Har arbejdet

hårdt igen ;o) Men det var en glæde, for vores kære unger har stået på loftet, frosset og svedt afhængig af vejret.Nu trængte de voldsomt til at komme frem i lyset. Har dog haft mange problemer med disse skolebilleder. Synes man betaler rigeligt for dem, og efter nogle år, bliver de stille og roligt lyserøde. Hver gang der skulle tages billeder, sagde jeg til ungerne: Husk nu at sige sort baggrund og det skal være et sort/hvid billede. (Skrev det også på sedlen). Ofte gik det galt, som I måske kan se. Problemet med de lyserøde billeder, brokkede jeg mig over til firmaet - tænk - og de lavede pænt nye, som var endnu mere lyserøde. Grunden er, at ingen laver "rigtige" sort/hvide billeder længere. Det "de" kalder sort/hvid, bliver trykt på papir til farvebilleder.

Fik en cd, med alle skolebillederne på, fra firmaet, som havde taget dem og forsøgte selv, at få lavet billederne rigtig. Betalte i dyre domme hos en fotohandler, og de billeder bliver også lyserøde. Ved ikke rigtig om jeg gider mere, men det er til daglig irritation. Desværre. Men dejligt er det nu at se billederne igen.

En hjemmeside

er kommet op og køre - endelig. 1-2-tree.dk har set dagens lys og vi er ganske godt tilfreds. Den skulle ikke være prangende, den skulle være nem, den skulle være overskuelig og den skulle være til at gå til. Døm selv. Til jer som undres, så har Jens opfundet denne juletræsfod (som også kan bruges til meget andet).

Det blev så vidunderligt

som det altid bliver, når det er hveranden gang, fik min lyse påskefarve. Lånte gerne MIN frisør ud, hvis jeg måtte, for hun kan altså sit kram. Hun er lige så vigtig, som min læge og min tandlæge, er. Det er muligt, at I mener det er fjolleri, men en frisør, skal da stort set kende én lige så godt, for at få det bedste resultat ud af det. Mine frisører, har altid fået lov til at gøre med mit hår, som de har lyst til. De ved bedst, er li'som uddannet til det. December 2006 gik det måske lidt for meget mode i den. Håret blev farvet sort. De eneste, som synes det klædte mig, var hele klipperiet's personale ogsønnen, som lige fik rettet lokkerne til - nede i baggrunden - af eleven, som ellers altid bare vasker, fejer, laver kaffe. Hun var lykkelig, at hun fik lov.

Forleden dag

tog sønnen og jeg en ordentlig omgang i haven, der blev ryddet op. Et sted har vi det skønneste pæretræ, som måtte af med nogle grene, for at man kan passere det. Nu springer de ud:og det gør jeg også. Skal til frisør og denne gang trænges der voldsomt. Hveranden gang er det lyse striber og hveranden gang er det "kun" klipning. I dag er det hveranden gang ;o)

Et sjælendt syn

var at skue forleden aften. Her stod jeg på ét punkt i stuen/spisestuen og så først den ene vej:

og så den anden vej:Mine drenge lavede mad. Det var bare så lækkert, at det måtte foreviges. De skal ikke lave mad, men nogen gange er det da skønt, at man ikke skal tænke og finde på, bare én aften.

På det nederste billede, kan et cetera måske forstille sig, hvordan det med tiden, gerne skulle komme til at se sådan ud. Tak for skøn inspiration.

I øjeblikket

køreri mellem de forskellige "store" byer, som ligger i nærheden. Sønnen har besluttet sig for at få kørekort. Hver mandag er der teori i én by, her møder han kl. 18 og bliver hentet ca. 20:30. Mom kører hjem indimellem. Det er en tur på 56,8 km. Tirsdag var han til møde i København og skulle hentes i en anden by, det er en tur på 36,6 km. I dag skulle han være i én by kl. 7:15 og hentets igen kl. ca. 11:30, i alt 28,4 km. Kl. 14:15, i dag, skal han være hos lægen, for at få lavet en helbredsattest. Lægehuset ligger på Møn, en tur på ca. 24, 6 km.

På 3 dage, kommer moms taxi op på 146,4 km, kørsel fordi: der er ikke andre transportmidler. Den lokale bus kører højst 3 gange - om dagen. Cykle kunne han godt, men det får han ikke lov til af mig. Simpelthen for farligt på de veje, man ser faktisk aldrig en cyklist herude. Der er vidunderligt på landet, men det er altså langt væk, når man skal deltage i noget.

Vi glæder os meget til han får kortet, måske især farmand, så han kan blive aflastet på de lange køreture, frem og tilbage på job. Og jeg har jo ikke andet end tid, så det er nu meget hyggeligt, at komme lidt ud, hver dag.

Hvis IKEA solgte biler:

Gårdsdagens tur

til nabolandet, startede med en meget kort ventetid på Farø. Det gør jo intet, når man kan holde og nyde denne vidunderlige udsigt. Fandt ud af, at man kan køre lidt videre, og det skulle prøves.Det er næsten, så man bliver helt stum (hører til sjældenhederne), for hvor er det dog et imponerende bygningsværk. Den gamle Storstrømsbro, kan skimtes i baggrunden.Endelig dukkede hun op, den kære "gamle" kollega, så vi kunne komme på shoppetur. Vi trænger indimellem til det og så gør vi noget ved det. Desværre var det ikke min dag, humøret og kroppen havde det ikke for godt. Men bilen kom fyldt hjem, så kan vi klare os til ca. maj og her er der planlagt en lidt længere dagsrejse - dernedaf - med begge de 2 skønne "gamle" kollegaer.

Positive tanker,

energi, styrke, mod, udholdenhed, vitaminer, kærlighed, søvn og det største knus, sendes til Marianne og hendes familie.

En bogleg

1. Grib den nærmeste bog på mindst 113 sider
2. Åbn bogen på side 113
3. Find den 5. sætning
4. Skriv de næste 3 sætninger
5. Tag 5 bloggere

“Forbrydelse og straf”, Fjodor Dostojevskij:

“Han så ned på sine hænder: han sad med buksefrynserne, strømpen og det iturevne lommefor i højre hånd. Han var faldet i søvn med det i hånden. Da han kom i tanke om det, var han vågnet op med feber, havde bare knuget det endnu hårdere og var faldet i søvn igen.

Nej! - han har fundet nogle gamle kluderester og sover med dem om natten, som om de var en skat....”

Fundet hos Anja - leg med, hvis du har tid og lyst.

Allerførst

stort tillykke og roser til dig Madame på din fødselsdag i går.Dernæst vil jeg være en ulydig skatteborger og tage til den nærmeste udenlandske shop, for at handle ind til Påske. God tid - yes - men ikke for tidligt. Skal afsted med en tidl. kollega, så det bliver, med garanti, en dejlig grinedag.

Til sidst - tak Johanna, Jens, Marianne, Storesister og alle jer andre - for den store support vedr. "et møde". Der bliver gjort noget ved det - lover jer det.

Et portræt

fik vi i 2001 malet af vores børn. Ønsket var ene og alene mit.Kunstneren fandt vi i Skovhuset i Værløse, som havde arrangeret en udstilling med alle de kunstere, som Kommunen var/er beriget med. Det blev Rikke Heinecke. Kemi'en var der, og det er vigtigt for sådan et samarbejde. Nu må I ikke tro, at vores børn skulle sidde model - som de kongelige - nej her, skulle vi komme med fotos, som betød noget for os, som viste vores børn, som de var/er. Herefter skulle Rikke finde de mest egnede, samt efter mødet med ungerne, få det frem i maleriet, så man siger YES, der er det.

Rikke spurgte pænt, hvilke farver, som ville passe os, altså som ville passe til resten af hjemmet. Valget faldt på grå-blå nuacer. Nu ser du nok en ekstra gang på maleriet, for nej det blev det ikke. Vi blev noget overraskede, da resultatet skulle ses. Billedet skulle godkendes af hele familien, inden den afsluttende lak kom på.

Malene var/er svært utilfreds, sønnen er meget tilfreds, Jens neutral, jeg er ovenud tilfreds og elsker det billede totalt. Det er jo et maleri, ikke et fotografi, derfor har kunstneren jo sine friheder, ellers bliver det da for kedeligt.

Ørnenes dag

På DOF's hjemmeside, kan du finde arrangementer, som foregår i dag mellem 10 - 14.

Et af arrangementerne er på Nyord, som ligger lige overfor os. Vi bliver på vores side og håber, at alle de besøgene sender sådan en her over på vores side.For ca. 2 år siden, oplevede vi, at Havørnen landede lige uden for vores vinduer - næsten. Det var et fantastisk syn. Man tror næsten det er løwn, at man oplever det.
Billedet er taget af John Larsen.

Vi har været

ude og kikke på ny bil i dag. Helt ny bil.Er den ikke smuk? Og vækker den ikke minder - altså for jer i min aldersgruppe. For dælen da, det var tider. Men den var ikke til salg - desværre. Ejeren af Citroén i Vordingborg, havde købt den af et par, som aldrig - læs: ALDRIG - havde kørt i den. Den havde bare stået i deres garage. Hvor heldig kan man være?

Vi bliver simpelthen nød til at finde en bil, som er mere økonomisk end vores Citroén Xantia. Pt. bruger vi ca. kr. 1.600 om ugen - læs: OM UGEN - i benzin/diesel. Det er for sindssygt. I dag har vi set på en opel corsa og en citroén c3 og en VW et el. andet. Vi leder videre og håber på af finde den mest økonomiske. Hvis du har et godt forslag, så kom endelig med det. Vi er åbne for alt.

PS: Inden mændene kommer på banen mht. benzin/diesel, så har vi 2 biler, én til det ene og én til det andet ;o)

En stille

og rolig eftermiddag - i går - skulle fordrives med en nyindkøbt film. Popcorn, tæppe, fred - alt var i orden. Men I må altså have mig undskyldt, filmen synes jeg var/er totalt ligegyldig og bestemt ikke pengene værd. Tænk at en størrelse 38 er "fed" i den verden, det er sygt. Men Anne Hathaway, som jeg ikke kendte, er dog utrolig smuk og dejlig. Hende må der gerne laves flere film med.

Forslag til en

god madoplevelse. Her i familien, har vi en mappe, med de opskrifter i, som vi er glade for, som er testet og godkendt i en uendelighed. Nogen gange trænger man bare til noget nyt og som berettiger sig til indsættelse i mappen. Denne ret lavede jeg i går og drengene var mildt sagt begejstrede, så er der noget ved at lave mad og servere den.Krydret lammegryde

500 g skært lammekød (fra bov el. kølle i tern). 2-3 fed knust hvidløg, 3 hakkede løg, 1 tsk. knust koriander, 1 tsk. knust spidskommen, salt og peber. Olivenolie, 4 gulerødder i små tern, 1 dåse hakkede tomater (gerne dem med krydderier i), 1 dl. bløde rosiner, 1 dåse velafdryppede kikærter.

Hvis du har tid, er det en god ide, at blande kødet i en skål, med hvidløg, løg og krydderier og lad det trække nogle timer i køleskabet. Varm olien i en stor gryde og brun de krydrede kødstykker heri. Svits gulerødderne med og tilsæt tomater samt rosiner.

Lad det hele snurre under låg til kødet er mørt (ca. 30 min.). Bland kikærterne i, spæd evt. med yderligere tomat, vand el. bouillon til du synes retten er som den skal være. Server med lunt naanbrød til (de er gode dem fra Netto ;o)

Jeg lavede dobbelt af ovenstående, så der er heldigvis også til i dag. Rigtig god fornøjelse samt god weekend til dig og dine.

Et møde

på Kommunen i sidste uge, har jeg ikke fortalt jer om, for det endte med noget af en rystende oplevelse. Den skulle lige falde på plads og den skulle lige ud hos lægen i går.

Mødet skulle jo omhandle, hvorfor jeg ikke var kommet ud på arbejdsmarkedet. Øhhhh, det er jo li'som Kommunen, som for 4½ mdr. siden, lagde en plan for mig - den lød god og spændende, men der er intet sket, på trods af, at jeg har rykket og henvendt mig rigtig, rigtig mange gange. Dette møde blev samme smøre en gang til, dog med en anden virksomhedskonsulent.

Midt i at vi sad og snakkede - nu kun sagsbehandleren - rettede jeg mit navn på hendes sagsmappe, så det var stavet rigtigt og med alt det jeg nu hedder. Hun blev stiktosset: Ja, det hedder du jo også, tog sin kuglepen og stregede mit navn ud, så det var lige før kuglepennen var gået gennem bordet. Der fulgte en skideballe, om at det var at overskride hendes grænse, jeg skulle f.... ikke skrive på HENDES mappe osv. osv.
Det skulle jeg måske heller ikke, og muligt, at jeg ikke kan tillade mig det - ved det godt - men kunne hun ikke bare have tænkt: Skidt pyt, jeg går da bare ud og henter en ny mappe. Eller det tilbød jeg faktisk at gøre.

Jeg gik og skal ikke se hende mere, eller det vil jeg gøre alt for. Muligt, at hun har haft en skidt dag, at hun er frustreret over, at der ikke er gjort noget/nok for mig, som lovet. Men det er ikke min opgave at være psykolog og sige: Nu tager du det helt stille og roligt osv. osv.

Har talt med lægen, tidl. kollegaer, min mor, min mand osv. osv. om episoden - alle støtter mig i, at det var fint at gå, men ét el. andet sted, har jeg det skidt med det hele. Hmmmmm.Og hvad har det billede så med hele sagen at gøre? Når nu jeg var i Stege, skulle jeg da lige tjekke at Magda var væk.

Svaret på konkurrencen er:

pyrit - svovlkis - narreguldKært barn har mange navne. I marts måned 2006, deltog vi i en guidet tur, hvor man kunne få fortalt om det man evt. fandt. Mit hovede er som regel oprejst og ikke vendt nedaf konstant, når Møns Klint nydes. Derfor er det at finde noget, ikke det essentielle. Efter et stykke tid, var jeg kommet laaaaangt foran alle de krumbøjede. Gik stille og roligt og fik dejlige billeder i kassen, selvom det var gråvejr (og bidende koldt), er der altid smukt derude. Pludselig så jeg midt i alle de gråsorte runde smukke sten, måske en 1/3 del, af "guldklumpen" stikke op. Stor var overraskelsen over vægtfylden, for den er jo ikke ret stor.

Dette står på skov- og naturstyrelsens hjemmeside:
"Med lidt held vil det også være muligt at finde en helt speciel sten-type, kaldet svovlkis. Svovlkis er meget tungt og ligner guld. Derfor bliver det også kaldt fattigmandsguld eller narreguld."

I guder, hvor var ham guiden bare langt væk, skulle jeg vente el. gå tilbage med mit fund? Var jo totalt spændt på, hvad det var for noget. Valgte det sidste og hans øjne blev godt nok store. Det var/er et meget flot eksemplar. Han ville gerne have det op på det nye GEO-center, til udstillingen. Det fik han ikke. Direktøren for GEO-centeret, (som gav varme pølser og snaps, da vi kom retur), mente også, at det smukke fund, skulle med mig hjem.

Billedet er taget på selve dagen.

Ingen har gættet rigtig - men frk. bibo, var tættest på. Ikke hvad det var, men hvor den var fundet og hvad det evt. kunne være. Skal hun have en præmie?

Lige inden

jeg smutter ud af døren, skal der hermed bringes en klage.

Kære et ceteras husbond, den smagte simpelthen for godt. Som det ses, er den allerede væk, og det holder jo ikke en meter - altså - tsk, tsk, tsk.

Kurven havde de 2 tidligere kollegaer - i fællesskab - kreeret. Der var 2 chokoladehjerter isat, ét til Jens og et til mig. Her tilmorgen, var det ene sørme blevet væk ;o)

Hurtig forespørgelse

skal konkurrencen fortsætte lidt endnu, (for den rykker jo længerne og længerne ned i rækkefølgen), eller skal afsløringen komme? I bestemmer. Der er kommet mange kreative, sjove svar, men ikke det rigtige - endnu.

Besøg af

tidligere kollegaer i dag, mere kan man ikke ønske sig. Come on - kan ikke vente.Det blev, som hver eneste gang, vi er sammen, så eventyrligt morsomt. Vi griner i mange timer og taler om ALT. Er simpelthen så glad for, at de fortsat "gider" se mig. Det nu er 1½ år siden jeg stoppede i lægehuset. Men det kan vel kun betyde ét - vi holder utroligt meget af hinanden.Ét af de lidt mere alvorlige emner, som blev drøftet i dag, var planlægningen af en tur til London - sammen. Inden for ét år, skal vi alle tre have tabt de kilo, som vi ønsker, tror og håber på, belønningen er så turen. YES. Der oprettes en fælles bankkonto, hvor vi indsætter et beløb, hver måned, og så er den s.. hjemme til april/maj 2009. Glæder mig allerede.

Træt som en

mælkehest.
Har du hørt det udtryk før? Jeg havde ikke. Modtog en dejlig mail fra min moster i Sæby, hvor hun skriver: "I øjeblikket synes jeg, at jeg er træt som en gammel mælkehest". Måtte lige have svar på, hvad hun mente med det. Her er svaret:
"En mælkehest er da bare mælkemandens gamle øg - den så altid så træt ud, når den trak mælkevognen rundt i byen! Sådan én har du selvfølgelig aldrig set - du er alt for ung - men din Mor kan garanteret huske det. Hun har sikkert også siddet på bukken og "styret" den. Det var vist nok ganske unødvendigt - den kendte ruten bedre end mælkemanden, og når arbejdet var ovre, gik den bare hjem. Ingen pisk og hårde ord her!"
Moster tilføjer, efter jeg har fået forklaringen: "Der er sikkert andre, der også kan huske dengang der var fred og ro i gaderne, og man roligt kunne lade børn og hunde lege der, uden hele tiden at være bange for, at der kom en stor Hummer rundt hjørnet på to hjul og med en "blæst" chauffør! På den anden side, så er der nok ikke så mange i den aldersklasse, der sidder og leger med en computer, men så kan de unge få en fornemmelse af, hvorfor vi "gamle" kalder det de gode, gamle dage".

Ja undskyld, alt for nemt et indlæg. Men ét eller andet sted er det da pragtfuldt, at vi kan lære hver eneste dag, ligegyldigt, hvor gamle vi bliver. Bare det, at moster nævner en Hummer, det betyder da, at man fortsat følger med og vil. Kan livet være mere pragtfuldt, end at suge ny viden til sig?

Husk at deltage i konkurrencen nedenunder ;o)

Prøver igen

med en konkurrence. Den anden gik alt, alt for hurtig. Det gør den her måske også, men lad det komme an på en prøve.
Hvad er det?Måler ca. 11 cm. i længden og ca. 7 cm. i bredden. Vejer 1,6 kg. - løft lige på en pakke sukker inden du gætter. Det er ret tungt for sådan en lille størrelse. et cetera er udelukket fra konkurrencen - NEJ - det er da gas ;o) Alle er velkomne og der er en lille præmie til den, som gætter rigtig først. Rigtig god fornøjelse og ikke noget med at ringe til en ven.

These Boots Are

NOT made For Walking. Nyd dog Nancy Sinatra's skønne sang - alligevel.Købte dette par i efteråret 2006, da jeg længe havde ønsket mig et par støvler, som kunne holde tærerne varme, når Møns Klint blev nydt om vinteren. Kun til dette formål. Når man er kommet ned af alle trappetrinene, går man jo stille og roligt langs vandkanten og håber på at finde "kuppet". Derfor er det utroligt vigtigt, at man har varme fødder, for tiden går og den går dejlig langsomt.

På den lange tur i lørdags, blev jeg jo tvunget til at gå i støvlerne, mange kilometer og det i skov og bakket terræn, som er oppe på toppen af klinten. Det er de absolut ikke egnet til. Fandt dette på nettet, hvor der står "båret". Der står intet om at gå. Flere gange spurgte jeg også min kære husbond, om han ikke ville bære mig ;o)
"I over 40 år er Sorel støvler nemlig blevet båret af folk, der har høje krav til vinterbeklædning."

Et andet sted fandt jeg denne sætning.
"Støvlen er ikke velegnet til at gå og løbe i. Man kan tumle i sneen med den, og den kan holde foden varm ved meget lave temperaturer - selv om det sjældent er så koldt i Danmark."
Det er Fysioterapeut Bente Andersen, som har udtalt sig.

Støvlerne har været brugt 2 gange, så de holder nok min levetid, og jeg fortsætter med at tumle i sneen ;o)

I onsdags

i sidste uge, sendte jeg et musikforslag til radioudsendelsen Brødre. Sad troligt og lyttede til udsendelsen torsdag, og lagde sedler rundt omkring, at jeg skulle huske, at høre udsendelsen lørdag formiddag, hvilket jeg glemte alt om. Indtil swester ringer fra bilen og siger: Du VAR i radioen, og de spillede dit forslag. Shit, altså.

Søndag fandt jeg endelig et link, så udsendelsen kunne nydes. Godt nok smart. Nu har jeg hørt mit navn blive nævnt af Alex Nyborg Madsen. Yes. Efter nummeret, nævner han, at han måske burde tage sig sammen mht. sit vægtproblem. Fordi, det cover versionsnummer, jeg foreslog, var: "Somewhere over the rainbow/What a wonderfuld world" med Israel Kamakawiwo'ole, der ved sin død i 1997 (38 år) vejede 343 kg.

Kære Alex, håber inderligt at du kan/tør gøre noget ved det, for vi er mange, som gerne vil beholde dig i rigtig mange år.

En opfølgning

på en telefonsamtale, som jeg fik i midten af november sidste år. Det var familiens tandlæge, som fortalte hun stoppede på sit job, som ligger her rundt om hjørnet, for at starte egen klinik i København. Vi venter fortsat og vi kan åbenbart vente rigtig, rigtig længe. Fik en mail fra 72 breddegrad i det kolde arktisk!
Hun har valgt den by, som ligger længst væk, for hvis hun virkelig ville opleve det rigtige Grønland, blev det Upernavik. Deroppe sidder hun så med alle sine talenter.
Skriver, at folk er enormt søde og smilende, og at der er nok at se til, da de har huller fra øre til øre.
Hun kan altså ikke lige komme væk/hjem - bare for at ordne vores tænder.
Er vores huller måske ikke lige så gode, som de huller oppe i Grønland, ja, jeg spør bare? Det er tillidsbrud, så det batter.
Billedet har hun har sendt til os, så vi kunne se, hvor smukt der var/er. Det er muligt, men kom dog hjem, du skønne kvindemenneske, det er forår, alt springer ud, vi går ikke i polartøj, men snart badetøj.

En rose

til alle jer bloggere, som har overvejelser mht. at lukke jeres blog, holde pause, er udsat for "grimme" kommentarer, og som allerede har lukket jeres blog osv. osv. Dette medie skal være en glæde. Det er et netværk for mange, som ikke har kontakten til andre i dagligdagen. Det skal ikke være en belastning eller et pres.

Da denne blog blev lukket, følte jeg et kæmpepres, hvor der bare skulle findes på noget nyt hver dag. Det gør jeg fortsat, men presset er der ikke, lige pt. er det nydelse og en glæde, og det skal det være. At være med i dette forum, giver simpelthen så meget, en stor tak herfra.

Billedet af rosen, tog jeg i fredags i haven, det er da ét el. andet sted helt fantastisk.

Vidunderlig

laaaaang tur til Møns Klint i dag, men den blev for lang, vi er totalt mættede og trætte i benene. Sønnen var i forvejen ikke helt rask, og så siger hans mor, at det vil være godt for ham, med en dejlig frisk tur. Det er det da også - men s.. da ikke på 4½ time. Men det går der altså let, for man går og går og går, og nyder synet så meget, at man til sidst er kommet for langt, og vejen tilbage er jo endnu længere. For her skal man op af 456 trin og bevæge sig zigzag i mellem alle klitterne. Men nu har vi det dejligt, kinderne prikker, farmand sover og sønnen ser film. Billeder og en enkelt film får lov til at tale for sig selv. God fornøjelse.

Der er ikke så meget tilbage, efter det kæmpe store skred sidste år. Men man vader fortsat i vættelys og andet godt fra havet/skredet, og man må gerne tage med hjem. De små prikker, er mennesker.

Måske lidt rystet og forstyrrende dejlige unger i baggrunden, men pyt, så får du, som måske ikke så tit kommer på disse kanter, et lille indblik af Møns klint. Flere billeder på flickr.com - hvis du har tid og lyst.

Hos en kær

blogger i Norge, Anemone, er der en livlig debat, om snippen på en toiletrulle, skal vende den ene eller den anden vej. Anemone skriver, at hun altid vender toiletpapirrullen, så snippen vender ud og ikke ind mod væggen. Der må jo være en grund til, at hun alle steder skal vende den, for hun tager fejl, snippen SKAL vende ind mod væggen. Min veninde, der er sygeplejerske som Anemone, vender også altid rullen. Hun er dog holdt op med, at gøre det her hos mig, men jeg gør det fortsat hos hende ;o) Billedet er taget af brormand, og er fra den gamle by i Århus, sådan skal en toiletpapirrulle altså hænge.
Billedet af dasset, kunne være taget i det sommerhus, vi er i hver sommer. Det er ikke mange år tilbage, hvor der ikke var et "rigtigt" toilet, og det er ingengang løwn.

Og så lige til den anden ende: Vores hovedpuder er ren komfort, er af mærket tempur. Ved godt det ikke er god tone, at gøre reklame for et produkt her på bloggen, men når man nu får en fantastisk god nattesøvn, så kan jeg dælme ikke lade være. Når du lægger hovedet på puden, former den sig efter dit ansigt, det er vidunderligt.

Kan ikke begribe, at man sparer penge på det, man skal have over sig samt ligge på, vi tilbringer jo rigtig mange timer af vores liv, med at sove. I sommerhuset i Sæby Søbad, var dynerne og puderne med polyesterfyld, som er og bliver det det er - plastik. Jeg har altid min egen dyne og pude med (samt liggeunderlag), hvis det kan lade sig gøre.

Det jeg egentlig bare ville sige var: livet er for kort til ikke at eje en god køkkenkniv. Nå jaaa.

En lille bitte

solopgang, som I skulle have haft i morges, hvor billedet er taget. Men, men, men dagen har ikke lige taget den drejning, som jeg gerne ville have haft den skulle, derfor: endnu en forglemmelse. Men billedet - det skal I ha - prøv lige at se det lille guldhjerte lige op over, hvor solen står op. Rigtig god weekend til jer alle sammen.

Afsløringen kom

lidt tidligere end forventet. Havde da håbet på, at konkurrencen kunne køre nogle dage, men nej, Nina fra Bogslugerne gættede rigtigt og et cetera viste et smukt eksemplar under kommentarene. Det var åbentbart en al for nem opgave, må prøve at finde på noget bedre.
Hvidløgsdimsen er et lille vidunder i den daglige husholdning, bruges til at mose/mase hvidløgen, så er den lige til at komme (ja, i hvad som helst) i den hjemmelavede dressing.Hvis du får fat i en, så skal du lige skylle den i koldt vand først, inden du starter med at mose. Dermed er hvidløgen nemmere at få af, samt rengøringen bliver meget nemmere.Hvis nogen finder den her i Danmark, så fortæl mig venligst hvor, for det er en genial lille værtindegave f.eks.

Nina, du modtager snarest en lille bitte præmie - tillykke.

Først

stort tillykke til Ella, som har fødselsdag i dag, "buketten" er til Ella og alle andre. Når Bo Bedre kan, så kan jeg vel også.

Og nu til noget helt andet, en lille konkurrence, hvad er det?

Der bliver trukket lod blandt de rigtige besvarelser og vedkommende får tilsendt en lille præmie.

Til jer, som følger med i - nu Magda og ikke Marens - videre færden, så kom der i går følgende mail fra Vordingborg Kommune. Må tilstå, jeg er lettere imponeret over denne hurtige handling.

Sidste nyt om "Magda", til orientering:
Figuren er nu i hus, og den skal stå tørt temmelig længe, før man kan begynde at arbejde med den. Senere på foråret eller først på sommeren får "Magda" besøg af en konservator for Danske Kunstmuseers Fælleskonservering, som stiller den endelige diagnose og vurderer omkostningerne ved at reparere den. Herefter tages der stilling til, om den umiddelbart kan repareres eller om sagen skal til politisk behandling.
Vi skal ikke regne med at se "Magda" i gadebilledet før hele processen er afviklet: tørring, endelig diagnose, evt. politisk behandling, bestilling af konservator, reparation.
I den mellemliggende tid kan der rettes henvendelse til undertegnede, hvis man ønsker at høre hvor langt, vi er kommet.

Glæder mig til at komme til Stege og se, at hun virkelig er væk.

Lyset er

vendt tilbage - det er vidunderligt. Begriber ikke, at man ikke kan få den dybde med i billedet, som man kan se med det blotte øje. Mit øje ser meget mere hav, end der er på billedet. Hmmmmm, men det er altså den mørkeblå stribe derude bagved, og billedet er taget her i eftermiddags fra altanen på 1. ste salen.

Jubiiiiii - billedet kan klikkes stort, så kan der ses hav.

Atter engang

har hjernen været slået fra, nedenstående skulle jo have været med i et af Sæby-indlæggene. Det bliver altså værre og værre med den husker, derfor ligger der nu en lille blok, ved siden af den bærbare, så er der håb forude, at jeg måske husker, at skrive noget ned. Videre.

I fredags, stod den på tidlig afgang (fortsat meget mørkt om morgenen) mod Korsør, for at møde mor og bror. Pakkede hastigt bilen, alt for hastigt. I Korsør står jeg ud på P-pladsen, for at hjælpe med at bære fra den ene bil til den anden, tager, hvad jeg tror er min frakke på. Det er det ikke, men Jens korte læderjakke. Var totalt færdig og knust - det her går ikke - skal være pæn, skal møde nogen, som jeg ikke har mødt før.

I Sæby gik vi - mor og bror ville hjælpe (kunne godt se, at min bagside ikke kunne vises frem iført Jens jakke) - i Røde kors butikken. Jakke- og frakkeantallet er stort nok hjemme, så der skulle ikke bruges penge på en ny - nemlig. Der blev prøvet og der blev grinet, så samtlige 4 ansatte, var med til at hjælpe. Det endte med en kaffestuemodel, som lige var pakket ud, derfor ikke prissat og vasket. Det sidste gjorde ikke så meget, for alle overbeviste mig om, at jakken ikke lugtede af røg el. andet. Prisen blev kr. 55 og resultatet ses til ventre. Her kommer så en indrømmelse, det er ikke første gang, en røde kors butik el. kirkens korshær, besøges. Har godt nok fundet mange fine - uåbnede - skjorter samt en lækker Van Gils frakke (også ny - der var prismærke i) til Jens. Mange af mine vandglas er fundet i disse butikker - til ingen penge - damerne får så lidt til kaffekassen i stedet for.

Moster (en af de mange i Sæby) forærede mig en Murano vase. Hun er i gang med at give alt væk, da hun mener hun er på vej væk. Ja, ja, ja det er godt med hende - der går vist rigtig mange år endnu - det er vi nogle stykker om at bestemme. Men glad blev jeg og måtte da lige undersøge på nettet, om der stod noget om vasen. Et sted kostede den 80 euro, en anden side 80 pund og endnu en til 200 dollars. Hvis vasen engang skal sælges - og det skal den ikke (som de siger i "Hvad er det værd") - så bliver det til amerikanerne ;o)