Kan ogsaa koges i Rand. (Agnes Werner, Husmoderens Haandbog, København, 1903)

Tak til jer skønne tøser - højt deroppe mod nord.

Det er godt

nok lang tid siden mine små fusser, har været ud og GÅ EN TUR. Men i går fik jeg lov af fyssen, og her til aften, gjorde jeg det dælme dulme - min stakkels ankel. Den har da godt nok valgt en healingsproces, der vil noget. Det er i hvert fald ikke de sportsko, som skal med i tasken til Rom, godt lige at prøve sig frem. Hvorfor er det egentlig sådan, at når man er i udlandet, kan man spotte en dansker på laaaaaanng afstand. Alle med praktisk tøj, sportsko, rygsæk og en vanddunk. Det er ikke de fine pariser-fruer eller lækre italiener-mænd, som vi kan sammenlignes med - overhovedet.Dette hus, ville jeg så gerne, at Jens flyttede ind i (altså ikke min), så han kunne nye freden og koncentrere sig om sit skriveri. Måske jeg skulle foreslå ejerne, at lave det til et forfatterhjem, huset har stået tomt i de 4 år, vi har boet her nede. Jens kunne evt. få følgeskab af Anja, Donald, Irene og mange andre :DDet forfalder og gror til - men på en meget smuk måde. Længere hen mod vores hus, ses fortsat elmaster, det er snart en saga blot, for i dag har vi modtaget brev om, at i oktober starter seas.nve nedlægning af masterne. Og fordi de åbentbart synes det er synd for fuglene - sendte de et pap-fuglehus med i oplysningsbrevet. Så kan vi sidde i vintermørket, samle og sætte pind i, og til foråret finde det helt rigtige sted, at hænge fuglehuset :D Nej, måske skulle selskabet lige have sparet forbrugerne for den ekstra udgift, og sådan er der jo så meget.

I dag har

jeg været til samtale i et vikarbureau. Aldrig prøvet før, men nyt skal prøves. Havde ansøgt om, at komme i deres stald - i februar - og så ringede de sørme i går, om jeg ville komme kl. 9 i dag. Det ville jeg da, dermed "slap" jeg jo for kursus "til tiden" :D

Det tog ca. 1½ time, hvor jeg sad i enerum med en meget flot ung fyr, som havde til opgave at finde ud af alt om mig ;o) Han havde nemlig lige jobbet, som han gerne ville sende mig ud til. Efter at alt var nedskrevet, og vi havde talt og grinet, sagde han: Det er ikke jobbet for dig, du vil kede dig ihjel. Nååååå jaaaaaa, men så venter vi da bare, for det er da ikke lige det jeg har lyst til pt., altså at forsvinde fra denne skønne verden :D

Hvis du har tid

lyst osv., kan sønnens film ses her Videomarathon 2008. Det er nummer C368. God fornøjelse, ikke bare med den, måske får du mod på, at se nogle af de andre også.

Atter en lille beretning

om sansen, som er væk - du er velkommen til at surfe videre :D Narrrjjjjj - lige med undtagelse af det sidste.

Sørme om ikke jeg er blevet kontaktet af DR, som skal lave en radioudsendelse, om det at miste en sans.
Jeg arbejder på en radio-serie med titlen "Når sanserne svigter", og søger derfor folk, som mangler eller har mistet en sans. Jeg forstår på din blog, at du er uden smagssans. Er det korrekt? Hvis ja, vil jeg høre dig, om du har lyst til at fortælle om det.

Altså man bliver da lidt paf, og derefter tænker man, har han læst, hvad jeg har skrevet? For det er jo ikke korrekt. Nu har jeg sendt to mail til ham, at jeg gerne vil hjælpe, men om jeg skal svare på alle hans udmærkede spørgsmål vedr. manglende smagssans, eller om jeg selv skal finde på nogle andre - har intet hørt.
Det er da ikke lige til at svare på f.eks.: Hvornår er det trist ikke at kunne smage? Hvordan er det for eksempel juleaften eller når der skal spise lagkage til fødselsdag?
Det hænger jo sammen, for når man ikke kan lugte, så mister man da meget af smagsoplevelsen, men alligevel.
Synssansen er da nogenlunde intakt, og den fik i den grad et kick, da postkassen blev åbnet. Altså Jette, du nærlæser da virkelig mine indlæg, og det så meget, at køkkenet nu er beriget med disse fantastisk smukke lapper.Er totalt vild og glad for dem - tusind tak.

Ingen tak til

mor og far i takketalen, for der blev ikke brug for den, men et lille vink fik vi. Det er Gordon Kennedy, som står yderst til venstre. Han lavede et meget flot show, rigtig dygtig til at få hele salen med. Og den var fyldt. 26 nominerede med alle deres medvirkende samt venner og familie, fylder ret godt. Nøjjjj, hvor var vi mange, der håbede og ønskede. Men desværre, ingen pris til sønnen. Men glade var de (ham og hans venner), over at sidde der blandt berømte instruktører, skuespillere og andet godt-folk fra filmverdenen.
Der var gang i mobilerne efter arrangementet, inden alle bevægede sig videre til afterparty. Jens og jeg drog mod syden og dejsede om af træthed kl. 01:30. Malene havde simpelthen ikke nerver, til at sidde stille på stolen, hun ønskede bare så meget, at brormand skulle vinde. Mon hun er kommet i skole til tiden i dag, hmmmmmm. Tak for jeres gode ønsker og krydsede - "til næste år, er det os" - var afskedssalutten fra sønnen.

Fra et lille

bitte frø, som bliver plantet/lagt et helt tilfældigt sted, hvor det har lidt svære vækstvilkår, men som formår at udvikle sig til en spirende plante med uanede muligheder. Jamen så står vi i dag med en unge, som bare har så meget mod på livet, efter at have fået et kæmpe skulderklap. Eftermiddagen i går, blev brugt på indkøb af nyt tøj, dette er ikke sket (overhovedet) indenfor de sidste 2 år. For man skal vel se godt ud, til den store performance i aften, og det gør han. Han stråler bare så meget af selvtillid, at man næsten bliver rørt til tårer. Gentager, det betyder intet (men kunne være sjovt ;o) om han vinder, for han har vundet stort allerede.

For et stykke

tid siden, var jeg så heldig, at vinde et rejsegavekort til DSB-rejser. Skrev, det var et luksus-problem, at gavekortet skulle benyttes inden for et år. Nu har jeg i et stykke tid haft korrespondance med DSB-rejser via mail, der var en masse spørgsmål, som de har været utrolig flinke og hjælpsomme med at besvare. Men i en af mailene stod der tilsidst: det gælder i 5 år så mon ikke I finder på noget inden da.

Så kom der for alvor gang i mailene, for hvis det var rigtig, hvad den søde dame skrev, er der jo uanede muligheder. For eksempelkunne gavekortet jo vente med, at blive benyttet til om 2 år, hvor de 2 på billedet har sølvbryllup. Hun skrev: Det er korrekt der kun står 1 år på gavekortet, men det er af tekniske årsager. Købeloven siger 5 år, så får I ikke brugt kortet inden 28.08.09, kommer I bare ind til os og får det forlænget. Husk at gøre det INDEN det udløber.

Det tror jeg bestemt lige vi kan klare. Det er i hvert fald skønt, at muligheden er der. Billedet har Malene lavet til os på denne hjemmeside, det er da utrolig, hvad man kan efterhånden, og hvad skal man tro på?

som fuglen. Har simpelthen været så utrolig heldig, at få fri til, at tage til København i morgen samt først møde til orienteringsmøde på jobnet kl. 13 torsdag. Ved I hvad, nu er jeg glad. Tænk, at kunne følge sønnen tidligt til byen (han er lidt nervøs ;o) gå rundt og hygge, møde dem, som skal med til overrækkelsen, samt spise middag inden det går løs. Glæder mig bare så meget, og lover, vi bliver ikke skuffede, hvis han ikke vinder. Han har nemlig vundet stort allerede.
Hvis nogen har tid og lyst, så bliver det vist på DR2 mandag, den 29. september kl. 22:05.

Hvis der er

noget, som jeg ikke er længere, er det serviceminded. Det er hermed besluttet - punktum. Har været det nok i mit liv, altså i de job, som er kommet til mig. I nudansk ordbog står der: ordet stammer fra det latinske servitium = slaveri, afledt af servus = slave. Men i stort set samtlige jobannoncer, bruges ordet serviceminded, om det er fordi alle andre gør det i deres annoncer, vides ikke. Nu skal jeg "heldigvis" IKKE søge de obligatoriske 4 job om ugen, det er jo et fortolkningsspørgsmål mellem sagsbehandler og klient. Hvad magtes der og ikke. Men jeg tror "drømmejobbet" er fundet, og man skal ikke være serviceminded. Hvad siger I til parkeringsvagt? Er det ikke lige mig :D
Har lige været ude og samle valnødder, de vælter simpelthen ned. Bilerne er derfor fjernet fra indkørsel og carport, de slår nemlig hårdt, når de falder.

Endelig sker

der noget :DIkke fordi der ikke sker noget, i dette gamle hus. Men Jens har ikke altid "lysten" til, at knokle herhjemme i weekenden, han skal da også ha lov til at slappe af. Det kan jo godt forstås, bare ikke med mit temperament, så skal der helst ske noget hele tiden. Og så kommer det nok: så kan hun da bare gå i gang, hun går jo ind i mellem kurserne, hjemme. Nemlig, men hun må ikke for ham på billedet. Må gerne male og sådan noget, og det kan jeg jo ikke, før alt det andet er gjort - vel?

Kan ikke starte

en ny dag med at sige god nat (forrige indlæg), derfor får I alle et stort G'morn, med den "sædvanlige" vejrmelding fra badeværelsesvinduet:Håber så meget, at vindforholdene holder sig på et lavt stade, for Jens har inviteret på "megetlillespeedbåd-tur" til Stege, hvor frokost/tidlig aftensmad gerne skulle indtages. Der en skøn lille café, som ligger direkte i vandet (stort set), så man kan "parkere" båden, stige op og spise. Vi har børnefri søndag, og skal ikke andet, end at nyde livet og hinanden. Det er ikke så ringe endda.
God søndag derude.

Nattens øje

vogter på din og min søvn. Kan I huske Trille, som sang Øjet (skrevet af Jesper Jensen) fra "dengang" - det var tider. Den er meget lang, så I får kun det første vers.

Jeg var lille, jeg var søvnig
det var dagen, der sgu slutte
men først aftenbøn og fadervor
forinden mor ku putte
og der ligger man og grynter
og skal lige til at sutte
så lurer der et øje i det høje
ham gud
han er eddermame svær at få smidt ud
han er streng
men så forbandet uerfar’n
han har aldrig nogensinde været barn

Det er vist også nok, for den bliver jo frækkere og frækkere, altså, altså - det går virkelig ikke i disse tider. Sov godt og et lille ps: dengang jeg gik på efterskole i 70'erne, var mit kælenavn Trille :D

My, my, my wylde woman

(og hvad det så end betyder) award. Tusind tak til Nille, for smukke ord, som rammer og varmer det gamle blogger-hjerte. Denne gang bliver prisen givet videre til alle jer, som jeg "holder øje med" - dagligt - fordi I alle beriger mit liv - ved at være der.
PS: Hvis der er nogen, som vil oversætte prisens ordlyd, vil det glæde mig endnu større.

Og de nominerede er:

Kan I huske, at sønnen kørte afsted, for at deltage i VideoMarathon 2008? Nu kan nedenstående læses på nettet:
Afviklingen er gået over alt forventning. Juryen har knoklet for, at se de mange film igennem, og har nu fundet 26 film, der kæmpe videre om det store legat. De nominerede film er: A110, B205, B214, N112, C317, C348, B208, B218, C316, C375, D462, C353, C365, D470, C314, C351, D429, D448, C342, C368, D402, B445, D424, D433, D439, D444. Er du interesseret i at deltage gratis i prisoverrækkelse og se, hvem der vinder - så ring til Metropol Biografen og bestil en billet på 70131211. Efter Prisoverrækkelsen er det afterparty på Vesterbro Bryghus.

Spørg lige, hvor vi skal hen den 24. september? Ud af 250 film, er sønnen nomineret. Det er da bare for spændende. Vi skal sidde på 7.ende række - midt for - og følge slagets gang.

Det er bare

et portræt af min mor fra 1960 - næsten - og for morsomt - prøv det:

1966 modellenVed ikke lige, hvad det er for en model - men årgang 1974

Og vi slutter i 1994 - hold fest for en grinetur - god fornøjelse.

Det er simpelthen

for meget - bare lidt - ind i mellem - og dog - det er skønt, med denne blog-gave-verden. For ikke bare bliver man beriget på ord og tanker, men postkassen bliver fyldt, og DET er noget postvæsenet bryder sig om ;o)
For nogle uger siden skrev Lone, at man skulle skynde sig i Matas, hvis man ville redde sig en gratis mascara. Øv - tænkte jeg - da jeg læste det om mandagen, altså for sent. Men forsøgte dog i den lokale Matas, om man skulle være heldig, for det er jo fruens ynglingsmærke. "Desværre", sagde den søde ekspeditrice, "de var meget hurtigt væk". Det tror da f..... osv. I dag er der så kommet - ikke 1 - men 2 stk. - fordi Lone ikke er meget for den sorte, derfor skulle jeg have dem begge. Noget for noget, så sønnen bliver sendt til byen med en pose valnødder, de skal bare lige falde ned først, altså valnødderne :D Tusind tak Lone.

Vi har lige

været jorden rundt, min elskede og mig :D
Må jo forsat kun stå og ligge (aht den dumme fod), men havde et stort behov for, lige at gå vores matrikel rundt.Selvom det er overskyet og lyset er ved at forsvinde, så er der altså evig smukt. Det vælter fortsat frem med dejlige brombær, en større fryser er på ønskelisten, eller også står den på snarlig marmeladeproduktion.Tror nok, der er en af os, som har vundet tomatfremdyrkelsen, siger ikke hvem ;o) Endelig kom der en rød tomat, den skal nydes i weekenden - også. Brændet er tørt og godt, til vinterens varme/hygge. Lidt ærgerligt, at skulle fjerne Jens kunstværk, men mon ikke der kommer et nyt til næste år?

Fik lige en

meget lille bitte én over nallere forleden dag. Har skrevet det før, (men der kommer jo heldigvis nye læsere til, det er bare SÅ dejligt), at dette er "min" blog, mit frirum, som nydes i fulde drag. Hvis der er noget, som ikke er korrekt skrevet (her tænkes ikke på slå/stavefejl ;o), negativt eller hvad som helst, så vær sød, at sende en mail, og lad os tage den af den vej. Bliver ked af, at få "skæld ud", blive irettesat, kommanderet med, løftet pegefinger af - også i dette forum :D Derfor:der passer mig, og fortsætter som jeg er, og det kan/bliver der ikke lavet om på. For ellers er det ikke mig, og så kan det godt blive lidt for svært.

Koppen er fra det kursus jeg pt. er på, og på modsatte side, er forskellige glade ansigter. Tænk det allerede er torsdag, det går jo hurtigt, når nye ting/mennesker opleves i hverdagen.

Og vinderen er:

ja jeg ved det ikke helt, men det er jo mig, som bestemmer :D, derfor udråbes EVI, som den der kom tættest på. Evi gættede på: et rørende kunstværk/lille skikkelse, er det mon Jens, som står for udførelsen (nej, men det har noget med ham at gøre) og det godt kunne se ud til sorte fibre som baggrund.
Nille var derhenad med papmaché og et cetera med naturskabt kunst. Hvis I to (eller andre) nedlægger protest, må der findes flere præmier ;o)
Evi - du må sende din adresse på mail - så du kan få tilsendt en præmie ;o)

Det er kunstnergruppen Sten & Papir, som har lavet billedet (måler ca. 40 x 40 cm.), og de bruger håndlavet papir, og tilhugget sten i deres kunstværker.Blev så forelsket i billedet, da det hang i Skovhuset i 2001, men havde ikke penge til det. Men det havde manden i mit liv, åbenbart, så i al hemmelighed, købte han det til mig. Titlen på billedet er: Gylden port.

Dagens ret

Tina og Irene - det her, det var bare så meget guf, at vi alle 3 sad og drømte os tilbage til London. Men vi gjorde det selv - fra bunden - ingen restaurant i nærheden :D For mor her, har jo vundet en fiskebog (uuuuuuhhhhh, den er gufffelufffe) og det første, som der bliver slået op på (side 137) er Fish'n'chips.
Er det sund mad, er det velsmagende, er det fed mad - gu er det så. Here we go.

Lidt over 1 kg. bagekartofler, lidt under 1 kg. rødbeder, olivenolie, salt og peber. Skrub kartofler og skræl rødbeder, skær i stave. Vend dem godt i olie og lad dem endelig trække nogle timer. Læg dem på bagepapir, drys med salt og peber, i ovnen ved 200 gr. i en time.

Tartare-sauce af 1 dl. god mayonnaise, 2 spsk hk. kapers, 2 spsk. hk. cornichoner, og 2 spsk. hk. persille. Salt og peber, saft fra citron. Bland det hele - og på køl.

600 g. torsk el. mørksej (vi brugte torsk), skæres i stave.
Dejen laves af 1 - 3 dl. mel, 1 dl. majsmel, 1 tsk. salt og ca. 3 dl. pilsnerøl (pas på at manden ikke opdager der er øl i køleskabet, så er der ikke øl til dejen :-)
Gryde sættes over med masser af majsolie og når den er rygende varm, kommes de dyppede torskestykker (i dejen) ned i gryden i 5-10 min.

Det smager så godt og så meget af London. Rigtig god fornøjelse.
Kan ikke finde opskriften på nettet, så 10 små fingre måtte i gang. Hvis der er fejl osv., så er det her, der skal brokkes eller skriges om hjælp.

Og nu til noget

helt andet. Lang tid siden, der har været en lille konkurrence - hvad er det?Den er lidt svær, men prøv alligevel, måske der er en lille præmie :D Der er ingen tidsramme, den der kommer tættest på, bliver udråbt som vinder.

Fik ret - igen

igen, igen.
Første time gik med præsentation af kurset indhold og dem som underviser (2 stk.) - så pause - dernæst 2 timer, hvor "præsentation af deltagerne" stod på programmet.
2 TIMER - kære læsere. Vi taler her om et privat firma, som får penge af kommunen, for at få de "arbejds - not-so-ivrige - personer" ud i ordinært job. Hvad koster det ikke, at 16 mænd og 4 kvinder, skal sidde og sige højt: sit navn, hvor man bor (aht. til evt. samkørsel), hvad har du lavet, hvorfor er du her, hvad har du tænkt dig med dit liv?
Jeg nægtede, som den eneste, min form for boycott ;o)
Kurset er berammet til, at vare fra kl. 09 - 15, hver dag. Kl. 13:15, så der sådan ud:Eneste person tilbage, for jeg havde en aftale hos min fys kl. 14:30.

Havde undskyldt, at jeg måtte gå lidt før - se det var totalt unødvendigt :D

Har skæve katteøjne

her til morgen, og det kan kun betyde én ting, har sovet godt.
Og det kan så undre, fordi der "plejer", at være en form for nervøsitet, når nyt skal startes. Men når sandheden skal frem, så er det skrækken for "rundbords-opkald", som frygten mest går på. Jeg hader det, og hvem gør ikke det? Jo, måske lige underviseren/lederen, som stiller opgaven: "Fortæl jeres navn, hvor I kommer fra, hvad I har lavet osv. osv. osv. Alle sidder hamrende nervøse, hvornår det bliver ens tur. Det eneste formål med dette total sindssyge og ligegyldighed, må være, at tiden går for underviseren, for der er ikke én, som kan huske, hvad naboen eller den overfor hedder.
Stemmer for nedlæggelse, af denne form for tidsspilde :D

Bringer en rettelse

og det fordi, der bliver pt. "slugt" alt, hvad der har med Rom at gøre. Dermed også den lokale weekend-avis, som bragte hele 2 sider om den skønne by.

Avisen har vi afbestilt, da vi ikke finder dens måde, at skrive på "helt ok". Det er muligt vi er sarte, men vi holder af saglig og fin journalistik og det findes ikke i stor stil i denne avis, som vi snart ikke abonnerer længere på.

Og så til rettelsen. For et stykke tid siden, skrev jeg om den utrolig fine Dansk Derby dag, hvor jeg vandt og alt sådan noget :D Skrev bl.a. om min mor og bror, som skulle anvende alle kneb, for at finde den rigtige hest at spille på.

Der gik ikke mange timer, så kom der den mest undskyldende mail fra min Jens nr. 2, om det ikke burde være et b i stedet for et p i ordet kneb? Man kunne næsten mærke på den lange afstand, der fysisk er i mellem os, at han simpelthen ikke havde anet, om han skulle sende mailen eller ej. For hvordan ville jeg reagere, når der bliver forslået rettelser til mine skrevne ord.

Jeg gav ham simpelthen en skideballe af rang, og skrev, at DET havde han bare af at gøre, hver eneste gang, han fandt en fejl (hvis han altså havde tid og lyst ;o). For selv om jeg på papiret er uddannet sekretær (bl.a.), så er jeg ikke fejlfri.

Jens og alle jer andre, håber at I kan læse den lille tekst, der er under billedet af den skønne fontæne, og hvis ikke, findes billedet på min flickr.

Afsted igen

på kursus i 5 uger - og det er så tredje gang i min periode: "væk fra arbejdsmarkedet". Ville ønske, at jobcenterets sagsbehandlere nogen gange, var lidt mere opfindsomme. Men måske de ikke har andet at gøre med, og som "arbejdsfri", må man ikke nægte, at følge deres jobplan, for så "falder der brænde".

Overordnet plan for dette kursus lyder: at give deltagerne en forbedret baggrund for tilbagevending til arbejdsmarkedet i ordinært job. Og slutordene: du skal ikke forvente, at vi serverer et job for dig.

Se det gør jeg sandelig heller ikke, for der er ikke mange job, at tage af - hernede. I hvert fald ikke med de begrænsninger, jeg har, for at kunne komme ud i ordinært job. De job der er, søges med ildhu. Humøret fejler intet og jeg agter, at møde op positiv, og lære at skrive ansøgninger, igen, igen, igen.

Mon man ender

som en ægte husmoder? Ved da ærligt talt ikke lige, hvad der sker her i hjemmet. Min elskede ønsker sig henkogte pærer, og hvad gør man så? Beder ham plukke 1 kg. pærer, og så går man ellers i gang. I mens han beundrer det færdige resultat, fortæller han, at det gjorde hans eks-svigermor ALTID. Alt blev henkogt og der stod henkogningsglas over alt. Nååååå jaaaa - så bliver det jo spændende, om de her smager som "den gang" ;o)